Blessa­ strÝ­i­

Heimsstyrj÷ldin sÝ­ari lyfti heimsb˙skapnum upp ˙r dj˙pri kreppu sem haf­i sta­i­ nŠr ˇsliti­ Ý tÝu ßr, 1929-1939. HŠgt hef­i veri­ a­ sigrast ß kreppunni l÷ngu fyrr, hef­u stjˇrnv÷ld vita­ sem var a­ aukin ˙tgj÷ld almannavaldsins Ý hva­a skyni sem er, t.d. til velfer­armßla, hef­u haft engu sÝ­ur ÷rvandi ßhrif ß efnahagslÝfi­ en aukin herna­ar˙tgj÷ld. Almenn vitneskja um ■etta samhengi festi ekki rŠtur fyrr en eftir strÝ­. Ůa­ er ekki sÝzt ■essari vitneskju a­ ■akka a­ efnahagslŠg­in sem hˇfst Ý BandarÝkjunum 2007-2008 var­ ekki a­ dj˙pri kreppu. N˙ er aftur komin ß full atvinna ■ar vestra.

═slendingar voru 120.000 ■egar strÝ­i­ brauzt ˙t hausti­ 1939. Landi­ var fßtŠkt og frumstŠtt. NŠstum helmingur mannaflans vann vi­ landb˙na­ og sjßvar˙tveg bori­ saman vi­ 7% n˙. Kreppußrin reyndust erfi­. ┌tflutningstekjur skruppu saman bŠ­i vegna ver­falls og s÷lutreg­u. H÷ft og sk÷mmtun m÷rku­u hagstjˇrnina. Sumir t÷ldu landi­ ramba ß barmi gjald■rots. Hausti­ 1939 voru 800 manns ß atvinnuleysisskrß Ý ReykjavÝk. Ůa­ var mikill fj÷ldi. Til vi­mi­unar voru 364 skrß­ir atvinnulausir Ý ReykjavÝk hausti­ 1969 ■egar sÝldin hvarf. ═ ReykjavÝk gßfu kirkjus÷fnu­ir atvinnuleysingjum s˙pu til a­ for­a ■eim frß hungri og vannŠringu lÝkt og Ý BandarÝkjunum og Halldˇr Laxness lřsti Ý Al■ř­ubˇkinni. Ůa­ var hiti Ý m÷nnum. G˙ttˇslagurinn 1932 bar vitni.

Ůegar Bretar hernßmu ═sland vori­ 1940 var eins og skř drŠgi frß sˇlu. Bretavinnan fŠkka­i atvinnulausum Ý ReykjavÝk ˙r 800 Ý 100 fyrsta ßri­ og Ý 21 lř­veldisßri­ 1944. ┌tflutningstekjur tˇku fj÷rkipp strax 1940. Batinn hÚlt ßfram eftir a­ BandarÝkjamenn tˇku vi­ hlutverki Breta 1941. Peningar, tˇl og tŠki, nř tŠkni og nř verkkunnßtta streymdu inn Ý landi­ sem aldrei fyrr.

 

Innstreymi­ hÚlt ßfram a­ strÝ­i loknu Ý krafti KeflavÝkursamningsins 1946 um rekstur flugvallarins og sÝ­an varnarsamnings landanna 1951. Ůessir samningar greiddu fyrir s÷lu Ýslenzkra afur­a erlendis og a­ild ═slands a­ Marshall-a­sto­inni 1948-1953. H˙n ger­i ═slendingum t.d. kleift a­ reisa Sementsverksmi­ju rÝkisins ß Akranesi 1958. Stofna­ild ═slands a­ Natˇ var sam■ykkt ß Al■ingi 1949. ┴kv÷r­unin var ekki borin undir ■jˇ­aratkvŠ­i. Hef­i ■a­ veri­ gert, hef­u samskipti milli ÷ndver­ra fylkinga vŠntanlega or­i­ kurteislegri ß kaldastrÝ­sßrunum fram yfir 1990. ┌lf˙­in ß vettvangi stjˇrnmßlanna hef­i ■ß kannski or­i­ minni. ┌lf˙­ spillir. Ůegar Al■ingi sam■ykkti a­ildina a­ Natˇ 1949 og varnarsamninginn 1951 var sam■ykktin ekki reist ß vandlegri athugun ß kostum og g÷llum. Hugsunin var heldur ■essi: ═ Natˇ eru BandarÝkjamenn, Bretar, Danir, Nor­menn og flestir a­rir nßnustu bandamenn ═slendinga, svo ■arna ß ═sland heima. Grˇ­abralli­ kom sÝ­ar ■egar menn sßu a­ hŠgt var a­ grŠ­a ß hernum – og svindla. Kristjßn PÚtursson l÷ggŠzluma­ur segir Ý bˇk sinni Margir vildu hann feigan (1990) frß innflutningi stˇrvirkra vinnuvÚla til landsins gjaldfrjßlst Ý gegnum herst÷­ina ■ˇtt ■eim vŠri Štla­ hlutverk utan hennar, en ■a­ var lßti­ afskiptalaust. Eina stˇra mßli­ sem Kristjßn rannsaka­i Ý tengslum vi­ hermangi­ og kom til kasta dˇmstˇla var olÝumßli­, eitt mesta fjßrsvikamßl lř­veldiss÷gunar. Ůar var fv. utanrÝkisrß­herra, se­labankastjˇri og stjˇrnarforma­ur OlÝufÚlagsins fundinn sekur Ý HŠstarÚtti, en s÷k hans var fyrnd. A­rir stjˇrnarmenn fengu vŠga sektardˇma. FramkvŠmdastjˇri var dŠmdur til fangavistar. Hermangi­ og ˇbein a­ild ■riggja stjˇrnmßlaflokka a­ ■vÝ spillti flokkunum og mannvalinu ■ar og var­a­i veginn a­ rangsleitninni og spillingunni sem fylgt hafa fiskvei­istjˇrninni, einkavŠ­ingu bankanna o.fl., og ■ß um lei­ a­ hruninu 2008. Ůetta er skuggahli­ mßlsins. Bjarta hli­in skiptir ■ˇ einnig mßli. ═sland vandist nßnu samstarfi vi­ erlend rÝki og ßtti ■vÝ au­veldara en ella me­ a­ ganga inn Ý EFTA 1970 og EES 1994. ═slendingar hafa aldrei ■urft a­ gegna herskyldu. Vi­ bŠttist beinn efnahagsßvinningur. Hreinar tekjur af varnarsamstarfinu vi­ BandarÝkin nßmu um 2% af landsframlei­slu ß ßri a­ jafna­i ■au 60 ßr sem samstarfi­ stˇ­. Flokkarnir ■rÝr sem stˇ­u a­ varnarsamstarfinu vi­ BandarÝkin ger­u ■ˇ jafnan lÝti­ ˙r efnahagshli­ mßlsins og hermanginu. Ůegar BandarÝkjastjˇrn ßkva­ einhli­a a­ hverfa me­ li­ sitt frß KeflavÝk 2006 gegn ˇskum rÝkisstjˇrnar ═slands kom Ý ljˇs a­ ═slendingar h÷f­u enga varaߊtlun um varnir, ekkert plan B. AndstŠ­ingar varnarsamstarfsins gßtu ■ß sagt: „Ůarna sjßi­ ■i­. Varnarsamstarfi­ snerist ekki um varnir, heldur peninga.“ ═sland hefur n˙ veri­ varnarlaust, ■.e. herlaust, Ý brß­um tÝu ßr, eitt ÷rfßrra fullvalda rÝkja Ý heiminum. Danir, Finnar, Nor­menn og SvÝar verja n˙ 3% til 4% af rÝkis˙tgj÷ldum til varnarmßla, en ═slendingar nŠstum engu. D÷num ■ykir lÝkt og Eystrasalts■jˇ­unum ÷ruggast a­ vera bŠ­i Ý Natˇ og ESB. Finnar og SvÝar Ýhuga n˙ a­ild a­ Natˇ.

FrÚttabla­i­, 4. j˙nÝ 2015.


Til baka