F÷­url÷nd og fˇsturl÷nd

Um mi­ja 19. ÷ld voru ═slendingar 60.000 a­ t÷lu. A­eins r÷sklega helmingur barna nß­i fimm ßra aldri, hin dˇu. ═sland var ■ß ß ■ennan kvar­a eins og fßtŠkustu l÷nd AfrÝku eru n˙. Mannfj÷ldinn nß­i 70.000 ßri­ 1870 og haf­i ■ß a­eins rÝflega tv÷faldazt frß 930, ■egar landi­ ■ˇtti fullnumi­. ┴ri­ 1870 hˇfust skipulegar vesturfer­ir ═slendinga til BandarÝkjanna og Kanada. ┴­ur h÷f­u nokkrir ═slendingar fari­ til J˙ta Ý BandarÝkjunum og til BrasilÝu. Vesturfer­irnar drˇgu ˙r mannfj÷lgun, og fˇlkinu fŠkka­i sum ßrin. Mannfj÷ldinn 1890 var enn 70.000. Tveggja ßratuga fˇlksfj÷lgun haf­i fari­ forg÷r­um. Amma mÝn var ■ß ß fermingaraldri. Alls fˇru um 15.000 manns vestur um haf Ý leit a­ betra lÝfi 1870-1914, r÷skur fimmtungur allra ═slendinga 1870, og er ■ß frß tali­ fˇlki­, sem sneri aftur heim. Til samanbur­ar fluttist um fjˇr­ungur SvÝa vestur um haf, ein milljˇn af fjˇrum.

Ůetta voru erfi­ ßr af v÷ldum eldgosa, hallŠris og ■r˙gandi fßtŠktar. Vesturfer­irnar v÷ktu heitar ßstrÝ­ur og deilur. Ţmsum ■eirra, sem eftir sßtu, ■ˇttu fˇlksflutningarnir draga ■rˇtt ˙r landinu. En ═slendingabygg­irnar vestan hafs efldu og stŠkku­u ═sland a­ řmsu leyti. ═slenzk menning skaut dj˙pum rˇtum einkum Ý Kanada. Vikubla­i­ Heimskringla var stofna­ Ý Winnipeg 1886 og L÷gberg 1888. Ůeim var slegi­ saman 1959. L÷gberg-Heimskringla kemur enn ˙t, hßlfsmßna­arlega, ß ensku, elzt Ýslenzkra bla­a. LÝkneski Einars Jˇnssonar af Jˇni Sigur­ssyni forseta stendur vi­ ■ingh˙si­ Ý Winnipeg lÝkt og ß Austurvelli. Vestur-═slendingar skipta n˙ hundru­um ■˙sunda.

FrŠgastur ■eirra allra var bˇndinn og skßldi­ Stephan G. Stephansson. Hann var um tvÝtugt, ■egar hann fluttist me­ blßfßtŠkri fj÷lskyldu sinni ˙r Bßr­ardal fyrst til BandarÝkjanna 1873 og sÝ­an til Kanada 1889, ■ar sem hann reisti sÚr břli vi­ rŠtur Klettafjalla og bjˇ til Šviloka 1927. Hann strita­i ß daginn og orti ß kv÷ldin og haf­i mynd af Jˇni forseta yfir skrifbor­i sÝnu. H˙si­ hans og Helgu konu hans nßlŠgt bŠnum Markerville Ý Albertu er n˙ safn og opi­ almenningi ß sumrin.

     KvŠ­i Stephans G. eru mikil a­ v÷xtum og skipa honum Ý sveit me­ hinum tveim h÷fu­skßldum ═slands ß fyrstu ßratugum 20. aldar, sÚra MatthÝasi Jochumssyni og Einari Benediktssyni. Stephan G. orti ÷­rum ■rŠ­i til a­ bŠta og fegra heiminn af svipa­ri ßstrÝ­u og Einar Benediktsson. Hann var jafna­arma­ur lÝkt og Einar og Ůorsteinn Erlingsson, svo sem kvŠ­i ■eirra bera me­ sÚr. Hann var lř­rŠ­issinni og bjˇ meira a­ segja til or­i­ lř­rŠ­i. Hann vildi bŠ­i virkja fossa eins og Einar og vernda ■ß eins og Ůorsteinn, taldi hvort tveggja kleift Ý senn, vŠri rÚtt a­ fari­. Hann var hlynntur frjßlsum vi­skiptum lÝkt og Jˇn forseti. Hann lag­i jafna rŠkt vi­ hagkvŠmni og rÚttlŠti, svo sem hann lřsir Ý dr÷gum til Švis÷gu sinnar 1922 lÝkt og n˙tÝmama­ur haldi ß penna: „„Lř­rŠ­i“, sem er hreint og beint, hefir ■ann kost yfir anna­ fyrirkomulag, a­ ■a­ er eins konar al■ř­uskˇli mannanna Ý a­ b˙a saman sem sanngjarnast og hagfelldast. Gerir au­vita­ glappaskot, og ■au kannske grimmileg, en getur ekki slengt skuldinni af sÚr ß „Š­ri v÷ld“. Ver­ur sjßlft a­ duga e­a drepast ß eigin ßbyrg­.“

 

Hann skrifar vini sÝnum Jˇni Jˇnssyni frß Sle­brjˇt 1915 um Ýslenzk stjˇrnmßl: „Ůessi heimsku-leynd me­ ■a­, sem hvern mann Ý landinu var­ar og enginn hefir ■vÝ einkarÚtt til a­ geyma, er heimssi­ur, en stjˇrnarb÷lvun og lei­ir frß lř­rŠ­i lengra en nokku­ anna­, ■ar sem ■jˇ­rŠ­i ß a­ heita Ý or­i kve­nu. Mig fur­ar, ef sŠmilegir menn, sem me­ lands sÝns erindi fara, sjß ■etta ekki, ■vÝ ■÷gn um ■jˇ­vandamßl er enginn drengskapur.“
  
  Stephan G. Stephansson unni bß­um Šttarl÷ndum sÝnum, f÷­urlandinu og fˇsturlandinu, og mŠr­i ■au Ý kvŠ­um sÝnum og rŠ­um. Hann stˇ­st erfi­a raun. ┴st hans ß ═slandi byrg­i honum ekki sřn ß kosti nřrra heimkynna. Vaxandi fj÷ldi n˙tÝmafˇlks stendur frammi fyrir ß■ekkri ßskorun, ■ar er ■a­ ey­ir hluta Švinnar fjarri f÷­urlandinu, řmist af f˙sum, gl÷­um og frjßlsum vilja e­a illri nau­syn, svo sem n˙ blasir vi­ m÷rgum ═slendingum Ý kreppunni. Mannfj÷ldi ═slands minnka­i lÝtils hßttar 2009 Ý fyrsta skipti frß 1889. Ůeir, sem hyggjast n˙ leggja nřtt land undir fˇt, mega gjarnan huglei­a lÝfssko­un Stephans G. Stephanssonar. Nřleg Švisaga hans eftir Vi­ar Hreinsson bˇkmenntafrŠ­ing er til Ý tveim bindum, Landneminn mikli (2002) og Andv÷kuskßld (2003). ┴­ur haf­i Sigur­ur Nordal prˇfessor skrifa­ bˇkarlangan formßla a­ ˙rvali ˙r kvŠ­asafni Stephans G. Andv÷kur 1939.

FrÚttabla­i­, 15. oktˇber 2009.


Til baka