Ůřzkaland, Ůřzkaland

Ůa­ var ekki au­velt fyrir Frakka a­ standa frammi fyrir sameiningu Ůřzkalands 1990 eftir fall BerlÝnarm˙rsins ßri­ ß­ur og fall komm˙nistastjˇrnar Austur-Ůřzkalands um lei­. Frß stofnun Evrˇpusambandsins 1957 haf­i rÝkt jafnrŠ­i milli Frakka og Ůjˇ­verja. Enda var ESB sett ß fˇt fyrst og fremst til a­ tryggja varanlegan fri­ milli ■essara tveggja stˇrvelda sem voru nokkurn veginn jafnfj÷lmenn frß strÝ­slokum 1945 fram til 1990 ■egar fˇlksfj÷ldi beggja landa var um 60 milljˇnir lÝkt og ß ═talÝu og Bretlandi. Lei­in a­ fri­i lß Ý gegn um sameiginlega yfirstjˇrn au­linda, gagnkvŠmt a­hald, aukin vi­skipti og opin landamŠri. N˙ stˇ­u Frakkar, ═talar og Bretar skyndilega frammi fyrir ■vÝ a­ Ůřzkaland yr­i fj÷lmennasta rÝki ESB me­ 80 milljˇnir Ýb˙a. Frakkar og a­rir ˇttu­ust a­ jafnvŠgi­ innan ESB kynni a­ raskast.

JafnvŠgi­ raska­ist ■ˇ ekki. Svo er fyrir a­ ■akka m.a. hugulsemi og hyggindum Ůjˇ­verja sjßlfra, ■.e. ■řzkra stjˇrnvalda. Ůau h÷f­u lŠrt mikilvŠga lexÝu fyrr ß ÷ldinni ■egar nasistar brug­ust vi­ ˇsigri Ý fyrri heimsstyrj÷ldinni 1914-1918 me­ hroka og yfirgangi sem leiddi til sÝ­ari heimsstyrjaldarinnar 1939-1945 og kosta­i 50 milljˇnir mannslÝfa. Ůřzk stjˇrnv÷ld brug­ust vi­ ˇsigri Ůřzkalands 1945 me­ allt ÷­rum hŠtti en ß­ur. Ůau sřndu n˙ au­mřkt undir lei­s÷gn sigurvegaranna, fÚllust ß a­ hervŠ­ast ekki ß nř, settu landinu nřja fyrirmyndarstjˇrnarskrß 1949 og bu­ust til a­ binda hendur sÝnar me­ ■vÝ a­ deila fullveldi Ůřzkalands me­ Fr÷kkum, ═t÷lum og ÷­rum Evrˇpu■jˇ­um ß vettvangi ESB. Engin ÷nnur ■jˇ­ hefur gert upp vi­ fortÝ­ sÝna af vi­lÝka hreinskilni og hugrekki. Ůjˇ­verjar stjˇrnu­u peningamßlum sÝnum og fjßrmßlum vel eftir strÝ­ og fŠr­u ■vÝ fˇrn ■egar ■eir tˇku ■řzka marki­ ˙r umfer­ 2002 til a­ grei­a fyrir uppt÷ku evrunnar sem sameiginlegrar myntar ESB-rÝkjanna. Endursameining Ůřzkalands 1990 fˇr ■vÝ fram Ý fri­i vi­ Frakka og a­ra granna.

 

Undir sameiginlegri en ˇformlegri forustu Ůjˇ­verja og Frakka hefur ESB nß­ miklum ßrangri ß flestum svi­um eins og fj÷lgun a­ildarrÝkja ˙r sex 1957 Ý 28 n˙ vitnar um. Kaupmßttur samanlag­rar landsframlei­slu ESB-rÝkjanna hefur veri­ meiri en Ý BandarÝkjunum allar g÷tur frß 1990. BandarÝkin eru n˙ ■ri­ja stŠrsta hagkerfi heims ß ■ennan kvar­a, ß eftir ESB og KÝna. Langflest ESB-rÝki skora hŠrra en BandarÝkin ß velfer­arkvar­a Sameinu­u ■jˇ­anna (e. Human Development Index) ■egar misskipting er tekin me­ Ý reikninginn. ┴ ■ennan kvar­a eru BandarÝkin n˙ ß svipu­u rˇli og Grikkland og Pˇlland og standa a­ baki Eistlands, TÚkklands og Ungverjalands a­ ekki sÚ tala­ um Vestur-Evrˇpul÷ndin. ┴ velfer­arkvar­a SŮ standa Ůjˇ­verjar n˙ (nřjustu t÷lur eru frß 2014) jafnfŠtis D÷num, Hollendingum og SvÝum, feti framar en Frakkar. Ůřzk stjˇrnv÷ld hafa rŠkta­ hvort tveggja, hagkvŠmni Ý atvinnurekstri og j÷fnu­ me­al Ýb˙anna. Atvinnuleysi er n˙ (2014) 5% af mannafla Ý Ůřzkalandi ß mˇti 10% Ý Frakklandi. Ůjˇ­verjar hafa teki­ vi­ fleiri flˇttam÷nnum frß Sřrlandi og ÷­rum strÝ­shrjß­um l÷ndum og annars sta­ar a­ en allar a­rar ■jˇ­ir samanlagt. A­ einu leyti hefur ■řzku rÝkisstjˇrninni brug­izt bogalistin a­ undanf÷rnu og ■a­ er Ý Grikklandi. GrÝsk stjˇrnv÷ld fˇru illa a­ rß­i sÝnu, rÚtt er ■a­, og ■urftu a­ lokum ney­arhjßlp a­ utan 2010 lÝkt og m.a. ═slendingar 2008. LÝkt og Al■jˇ­agjaldeyrissjˇ­urinn ■urfti fjßrstu­ning handa ═slandi frß Nor­url÷ndum og Pˇllandi til a­ lßta dŠmi­ ganga upp hÚr heima, ■urfti sjˇ­urinn ß stu­ningi ESB og Se­labanka Evrˇpu vi­ Grikkland a­ halda til a­ lßta grÝska dŠmi­ ganga upp. Ůřzka stjˇrnin fˇr fyrir ■rÝeykinu svo nefnda (ESB, Se­labanki Evrˇpu og AGS) sem tˇk a­ sÚr a­ reyna a­ hjßlpa Grikkjum vi­ a­ standa Ý skilum og semja vi­ lßnardrottna. ═ sta­ ■ess a­ semja um skuldani­urfellingu sem dyg­i til a­ koma grÝsku efnahagslÝfi ß rÚttan kj÷l bau­ ■rÝeyki­ ˇnˇga ni­urfellingu og ■vinga­i Grikki jafnframt til ni­urskur­ar sem hefur lagt lamandi h÷nd ß efnahagslÝf landsins og hleypt atvinnuleysi Ý ß­ur ˇ■ekktar hŠ­ir, fjˇr­ung mannaflans.

Ůessi a­gangsharka ■řzku stjˇrnarinnar leiddi til ßgreinings milli hennar og AGS sem telur Ůjˇ­verja heimta of miki­ af Grikkjum, m.a. til a­ fri­■Šgja ■řzka og franska banka. HÚr er Ý reyndinni ekki um hagrŠnan ßgreining a­ rŠ­a heldur ßgreining um vi­eigandi framkomu gagnvart ■jˇ­ Ý ■rengingum. Ůřzka stjˇrnin heldur ßfram a­ predika rß­deild yfir Grikkjum Ý ■eirri von a­ ■eir lßti sÚr ney­ sÝna n˙ a­ kenningu ver­a og vir­ist ˇnŠm fyrir ■vÝ hversu illa rß­ hennar hafa gefizt til ■essa. En AGS křs heldur a­ reisa landi­ vi­ sem fyrst og lßta umvandanir bÝ­a betri tÝma. Ůa­ tˇk AGS allm÷rg ßr a­ komast a­ ■essari ni­urst÷­u eftir a­ hafa lagt fram skakka ˙treikninga ß aflei­ingum ni­urskur­ar fyrir efnahag Grikklands. En ■a­ mß sjˇ­urinn eiga a­ hann lei­rÚtti skyssuna Ý ljˇsi reynslunnar, ba­st opinberlega afs÷kunar ß henni og gerir n˙ ßgreining um mßli­ vi­ ■řzku stjˇrnina fyrir opnum tj÷ldum. Ůa­ flŠkir mßli­ a­ ■řzki fjßrmßlarß­herrann Wolfgang Schńuble hefur sagt Yanis Varoufakis fv. fjßrmßlarß­herra Grikklands a­ hann vilji losna vi­ Grikkland ˙r evrusamstarfinu en Angela Merkel kanslari segist ■vert ß mˇti vilja halda Grikkjum innan vÚbanda ESB Ý lengstu l÷g me­ evrunni og ÷llu saman.

FrÚttabla­i­, 2. marz 2017.


Til baka

 …