Fer­amßl

 

Ůjˇ­hagslegur ßbati fer­a■jˇnustu og hlutverk rÝkisins

LandabrÚfi­ 2004

Fer­a■jˇnustan skapar mikinn ßbata fyrir ■ß s÷k a­ erlendir gestir stŠkka innanlandsmarka­ eftir v÷rum og ■jˇnustu. ═slendingar eru fßmenn ■jˇ­ Ý stˇru landi og fˇlk sem dvelur hÚr um lengri e­a skemmri tÝma skapar auki­ svigr˙m til sÚrhŠfingar og stŠkkun eininga Ý ■jˇnustugreinum. Ůessir ßhrif eru kennd vi­ breiddar- og stŠr­arhagrŠ­i, og skipta miklu fyrir landsbygg­ina ■ar sem ■jˇnusta er fßbreytt vegna fˇlksfŠ­ar. Erlendir notendur lŠkka einnig me­alkostna­ vi­ řmsar fjßrfestingar rÝkisins Ý innvi­um og almannagŠ­um. Til a­ mynda grei­a allir notendur vegakerfisins me­ bensÝngjaldi og taka ■annig ■ßtt Ý f÷stum kostna­i vi­ samg÷ngukerfi­. Fer­am÷nnum hefur fj÷lga­ um 7% ß ßri frß 1960 og flest bendir til a­ v÷xturinn ver­i svipa­ur ß nŠstu ßrum. Aukinn fj÷ldi fer­amanna mun bŠta ar­semi einstakra fyrirtŠkja en jafnframt auka ßlagi­ ß helstu nßtt˙ruperlum landsins. ═ framtÝ­inni ver­ur a­alvi­fangsefni stjˇrnvalda ekki a­ fj÷lga fer­am÷nnum heldur a­ stilla saman ar­semi, bygg­astefnu og nßtt˙ruvernd og jafna fer­amannastrauminn um landi­.

═ ■essari grein ver­ur ■ess freista­ a­ greina ■ann ■jˇ­hagslega ßbata sem fer­a■jˇnustan skilar ■jˇ­arb˙inu um ■essar mundir. ═ framhaldi ver­ur huga­ a­ hlutverki rÝkisins fyrir Ýslenska fer­a■jˇnustu og hvort opinber afskipti geti a­ einhverju leyti auki­ ■ann ■jˇ­hagslega ßbata sem greinin skilar. Ennfremur ver­ur fjalla­ um hvernig hŠgt er a­ fŠra saman hagkvŠmni Ý fer­a■jˇnustu og ÷nnur pˇlitÝsk markmi­, til a­ mynda ß svi­i nßtt˙ruverndar og bygg­amßla.

 

A­ grŠ­a ß gestakomum

Vi­skiptabla­i­, 10. febr˙ar 2004 

Fer­a■jˇnusta er ÷rt vaxandi atvinnugrein hÚrlendis og ■a­ kann a­ hljˇma ankannalega a­ spyrja hva­a ßbata greinin skili til landsmanna. Fyrir flestum er svari­ lÝklega augljˇst: Fer­amennirnir fŠra me­ sÚr bŠ­i st÷rf og gjaldeyri til landsins sem landsmenn ■urfa ß a­ halda. Hins vegar eru ■essi al■ř­uvÝsindi ekki jafn traust og vir­ist Ý fyrstu. Au­leg­ ■jˇ­a veltur ekki ß ■eim fj÷lda starfa sem ■eim heppnast a­ skapa innan sinna landamŠra, heldur afrakstri ■eirra e­a framlei­ni. ═slendingar eru heldur ekki hß­ir fer­a■jˇnustunni um sk÷pun starfa e­a n˙tÝmavŠ­ingu efnahagslÝfsins lÝkt og margar ■ri­ja heims ■jˇ­ir. Ůeir hafa ˙r m÷rgu a­ velja. ┌tflutningstekjur eru auk ■ess a­eins mŠlikvar­i ß veltu ˙tflutningsgreina en ekki hagna­ e­a framlei­ni og aukning ■eirra er marklaus a­ ÷­ru leyti en ■vÝ a­ ■Šr gefa vÝsbendingar um aukna sÚrhŠfingu landsins og veita landsm÷nnum tŠkifŠri til ■ess a­ njˇta sÚrhŠfingar annarra ■jˇ­a. 

Ůjˇ­hagslegur ßbati skapast aftur ß mˇti vegna bŠttrar nřtingar framlei­slu■ßtta, s.s. vegna tŠkniframfara, stŠr­arhagkvŠmni e­a ■ess a­ ˇnřtt framlei­slugeta er fŠr­ Ý gagni­. SlÝkt er einnig til sta­ar Ý fer­a■jˇnustu en flest bendir til ■ess a­ fj÷lgun fer­amanna ß nŠstu ßrum muni auka hagkvŠmni greinarinnar og stŠrri marka­ur muni ■annig skapa meiri ar­semi. Ůetta sÚst t.d. af mynd hÚr til hli­ar ■ar sem sÚst a­ fj÷ldi fer­amanna ß hvert ßrsverk hefur aukist verulega. En fer­a■jˇnustan skilar einnig t÷luver­um ßbata fyrir ■ß s÷k a­ h˙n eykur vi­ Ýb˙afj÷lda landsins. ═slendingar eru fßmenn ■jˇ­ Ý stˇru og ˇgrei­fŠru landi og af ■eim s÷kum hvÝlir fastur kostna­ur vegna řmiss konar fjßrfestinga til almenningsnota - innvi­a - mj÷g ■ungt ß ■jˇ­inni. Gj÷ld fyrir ■essa ■jˇnustu eru innheimt me­ beinum hŠtti, s.s. me­ bensÝngjaldi og vir­isaukaskatti. Af ■eim s÷kum felur aukin notendafj÷ldi Ý sÚr ßbata ■ar sem fastur kostna­ur dreifist ß fleiri her­ar. Ůetta ß sÚrstaklega vi­ ef nřting ■essara innvi­a er ekki full og notkun fer­amanna ß ■eim skapar ekki kostna­ fyrir ■ß notendur sem fyrir eru, t.d. me­ of miklu umfer­arßlagi. Ůessi ßbati er ■ˇ misjafn eftir ßrstÝmum og svŠ­um.

Um gestakomur ═slendinga

Vi­skiptabla­i­, 17. desember 2003 

Flest bendir til ■ess a­ eftirspurn Ý fer­a■jˇnustu standi nokku­ ß styrkum fˇtum hÚrlendis og vi­skiptavinum muni fj÷lga jafnt og ■Útt ß nŠstu ßrum ľ lÝkt og gerst hefur ß sÝ­ustu 40 ßrum. Svo vir­ist vera sem olÝuver­shŠkkanir, hry­juverk og sta­bundnar styrjaldir hafi a­eins skammtÝmaßhrif, ■vÝ ■egar til lengri tÝma er liti­ ef v÷xtur Ý fj÷lda fer­amanna veri­ ˇtr˙lega nßlŠgt 6,4% logaritmÝskum leitnivexti. Hins vegar er  ekki sjßlfgefi­ a­ ═slendingar vilji taka vi­ ˇendanlega m÷rgum fer­am÷nnum. ═ ■essu tilliti er ═sland ekki Ý s÷mu a­st÷­u og margar ■ri­ja heims ■jˇ­ir sem sjß fer­a■jˇnustu sem eina vaxtarsprotana fyrir n˙tÝmavŠ­ingu samfÚlagsins. Fer­amennskan er ekki ■rautarß­ fyrir ═slendinga heldur a­eins kostur af m÷rgum gˇ­um m÷guleikum sem ■jˇ­in hefur ˙r a­ spila og ef fj÷ldi fer­amanna fer upp fyrir ßkve­in m÷rk gŠti ■a­ hŠglega gerst a­ hver landsmenn fari a­ finna fyrir ˇ■Šgindum vegna of mikillar umfer­ar og ßtro­nings.  Ůegar til framtÝ­ar er liti­ er lÝklegt a­ a­alvi­fangsefni stjˇrnvalda ver­i ekki a­ fj÷lga fer­am÷nnum heldur a­ tryggja hßmarksafrakstur Ý greininni og jafna ßlagi­ ß land og  ■jˇ­.

 

Fer­amßl - erindi