Nor­url÷nd Ý ljˇma

Hva­ er svona merkilegt vi­ Nor­url÷nd? Hvers vegna njˇta ■au vegs og vir­ingar um allan heim?

Stutta svari­ er, a­ Nor­urlanda■jˇ­irnar hafa b˙i­ sÚr svipu­ lÝfskj÷r og Frakkar og Ůjˇ­verjar, helztu forustu■jˇ­ir ESB. Ekki er sjßlfgefi­, a­ ■jˇ­um ß hjara ßlfunnar geti tekizt a­ b˙a sÚr lÝfskj÷r svipu­ ■eim, sem ■jˇ­irnar Ý hjarta ßlfunnar b˙a vi­. Ůa­ hefur Ýb˙um Nor­urlanda ■ˇ tekizt, t.d. ef mi­a­ er vi­ ■jˇ­artekjur ß hverja vinnustund, sem er skßsti tiltŠki hagrŠni mŠlikvar­inn ß lÝfskj÷r. ┴ri­ 2013 voru ■jˇ­artekjur ß hverja vinnustund 55 BandarÝkjadalir Ý Ůřzkalandi, 50 dalir Ý Danm÷rku, 47 dalir Ý Frakklandi og 45 dalir Ý SvÝ■jˇ­ bori­ saman vi­ 72 dali Ý Noregi og 33 dali ß ═slandi. HÚr er stu­zt vi­ g÷gn Al■jˇ­abankans um kaupmßtt ■jˇ­artekna og t÷lur hagfrŠ­inga vi­ Hßskˇlann Ý Groningen Ý Hollandi um fj÷lda vinnustunda. HÚr sjßst engin merki um, a­ skattpÝning e­a ÷nnur ß■jßn hafi dregi­ ■rˇtt ˙r norrŠnu efnahagslÝfi.

 

A­ řmsu leyti vegnar Nor­urlanda■jˇ­unum jafnvel betur en gr÷nnum ■eirra sunnar Ý ßlfunni. Atvinnuleysi er n˙ t.d. mun minna ß Nor­url÷ndum en Ý Frakklandi lÝkt og l÷ngum fyrr, en ■ˇ meira en Ý Ůřzkalandi. Íll ■essi Evrˇpul÷nd eiga ■a­ sammerkt, a­ ■ar er engin umtalsver­ lßgstÚtt, sem fer alls ß mis lÝkt og Ý BandarÝkjunum og m÷rgum ■rˇunarl÷ndum. ŮÚttri­nu velfer­arneti Evrˇpulandanna, sem ß rŠtur a­ rekja til ßranna eftir sameiningu Ůřzkalands 1871, er Štla­ a­ tryggja, a­ enginn ■urfi ■ar a­ lÝ­a skort. Ůa­ hefur tekizt betur Ý Evrˇpu en Ý BandarÝkjunum. ┴rangri Nor­urlandanna er hŠgt a­ lřsa me­ řmsum ßherzlum. Nor­urlanda■jˇ­irnar hafa komi­ sÚr upp opnu samfÚlagi, sem hefur hagkvŠmni og rÚttlŠti a­ lei­arljˇsi. Nor­url÷ndin eru lÝtil, ■.e.a.s. fßmenn, bori­ saman vi­ flest ÷nnur Evrˇpul÷nd og hafa reynt a­ bŠta sÚr upp ˇhagrŠ­i af v÷ldum smŠ­arinnar me­ sÝvaxandi vi­skiptum vi­ umheiminn. Frß 1970 hafa Danir og SvÝar nß­ a­ tv÷falda ˙tflutning sinn ß v÷rum og ■jˇnustu mi­a­ vi­ landsframlei­slu lÝkt og Frakkar bori­ saman vi­ ■ref÷ldun Ý Ůřzkalandi, einu mesta ˙tflutningsveldi ßlfunnar. Til samanbur­ar minnka­i ˙tflutningur v÷ru og ■jˇnustu frß ═slandi mi­a­ vi­ landsframlei­slu um fimmtung frß 1970 til 2007 Ý skugga hßgengisstefnu stjˇrnvalda, sem einnig mŠtti kalla hßlfgildings innilokunarstefnu. Vi­ hruni­ tˇk ˙tflutningur lang■rß­an kipp, einkum fer­a■jˇnusta, ■egar gengi krˇnunnar fÚll um helming. Ůannig stendur ß ■vÝ, a­ vŠgi ˙tflutnings Ý landsframlei­slunni 2013 var or­i­ fjˇr­ungi meira hÚr heima en 1970, en ■ˇ langt Ý frß tv÷falt meira eins og Ý Danm÷rku, Frakklandi og SvÝ■jˇ­, hva­ ■ß ■refalt meira eins og Ý Ůřzkalandi. Hvernig tˇkst Nor­urlanda■jˇ­unum a­ sigrast ß ˙tbreiddum ˇtta vi­ erlend vi­skipti? HÚr hefur velfer­arkerfi­ lÝkt og Ý Frakklandi og Ůřzkalandi gegnt mikilvŠgu hlutverki. Laun■egar ■ˇttust geta treyst ■vÝ a­ ■urfa ekki a­ bera skar­an hlut frß bor­i, a.m.k. ekki varanlega, vegna aukinnar samkeppni frß ˙tl÷ndum. Skilvirk velfer­arstefna eflir traust og skapar um lei­ skilyr­i til a­ efla efnahagslÝfi­ me­ erlendri samkeppni. Eitt leiddi af ÷­ru. Opingßttarstefna Nor­urlandanna efldi smßm saman nřsk÷pun og frelsi einnig Ý innlendum vi­skiptum. Upp spratt ÷flugur hßtŠknii­na­ur, sem ger­i SvÝ■jˇ­ og Finnland um skei­ a­ stˇrveldum ß heimsmarka­i fyrir hßtŠkniv÷rur, einkum farsÝma. SvÝar og Finnar verja hlutfallslega mun meira fÚ til rannsˇkna- og ■rˇunarstarfs en Ůjˇ­verjar og Frakkar. Al■jˇ­abankinn gefur Nor­url÷ndum hßa einkunn fyrir au­velt vi­skiptaumhverfi, D÷num hŠsta einkunn, ■ß Nor­m÷nnum, Finnum, SvÝum og ═slendingum. Ůjˇ­verjar og Frakkar fß lŠgri einkunn en ÷ll Nor­url÷ndin. Aldrei heyrast forustumenn Ý norrŠnu stjˇrnmßla- e­a vi­skiptalÝfi hreykja sÚr af gˇ­um ßrangri. Ůessi ÷rstutta greinarger­ um ßrangur Nor­urlanda gefur tilefni til a­ rifja upp yfirlřsingu Vi­skiptarß­s hßlfu ßri fyrir hrun 2008: „Vi­skiptarß­ leggur til a­ ═sland hŠtti a­ bera sig saman vi­ Nor­url÷ndin enda st÷ndum vi­ ■eim framar ß flestum svi­um.” Eitthva­ vir­ist ■a­ ■ˇ Štla a­ vefjast fyrir vinnuveitendum a­ bjˇ­a starfsm÷nnum sÝnum kaup og kj÷r, sem ■Šttu bo­leg annars sta­ar um Nor­url÷nd.

FrÚttabla­i­, 19. febr˙ar 2015.


Til baka