═sland var AfrÝka

ReykjavÝk—Kaupmßttur landsframlei­slu ß mann ß ═slandi fullveldisßri­ 1918 var svipa­ur og hann er n˙ G÷nu. Alla 20. ÷ldina notu­u ═slendingar til a­ rÝfa sig upp ˙r fßtŠkt fyrri tÝ­ar. Ůa­ tˇkst. Getur AfrÝka lyft sama Grettistaki ß 21. ÷ldinni og ═slendingar lyftu ß 20. ÷ld? Hva­ ■arf til a­ svo megi ver­a? 

Ůegar AfrÝkul÷ndin tˇku sÚr sjßlfstŠ­i hvert ß eftir ÷­ru ßrin um og eftir 1960 var sta­a ■eirra veik ■ar e­ nřlenduherrarnir h÷f­u vanrŠkt ■au og rŠnt. Ůegar Kongˇ lřsti yfir sjßlfstŠ­i 1960 sat a­eins eitt af hverjum tÝu b÷rnum ß grunnskˇlaaldri ß skˇlabekk og ■a­ bara Ý tv÷ ßr. Me­al innfŠddra var enginn lŠknir, enginn l÷gfrŠ­ingur, enginn framhaldsskˇlakennari. SlÝkur var vi­skilna­ur Belga ■egar ■eir hurfu frß landinu. ┴­ur en Port˙galar hr÷kklu­ust frß MˇsambÝk 1975 skildu ■eir eftir sig svi­na j÷r­ og fylltu jafnvel vatnslagnir heimamanna me­ fljˇtandi steypu. M÷rg l÷nd ßlfunnar ■urftu Ý reyndinni a­ hefja nřtt lÝf ß eigin spřtur lÝkt og ■au hef­u veri­ j÷fnu­ vi­ j÷r­u Ý strÝ­i eins og t.d. Japan og Ůřzkaland 1945 og rÝkin tv÷ ß Kˇreuskaga 1953.

Og hva­ er ■ß mest um vert ■egar svo illa stendur ß? ═ fyrsta lagi frjßls marka­sb˙skapur undir heilbrig­u eftirliti almannavaldsins, frelsi me­ ßbyrg­. Ůessari lei­ h÷fnu­u margar AfrÝku■jˇ­ir lÝkt og Indverjar ger­u a­ fengnu sjßlfstŠ­i 1947. Sumar ■essara ■jˇ­a t÷ldu vŠnlegt a­ sŠkja fyrirmyndir til SovÚtrÝkjanna frekar en til vesturveldanna. Eftir 1991 ■egar SovÚtrÝkin hrundu f÷lna­i s˙ fyrirmynd. ═ annan sta­ ■arf a­ efla fjßrfestingu til a­ reisa verksmi­jur og ˙tvega vÚlar og tŠki. Ůß ■arf Ý ■ri­ja lagi a­ leggja rŠkt vi­ menntun til a­ byggja upp mannau­inn og orkuna sem břr Ý fˇlkinu. Loks ■arf a­ efla bŠ­i innanlands- og millilandavi­skipti til a­ ÷­last a­gang a­ stŠrri marka­i og nřta sta­hŠtti sem bezt ßsamt ■eirri sÚrhŠfingu sem ■eir bjˇ­a upp ß. Allt ■etta hefur tekizt sŠmilega Ý AfrÝku ß heildina liti­ ■ˇtt hŠgt hafi gengi­.

StŠrri skammtar – meiri og betri fjßrfesting, fleiri og fj÷lbreyttari skˇlar og blˇmlegri vi­skipti – hef­u tr˙lega gefizt enn betur, en til ■ess skorti bŠ­i fÚ og anna­. I­nrÝkin loku­u lengi b˙v÷rum÷rku­um sÝnum fyrir afrÝskum bŠndum en ■au sßu sig sÝ­ar um h÷nd og opnu­u fßtŠkustu l÷ndunum a­gang. AfrÝkumenn sjßlfir hafa vanrŠkt eflingu vi­skipta innan ßlfunnar og haldi­ Ý lamandi vi­skiptahindranir. Fyrirhugu­u AfrÝkusambandi hvenŠr sem af ■vÝ ver­ur er Štla­ a­ ry­ja slÝkum hindrunum ˙r vegi a­ evrˇpskri fyrirmynd. Sameiginlegur gjaldmi­ill AfrÝkulandanna ß a­ heita afro.

Ůetta er samt ekki allt. RafvŠ­ing AfrÝku er enn skammt ß veg komin eins og h˙n var hÚr heima ■egar Halldˇr Laxness birti greinaflokk sinn „Raflřsing sveitanna“ Ý Al■ř­ubla­inu 1927. A­eins sj÷tti hver AfrÝkub˙i haf­i a­gang a­ rafmagni 1990 bori­ saman vi­ yfir 70% jar­arb˙a ß heildina liti­. ┴standi­ haf­i skßna­ 2016 ■egar 43% AfrÝkub˙a h÷f­u nß­ a­ tengjast rafmagni, en ■ß var heimsme­altali­ komi­ upp Ý 86%. RafvŠ­ing er auk annars forsenda loftkŠlingar heimila og fyrirtŠkja. LoftkŠling Ý heitum l÷ndum er forsenda e­lilegra vinnuafkasta og vellÝ­anar eins og t.d. BandarÝkjamenn ■ekkja vel frß ■eim tÝma ■egar Halldˇr Laxness mŠlti fyrir raflřsingu Ýslenzkra sveita. Ůarna eiga AfrÝkumenn sjßlfir hŠg heimat÷k ■ar e­ Kongˇfljˇti­, eitt mesta fljˇt heimsins, břr yfir sj÷ttungi alls virkjanlegs vatnsafls Ý heiminum. Virkjun ■ess er skammt ß veg komin. H˙n mun ef allt  gengur a­ ˇskum duga til a­ rafvŠ­a alla ßlfuna og vel ■a­.

Eitt h÷f­um vi­ sem AfrÝku sßrvantar enn. Ůri­jungur fullor­inna AfrÝkub˙a er enn ˇlŠs. ═slendingar voru flestir lŠsir frß mi­ri 18. ÷ld ■rßtt fyrir nÝstandi fßtŠkt og voru a­ ■vÝ leyti vel b˙nir undir heimastjˇrn 1904 og fullveldi 1918. Fj÷ldi ˙tgefinna bˇka ß Ýslenzku jˇkst ˙r 1,6 ß hverja ■˙sund Ýb˙a 1906 Ý sex bŠkur ß hverja ■˙sund Ýb˙a um aldamˇtin sÝ­ustu en ■eim hefur sÝ­an ■ß fŠkka­ Ý 4,5. Donald Trump er sag­ur vera fyrsti forseti BandarÝkjanna sem les ekki bŠkur.

AfrÝku liggur ß a­ allir ■ar lŠri a­ lesa. Fjˇr­i hver AfrÝkub˙i a­ aldrinum 15-24ra ßra er enn ˇlŠs ß mˇti ellefta hverjum jar­arb˙a Ý sama aldursflokki. Enn vantar AfrÝku herzlumuninn. Ůetta hefst, held Úg. Til ■ess ■arf lř­rŠ­i og vir­ingu fyrir mannrÚttindum auk annars. Meira nŠst.

 

FrÚttabla­i­, 29. nˇvember 2018.


Til baka