N˙ er komi­ a­ okkur

ReykjavÝk – Algengast er Ý lÝfi manna a­ hver b˙i a­ sÝnu. Ůa­ er reglan. Menn hafast ˇlÝkt a­ og bera mismiki­ ˙r břtum. Yfirleitt skeyta menn mest um eigin hag og minna um a­ra. B÷rn ■ekkja ■etta: Ůeim farnast jafnan betur Ý fÚlagi vi­ ßstrÝka foreldra en Ý umsjˇn ˇvandabundins fˇlks. Samt skeytum vi­ flest um anna­ fˇlk. Vi­ finnum til me­ ■eim sem h÷llum fŠti standa, bŠ­i samfÚlagi­ og einstaklingarnir hver og einn. Skattgrei­slur efnafˇlks eru vÝ­a nota­ar skv. l÷gum til a­ standa straum af ■jˇnustu handa ■eim sem minna mega sÝn. Margir lßta af f˙sum vilja fÚ af hendi rakna til fßtŠkra. Flestir fara betur me­ eigi­ fÚ en annarra ■ar e­ sjßlfs ■ykir h÷ndin hollust ■ˇtt nŠr vŠri a­ hafa ■a­ heldur ß hinn veginn.

═ ■essum e­lismun eru fˇlgnir almennir kostir heilbrig­s einkaframtaks umfram rÝkisrekstur nema ■egar algild r÷k hnÝga a­ rÝkisafskiptum, t.d. Ý heilbrig­is- og menntamßlum, samg÷ngum o.fl. ═ fullkomnum heimi myndu menn hvorki gera upp ß milli eigin barna og annarra nÚ heldur milli eigin fjßr og annarra. Almannavaldinu er Štla­ a­ jafna metin svo a­ einkahagur og almannahagur geti fari­ saman. Listin er a­ draga ■ar m÷rkin milli einkaframtaks og almannahagsmuna, milli fˇlks og fyrirtŠkja og milli samfÚlagshˇpa a­ flestir geti vel vi­ una­ og haldi­ fri­inn. Og ■ß er Úg kominn a­ efni mßls mÝns.

Skipting au­s og tekna milli manna og hˇpa hefur allajafna engin umtalsver­ ßhrif ß samninga um kaup og kj÷r ß vinnumarka­i. Ůar er almenna reglan s˙ a­ hvert verklř­sfÚlag semur vi­ vinnuveitendur fyrir h÷nd umbjˇ­enda sinna ßn ■ess a­ horfa til annarra hˇpa a­ ■vÝ gefnu a­ atvinnulÝfi­, tekjuskiptingin og launahlutf÷llin hafi haldizt Ý sŠmilega f÷stum skor­um svo sem algengast er. Ůß dugir flestum laun■egum a­ mi­a kaupkr÷fur sÝnar vi­ eigin afk÷st, ■rˇun fyrri ßra og ßstand efnahagslÝfsins.

Raskist launahlutf÷ll verulega ß ■essi regla ■ˇ ekki lengur vi­ ■vÝ ■ß finnst m÷rgum laun■egum e­lilegt a­ reyna a­ rÚtta sinn hlut gagnvart ÷­rum. Menn meta afkomu sÝna ekki a­eins Ý ljˇsi eigin tekna og eigna ■egar allt kemur til alls heldur einnig Ý samanbur­i vi­ a­ra, einkum ef hlutf÷llin raskast verulega og einkum og sÚr Ý lagi ef tilteknir hˇpar – t.d. embŠttismenn, forstjˇrar, stjˇrnmßlamenn – ry­jast fram fyrir a­ra. Ef laun lŠkna hŠkka til muna sŠkjast hj˙krunarfrŠ­ingar eftir hli­stŠ­ri hŠkkun. Sama ß vi­ um flugmenn og flugfreyjur o.s.frv. Einmitt ■etta hefur gerzt undangengin ßr. ŮvÝ hljˇta laun■egar n˙ a­ krefjast lei­rÚttingar umfram ■au vi­mi­ sem vinnuveitendur og rÝkisstjˇrnin hafa lagt til grundvallar og gert sÚr vonir um.

Vinnuveitendur fˇru fram ˙r sÚr og einnig rÝki­, umsvifamesti vinnuveitandinn. HŠstrß­endur sˇttu sÚr fyrirmyndir ˙t Ý heim ■ar sem forstjˇralaun, einkum Ý BandarÝkjunum, hafa undangengin ßr hŠkka­ langt umfram venjuleg laun ßn ■ess a­ forstjˇrarnir hafi nokku­ til ■ess unni­. Enda eru laun ■eirra a­ miklu leyti sjßlftekin ■ar e­ forstjˇrarnir sitja gjarnan Ý stjˇrnum fyrirtŠkja hver hjß ÷­rum. Kjararß­ bŠtti grßu ofan ß svart hÚr heima me­ ■vÝ a­ hŠkka laun al■ingismanna og Š­stu embŠttismanna upp ˙r ÷llu valdi.

┴byrg­in ß a­ste­jandi vinnudeilum hvÝlir ß sjßlft÷kusveitum vinnuveitenda og rÝkisstjˇrninni sem leyfa sÚr samt a­ segja n˙ vi­ laun■ega a­ ■eim beri a­ sŠtta sig vi­ hˇflega hŠkkun launa til a­ halda ver­bˇlgunni Ý skefjum. Laun■egar sŠtta sig ekki vi­ slÝkan yfirgang. Kennedy BandarÝkjaforseti vara­i vi­ ˇjafna­arm÷nnum me­ ■essum or­um: „Ůa­ er ekki hŠgt a­ semja vi­ menn sem segja: Mitt er mitt, vi­ semjum um hitt.“

Hva­ gerist ef laun■egar knřja fram svipa­ar kjarabŠtur og embŠttismenn, forstjˇrar og stjˇrnmßlamenn hafa skammta­ sjßlfum sÚr beint e­a ˇbeint? Laun■egasamt÷kin hafa mßli­ Ý hendi sÚr. Ëbreytt vinnul÷ggj÷f frß 1938 tryggir ■eim s÷mu skilyr­i, sama vald og ß­ur til a­ leggja vinnuveitendum lÝfsreglurnar ellegar lama efnahagslÝfi­ me­ vÝ­tŠkum verkf÷llum lÝkt og stundum ß­ur ß fyrri tÝ­. Al■ř­usambandi­ felldi m.a.s. rÝkisstjˇrn Hermanns Jˇnassonar frß v÷ldum 1958 a­ heita mß. HvÝ skyldu laun■egasamt÷kin undir nřrri samheldinni forustu ekki neyta lags og velgja rÝkisstjˇrn sem ■au telja ˇvinveitta undir uggum? Ůau eru Ý fullum rÚtti ■egar ■au segja: Hinga­ og ekki lengra. N˙ er komi­ a­ okkur a­ taka til snŠ­ings, geta ■au sagt, svo Úg vitni enn til afrÝsks mßltŠkis sem er Štta­ af slÚttunum ■ar sem ljˇnin berjast um brß­ina.
      Fari laun■egar fram ß umtalsver­a kauphŠkkun til a­ rÚtta hlut sinn mß telja vÝst a­ ver­bˇlgan aukist og gengi krˇnunnar falli me­ gamla laginu. Ůar e­ fyrirkomulag ver­tryggingar er enn ˇbreytt mun h÷fu­stˇll ver­trygg­ra lßna ■ß hŠkka. Skyldi Austurv÷llur fyllast aftur af fˇlki?

FrÚttabla­i­, 24. jan˙ar 2019.


Til baka