Fri­ur ß Balkanskaga

Íldin sem lei­ kvaddi lÝkt og h˙n heilsa­i: me­ blˇ­ugu strÝ­i ß Balkanskaga. Fyrsta strÝ­i­ brauzt ˙t 1912, ■egar B˙lgarar, Grikkir og Serbar reyndu a­ brjˇtast undan yfirrß­um Tyrkja og Serbar reyndu a­ tryggja sÚr a­gang a­ AdrÝahafi, en SerbÝa var og er landlukt. ┴ri­ eftir hˇfst anna­ strÝ­, og ■ar b÷r­ust einnig Makedˇnar og Svartfellingar auk fyrr nefndra ■jˇ­a.

┴ri­ ■ar ß eftir, 1914, kveikti eitt byssuskot Ý Sarajevˇ, h÷fu­borg BosnÝu, styrjaldarbßl um alla ßlfuna. Fyrri heimsstyrj÷ldin 1914-1918 kosta­i 19 milljˇnir mannslÝfa. StrÝ­inu lauk me­ fri­arsamningum, sem l÷g­u ■ungar kva­ir ß Ůjˇ­verja og grunninn a­ nřrri heimsstyrj÷ld 1939-1945, og h˙n kosta­i 50-60 milljˇnir mannslÝfa. Eftir hrun SovÚtrÝkjanna 1991 leystist J˙gˇslavÝa upp Ý frumeindir sÝnar, sex sjßlfstŠ­ rÝki (BosnÝu, KrˇatÝu, MakedˇnÝu, SerbÝu, SlˇvenÝu og Svartfjallaland), eins og h˙n haf­i gert Ý sÝ­ari heimsstyrj÷ldinni. Til ■ess voru hß­ ekki fŠrri en fimm borgarastrÝ­ ß Balkanskaganum 1991-2001. Ëfri­urinn leiddi af sÚr mannfall og vo­averk. TvŠr og hßlf milljˇnir manns misstu heimili sÝn, og 300.000 manns třndu lÝfi.

Ůessar h÷rmungar ßttu sÚr sta­ fyrir a­eins 10-20 ßrum Ý Evrˇpu, ÷rstutt frß landamŠrum ESB. En n˙ rÝkir fri­ur ß svŠ­inu. Nokkrir helztu s÷kudˇlgarnir hafa veri­ dregnir til ßbyrg­ar frammi fyrir al■jˇ­lega strÝ­sglŠpadˇmstˇlnum Ý Haag. L÷ndin ß Balkanskaga eru ekki lengur p˙­urtunna eins og ß fyrri tÝ­. Svo er einkum fyrir a­ ■akka frjßlsum vi­skiptum a­ undirlagi ESB og von Balkan■jˇ­anna um a­ komast inn Ý ESB sem fyrst lÝkt og Grikkland, B˙lgarÝa og R˙menÝa. SŠnski hagfrŠ­ingurinn Per Magnus Wijkman, fyrrum a­alhagfrŠ­ingur FrÝverzlunarsamtaka Evrˇpu (EFTA), lřsir ■rˇuninni vel Ý nřrri bˇk, Frihandel f÷r fred (2009). FrÝverzlun er ■aulreynt tŠki til a­ stilla til fri­ar me­al gamalla ˇvina■jˇ­a og lyfta lÝfskj÷rum almennings.

Evrˇpusambandi­ var sett ß laggirnar Ý ßf÷ngum eftir sÝ­ari heimsstyrj÷ldina til a­ tryggja fri­ Ý ßlfunni. Ůetta tˇkst, en ■ˇ ekki ß Balkanskaga fyrr en eftir 2000. Fj÷lgun sambandsrÝkjanna tekur tÝma. SlˇvenÝa er eina landi­, sem var ß­ur hluti J˙gˇslavÝu og er n˙ Ý ESB. SlˇvenÝa gekk ■anga­ inn 2004. NŠst kemur r÷­in a­ KrˇatÝu, tr˙lega 2012. Eitt af ÷­ru munu l÷ndin ß Balkanskaga tr˙lega fß inng÷ngu Ý ESB. Ůannig ver­ur hŠgt a­ lj˙ka Štlunarverki stofnenda ESB, en ■a­ var a­ tryggja varanlegan fri­ Ý Evrˇpu allri.

Ůß hljˇta b÷ndin a­ berast a­ Tyrklandi. Ůar b˙a r÷sklega sj÷tÝu milljˇnir manna og bÝ­a ■ess, a­ ESB veiti ■eim inng÷ngu. ESB hikar Ý mßlinu me­al annars vegna mannrÚttindabrota Ý Tyrklandi, en fleira hangir ß spřtunni. Tyrkland er Ý reyndinni tv÷ l÷nd. Anna­ er Evrˇpuland ß g÷mlum mei­i, eitt af stofnrÝkjum NATO, en hitt er AsÝuland me­ sterkar taugar til Arabalandanna Ý Austurl÷ndum nŠr. Efasemdir um, a­ Tyrkland eigi heima Ý ESB, sn˙a einkum a­ austurhluta landsins, ■ar sem minna fer fyrir evrˇpskum menningarhef­um en Ý Istanb˙l og nŠrsveitum Ý vestanver­u landinu.

Fr÷kkum, Ůjˇ­verjum og ÷­rum er umhuga­ um a­ koma til mˇts vi­ Tyrki ßn ■ess ■ˇ a­ veita ■eim a­ svo st÷ddu fŠri ß a­ semja um a­ild a­ ESB. S˙ spurning hlřtur a­ vakna, hvort til greina komi a­ bjˇ­a Tyrkjum a­ild a­ EFTA og EES-samningnum, ■ar e­ hann felur Ý sÚr aukaa­ild a­ ESB ßn ßskriftar a­ sameiginlegri landb˙na­ar- og sjßvar˙tvegsstefnu ESB og ßn ßskriftar a­ evrunni. EES-samningnum var einmitt Štla­ a­ vera ■jßlfunarb˙­ir og bi­stofa handa l÷ndum, sem ■urftu tÝma til a­ ßkve­a, hvort ■au vildu gerast fullgildir a­ilar a­ ESB. ═ Tyrklandsmßlinu ■arf ESB um■ˇttunartÝma. Me­ tilbo­i um a­ild a­ EES vŠri Tyrkjum veitt fŠri ß a­ tengjast Evrˇpu nßnari b÷ndum, sem gŠtu or­i­ til a­ efla fri­ og styrkja umbˇtasinna Ý Tyrklandi og veikja afturhalds÷flin, sem horfa frekar til ArabarÝkjanna en Evrˇpu. Íll g÷mlu EFTA-l÷ndin ÷nnur en ═sland, Liechtenstein, Noregur og Sviss hafa kosi­ a­ ganga Ý ESB. EES-samningurinn myndi gegna upprunalegu hlutverki sÝnu enn betur en hann gerir n˙, vŠri hann nota­ur sem umger­ utan um nßnari tengsl milli Tyrklands og Evrˇpu.

 

FrÚttabla­i­, 1. aprÝl 2010.


Til baka