┴litamßl um Ýslenzkt rÚttarfar

Fyrir viku rifja­i Úg upp fßein atri­i ˙r valdatÝ­ Richards Nixon, forseta BandarÝkjanna 1969-74. Nixon ger­i řmislegt gagn um sÝna daga, batt til dŠmis enda ß strÝ­i­ Ý VÝetnam og tˇk upp stjˇrnmßlasamband vi­ KÝna, en samskipti landanna h÷f­u nŠr engin veri­ frß 1949, ■egar komm˙nistar brutust til valda ■ar eystra. LÝklegt vir­ist, a­ me­ ■essu mˇti hafi Nixon lagt grunninn a­ e­a flřtt fyrir frÝvŠ­ingu kÝnversks efnahagslÝfs, sem hˇfst 1978. Nixons er ■ˇ helzt minnzt fyrir afbrotin, sem hann og menn hans ur­u uppvÝsir a­. Svipu­u mßli gegnir um Warren Harding, hann var forseti BandarÝkjanna 1921-23, lÝka rep˙blÝkani, og lÚzt Ý embŠtti. Enn er forsetaßra hans einkum minnzt fyrir spillingu, sem leiddi til fangelsisdˇma yfir rß­herrum og embŠttism÷nnum Ý stjˇrn hans og einkavinum; tveir styttu sÚr aldur; einn fl˙­i land. Bjarta hli­in ß bß­um mßlum er ■ˇ s˙, a­ dˇmskerfi BandarÝkjanna slˇ eins og klukka og kom l÷gum yfir řmsa ■eirra, sem h÷f­u gerzt brotlegir. N˙ hrannast upp dˇmsmßl gegn nokkrum ■eirra, sem nŠstir standa Bush forseta og Cheney varaforseta, svo a­ ˇvÝst vir­ist a­ svo st÷ddu, hvort samanl÷g­ fangavist ■eirra ver­ur a­ endingu lengri e­a skemmri en fangavist manna Nixons. Vi­ ■etta bŠtist glŠnřr sex og hßlfs ßrs fangelsisdˇmur yfir fyrrum rÝkisstjˇra Illinois, einnig rep˙blÝkana, fyrir m˙tu■Šgni og fjßrsvik Ý embŠtti. Dˇmskerfi­ vestra fer ekki Ý manngreinarßlit. Einn h÷fu­styrkur bandarÝsks rÚttarfars er sß, a­ ßkŠruvaldi­ er dreift, ■ar e­ hvert rÝkjanna fimmtÝu hefur eigin saksˇknara, og ■a­ er sjßlfstŠtt gagnvart framkvŠmdarvaldi og l÷ggjafarvaldi. Telji saksˇknari ßstŠ­u til mßlsh÷f­unar vegna gruns um brot gegn l÷gum, er honum ■a­ Ý sjßlfsvald sett, hvort hann ßkŠrir e­a ekki. M÷rgum mßlum lyktar svo, a­ sakborningar ver­a Ý yfirheyrslum uppvÝsir a­ meinsŠri og koma me­ ■vÝ mˇti upp um sekt sÝna, ■ˇtt ekki takist a­ fŠra s÷nnur ß broti­, sem var tilefni ßkŠrunnar. A­ vÝsu liggja sumir saksˇknarar undir grun um hlutdrŠgni, ■a­ gerir jafnvel HŠstirÚttur BandarÝkjanna eftir forsetakosningarnar 2000, ■egar Bush var dŠmt forsetaembŠtti­ me­ fimm atkvŠ­um gegn fjˇrum Ý HŠstarÚtti, en ■a­ er ■ˇ sjaldgŠft, a­ dˇmar sÚu vefengdir vegna meintrar hlutdrŠgni. BandarÝsk l÷g og rÚttur l˙ta eigin reglum handan vi­ vettvang stjˇrnmßlanna. Ůa­ er eins og ■a­ ß a­ vera. Dˇmskerfi­ hÚr heima nřtur trausts um ■ri­jungs ■jˇ­arinnar samkvŠmt Ýtreku­um vi­horfsk÷nnunum Gallups. Fyrrum forsŠtisrß­herra landsins og n˙ se­labankastjˇri lřsti nřveri­ ■eirri sko­un, a­ dˇmskerfi­ sÚ veikt og valdi eing÷ngu smßmßlum, en ekki stˇrmßlum. SÚ ■a­ rÚtt, hlřtur s˙ spurning a­ vakna, hvernig ß ■essum veikleika geti sta­i­. Ef dˇmskerfi­ e­a ÷llu heldur ßkŠruvaldi­ er veikt, er ■a­ veikt af einskŠrri ˇheppni e­a handv÷mm e­a jafnvel ßsettu rß­i? N˙verandi rÝkisstjˇrnarflokkar hafa střrt dˇmsmßlarß­uneytinu ß vÝxl samfleytt sÝ­an 1926, ef sex ßr eru undanskilin (1944-47, 1956-58, 1979-80, 1987-88), og ■eir bera ■vÝ fulla ßbyrg­ ß ßstandi dˇmskerfisins. ┴byrg­ ■eirra er umhugsunarver­ Ý ljˇsi Baugsmßlsins og lÝklegra eftirmßla, sem Jˇhannes Jˇnsson Ý Bˇnusi bo­a­i nřlega Ý sjˇnvarpsvi­tali. Hann lřsti ■ar ■eirri sko­un, a­ t÷lvupˇstur ritstjˇra Morgunbla­sins, sem birzt hefur ß prenti, sÚ lÝklega fullnŠgjandi s÷nnunargagn um samblßstur nokkurra vir­ingarmanna Ý SjßlfstŠ­isflokknum Ý ■vÝ skyni a­ ska­a Jˇhannes, fj÷lskyldu hans og Baug. ═ BandarÝkjunum dyg­i ßbending Jˇhannesar tr˙lega til ■ess, a­ saksˇknari hŠfi rannsˇkn til a­ athuga, hvort um saknŠmt athŠfi sÚ a­ tefla. Ůß vŠru a­ilar mßlsins kalla­ir til yfirheyrslu og ß ■a­ lßti­ reyna, hvort ei­svarinn frambur­ur ■eirra vŠri sannleikanum samkvŠmur. Ekki vir­ist lÝklegt, a­ til slÝks komi ß ═slandi, eins og allt er Ý pottinn b˙i­. En Baugsmenn geta hugsanlega einnig h÷f­a­ mßl Ý ˙tl÷ndum og leitt ■ar fram vitni til a­ lřsa ■eim ska­a, sem meint a­f÷r gegn Baugi hafi valdi­ fyrirtŠkinu erlendis. Ůetta er hŠgt, af ■vÝ a­ l÷g nß n˙ or­i­ yfir landamŠri lÝkt og glŠpir. Ůannig tˇkst a­ koma l÷gum yfir Augusto Pinochet, fyrrum forseta SÝle, og einnig a­ draga nokkra afrÝska einrŠ­isherra fyrir erlenda dˇmstˇla. Nřtt landslag dˇmsmßlanna ß heimsvÝsu vekur řmsar ßleitnar spurningar, sem gl÷ggir l÷gfrŠ­ingar ■yrftu a­ leggjast yfir og reyna sÝ­an a­ svara. Ůetta er ˇplŠg­ur akur. RÚttarˇvissa er yfirleitt ekki til gˇ­s.

FrÚttabla­i­, 14. september 2006.


Til baka