FŠreyingar setja sÚr stjˇrnarskrß

FrŠndur okkar Ý FŠreyjum b˙ast n˙ til a­ setja sÚr nřja stjˇrnarskrß. Ůa­ hef­u ■eir kannski helzt ßtt a­ gera strax eftir hruni­ ■ar 1989-93, miklu dřpra hrun en var­ hÚr heima 2008. Hrun FŠreyja var­ til ■ess, a­ landsframlei­slan skrapp saman um ■ri­jung lÝkt og ger­ist Ý SovÚtrÝkjunum sßlugu um svipa­ leyti. Fimmti hver FŠreyingur fl˙­i land, en helmingur hinna brottfluttu skila­i sÚr heim aftur nokkru sÝ­ar. HÚr heima hefur landsframlei­slan til samanbur­ar ekki dregizt saman nema um tÝu prˇsent frß hruni, sem er Šri­ samt, og fˇlksfj÷ldinn minnka­i ˙r 320.000 fyrir hrun Ý 317.000, en hann er n˙ 318.500, segir Hagstofan. Hrun FŠreyja var­ frŠndum okkar ■ar a­ řmsu leyti til blessunar ■rßtt fyrir erfi­leikana, sem ß ■eim dundu. Ůeir ■iggja n˙ mun minni fjßrhagsa­sto­ frß D÷num en ß­ur, ■vÝ a­ hruni­ leiddi ■eim fyrir sjˇnir spillinguna og ßbyrg­arleysi­, sem leiddi me­al annars af rÝflegum fjßrveitingum Dana til FŠreyja fyrir hrun. FŠreyingar brug­ust vi­ hruninu me­ ■vÝ a­ skerpa myndarlega ß stjˇrnsřslu landsins eins og Klemens Ëlafur Ůrastarson bla­ama­ur lřsti Ý fjˇrum l÷ngum frÚttaskřringum Ý FrÚttabla­inu Ý oktˇber 2009. Til dŠmis var  reglum um sambandi­ milli landsstjˇrnarinnar og ■ingsins Ý Ůˇrsh÷fn breytt ■annig, a­ ■ingmenn ver­a n˙ a­ hŠtta ß ■ingi, ver­i ■eir rß­herrar. Tillaga um s÷mu tilh÷gun hÚr heima liggur n˙ fyrir Stjˇrnlagarß­i. Kaj Leo Johannesen, l÷gma­ur FŠreyja, sag­i vi­ FrÚttabla­i­ (15. oktˇber 2009, bls. 18): „Vi­ styrktum stjˇrnsřsluna. Hver rß­herra var lßtinn bera ßbyrg­ ß sÝnum gj÷r­um. ┴­ur var ßbyrg­inni dreift ß rÝkisstjˇrnina Ý heild. SÝ­an 1995 hafa 20 til 25 rß­herrar ■urft a­ segja af sÚr vegna ■essa. Ůetta er mj÷g mikilvŠgt ■vÝ ■etta er lÝti­ land.“ Af ■essu mß rß­a, a­ FŠreyingar tˇku alvarlega nau­synina ß a­ draga ˙r lÝkum ■ess, a­ efnahagur landsins hryndi ÷­ru sinni af v÷ldum bresta Ý stjˇrnsřslunni. N˙ hyggjast FŠreyingar ganga skrefi lengra og setja sÚr nřja stjˇrnarskrß. Ůar er a­ finna m÷rg fřsileg ßkvŠ­i. Um eignarrÚtt segir svo Ý fŠreysku stjˇrnarskrßrdr÷gunum: „Allar ognir og °ll rŠttindi eru vard fyri ßgangi.“ Ůetta hlřtur a­ eiga a­ duga me­al annars til a­ gir­a fyrir, a­ b˙fjßreigendur beiti b˙peningi sÝnum ß annarra l÷nd, enda eru FŠreyjar i­jagrŠnar. Till÷gum ■eim, sem liggja n˙ fyrir stjˇrnlagarß­i, er me­ lÝku lagi Štla­ a­ verja land og a­rar eignir fyrir ßgangi, en umhverfisßkvŠ­i­ hefst ß ■essum or­um: „Nßtt˙ra ═slands er fri­helg. Hverjum og einum ber a­ vir­a hana og vernda. Nřtingu sameiginlegra au­linda ■jˇ­arinnar skal haga svo a­ ■Šr sker­ist ekki til langframa og rÚttur komandi kynslˇ­a sÚ virtur.“ ═ fŠreyska kaflanum um au­lindir og umhverfi („Tilfeingi og umhv°rvi“) segir svo: „(1) Myndugleikarnir var­a um tilfeingi landsins. (2) Tß vunni­ ver­ur ˙r landsins tilfeingi, skal landi­ antin krevja vi­urlag ella tryggja °llum vinnurŠtt. (3) Margfeldi­ ß landi og ß havlei­um landsins, sum privat ikki eiga, er tilfeingi og ogn fˇlksins. (4) Landi­ tryggjar, at bŠ­i almenna og privata tilfeingi landsins ver­ur umsiti­ ß sjßlvberandi hßtt vi­ umsorgan fyri umhv°rvinum.“ Ůetta ■ř­ir, a­ ■jˇ­in ß au­lindirnar (grein 3) og tekur gjald fyrir afnot ■eirra e­a tryggir ÷llum jafnan a­gang a­ ■eim (grein 2). Umgengni vi­ au­lindir og umhverfi ver­ur a­ vera sjßlfbŠr (grein 4). Ůessi texti er Ý gˇ­u samrŠmi vi­ till÷gur a­ sams konar au­lindaßkvŠ­um, sem liggja fyrir Stjˇrnlagarß­i, en ■ar segir Ý upphafi: „Nßtt˙ruau­lindir ═slands eru sameiginleg og Švarandi eign ■jˇ­arinnar. ŮŠr ber a­ nřta ß sjßlfbŠran hßtt til hagsbˇta ÷llum landsm÷nnum. ËlÝkt ÷­rum norrŠnum ■jˇ­um hyggjast FŠreyingar hefja stjˇrnarskrß sÝna ß formßla, eins konar viljayfirlřsingu Ý fyrstu persˇnu fleirt÷lu:

„Vit, F°roya fˇlk, samtykkja hesa stjˇrnarskipan. Hon er grundv°llur undir střri okkara, i­ skal tryggja frŠlsi, trygd og trivna­. Vit bygdu landi­ Ý fornari tÝ­ og skipa­u okkum vi­ tingi, lˇgum, rŠttindum og skyldum. Vit hava hildi­ ting til henda dag og skipa­ okkum eftir t°rvi okkara um landi­ alt. F°royar hava Ý °ldir samstarva­ vi­ onnur lond og rÝki. Einki kann tˇ k°va sjßlvrŠ­i landsins ella sjßlvsavger­arrŠtt okkara. Landsins egnu lˇgir eru einans tŠr, sum gj°rdar eru ß rŠttan hßtt Ý landinum sjßlvum eftir fˇlksins vilja. F°royar ver­a skipa­ar eftir n˙tÝ­ar t°rvi og eftir si­aarvi okkara vi­ fˇlkarŠ­i, l°grŠ­i, rŠttindum og skyldum. Allar lˇgir og si­venjur skulu vir­a hesa stjˇrnarskipan. Eingin lˇg ella si­venja mß tÝ vera hildin at hava gildi, bara tÝ hon er eldri enn henda skipan ella hevur virka­ Ý langa tÝ­.“ ═ Stjˇrnlagarß­i er rŠtt um a­ hafa sama hßttinn ß me­ ■vÝ a­ hefja nřja stjˇrnarskrß ß skřrri viljayfirlřsingu um, hvers konar land vi­ viljum byggja.  

 

FrÚttabla­i­, 2. j˙nÝ 2011.


Til baka