SvÝ■jˇ­: Hva­ gerist nŠst?

Stokkhˇlmur – SvÝar ganga til ■ingkosninga eftir tÝu daga.

SŠnsk stjˇrnmßl hafa veri­ Ý f÷stum skor­um Ý meira en hundra­ ßr og skila­ gˇ­um ßrangri ■egar alls er gŠtt. Lengi vel ßttu fimm flokkar fulltr˙a ß ■ingi og skiptust Ý tvŠr andstŠ­ar fylkingar. Ůrj˙ ßr af hverjum fjˇrum e­a ■ar um bil sßtu jafna­armenn Ý rÝkisstjˇrn ■essi hundra­ ßr, oftast einir en stundum ß fyrri tÝ­ Ý samsteypustjˇrnum – me­ frjßlslyndum 1917-1920, me­ BŠndaflokknum 1936-1939, Ý ■jˇ­stjˇrn allra flokka nema komm˙nista strÝ­sßrin 1939-1945 og sÝ­an aftur me­ BŠndaflokknum 1951-1957.

 

Eftir 1957 stir­na­i sambandi­ milli fylkinganna tveggja og hefur aldrei sÝ­an veri­ innangengt ß milli ■eirra.

Annars vegar stˇ­u jafna­armenn og komm˙nistar, sÝ­ar vinstri menn. Ůegar ■eir nß­u meiri hluta ■ingsŠta sem var reglan myndu­u jafna­armenn, langstŠrsti flokkurinn, minnihlutastjˇrn me­ ■÷gulu sam■ykki kommanna sem virtu Ý reynd ■ß sko­un allra annarra ■ingflokka a­ kommarnir mŠttu ekki eiga beina a­ild a­ stjˇrn landsins svo ■eir veittu kr÷tunum hlutleysi. Kratarnir stjˇrnu­u landinu einir nŠr ˇsliti­ frß 1957 til 1976. Ůeir hafa aldrei skipt um nafn (Sveriges socialdemokratiska arbetareparti) frß stofnun flokksins 1889, en kommarnir voru alltaf a­ skipta. Ůeir hÚtu Komm˙nistaflokkur SvÝ■jˇ­ar frß 1921 til 1967 ■egar ■eir tˇku upp nafni­ Vńnsterpartiet Kommunisterna  (VPK) sem ■eir styttu sÝ­an Ý Vńnsterpartiet 1990 og heita svo enn.

Hina fylkinguna myndu­u ■rÝr borgaraflokkar. HŠgri flokkurinn skipti um nafn 1969 og kalla­i sig ■ß Moderata samlingspartiet (Einingarflokkur hˇfsamra). BŠndaflokkurinn (s. Bondef÷rbundet) skipti um nafn 1957 og hefur sÝ­an ■ß heiti­ Centerpartiet (Mi­flokkurinn). Frjßlslyndir (s. Liberalerna) hafa heiti­ svo frß 2015, hÚtu ß­ur Folkpartiet Liberalerna frß 1990 og ■ar ß­ur Folkpartiet (Ůjˇ­arflokkurinn) frß stofnun flokksins 1934.

Nokkrir nřir flokkar hafa bŠtzt Ý flˇruna og eiga ■rÝr ■eirra n˙ fulltr˙a ß ■ingi. Umhverfisflokkurinn, flokkur grŠningja (s. Milj÷partiet de gr÷na), fÚkk menn kj÷rna ß ■ing 1988 og sÝ­an aftur 1994 og Š sÝ­an og skipar sÚr Ý li­ me­ jafna­arm÷nnum. Kristilegir demˇkratar (s. Kristdemokraterna) bu­u fyrst fram til ■ings 1964 en eignu­ust ekki fulltr˙a ß ■ingi fyrr en 1991 og Š sÝ­an. Ůeir eru samherjar g÷mlu borgaraflokkanna og vir­ast n˙ eiga ß hŠttu a­ detta ˙t af ■ingi. Utan beggja fylkinga standa SvÝ■jˇ­ardemˇkratar (s. Sverigedemokraterna, SD) sem bu­u fyrst fram til ■ings 1988 og fengu menn kj÷rna 2010 me­ 6% atkvŠ­a og aftur 2014 me­ 13% atkvŠ­a og ur­u ■ß ■ri­ji stŠrsti stŠrsti flokkurinn ß ■ingi. Ůeir eiga rŠtur sÝnar Ý hreyfingu sŠnskra nřnasista 1980-1990. Me­al flokksmanna ■ß voru gamlir SvÝar sem h÷f­u barizt me­ nasistum Ý heimsstyrj÷ldinni, rasistar og dŠmdir ofbeldismenn. Ůessa fortÝ­ setja margir SvÝar fyrir sig og einnig and˙­ SD ß fj÷lgun innflytjenda og meintu viljaleysi e­a getuleysi g÷mlu flokkanna til a­ hemja fj÷lgunina.

M÷rgum SvÝum brß ■egar 163.000 flˇttamenn sˇttu um hŠli Ý landinu 2015, en straumurinn minnka­i eftir ■a­. Fj÷ldi hŠlisleitenda 2016 var 29.000 og 26.000 Ý fyrra, 2017. Stjˇrnv÷ld reikna me­ 23.000 Ý ßr, 2018. R÷sklega sj÷tti hver Ýb˙i SvÝ■jˇ­ar (18%) er fŠddur utan lands. Ůa­ er a­ vÝsu Ývi­ hŠrra hlutfall en Ý Danm÷rku (12%), ß ═slandi (14%) og Ý Noregi (15%), en mun lŠgra en Ý Sviss (28%). ┌tlendingar, ■.e. borgarar annarra landa, eru 8% af Ýb˙afj÷lda SvÝ■jˇ­ar og Danmerkur bori­ saman vi­ 9% ß ═slandi, 11% Ý Noregi og 25% Ý Sviss. Flestir SvÝar fagna innflytjendum, minnugir ■ess hversu vel sŠnskum innflytjendum var teki­ Ý AmerÝku ß sinni tÝ­ ■egar fjˇr­i hver SvÝi, ein milljˇn af fjˇrum, flutti vestur um haf.

Hvernig gat ■a­ gerzt a­ hßlfgildingsnasistaflokki tŠkist a­ vinna svo mikla hylli sŠnskra kjˇsenda? SvÝ■jˇ­ hefur ekki fari­ varhluta af ■eirri and˙­ sem gamlir stjˇrnmßlaflokkar vekja me­al kjˇsenda, n˙ sÝ­ast ß ═talÝu ■ar sem allir „g÷mlu“ flokkarnir – flokkar sem ur­u til eftir 1992! – sitja n˙ utan stjˇrnar. Vi­ bŠtist and˙­ sumra kjˇsenda ß fj÷lgun innflytjenda. Allir flokkar setja heilbrig­ismßl ß oddinn ■ar e­ bi­listar spÝtalanna eru allt of langir. Ţmsir gera umhverfismßlum einnig hßtt undir h÷f­i eftir hitasvŠkju og skˇgarelda sumarsins. Ůessar ßherzlur kunna a­ draga ˙r vŠgi and˙­ar SD ß fj÷lgun innflytjenda Ý kosningabarßttunni.

Allir ■ingflokkar nema Moderaterna (M) ■vertaka fyrir samstarf vi­ SD. LÝkur ß a­ M og SD geti mynda­ nřja rÝkisstjˇrn eftir kosningar me­ stu­ningi e­a hlutleysi annarra flokka vir­ast litlar. Flest bendir ■vÝ til ßframhaldandi minnihlutastjˇrnar sem semur vi­ hluta stjˇrnarandst÷­unnar um einst÷k mßl, anna­hvort undir forustu jafna­armanna eins og n˙ e­a bandalags borgaraflokkanna. Meirihlutastjˇrn flokka ˙r andstŠ­um fylkingum Ý fyrsta sinn Ý meira en 60 ßr vir­ist ˇlÝkleg a­ svo st÷ddu.  

FrÚttabla­i­, 30. ßg˙st 2018.


Til baka