Tyrklandi fleygir fram

Tyrkir eru n˙ 79 milljˇnir a­ t÷lu. Tyrkland er ■ri­ja fj÷lmennasta rÝki Evrˇpu ß eftir R˙sslandi me­ sÝnar 139 milljˇnir manns og Ůřzkalandi me­ 81 milljˇn. LÝfskj÷r Tyrkja voru nßlŠgt me­allagi arabalanda 1960-1995, en eftir ■a­ hˇfu Tyrkir sig til flugs og stßta n˙ af tvisvar sinnum meiri kaupmŠtti ■jˇ­artekna en arabal÷ndin a­ jafna­i ■rßtt fyrir skŠ­a fjßrmßlakreppu 2001.

Tekjur ß mann Ý Tyrklandi nßmu r÷skum fjˇr­ungi af me­altali OECD-landa 1995 og nema n˙ tŠpum helmingi. Ekki bara ■a­: Tyrkir lif­u a­ jafna­i 19 ßrum skemur en Grikkir 1960, en n˙ er munurinn kominn ni­ur Ý sj÷ ßr. GrÝskur hvÝtvo­ungur getur vŠnzt ■ess a­ ver­a ßttrŠ­ur (strßkar 77, stelpur 83), tyrkneskur 73 ßra (strßkar 71, stelpur 75). ╔g rek ■essar t÷lur til a­ minna ß, a­ fÚlagsvÝsar til dŠmis um langlÝfi eru ˇrŠkur vottur um framfarir ekki sÝ­ur en hagvÝsar ß bor­ vi­ tekjur ß mann.
Tyrkland deilir landamŠrum og langri s÷gu bŠ­i me­ Evrˇpu og Austurl÷ndum nŠr. Istanb˙l, stŠrsta borg landsins me­ 15 milljˇnir Ýb˙a, sumir segja 20, liggur hßlf Ý Evrˇpu, hinn helmingurinn Ý Litlu-AsÝu handan vi­ Bospˇrus-sundi­. Tyrkland sˇtti 1987 um a­ild a­ Evrˇpusambandinu (ESB). Samningar hafa dregizt ß langinn vegna ■rßlßtra efasemda um rß­ahaginn innan ESB. Ůar finnst sumum, a­ Tyrkir ■urfi a­ gera meira til a­ treysta lř­rŠ­i og lyfta mannrÚttindum.

Í­rum finnst saga Tyrklands og Evrˇpu ekki vera nˇgu samofin til a­ rÚttlŠta a­ild. ESB-rÝkin ■urfa a­ komast a­ sameiginlegri ni­urst÷­u um a­ildarumsˇkn Tyrklands. Ůau setja ■a­ ekki fyrir sig, a­ 99,8 prˇsent Tyrkja eru m˙slÝmar, enda hefur stjˇrnmßlum og tr˙arbr÷g­um veri­ haldi­ formlega a­skildum Ý Tyrklandi frß stofnun nřs lř­veldis ■ar 1923. Milljˇnir Tyrkja hafa lengi b˙i­ og starfa­ Ý Ůřzkalandi og ÷­rum ESB-rÝkjum vi­ gˇ­an or­stÝr.
Sum ESB-rÝki vilja gjarnan hleypa Tyrkjum inn Ý sambandi­ af utanrÝkispˇlitÝskum ßstŠ­um. Ínnur a­ildarrÝki ˇttast, a­ a­ild Tyrklands a­ ESB of snemma gŠti kalla­ efnahagsleg og fÚlagsleg vandamßl yfir sambandi­ og a­hyllast heldur nßin vi­skiptatengsl ESB vi­ Tyrkland ßn fullrar a­ildar. Ef Grikkland me­ 11 milljˇnir Ýb˙a gat komi­ sambandinu Ý klÝpu, geta menn n˙ spurt, hva­ gŠti Tyrkland ■ß gert me­ sÝnar 79 milljˇnir? – og ■a­ ß opnum vinnumarka­i.

Tyrkland hefur b˙i­ vi­ mestu ver­bˇlgu allra OECD-landa frß 1960; ═sland er Ý ÷­ru sŠti. Tyrkland hefur einnig b˙i­ vi­ afskipti hersins af stjˇrnmßlum anna­ veifi­ (herinn tˇk v÷ldin 1960, 1971 og 1980), en n˙ vir­ist rÝkisstjˇrn landsins vera Ý ■ann veginn a­ draga sÝ­ustu vÝgtennurnar ˙r hernum. Enn getur ■ˇ or­i­ alll÷ng bi­ ß ■vÝ, a­ Tyrkland og ESB nßi saman um a­ild Tyrkja a­ sambandinu. M÷rgum ■ykir ■ˇ brřna nau­syn bera til a­ hleypa Tyrkjum a­ til a­ draga ˙r lÝkum ß, a­ gamla p˙­urtunnan ß Balkanskaga springi Ý loft upp eina fer­ina enn me­ h÷rmulegum aflei­ingum annars sta­ar um ßlfuna. Franski rith÷fundurinn og l÷gfrŠ­ingurinn Montesquieu vissi, hva­ hann s÷ng, ■egar hann sag­i Ý riti sÝnu Andi laganna (1748): Vi­skipti efla fri­. Ůetta er lykilhugsunin a­ baki ESB og ßframhaldandi ˙tvÝkkun sambandsins
Tyrkland var heimsveldi ß mi­÷ldum, en veldi Tyrkja leystist upp eftir fyrri heimsstyrj÷ldina 1914-1918, sem kosta­i 19 milljˇnir mannslÝfa og mikla ■jˇ­flutninga, me­al annars milli Grikklands og Tyrklands. Grikkir og Tyrkir deila enn um Křpur, en samt gekk Křpur Ý ESB 2004.

┴rin 1991-2001 voru hß­ fimm blˇ­ug strÝ­ ß Balkanskaga milli ■jˇ­a, sem tilheyr­u Tyrklandi ß stˇrveldistÝmanum. TvŠr og hßlf milljˇn manna misstu heimili sÝn og 300 ■˙sund třndu lÝfi Ý nŠsta nßgrenni vi­ ESB. ┴ Balkanskaga b˙a n˙ 55 milljˇnir manns Ý fri­i og spekt Ý tˇlf e­a ■rettßn l÷ndum (Moldˇva er řmist talin me­ e­a ekki). P˙­urtunnan vir­ist n˙ hafa veri­ bleytt me­ vi­skiptasamningum ■essara landa vi­ ESB, samningum, sem l÷ndin vona lÝkt og ESB, a­ sÚu undanfari fullrar a­ildar. FrÝverzlun er ■aulreynd a­fer­ til a­ stilla til fri­ar milli gamalla ˇvina■jˇ­a og lyfta lÝfskj÷rum almennings.
Eins og Úg lřsti ß ■essum sta­ 1. aprÝl Ý fyrra kŠmi til greina a­ bjˇ­a Tyrkjum a­ild a­ EFTA og EES-samningnum, sem felur Ý sÚr eins konar aukaa­ild a­ ESB ßn ßskriftar a­ sameiginlegri landb˙na­ar- og sjßvar˙tvegsstefnu ESB og evrunni. EES-samningnum var frß byrjun Štla­ a­ vera ■jßlfunarb˙­ir og bi­stofa fyrir l÷nd, sem ■urftu tÝma til a­ ßkve­a, hvort ■au vildu ganga alla lei­ inn Ý ESB.

Me­ tilbo­i um a­ild a­ EES vŠri Tyrkjum veitt fŠri ß a­ tengjast Evrˇpu nßnari b÷ndum til a­ efla fri­ og styrkja umbˇtasinna Ý Tyrklandi og veikja afturhalds÷flin, sem horfa frekar til arabaheimsins en Evrˇpu.

FrÚttabla­i­, 25. ßg˙st 2011.


Til baka