Al■jˇ­agjaldeyrissjˇ­urinn

Efnahagsߊtlun stjˇrnvalda me­ stu­ningi Al■jˇ­agjaldeyrissjˇ­sins vir­ist vera Ý rÚttum farvegi, ■ˇtt miklir erfi­leikar ste­ji enn a­ m÷rgum heimilum og fyrirtŠkjum af v÷ldum bankahrunsins. Ůegar sendinefnd sjˇ­sins var hÚr um daginn Ý reglubundinni eftirlitsfer­, sß h˙n ekki ßstŠ­u til a­ endursko­a bjartsřnt st÷­umat sitt frß Ý nˇvember 2008. Eina umtalsver­a frßviki­ enn sem komi­ er frß matinu ■ß er nokkru meiri aukning atvinnuleysis sÝ­ustu mßnu­i en sjˇ­urinn ger­i rß­ fyrir, en aukningin er ■ˇ Ý samrŠmi vi­ mat Se­labankans. Ůegar endurmat ß eignum g÷mlu bankanna ver­ur kunngert, kemur Ý ljˇs, hvort bjartsřni sjˇ­sins stenzt nßnari sko­un. Vonir standa til, a­ st÷­umati­ ■urfi ekki a­ breytast ß verri veg. Fari svo, ver­ur efnahagslÝfi­ a­ mati sjˇ­sins aftur komi­ ß fulla fer­ 2011 og ßfram, og gjaldeyrish÷ftin ver­a ■ß ˙r s÷gunni, enda ßttu ■au a­ vera tÝmabundin. H÷ftin mega ekki ver­a varanleg lÝkt og sumar a­rar brß­abirg­arß­stafanir stjˇrnvalda ß fyrri tÝ­ ur­u smßm saman samgrˇnar innlendum sÚrhagsmunum, svo sem b˙v÷ruinnflutningsbanni­ Ý kreppunni og ver­tryggingin. Til a­ losna undan h÷ftunum kemur helzt til greina anna­hvort a­ leyfa krˇnunni a­ falla til botns og taka ■ß ßhŠttu, a­ krˇnan festist vi­ botninn og ver­i lengi a­ losna lÝkt og getur gerzt Ý gjaldeyriskreppum, e­a sŠkja ßn frekari tafar um inng÷ngu Ý Evrˇpusambandi­ og taka upp evruna eins fljˇtt og hŠgt er me­ fulltingi sambandsins. RÝkisstjˇrnin hefur hafna­ fyrri kostinum, a­ leyfa krˇnunni a­ falla til botns, en h˙n ß ■ˇ eftir a­ fallast ß, a­ ■eirri ni­urst÷­u fylgir Ý reyndinni ßkv÷r­un um a­ ganga Ý ESB og taka upp evruna. Gjaldeyrish÷ft koma ekki til greina sem framb˙­arskipan, enda samrřmast ■au ekki til langframa veru ═slands ß Evrˇpska efnahagssvŠ­inu. Sumir lÝta svo ß, a­ Al■jˇ­agjaldeyrissjˇ­urinn stjˇrni n˙ efnahagsmßlum ═slands, en svo er ■ˇ ekki. Sjˇ­urinn er hÚr Ý bo­i rÝkisstjˇrnarinnar, ■ar e­ h˙n telur sig ■urfa ß rß­um hans og lßnsfÚ a­ halda. Efnahagsߊtlunin, sem unni­ er eftir, er ߊtlun rÝkisstjˇrnarinnar og Se­labankans Ý sameiningu. Sjˇ­urinn gegnir tŠknilegu, ˇpˇlitÝsku rß­gjafarhlutverki. Ef honum sřnist, a­ nřjar rß­stafanir stjˇrnvalda vinni gegn markmi­um ߊtlunar ■eirra sjßlfra (anna­ eins hefur gerzt ß fyrri tÝ­), ßskilur hann sÚr rÚtt til a­ draga sig Ý hlÚ og hŠtta lßnveitingum. Lßn sjˇ­sins til ═slands er ˇvenjulega stˇrt mi­a­ vi­ landsframlei­slu. Sjˇ­urinn tekur ßhŠttu me­ lßnveitingunni og ■arf a­ fylgjast vel me­ framvindunni frß degi til dags. A­sto­ sjˇ­sins er li­ur Ý samstilltu ßtaki til a­ endurheimta tapa­ lßnstraust ═slendinga Ý ˙tl÷ndum. Ůetta er ■rautreynt fyrirkomulag marga ßratugi aftur Ý tÝmann. Eins og sakir standa er a­koma sjˇ­sins a­ efnahagsߊtlun rÝkisstjˇrnarinnar og Se­labankans beinlÝnis forsenda ■ess, a­ ═slendingar eigi yfirh÷fu­ a­gang a­ erlendu lßnsfÚ. Ekki hefur enn or­i­ vart vi­ ßgreining milli stjˇrnvalda og sjˇ­sins um hagstjˇrnina. Ůvert ß mˇti vir­ist vera einhugur um a­ vinna ßfram Ý sameiningu a­ framgangi ߊtlunarinnar. A­ vÝsu hefur rÝkisstjˇrnin ekki enn kunngert, me­ hva­a rß­um h˙n hyggst nß endum saman Ý fjßrmßlum rÝkisins innan tilskilinna tÝmamarka, en ■÷gnin um ■a­ mßl er skiljanleg eins og sakir standa ß vettvangi stjˇrnmßlanna. Lund˙nabla­i­ Financial Times skřr­i fyrir sk÷mmu frß tr˙na­arskřrslu frß sjˇ­num, ■ar sem lagt er a­ ESB a­ slaka ß skilyr­um fyrir uppt÷ku evrunnar Ý nokkrum ESB-l÷ndum Ý Mi­- og Austur-Evrˇpu. Vandi ■essara landa er me­al annars sß, a­ erlend skuldabyr­i ■eirra getur ■yngzt til muna lÝkt og hÚr heima, ef gengi­ fellur. Sjˇ­urinn verst fregna af skřrslunni. ESB lŠtur sjˇ­inn ekki segja sÚr fyrir verkum. En sjˇ­urinn ßskilur sÚr samt rÚtt til a­ reyna Ý tr˙na­i a­ ■oka ESB Ý einst÷kum mßlum ß verksvi­i sjˇ­sins. Hagstjˇrn er ÷­rum ■rŠ­i ■rotlaust nudd. Sjˇ­urinn skiptir sÚr ekki af ■vÝ, hvort einst÷k Evrˇpul÷nd, sem hann veitir rß­ og lßnar fÚ, ganga Ý ESB og taka upp evru e­a ekki. Ůa­ er ÷­rum ■rŠ­i pˇlitÝskt vi­fangsefni, hversu brřn sem efnahagsleg nau­syn a­ildar og nřs gjaldmi­ils kann a­ ■ykja Ý ney­arßstandi. Sama mßli gegnir um gˇ­a se­labanka. Se­labankar, sem eru sjßlfstŠ­ir a­ l÷gum innan stjˇrnkerfisins, taka ekki sem slÝkir afst÷­u til pˇlitÝskra ßlitamßla svo sem uppt÷ku nřs gjaldmi­ils nema Ý ney­. Lř­kj÷rin stjˇrnv÷ld smÝ­a reglurnar. Fjßrmßlastofnanir eins og Al■jˇ­agjaldeyrissjˇ­urinn og se­labankar semja sig a­ ■eim reglum, og hlusta. Hvorki sjˇ­urinn nÚ sjßlfstŠ­ir se­labankar mega ■ˇ lßta a­ra segja sÚr fyrir verkum ß sÝnu svi­i.

FrÚttabla­i­, 30. aprÝl 2009.


Til baka