Spurningar St˙dentabla­sins um skřrslu rannsˇknarnefndar Al■ingis

Ůorvaldur Gylfason

 

Ertu b˙inn a­ lesa skřrsluna?

Jß, a­ mestu.

 

Kom innihald hennar ■Úr ß ˇvart?

Nei. ╔g lřsti ■eirri sko­un fyrir Rannsˇknarnefndinni Ý jan˙ar 2009, a­ hlutverk hennar vŠri a­ svipta hulunni af ■vÝ, sem allir vissu. Nefndin stˇ­st prˇfi­.

 

Vakti lestur hennar upp einhverjar tilfinningar?

Skřrslan reynist ekki vera hvÝt■vottur eins og margir ˇttu­ust, ˙r ■vÝ a­ stjˇrnv÷ld ■vertˇku fyrir a­ fela ˇhß­um erlendum m÷nnum rannsˇkn hrunsins og gir­a ■annig fyrir grunsemdir um hlutdrŠgni. Skřrslan er gagnleg greinarger­ um ßbyrg­ bankanna og stjˇrnvalda ß bankahruninu.

 

Hva­a upplřsingar komu ■Úr helst ß ˇvart vi­ lestur skřrslunnar?

MÚr kemur ekkert ß ˇvart Ý skřrslunni. H÷fundar hennar taka Ý ÷llum a­alatri­um undir gagnrřni mÝna ß rÝkisstjˇrnina og Se­labankann fyrir hrun. Skřrslan er samfelldur ßfellisdˇmur yfir gamla bankakerfinu og stjˇrnkerfinu. H˙n lřsir gerspilltu og getulausu stjˇrnkerfi, sem heg­a­i sÚr eins og hundur Ý bandi.

 

Hefur ■˙ ßhyggjur af Ýslensku vi­skiptasi­fer­i?

═slenskt vi­skiptasi­fer­i er Ý molum. Vi­skiptarß­, sem taldi ═sland standa Nor­url÷ndum „framar ß flestum svi­um“ sk÷mmu fyrir hrun, heldur ßfram a­ gefa ˙t lei­beiningar um hagstjˇrn eins og ekkert hafi Ý skorizt. Ůa­ ■arf a­ sm˙la dekki­ ekki bara Ý bankakerfinu og stjˇrnmßlalÝfinu, heldur einnig Ý vi­skiptalÝfinu.

 

Hva­a lei­ir telur ■˙ a­ sÚu fŠrar til a­ bŠta Ýslenskt vi­skiptalÝf?

A­ minni hyggju er me­al annars nau­synlegt, a­ ■eir, sem brutu af sÚr, ver­i lßtnir a­ sŠta ßbyrg­ a­ l÷gum.

 

Eiga ■eir menn sem nefndir eru Ý skřrslunni sem lykilmenn hrunsins a­ fara Ý fangelsi?

Ůa­ er ekki mitt a­ dŠma um ■a­. Skřrslan segir berum or­um, a­ bankarnir hafi broti­ l÷g og ■rÝr rß­herrar og fjˇrir embŠttismenn hafi sřnt vanrŠkslu. MÚr sřnist lÝklegt, a­ dˇmstˇlar ■urfi a­ fjalla um, hvort ■essar ni­urst÷­ur skřrslunnar lei­i til fangelsisdˇma e­a ekki. Ver­i stjˇrnendur bankanna, rß­herrar og embŠttismenn dŠmdir til fangavistar, getur forseti ═slands nß­a­ bankastjˇrnendur og embŠttismenn samkvŠmt heimild Ý stjˇrnarskrß, en rß­herra getur hann ■ˇ ekki leyst undan saksˇkn nÚ refsingu, sem landsdˇmur hefur dŠmt, nema me­ sam■ykki Al■ingis. MÚr sřnist lÝklegt, a­ hvort heldur sřknudˇmar e­a fangelsisdˇmar og nß­un myndu vekja ˙lf˙­ Ý samfÚlaginu.

 

Er Ýslenskt rÚttarkerfi me­ nˇgu brei­an refsiramma fyrir jafn umfangsmiklum efnahagsbrotum eins og sta­festur grunur bendir til Ý ■essu mßli?

Nei, Úg tel a­ bankahruni­ kalli ß breytingar ß l÷gum um me­fer­ efnahagsbrota.

 

Hva­ finnst ■Úr um ■ßtt stjˇrnvalda Ý ■essu ÷llu saman?

Ůau brug­ust eins og skřrslan lřsir. TÝu al■ingismenn reyndust hver um sig hafa fengi­ 100 milljˇnir krˇna e­a meira a­ lßni Ý b÷nkunum, einkum til a­ kaupa hlutabrÚf. A­ auki ■ßgu stjˇrnmßlaflokkarnir og einstakir frambjˇ­endur ■eirra miki­ fÚ af b÷nkunum og tengdum a­ilum Ý a­draganda hrunsins. 

 

T÷luver­a gagnrřni ß hßskˇla landsins er a­ finna Ý skřrslunni. Hva­ getur hßskˇlasamfÚlagi­ lŠrt af ■essu?

Hßskˇlamenn d÷nsu­u of margir me­ b÷nkunum og stjˇrnv÷ldum, sumir gegn grei­slu e­a hlunnindum. Gagnrřnisraddir voru hrˇpa­ar ni­ur. HßskˇlavŠndi – hva­ er hŠgt a­ kalla ■a­ anna­? – er vandi, sem hßskˇlayfirv÷ldum ber a­ taka ß.

 

Viltu bŠta einhverju vi­?

Skřrsla Rannsˇknarnefndarinnar lei­ir hjß sÚr me­al annars ■ß mikilvŠgu spurningu, hvort bankarnir e­a stjˇrnv÷ld hafi broti­ gegn 249. grein hegningarlaga um umbo­ssvik. Me­ umbo­ssvikum er ßtt vi­, a­ einn ma­ur leggi ß annan fjßrskuldbindingar Ý heimildarleysi. Einmitt ■a­ vir­ist hafa gerzt Ý IceSave-mßlinu. Dˇmstˇlar munu vŠntanlega ■urfa a­ fjalla um ■ennan ■ßtt mßlsins. MÚr ■ykir einnig lÝklegt, a­ einhverjir angar bankahrunsins komi til kasta erlendra dˇmstˇla.