Umskipti vi Eystrasalt

Meal frgustu Letta ti um heim er skkmeistarinn Mikhail Tal sem ht rttu nafni Mihails Tals. ll lettnesk karlmannsnfn, bi fornfn og eftirnfn, enda s a mr skilst. Tal vakti heimsathygli egar hann sigrai Mikhail Botvinnik heimsmeistaraeinvginu skk 1960 og var yngstur allra heimsmeistara fram a v, 23ja ra a aldri. Hann tapai titlinum san aftur ri eftir hendur Botvinniks, gamla brnisins sem var heimsmeistari 1948-1963 ef tv r eru undan skilin, 1957 egar Vasily Smyslov sigrai Botvinnik og 1960 egar Tal hafi betur. Fririk lafsson ni jafntefli vi Tal Jgslavu 1959 og lagi hann Moskvu 1971 og Las Palmas 1975.

Sumir telja Tal snjallastan allra skkmanna fyrr og sar skn og flknum flttum. Garar Sverrisson, sem tti Bobby Fisher a nnum vini, segir a fv. eiginkona Tals hafi veri daglegur gestur heimili hans og seinni konunnar og Boris Spassk hafi skrt a svo a Tal lii bezt flknum stum.

Lettar eru vanir flknum stum. Landi var undir erlendu oki fr 12. ld og nr samfellt fram til 1990. Fyrst voru a jverjar sem stjrnuu landinu fr 12. ld til 16. aldar, san Plverjar og Svar fram 18. ld og Rssar fram a fyrra stri 1914-1918. Lettar lstu yfir sjlfsti 1918 og tk fyrst vi ingri til 1934 og san innlent einri fram a sari heimsstyrjldinni egar Rssar rust fyrst inn landi 1940, san jverjar 1941 og aftur Rssar 1944 og hfu sig ekki braut fyrr en 1991. slandssagan er heldur viburasnau samanburi vi sgu Lettlands.

g kom fyrst til Lettlands 1992 til fyrirlestrahalds. Bkin mn um markasbskap sem g hafi skrifa samt tveim flgum mnum, Normanni og Sva, var komin t lettnesku, fyrsta alvruhagfribkin v mli fr v fyrir str var okkur sagt. Hfuborgin Riga var niurnslu en undir yfirborinu grillti gamlan glsibrag v borgin hafi veri mikilvg mist menningar og viskipta fyrri t. Smu sgu var a segja um Eistland og Lithen. essi rj lnd hfu hrrzt fyrir eigi tilstilli meginstraumi evrpskrar menningar rin milli stra, 1918-1939, en au voru san innlimu Sovtrkin og svipt frelsi snu. Til a innsigla rahaginn voru Rssar sendir til Eystrasaltsrkjanna riggja strum stl til a koma sr ar fyrir meal heimamanna. Fjrungur ba Eistlands og Lettlands er n Rssar, en hlutfalli er miklu lgra Lithen, um 5%.

Lettar hafa nota tmann vel fr endurheimt sjlfstis sns 1991. eir uru strax ailar a S, gengu ESB og NATO 2004 og tku upp evruna 2014. jaratkvagreislu um aild a ESB 2003 greiddu 67% kjsenda Lettlandi og Eistlandi atkvi me aild og 91% kjsenda Lithen. Munurinn stafar trlega af v a margir rssneskir kjsendur greiddu atkvi gegn aild en heimamenn greiddu flestir atkvi me aild. ttinn vi yfirgangssaman granna austri hafi trlega talsver hrif rslitin llum lndunum rem lkt og Finnlandi 1994 egar 57% finnskra kjsenda sgu j vi ESB-aild.

Rssar kvarta mti undan v a rssneski minni hlutinn Lettlandi sitji ekki vi sama bor og Lettar; sama vi um Eistland. Eistar og Lettar segja mti: Rssar skildu eftir sig svina jr Eystrasaltsrkjunum lkt og eir hafa fari me eigi land, t.d. Karelu. Kaupmttur jartekna mann Lettlandi er n svipaur og Grikklandi og Pllandi, nokkru minni en Eistlandi og Lithen en meiri en Rsslandi skv. upplsingum Aljabankans. Lettar eru ennan kvara hlfdrttingar vi slendinga.

Evran reyndist engin fyrirstaa endurreisnar Lettlands eftir fjrmlakreppuna sem lk landi grtt 2009-2010. Stjrnvld hugleiddu a fella gengi latsins lkt og krnan fll hr heima og fresta upptku evrunnar fram yfir 2014 en au kvu a gera a ekki. au fru heldur arar leiir m.a. me v a telja launega a stta sig vi beina kauplkkun frekar en kaupmttarrrnun krafti gengislkkunar me gamla laginu. Staan var flkin. Djarft var teflt, en dmi gekk upp.

egar Lettar endurheimtu sjlfsti sitt 1991 urftu eir a byggja msar stofnanir upp fr grunni ea jafnvel skja r til tlanda. Nr allur bankarekstur Lettlandi – um 90% – er hndum tlendinga, einkum Sva og Normanna. Norrnum bnkum var boi a starfa landinu gagngert til a auka gegnsi og gira fyrir spillingu. Fjrbun fyrir Rssa og skyld glpastarfsemi er a mestu bundin vi lettneska, rssneska og kranska banka sem nota Lettland n lkt og Kpur ur sem stkkpall inn Evrpu.

Frttablai, 6. jl 2017.


Til baka