Hva­ voru Grikkir a­ hugsa?

Ungt fˇlk ß ÷llum aldri studdi yfirleitt inng÷ngu Grikklands Ý ESB 1981. Fyrir ■essu fˇlki vakti, lÝkt og m÷rgum ═slendingum, a­ Grikkir myndu lŠra af a­ildinni, hverfa frß su­ur-evrˇpsku sj˙ski og f˙ski og byrja smßm saman a­ lÝkjast frekar l÷ndunum Ý nor­anver­ri ßlfunni og Mi­-Evrˇpu. Ůetta var lykilhugsunin: a­ taka framf÷rum Ý gˇ­um fÚlagsskap. Og vÝst hefur Grikkland teki­ stakkaskiptum. A■ena er nŠr ˇ■ekkjanleg frß 1981, ■egar Úg kom ■anga­ fyrst: h˙n var ■ß ■ri­jaheimsborg og er n˙ heimsborg. MÚr skilst, a­ sveitirnar hafi einnig teki­ miklum framf÷rum, og ■a­ hafa grÝsku eyjarnar sannarlega gert. Svo er fyrir a­ ■akka bŠ­i kostunum, sem fylgja a­ild a­ ESB – framf÷rum Ý hagstjˇrn, betra skipulagi, a­haldi, aga, eftirliti o.s.frv. auk lŠgri vaxta – og miklu fjßrstreymi frß ESB til Grikklands, ■ar e­ Grikkir hafa fengi­ a­ njˇta ■ess, a­ ■eir a­ b˙a ß ˙tja­ri Evrˇpu. ESB er annt um afskekktar bygg­ir. En ■etta reyndist ekki duga, ■ar e­ gerspillt stjˇrnmßlastÚttin gekk ß lagi­. H˙n nota­i skjˇli­ af ESB-a­ildinni ekki bara til a­ byggja landi­ og b˙a Ý haginn fyrir framtÝ­ina, heldur einnig til a­ mylja undir sjßlfa sig og sÝna, ■enja rÝkisbßkni­ ˙t og hlÝfa skipakˇngum og ÷­rum au­m÷nnum vi­ skattheimtu, ■annig a­ fullt af venjulegu fˇlki ßkva­ ■ß a­ skjˇta sÚr einnig undan sk÷ttum, svo a­ skattsvik ur­u a­ ■jˇ­arÝ■rˇtt. RÝkisstjˇrnin reyndi a­ brei­a yfir hallareksturinn me­ ■vÝ a­ falsa bˇkhaldi­. ESB horf­i Ý hina ßttina. KlÝkuskapur, spilling og fyrirgrei­sla handa sÚrhagsmunahˇpum leiddu til mikillar sˇunar almannafjßr. LŠgri vextir leiddu af sÚr tv÷f÷ldun skulda rÝkisins mi­a­ vi­ landsframlei­slu 1980-90, fyrstu tÝu Grikklandsßrin Ý ESB. LßnsfÚ­ var nota­ til a­ treysta innanlandsfri­inn me­ ■vÝ a­ fj÷lga rÝkisstarfsm÷nnum, auka lÝfeyri og efla heilbrig­is■jˇnustu og řmsa a­ra ■Štti velfer­arkerfisins, einkum handa ■eim, sem h÷f­u or­i­ ˙t undan ß tÝmum herforingjastjˇrnarinnar 1967-74. Eflingu velfer­arkerfisins fylgdi ekki nŠgur skilningur ß nau­syn gagngerra skipulagsumbˇta til a­ efla samkeppnishŠfni grÝsks efnahagslÝfs Ý Evrˇpu. Innstreymi fjßrhagsa­sto­ar frß ESB og lßnsfjßr frß erlendum b÷nkum ÷rva­i grÝskt efnahagslÝf, en skaut samt ekki styrkum sto­um undir sjßlfbŠran hagv÷xt. Erlent framkvŠmdafÚ nřttist ekki nˇgu vel, og a­ild Grikklands a­ ESB nřttist ekki heldur nˇgu vel, ■ˇtt landi­ hafi haft 30 ßr til a­ lŠra lexÝuna. Ůessi baneitra­a blanda er frß mÝnum bŠjardyrum sÚ­ undirrˇt efnahagskreppunnar Ý Grikklandi. Me­byrinn og me­gj÷fin, sem leiddi af ESB-a­ild Grikklands, reyndust ■vÝ vera blendin blessun. SlÝkt gerist oft. Til eru l÷nd, ■ar sem ■rˇunara­sto­ hefur beinlÝnis hŠgt ß framf÷rum, ■ar e­ l÷ndin kunnu ekki me­ au­fengi­ fÚ a­ fara. Og til eru l÷nd, sem nßtt˙ruau­lindagnŠg­ hefur leitt ˙t Ý ˇg÷ngur, ■ar e­ ■au hafa ekki kunna­ fˇtum sÝnum forrß­. Ůa­ ■arf sterk bein til a­ ■ola gˇ­a daga, segir mßltŠki­. A­ildin a­ ESB haf­i ÷­rum ■rŠ­i svipu­ ßhrif ß Grikkland eins og olÝugnŠg­in hefur haft ß NÝgerÝu. Kannski hef­i fari­ eins fyrir ═slandi, hef­um vi­ gengi­ inn Ý ESB me­ AusturrÝkism÷nnum, Finnum og SvÝum 1994 eins og mÚr og m÷rgum ÷­rum fannst ■ß tÝmabŠrt. Kannski ekki. En n˙, ■egar reynsla Grikkja blasir vi­, hafa ═slendingar enga afs÷kun fyrir a­ falla Ý s÷mu gryfju og Grikkir. Ëfarir Grikklands Šttu ■vÝ a­ geta or­i­ ═slandi hollt vegarnesti inn Ý ESB, holl ßminning, ßkve­i ■jˇ­in a­ ganga ■anga­ inn a­ loknum samningum. Ëfarir Grikklands eru ■vÝ engin s÷nnun ■ess, a­ ═sland eigi ekki erindi inn Ý ESB, heldur kannski ■vert ß mˇti, ef eitthva­ er. Vi­ skulum ekki gle­jast yfir ˇf÷rum Grikkja, heldur reyna a­ lŠra af ■eim.

DV, 14. nˇvember 2011.


Til baka