Loftslagsflˇttamenn

Barselˇna – Hva­ voru ═slendingar a­ flřja ■egar r÷skur fimmtungur ■jˇ­arinnar, sumir segja fjˇr­ungur, flutti vestur um haf 1870-1914? FßtŠkt, jß, og einnig kulda eins og Vesturfarasafni­ ß Hofsˇsi vitnar um: „Hver kaldi veturinn rak annan me­ k÷ldum sumrum Ý kj÷lfari­, Ýs lß a­ landinu, …“ ═b˙afj÷ldi landsins stˇ­ Ý sta­ frß 1870 til 1890 og var ■ß enn um 70 ■˙sund. Til vi­mi­unar voru ═slendingar um 35 ■˙sund vi­ stofnun Al■ingis 930.

┴­ur en skipulegar vesturfer­ir hˇfust 1870 h÷f­u nokkrir ═slendingar fari­ til J˙ta Ý BandarÝkjunum eins og Halldˇr Laxness lřsti Ý ParadÝsarheimt og einnig til BrasilÝu. Alls fˇru um 15 til 20 ■˙sund manns vestur um haf Ý leit a­ betra lÝfi 1870-1914, en sumir sneru ■ˇ aftur heim. Um fjˇr­ungur SvÝa fluttist um lÝkt leyti vestur um haf, ein milljˇn af fjˇrum. Bß­ar ■jˇ­ir hafa s÷mu s÷gu a­ segja. Forfe­rum okkar og formŠ­rum var teki­ opnum ÷rmum Ý Vesturheimi. Ůannig vilja flˇttamenn og a­rir nřb˙ar a­ komi­ sÚ fram vi­ ■ß Ý nřjum heimkynnum.

Saga heimsins er saga fˇlksflutninga. Ůannig bygg­ust ═sland og AmerÝka. Og ■annig bygg­ist heimurinn ■egar frumbyggjarnir dreif­u sÚr ˙t um allar jar­ir frß AfrÝku. Íldin sem lei­ vitnar um vel heppna­a fˇlksflutninga, stundum ■ˇ af illum tilefnum, og vitnar einnig um illa dregin landamŠri og ˇfri­ af ■eirra v÷ldum.

BandarÝkin bygg­ust sem brŠ­slupottur, sannkalla­ innflytjendarÝki ■ar sem ˇlÝku fˇlki Šgir saman. Evrˇpa er n˙ einnig or­in a­ brŠ­slupotti. Fj÷ldi Ýb˙a Sviss sem er fŠddur utan landsins er 28%, tvisvar sinnum hŠrra hlutfall en Ý BandarÝkjunum. Fj÷ldi Ýb˙a Nor­urlanda sem er fŠddur utan lands er or­inn svipa­ur og vestra: 12% Ý Danm÷rku, 14% ß ═slandi, 15% Ý Noregi og 18% Ý SvÝ■jˇ­. Finnland sker sig ˙r me­ sÝn 6%.

Reynslan sřnir a­ fˇlk af ˇlÝkum uppruna ß yfirleitt au­velt me­ a­ b˙a saman Ý sßtt og samlyndi. H÷rundslitur skiptir flest fˇlk ekki meira mßli en augnlitur. Ůannig er t.d. Singap˙r. Og ■annig er H÷f­aborg, e­a var ■ar til a­skilna­arsinnar hˇfu ofsˇknir gegn litu­u fˇlki um og eftir mi­ja sÝ­ustu ÷ld.

LÝkt og ═slendingar og SvÝar eru margir AusturrÝkismenn, ═talar, Pˇlverjar, Spßnverjar, TÚkkar, Ungverjar, Ůjˇ­verjar o.fl. ■akklßtir gestgj÷fum sÝnum Ý AmerÝku fyrir a­ hafa teki­ ■eim tveim h÷ndum ■egar ■eir fl˙­u undan ˇgnarstjˇrn nasista, fasista og komm˙nista Ý heimal÷ndum sÝnum ß sÝ­ustu ÷ld. M÷rgum Evrˇpub˙um finnst ■vÝ sjßlfsagt a­ taka vi­ fˇlki sem leitar n˙ til ■eirra ß flˇtta undan strÝ­i og steikjandi hita.  

StrÝ­sflˇttamenn eru kapÝtuli ˙t af fyrir sig. NŠstum fjˇr­ungur Sřrlendinga, fimm milljˇnir af 22, hafa fl˙i­ landi­ frß ■vÝ borgarastyrj÷ldin ■ar brauzt ˙t 2011, flestir til Tyrklands, LÝbanons og JˇrdanÝu. Me­al Evrˇpulanda hafa Ůřzkaland og SvÝ■jˇ­ teki­ vi­ flestum sřrlenzkum flˇttam÷nnum. Straumurinn hefur hja­na­ frß 2015.

Loftslagsflˇttamenn eru anna­ mßl og ˇvenjulegra ■ˇtt hli­stŠ­ dŠmi sÚu ■ekkt frß fyrri tÝ­ eins og vesturfer­ir ═slendinga vitna um. StrÝ­ og hitnandi loftslag eru hvort tveggja h÷rmungar af manna v÷ldum.

Straumur flˇttamanna frß AfrÝku a­ str÷ndum Grikklands, ═talÝu, Spßnar o.fl. Mi­jar­arhafslanda sÝ­ustu ßr stafar einkum af hlřnun loftslags og me­fylgjandi vatnsskorti. Straumurinn ß tr˙lega eftir a­ har­na. Flˇttafˇlki­ hŠttir lÝfi sÝnu Ý lekum bßtum frekar en a­ stikna heima fyrir. Chad-vatn, ein helzta vatnsuppspretta 20 til 30 milljˇna manna Ý afrÝsku ey­im÷rkinni, hefur minnka­ a­ flatarmßli um 90%.

═ fyrra, 2018, komu 134 ■˙sund manns sjˇlei­ina til Su­ur-Evrˇpu, Sřrlendingar, AfrÝkumenn og a­rir, bori­ saman vi­ 180 ■˙sund manns ßri­ ß­ur. ═b˙ar Evrˇpu hafa teki­ vi­ flestu ■essu fˇlki, minnugir ■ess hversu vel ■eim var teki­ ■egar ■eir ■urftu sjßlfir a­ flřja a­ heiman. Vi­ bŠtist vitneskjan um a­ rÝkar ■jˇ­ir Ý AmerÝku og Evrˇpu bera mun meiri ßbyrg­ en fßtŠkari l÷nd ß hitnandi loftslagi. Margir Evrˇpumenn hafa ßhyggjur af innstreyminu, einkum ■eim nřb˙um sem sřna ■vÝ lÝtinn ßhuga a­ semja sig a­ si­um heimamanna og halda jafnvel sumir ßfram a­ fremja hei­ursmor­ eins og heima hjß sÚr. Ůa­ er a­ s÷nnu sjaldgŠft, en vi­ slÝkt er ekki b˙andi.  

HÚr kemur gestgjafaregla Kristjßns Hreinssonar skßlds og heimspekings til skjalanna og breg­ur birtu ß vandann. Gesturinn getur ■vÝ a­eins Štlazt til a­ vera velkominn a­ hann semji sig skv. reglunni a­ si­um gestgjafans. Ůessa reglu virtu ═slendingar, SvÝar og a­rir Ý Vesturheimi. Ůessa reglu vir­a nŠstum allir nřb˙ar, hver ß sÝnum sta­, og hana ■urfa sřrlenzkir flˇttamenn og a­rir einnig a­ vir­a. Gestgjafinn hefur framfylgd reglunnar ß heimavelli Ý hendi sÚr. SÚ reglunni ekki framfylgt geta illskeyttir ÷fgamenn nß­ a­ magna ˇvild Ý gar­ flˇttamanna svo sem Donald Trump forseti BandarÝkjanna hefur reynt og einnig t.d. Victor Orbßn forsŠtisrß­herra Ungverjalands. Ůeir h÷f­a hvorugur til heilbrig­ra menningar- og var­veizlusjˇnarmi­a heldur til innhverfrar ■jˇ­rembu og rasisma.

 

FrÚttabla­i­, 31. jan˙ar 2019.


Til baka