Sammßl og sÚrmßl

Evrˇpusambandi­ hÚt Ý fyrstu Kola- og stßlbandalag Evrˇpu. Nafngiftin lřsti markmi­inu, sem var a­ setja nßtt˙ruau­lindir Frakklands og Ůřzkalands undir einn hatt til a­ gir­a fyrir frekari ßt÷k um yfirrß­ yfir ■essum au­lindum og fleiri strÝ­. Ůetta gafst svo vel, a­ Frakkar og Ůjˇ­verjar ßkvß­u a­ rugla saman reytum sÝnum ß fleiri svi­um og bjˇ­a ÷­rum Evrˇpu■jˇ­um a­ vera me­, og ■eir hafa Š sÝ­an lifa­ Ý sßtt og samlyndi. Evrˇpa lifir n˙ mesta blˇmaskei­ og fri­ar Ý s÷gu sinni. Evrˇpusambandi­ ß mikinn ■ßtt Ý ■vÝ. Evrˇpusamstarfi­ hvÝlir ß ■eirri lykilhugsun, a­ sum verkefni sÚrhvers samfÚlags sÚu ■annig vaxin, a­ ■au krefjist sameiginlegra lausna, ■ar e­ sta­bundnar lausnir Ý■yngi ÷­rum l÷ndum a­ ˇsekju. SlÝk mßl getum vi­ kalla­ sammßl til a­greiningar frß sÚrmßlum, sem hvert einstakt land getur leitt til lykta ß eigin spřtur ßn ■ess a­ valda ÷­rum ska­a. Nßtt˙ruau­lindir l˙ta sameiginlegri stjˇrn innan Evrˇpusambandsins (ESB) til a­ gir­a fyrir ßt÷k um yfirrß­ yfir ■eim. Bretar og Spßnverjar heyja engin innbyr­is ■orskastrÝ­, af ■vÝ a­ ˙tvegur ■eirra lřtur sameiginlegri sjßvar˙tvegsstefnu ESB, sem er einmitt Štla­ a­ stilla til fri­ar um fiskvei­ar a­ildar■jˇ­anna. ┌tvegsstefna ESB er a­ vÝsu meing÷llu­, en hugsunin a­ baki hennar er eigi a­ sÝ­ur vel grundu­ og skřr. Ătla mŠtti, a­ ßstandi­ Ý Austurl÷ndum nŠr vŠri fri­sŠlla, ef olÝulindirnar ■ar lytu sameiginlegri stjˇrn a­ evrˇpskri fyrirmynd. Hef­u ═rakar rß­izt inn Ý ═ran 1980, ef olÝulindir hef­u ekki veri­ Ý h˙fi? Varla. Innrßsarli­i­ byrja­i einmitt ß ■vÝ a­ leggja undir sig olÝuver. StrÝ­i­ stˇ­ Ý ßtta ßr og kosta­i milljˇn mannslÝfa, og ■vÝ lauk me­ ■rßtefli. Hef­u BandarÝkjamenn og fylgjendur ■eirra rß­izt inn Ý ═rak 2003, ef ■ar vŠri engin olÝa? VŠri Sßdi-ArabÝa eitt har­svÝra­asta einrŠ­isrÝki heims, ef konungsfj÷lskyldan ■ar teldi sig ekki ■urfa a­ verja eignarhald sitt ß olÝulindum landsins me­ tiltŠkum rß­um? VŠri hatur m˙slÝmskra hry­juverkamanna ß konungsfj÷lskyldunni og bandam÷nnum hennar eins hyldj˙pt og raun ber vitni um, ef engum olÝuau­i vŠri ekki til a­ dreifa? Hvernig Štli BandarÝkjamenn bryg­ust vi­, ef Texas me­ alla sÝna olÝu seg­i sig ˙r l÷gum vi­ BandarÝkin? Og hvernig Štli Englendingar tŠkju ■vÝ, ef Skotar lřstu yfir sjßlfstŠ­i til a­ sitja einir a­ olÝu Bretlands Ý Nor­ursjˇ? Ůannig er hŠgt a­ fŠra sig land ˙r landi: munstri­ er břsna skřrt. Hva­a sammßl ÷nnur hafa ESB-l÷ndin kosi­ a­ afgrei­a ß sameiginlegum vettvangi? Ůau eru einkum fj÷gur. ═ fyrsta lagi l˙ta ESB-l÷ndin sameiginlegri stjˇrn peningamßla og hafa komi­ sÚr saman um eina mynt, evruna. ═ ■essu felst, a­ a­ildarl÷ndin hafa or­i­ ßsßtt um a­ deila ■essum anga fullveldis sÝns – til dŠmis rÚttinum til a­ fella gengi eigin ■jˇ­myntar e­a hŠkka vexti – me­ ÷­rum sambands■jˇ­um. A­ildarl÷ndin hafa ■annig afsala­ sÚr rÚtti sÝnum til a­ prenta peninga og hleypa ver­bˇlgu ß skri­ til a­ koma sÚr Ý mj˙kinn hjß kjˇsendum fyrir kosningar, en řmis br÷g­ voru a­ slÝkum atkvŠ­akaupum fyrir daga evrunnar. ═ annan sta­ hafa ESB-l÷ndin komi­ sÚr saman um sameiginlega stefnu Ý vi­skiptamßlum ˙t ß vi­. Ůau leggja einn og sama toll ß innflutning frß l÷ndum utan ESB og hafa afsala­ sÚr rÚttinum til meiri e­a minni tollheimtu. Ůetta var gert til a­ grei­a fyrir millilandavi­skiptum, ■vÝ a­ flest ESB-l÷nd ■urftu a­ lŠkka tolla sÝna til a­ nß sameiginlegu marki Sambandsins. ═ ■ri­ja lagi hafa ESB-■jˇ­irnar sammŠlzt um sameiginlega stefnu Ý samkeppnismßlum. Ůessum ■Štti hefur veri­ gefinn minni gaumur en vert vŠri. Ătlanin hÚr er a­ sker­a getu innlendra einokunar- og fßkeppnisfyrirtŠkja til a­ okra ß almenningi og sker­a einnig getu stjˇrnvalda Ý hverju landi til a­ hygla sumum me­ beinni e­a ˇbeinni rÝkisa­sto­ ß kostna­ annarra. ═ fjˇr­a lagi fylgja ESB-l÷ndin sameiginlegri landb˙na­arstefnu, sem er a­ s÷nnu ˇhemjudřr, en h˙n leggur samt mun lÚttari byr­ar ß neytendur og skattgrei­endur en b˙verndarstefnan hÚr heima. Vi­ ■essi fj÷gur sammßl bŠtist samrŠming řmissa laga og reglna, svo sem ═slendingar hafa kynnzt me­ a­ildinni a­ samningnum um Evrˇpska efnahagssvŠ­i­ (EES). Ínnur mßl en ■essi l˙ta a­ mestu leyti sta­bundinni stjˇrn Ý hverju landi fyrir sig. Miki­ atvinnuleysi vÝ­a ß meginlandi Evrˇpu er til a­ mynda ekki s÷k ESB, ■vÝ a­ hvert a­ildarland markar sÚr sjßlfstŠ­a stefnu Ý vinnumarka­smßlum og ber ■vÝ ßbyrg­ ß atvinnuleysinu heima fyrir.

FrÚttabla­i­, 21. desember 2006.


Til baka