Leikur a­ t÷lum

Kringla heimsins s˙ er mannfˇlki­ byggir telur n˙ r÷sklega sj÷ milljar­a manna, sj÷ ■˙sund milljˇnir manns. Talan sj÷ er Ý ■Šgileg ■essu vi­fangi vegna ■ess a­ samanl÷g­ framlei­sla heimsins er n˙ um 70 trilljˇnir BandarÝkjadala ß ßri, e­a m.÷.o. 70.000 milljar­ar dala. Af ■essu lei­ir a­ me­alframlei­sla ß mann ß ßri um heiminn Ý heild er n˙ um 10.000 dalir. Ůetta er mun meiri framlei­sla en ß­ur var eins og rß­a mß af ■vÝ a­ me­alframlei­sla ß mann ß ßri Ý Evrˇpu er um 45.000 dalir sem er ■ˇ ekki nema r÷sklega fjˇrfalt heimsme­altal. HÚr sjßum vi­ hvÝlÝku Grettistaki fßtŠkum ■jˇ­um hefur tekizt a­ lyfta, einkum Indlandi og KÝna ■ar sem r÷sklega ■ri­ji hver jar­arb˙i ß heima, 2,7 milljar­ar manna af 7,4. Ůessum r÷sklega sj÷ millj÷r­um jar­arb˙a er ■Šgilegt a­ skipta Ý ■rjß flokka. FßtŠkasti milljar­urinn břr Ý lßgtekjul÷ndum ■ar sem me­altekjur ß mann eru langt undir heimsme­altali e­a um sj÷ttungur. ═ svo fßtŠkum l÷ndum fara margir nŠstum alls ß mis. RÝkasti milljar­urinn – ■a­ erum vi­ Evrˇpub˙ar, Nor­ur-AmerÝkumenn, Japanar, ┴stralar o.fl. – břr Ý hßtekjul÷ndum ■ar sem řmislegt er n˙ or­i­ eins og ■a­ ß a­ vera ■ˇtt enn sÚ m÷rgu ßbˇtavant. Milliflokkinn fylla ■eir fimm milljar­ar manna sem eftir eru, ■. ß m. Indverjar og KÝnverjar. Mi­lungstekjul÷ndin hˇfu sig flest af eigin ramleik upp ˙r lßgtekjuflokknum (Úg segi flest ■vÝ sum ■eirra au­gu­ust fyrir einskŠra tilviljun, t.d. sum olÝul÷nd). SjaldgŠft er a­ hßtekjul÷nd hrapi ni­ur um flokk, en ■annig fˇr ■ˇ t.d. fyrir ArgentÝnu eftir 1930 fyrir eigin mist÷k Ý hagstjˇrn. Fjˇrir af hverjum fimm reykingam÷nnum b˙a Ý mi­lungs- og lßgtekjul÷ndum, en fimmtungurinn břr Ý hßtekjul÷ndum. HvÝtvo­ungur Ý KÝna getur n˙ vŠnzt ■ess a­ nß 76 ßra aldri bori­ saman vi­ 43 ßr 1960. Indverskt ungabarn getur vŠnzt ■ess a­ nß 68 ßra aldri bori­ saman vi­ 41 ßr 1960. Ůessar t÷lur vitna um grÝ­arleg umskipti. Framfarir Ý efnahagsmßlum lřsa sÚr stundum ekki sÝ­ur Ý heilbrig­ist÷lum en Ý hagt÷lum. ĂvilÝkur ═slendinga eru n˙ 82 ßr en voru 73 ßr 1960. ═sland skipar n˙ 13. sŠti listans yfir langlÝfustu ■jˇ­ir heims. Heimsmeti­ ß fˇlki­ Ý Hong Kong, 84 ßr skv. al■jˇ­legum heilbrig­isskřrslum. Japanar, Spßnverjar, Svisslendingar, ═talar, Singap˙rar, Frakkar, Liechtensteinar, ┴stralar, L˙xemborgarar, Kˇreumenn og ═sraelar lifa n˙ lengur en ═slendingar. Munurinn er a­ s÷nnu ekki mikill, hann mŠlist Ý mßnu­um. En vi­ h÷fum dregizt aftur ˙r ÷­rum. Vi­ vorum nŠstlanglÝfasta ■jˇ­ heimsins 1960, nŠst ß eftir Noregi.

Ůa­ er sjaldgŠft a­ ŠvilÝkur minnki, en ■ess eru ■ˇ dŠmi, ekki a­eins Ý fßtŠkum l÷ndum sem ur­u fyrir bar­inu ß ey­niveirunni heldur einnig Ý okkar heimshluta. ĂvilÝkur R˙ssa mj÷ku­ust ˙r 66 ßrum 1960 upp Ý 69 ßr 1988 og minnku­u sÝ­an ni­ur Ý 64 ßr 1994 og jukust sÝ­an aftur upp Ý 70 ßr 2012. A­eins eitt anna­ dŠmi um slÝkt ■ekkist Ý okkar heimshluta og ■a­ er frß BandarÝkjunum ■ar sem ŠvilÝkur mi­aldra hvÝtra BandarÝkjamanna hafa fari­ lŠkkandi frß 1999 af v÷ldum ˇlifna­arsj˙kdˇma og sjßlfsvÝga. Af ■essu lei­ir a­ ŠvilÝkur BandarÝkjamanna ß heildina liti­ hafa aukizt hŠgar en ella og eru n˙ 79 ßr. BandarÝkjamenn lifa a­ jafna­i tveim til fjˇrum ßrum skemur en Evrˇpumenn. Evrˇpa hefur smßm saman, einkum fyrir tilstilli ESB, ■oka­ BandarÝkjunum aftur fyrir sig Ý efnahagslegu og fÚlagslegu tilliti.

 

HagfrŠ­ingar og a­rir hafa lengi gert sÚr grein fyrir a­ opinberar t÷lur um framlei­slu og tekjur segja ekki alla s÷guna um ßrangur ■jˇ­a Ý efnahagsmßlum. Ůess vegna notum vi­ t.d. heilbrig­ist÷lur eins og Úg hef gert hÚr a­ framan til a­ draga upp skřrari mynd. Opinberar stofnanir, t.d. Sameinu­u ■jˇ­irnar, hafa sinnt ■essu kalli, m.a. me­ ■vÝ a­ birta vÝ­fe­mari vÝsit÷lur sem taka menntun og heilbrig­i fˇlksins me­ Ý reikninginn vi­ hli­ tekna. Ůannig er h˙n fengin lÝfskjaravÝsitala SŮ (e. Human Development Index) ■ar sem BandarÝkin skipa 8. sŠti ß eftir Noregi, ┴stralÝu, Sviss, Danm÷rku, Hollandi, Ůřzkalandi og ═rlandi.

 

En bÝ­um vi­. Hvers vegna skyldum vi­ einblÝna ß tekjur ß mann, menntun og heilbrig­i ßn tillits til ■ess hvernig gŠ­unum er skipt ß me­al fˇlks? ═ ■essu ljˇsi birta ■au hjß SŮ einnig lei­rÚtta lÝfskjaravÝsit÷lu ■ar sem misskipting tekna, menntunar og heilbrig­is kemur til frßdrßttar eftir k˙nstarinnar reglum. Vi­ ■essa lei­rÚttingu hrapa BandarÝkin ˙r 8. sŠti listans ni­ur Ý 28. sŠti. NŠstum ÷ll Evrˇpa er ofar ß listanum.

FrÚttabla­i­, 25. ßg˙st 2016.


Til baka