Loka­ar lei­ir, brenndar brřr

═slendingar notu­u 20. ÷ldina til a­ nß D÷num Ý efnahagslegu tilliti. Ůa­ tˇkst. Vi­ upphaf heimastjˇrnar 1904 var ═sland hßlfdrŠttingur ß vi­ Danm÷rku mŠlt Ý kaupmŠtti ■jˇ­artekna ß mann. Fyrir hrun 2008 virtist ═sland standa jafnfŠtis Danm÷rku og haf­i gert um alllangt skei­. Ůessi samanbur­ur hvÝlir ß t÷lum um ■jˇ­artekjur og mannfj÷lda, en hann segir ekki alla s÷guna. Kaupmannah÷fn var um aldamˇtin 1900 l÷ngu or­in a­ hßreistri heimsborg, en ReykjavÝk var ■ß lßgreist ■yrping og fßtŠkleg, ef frß eru talin fßein glŠsileg h˙s, sem Danir h÷f­u reist, svo sem Dˇmkirkjan, Menntaskˇlinn og Al■ingish˙si­.

Ůjˇ­arau­ur Dana – byggingarnar, atvinnutŠkin, menntun fˇlksins og fleira – var ■ß a­ Štla mß margfaldur ß vi­ ■jˇ­arau­ ═slands mi­a­ vi­ mannfj÷lda, en um ■etta eru engar t÷lur til. Menn ■urfa ekki anna­ en a­ lÝta Ý kringum sig Ý Kaupmannah÷fn og ReykjavÝk til a­ sjß, a­ ■jˇ­arau­ur Dana ß hvert mannsbarn hlřtur enn Ý dag a­ vera mun meiri en au­ur ═slendinga, nema ˇsřnileg orkan Ý i­rum ═slands eigi eftir a­ reynast ■eim mun ver­mŠtari. Auk ■ess er menntun mannaflans ß mun hŠrra stigi Ý Danm÷rku en ß ═slandi, sÚ mi­a­ vi­ skˇlag÷ngu, svo sem menntaskřrslur OECD hafa lengi lřst. (Al■jˇ­abankinn hefur nřlega birt skřrslu, sem sřnir meiri ■jˇ­arau­ ß mann 2005 ß ═slandi en Ý Danm÷rku. Mat bankans byggir ß framreikningi uppsveiflunnar fram a­ hruni og hlřtur a­ ■arfnast endursko­unar Ý ljˇsi hrunsins.)

Hvernig fˇrum vi­ a­ ■vÝ a­ nß D÷num? Sko­um bj÷rtu hli­ina fyrst. Menntun mannaflans tˇk stakkaskiptum. Almennt lŠsi frß aldamˇtunum 1800 reyndist n˙tÝmanum vel. Mikil vinnusemi hÚlzt Ý hendur vi­ lÝti­ atvinnuleysi flest ßrin. Margt anna­ tˇkst einnig vel, svo sem vÚlvŠ­ing fiskiskipaflotans, ˙tfŠrsla landhelginnar ˙r ■rem mÝlum 1901 Ý 200 mÝlur 1976 og virkjun fallvatna og jar­varma Ý ßf÷ngum eftir 1940. Allt ■etta glŠddi hagv÷xtinn og bŠtti lÝfskj÷rin. Skuggahli­in ß mßlinu er s˙, a­ stjˇrnv÷ld fengust ekki til a­ upprŠta řmislega landlŠga ˇhagkvŠmni (fßkeppni, innflutningsh÷ft, spillingu). Til a­ brei­a yfir ˇhagkvŠmnina var g÷mlu brag­i beitt. Landsmenn gengu ß eignir sÝnar og s÷fnu­u skuldum til a­ hÝfa upp tekjurnar. Til dŠmis jukust skuldir ■jˇ­arb˙sins svo ß kreppußrunum, a­ Bretar t÷ldu ═sland vera ß heljar■r÷m 1938-39. „Blessa­ strÝ­i­“ bjarga­i ═slandi fyrir horn.

Til a­ vega upp ˇhagrŠ­i­ af v÷ldum hagstjˇrnarfarsins gengu menn ß fiskstofnana, s÷fnu­u skuldum erlendis og vanrŠktu landi­. Fyrstu atri­in tv÷ skiptu miklu ß efnahagsvÝsu, ofvei­in og skuldas÷fnunin, sem stafa­i ÷­rum ■rŠ­i af rřrnun innlends sparna­ar af v÷ldum ver­bˇlgunnar. Ů÷rfin fyrir a­ virkja erlent sparifÚ til framkvŠmda var­ meiri en ella, ˙r ■vÝ a­ ═slendingar fengust ekki sjßlfir til a­ spara. Mikil ver­bˇlga er alls sta­ar og Švinlega til marks um vonda hagstjˇrn og veika innvi­i.

Hugmyndin um efnahagslegt jafnrŠ­i ═slendinga og Dana var Ý reyndinni r÷ng, ■ar e­ h˙n var reist ß samanbur­i landsframlei­slu ß mann Ý l÷ndunum tveim ßn nau­synlegs tillits til breytinga ß eignum og skuldum ■jˇ­arb˙sins til langs tÝma liti­. Hruni­ 2008 ßtti sÚr langan a­draganda.

N˙ standa ═slendingar aftur langt a­ baki D÷num Ý kaupmŠtti ■jˇ­artekna ß mann, og hafa erlendar lßnastofnanir ■ˇ ■urft a­ afskrifa erlendar einkaskuldir a­ andvir­i um fimmfaldrar landsframlei­slu ═slands auk mikilla afskrifta innlendra skulda. RÝkisstjˇrnin sřnir fß merki ■ess, a­ h˙n skilji nau­syn ■ess e­a ■ori a­ takast ß vi­ ˇhagkvŠmt b˙skaparlag frß fyrri tÝ­ – me­ einni undantekningu, hßlfvolgri umsˇkn um inng÷ngu ═slands Ý Evrˇpusambandi­. Stjˇrnin vir­ist hvorki hafa ■ingstyrk nÚ ■rek til a­ standa vi­ og lj˙ka eigin ney­arߊtlun me­ stu­ningi Al■jˇ­agjaldeyrissjˇ­sins og Nor­urlanda. Lamandi gjaldeyrish÷ft, sem hef­u a­ rÚttu lagi ßtt a­ leggjast af n˙ Ý haust, munu ■urfa a­ vera ßfram vi­ lř­i Ý eitt til tv÷ ßr enn a­ minnsta kosti, ■vÝ a­ ßn ■eirra myndi gengi krˇnunnar falla a­ nřju. Peningastjˇrnin er ˇbreytt frß ■vÝ fyrir hrun og ßtti ■ˇ talsver­an ■ßtt Ý hruninu. Ůar bˇlar hvergi ß nřrri hugsun.

G÷mlu lei­irnar eru loka­ar. N˙ er ekki lengur hŠgt a­ moka upp fiski til a­ fela veilurnar, ■vÝ a­ fiskimi­in eru l÷ngu fullnřtt og meira en ■a­, og ekki heldur hŠgt a­ slß lßn Ý ˙tl÷ndum, ■vÝ a­ enginn vill lßna ═slendingum fÚ. Orkan er eftir. HŠtt er vi­, a­ liti­ ver­i ß landvernd sem l˙xus og h˙n ver­i lßtin sitja hakanum lÝkt og vÝ­a Ý AfrÝku. ═slendingar ■urfa a­ hugsa sinn gang og lÝta til Nor­manna, sem hafa nřtt sÝnar orkulindir ßn landspjalla, og upprŠta g÷mlu ˇhagkvŠmnina.

FrÚttabla­i­, 19. ßg˙st 2010.


Til baka