Svik samßbyrg­arinnar

Ůegar BerlÝnarm˙rinn var brotinn ni­ur 1989 og veldi komm˙nista hrundi eftir ■a­ til grunna um alla Austur-Evrˇpu og SovÚtrÝkin, bei­ ■jˇ­anna ■ar risavaxi­ verkefni. ŮŠr ■urftu a­ reisa frjßlst samfÚlag ß r˙stum komm˙nismans og taka upp marka­sb˙skap Ý sta­ mi­stjˇrnar, lř­rŠ­i Ý sta­ einrŠ­is. Ůetta tˇkst, en misvel. Ein helzta hindrunin Ý vegi umskiptanna var Ýhaldssamt hugarfar, fast Ý vi­jum gamalla bo­a og banna, gamals ˇtta, gamallar spillingar. Og ■ß gengu hinir ˇttalausu ß lagi­ og s÷lsu­u undir sig eigur almennings. Ínnur hindrun var g÷mlu komm˙nistarnir: hva­ ßtti a­ gera vi­ ■ß? ┴tti a­ draga ■ß til ßbyrg­ar ß ˇhŠfuverkunum, sem ■eir h÷f­u fyrirskipa­ e­a frami­? Ůeir h÷f­u ekki bara broti­ mannrÚttindi, heldur einnig lagt lÝf mikils fj÷lda fˇlks Ý r˙st. ┴tti a­ vir­a ■eim til vorkunnar, a­ ■eir h÷f­u sjßlfir me­ ofbeldi breytt l÷gunum sÚr Ý hag, svo a­ eftir ■eirra l÷gum voru ˇhŠfuverkin l÷gleg? Hvernig ßtti a­ taka ß ■essu? Ţmsar lei­ir voru farnar. Sjßsesk˙hjˇnin Ý R˙menÝu, NikolaÝ og Elena, voru drepin ßn dˇms og laga. Erich Honecker, nŠstsÝ­asti lei­togi Austur-Ůřzkalands, var dreginn fyrir dˇm og ßkŠr­ur fyrir mor­ ß flˇttam÷nnum vi­ m˙rinn og řmis efnahagsbrot, en honum var sleppt vegna veikinda, hann fl˙­i til SÝle og gekk ■ar gŠsagang fram Ý andlßti­. Eftirma­ur hans, Egon Krenz, ßtti ekki slÝku heilsuleysi a­ fagna og var dŠmdur Ý sex og hßlfs ßrs fangelsi. Fleiri dˇmar gengu. Ůjˇ­verjar sřndu strax eftir strÝ­, a­ ■eir kunna a­ horfast Ý augu vi­ sjßlfa sig og skrß s÷gu sÝna rÚtt. ═ Pˇllandi var Wojciech Jaruzelski hersh÷f­ingi, sÝ­asti komm˙nistalei­toginn, dreginn fyrir dˇm eftir d˙k og disk. RÚttarhaldi­ stendur enn. Hann ver sig me­ ■vÝ, a­ hann hef­i ney­zt til a­ taka v÷ldin Ý sÝnar hendur, ■vÝ a­ ella hef­i Rau­i herinn rß­izt inn Ý landi­. Pˇlverjar hafa veri­ ß bß­um ßttum, en n˙ fj÷lgar ■eim, sem telja nau­synlegt a­ svipta hulunni af fortÝ­inni og refsa ■eim, sem brutu af sÚr. Ůetta fˇlk segir: vi­ ■urftum fyrsta kasti­ a­ verja ÷llum okkar kr÷ftum til a­ reisa Pˇlland vi­, en n˙ er ■vÝ verki loki­, landi­ er komi­ inn Ý Evrˇpusambandi­, svo a­ n˙ getum vi­ sn˙i­ okkur a­ uppgj÷rinu, sem vi­ slˇgum ß frest. Nřlega ßkva­ pˇlska ■ingi­ a­ sker­a eftirlaun Jaruzelskis og 40.000 annarra karla og kvenna, sem unnu fyrir pˇlsku leyni■jˇnustuna. HvÝ ekki? HvÝ skyldi ■etta fˇlk fß a­ halda sjßlfteknum eftirlaunum fyrir a­ leggja lÝf almennings Ý r˙st? ┴ heildina liti­ hefur tilt÷lulega fßum ■eirra, sem bßru mesta ßbyrg­ ß mannrÚttindabrotum og ÷­rum glŠpum komm˙nista Ý Mi­- og Austur-Evrˇpu og SovÚtrÝkjunum, veri­ refsa­. ═ Austur-Evrˇpu og Eystrasaltsl÷ndunum reyna menn ■ˇ a­ skrß s÷guna rÚtt. ═ VilnÝus, h÷fu­borg Lithßens, hefur mis■yrmingami­st÷­ leyni■jˇnustunnar KGB veri­ breytt Ý safn, svo a­ fortÝ­in gleymist sÝ­ur. ═slendingum rÝ­ur einnig ß a­ leysa sig ˙r vi­jum gamals hugarfars og hefja sig yfir flokkadrŠtti. Augu umheimsins hvÝla ß landinu og uppgj÷ri ■jˇ­arinnar vi­ erlenda lßnardrottna og eigin fortÝ­. Hva­ sjß ÷ll ■essi erlendu augu? Ůau sjß land, ■ar sem menn fjargvi­rast yfir flÝsunum Ý augum andstŠ­inga sinna og ■ykjast ekki sjß bjßlkana Ý augum eigin flokksmanna. Hefur nokkur ■ingma­ur SjßlfstŠ­isflokksins fett fingur ˙t Ý Landsbankann? – bankann, sem fŠr­i okkur IceSave. Hefur nokkur forustuma­ur ■ess flokks ˇska­ eftir skřringum ß fjßrmßlum Bj÷rgˇlfs Gu­mundssonar? Gjald■rot Bj÷rgˇlfs skildi lßnardrottna hans eftir me­ fallnar kr÷fur, sem nema ■rjßtÝu■˙sundf÷ldum ßrslaunum l÷greglu■jˇns. Ůar af nemur ˇgreidd skuld hans vi­ gamla Landsbankann, sem hann ßtti og stjˇrna­i, tuttugu■˙sundf÷ldum ßrslaunum l÷greglu■jˇns. Landsbankinn, me­ framkvŠmdastjˇra SjßlfstŠ­isflokksins vi­ hli­ Bj÷rgˇlfs Ý bankarß­inu, lßna­i Bj÷rgˇlfi sem sagt tuttugu■˙sundf÷ld ßrslaun l÷greglu■jˇns ßn haldbŠrra ve­a. Ů÷gn sjßlfstŠ­ismanna um ■ennan ■ßtt hrunsins er hßvŠr. N˙ ■yrfti SjßlfstŠ­isflokkurinn a­ eiga mann ß bor­ vi­ Bjarna Benediktsson. Hann skrifa­i PÚtri brˇ­ur sÝnum 1934: „Bersřnilegt er, a­ ■jˇ­lÝfi­ er sj˙kt. Kemur ■a­ ekki einungis fram Ý svikunum sjßlfum, heldur einnig ■vÝ, a­ raunverulega „indignation“ er hvergi a­ finna hjß rß­andi m÷nnum, persˇnuleg vild e­a ˇvild og stjˇrnmßlahagsmunir rß­a ÷llu, ß bß­a bˇga, um hver afsta­a er tekin. SlÝkt fŠr ekki sta­izt til lengdar. Dagar linkindarinnar og svika samßbyrg­arinnar hljˇta a­ fara a­ styttast.“
FrÚttabla­i­, 11. febr˙ar 2010.

Til baka