Frakkland, Frakkland

A­ lokinni umbˇtahrinu eftir Napˇleonsstyrjaldirnar 1803-1815 stofnu­u Ůjˇ­verjar til ■riggja styrjalda vi­ Frakka. ═ hinni fyrstu, 1870-1871, sem spratt af sameiningu Ůřzkalands, h÷f­u Ůjˇ­verjar sigur. Hinar tvŠr ur­u a­ heimsstyrj÷ldum, 1914-1918 og 1939-1945, og ■ar h÷f­u Frakkar og bandamenn ■eirra sigur gegn ßrßsarherjum Ůjˇ­verja. Evrˇpusambandi­ er Ý reyndinni sßttmßli Frakka, Ůjˇ­verja og annarra Evrˇpu■jˇ­a um varanlegan fri­ Ý ßlfunni. Helmut Kohl, kanslari Ůřzkalands 1982-1998, or­a­i ■essa hugsun vel ■egar hann sag­i: H÷fu­markmi­ Ůjˇ­verja Ý ESB er a­ deila fullveldi sÝnu me­ ÷­rum Evrˇpu■jˇ­um og binda svo hendur sÝnar a­ nßgrannar Ůřzkalands ■urfi aldrei framar a­ ˇttast innrßs ■řzkra herja. Frakkar tˇku ■essu bo­i tveim h÷ndum og ■a­ hafa nŠr allar ■jˇ­ir ßlfunnar gert nema Svisslendingar, Nor­menn og ═slendingar. SÚrsta­a Sviss felst Ý a­ landinu tˇkst a­ halda sÚr utan vi­ bß­ar heimsstyrjaldir og lßta me­ ■vÝ mˇti řmislegt gott af sÚr lei­a, m.a. me­ ■vÝ a­ skjˇta skjˇlsh˙si yfir flˇttamenn. SÚrsta­a Noregs felst Ý miklum olÝuau­i sem Nor­m÷nnum finnst m÷rgum draga ˙r a­drßttarafli ESB-a­ildar, en řmsum ÷­rum ■Štti fara betur ß a­ Noregur, sem var hersetinn af nasistum Ý sÝ­ari heimsstyrj÷ldinni, Štti a­ild a­ fri­arsambandi me­ ■ann h÷fu­tilgang a­ halda Ůřzkalandi Ý skefjum. ═sland er kafli ˙t af fyrir sig.

Fegur­ og menning Frakklands hafa grÝ­arlegt a­drßttarafl. ParÝs skipar n˙ fimmta sŠti listans yfir ■Šr borgir sem la­a til sÝn flesta erlenda fer­amenn. ═ fyrstu fjˇrum sŠtunum eru Hong Kong, Singap˙r, Bangkok og London. Fjˇrum sinnum fleiri fer­amenn heimsŠkja ParÝs ß hverju ßri en BerlÝn. Maturinn, vÝni­, kvikmyndirnar, m˙sÝkin, myndlistin, landsbygg­in, ■a­ er nŠstum sama hva­ nefnt er: Frakkar hafa l÷ngum sta­i­ Ý allra fremstu r÷­.

 

Me­fram ˇskiptri a­dßun ß menningu Frakklands hafa grannar Frakka stundum kvarta­ undan ˇhagkvŠmri efnahagsstefnu franskra stjˇrnvalda, marka­sfirringu og miklum rÝkisafskiptum. M÷rgum finnast fr÷nsk stjˇrnv÷ld hneigjast um of til a­ taka sÚr st÷­u vi­ hli­ framlei­enda gegn neytendum. Sameiginleg landb˙na­arstefna ESB er gott dŠmi. H˙n er afsprengi Frakka. H˙n leggur ■ungar byr­ar ß neytendur og skattgrei­endur innan ESB og haf­i l÷ngum a­ auki alvarlegar aflei­ingar fyrir fßtŠka bŠndur Ý ■rˇunarl÷ndum me­ ■vÝ a­ meina ■eim marka­sa­gang a­ ESB, en n˙ hefur veri­ bŠtt fyrir ■a­ me­ sÚrst÷kum undan■ßgum fyrir fßtŠkustu l÷ndin. Landb˙na­arstefna ESB er samt hßtÝ­ hjß landb˙na­arstefnu Ýslenzkra stjˇrnvalda allar g÷tur frß 1920.

Sama framlei­sluverndarhugsjˇn einkennir řmsa a­ra hluta fransks efnahagslÝfs. Nřtt dŠmi er reynsla  leigubÝlafyrirtŠkisins Uber, sem hefur h÷fu­st÷­var Ý San Francisco og gerir ˙t leigubÝla Ý 300 borgum Ý 58 l÷ndum. Vi­skiptahugmyndin er einf÷ld: menn nota app (beygist eins og happ) Ý sÝmanum sÝnum til a­ panta leigubÝl sem er aldrei langt undan. Franska l÷greglan hefur fengi­ fyrirmŠli um a­ st÷­va leigubÝla frß Uber og taka ■ß ˙r umfer­ ß ■eirri forsendu a­ ■eir ˇgni l÷gvernda­ri st÷­u gamalgrˇinna bÝlast÷­va. Stjˇrnendur Uber hafa har­sn˙na l÷gmenn ß sÝnum snŠrum og telja sig vera Ý fullum rÚtti. Enginn veit hvernig vi­ureigninni lřkur.

 

Ůrßtt fyrir ■essi frßvik og ÷nnur frß heilbrig­um marka­sb˙skap hefur fr÷nsku efnahagslÝfi vegna­ vel ß heildina liti­. Frakkar hafa me­ s÷gu sÝna og menningu og a­dßun umheimsins a­ bakhjarli efni ß a­ mylja undir framlei­endur ß kostna­ neytenda og skattgrei­enda. Kaupmßttur ■jˇ­artekna ß mann er a­ s÷nnu meiri Ý Ůřzkalandi en Ý Frakklandi. Kaupmßttur ■jˇ­artekna ß hverja vinnustund er ■ˇ meiri Ý Frakklandi en Ý Ůřzkalandi ■ar e­ Frakkar vinna minna en Ůjˇ­verjar. Grikkir vinna ß hinn bˇginn miklu meira en Ůjˇ­verjar, 2000 stundir ß ßri a­ jafna­i ß mˇti 1400 stundum Ý Ůřzkalandi. Ůa­ er efni Ý a­ra grein.

FrÚttabla­i­, 13. ßg˙st 2015.


Til baka