Uppgj÷r vi­ hruni­

Enn vantar miki­ ß hreinskipti­ uppgj÷r vi­ hruni­, ■ˇtt řmislegt hafi ßunnizt. Brennuvargar gera hrˇp a­ sl÷kkvili­inu, segir Jˇn Baldvin Hannibalsson, fyrrum utanrÝkisrß­herra, um ßstandi­ Ý grein ß vefnum, og mß til sanns vegar fŠra. Sumt gengur ■ˇ vel. Fjßrmßlaeftirliti­ (FME) hefur undir styrkri stjˇrn Gunnars Ů. Andersen sent 67 mßl til sÚrstaks saksˇknara. Starfsm÷nnum sÚrstaks saksˇknara hefur fj÷lga­ ˙r ■rem hßlfu ßri eftir hrun Ý 70 n˙, brß­um 80. Ůetta heitir a­ lßta hendur standa fram ˙r ermum. Tilraunir Se­labankans til a­ s÷lsa FME undir sig ber a­ sko­a Ý ■essu ljˇsi. Ůa­ vŠri ˇhyggilegt a­ hrˇfla vi­ FME eins og sakir standa.

Mßlin, sem FME hefur sent frß sÚr til sÚrstaks saksˇknara, snerta ß anna­ hundra­ manna. FME sendir ekki frß sÚr ÷nnur mßl en ■au, sem ■a­ telur lÝkleg til a­ lei­a til sakfellingar. Meintar sakir mega helzt ekki fyrnast, ß­ur en dˇmstˇlar nß a­ kve­a upp dˇma. Al■ingi ■yrfti a­ setja l÷g til a­ fresta fyrningu hugsanlegra brota Ý ■eim mßlum, sem ekki hafa enn veri­ sett Ý rannsˇkn, svo sem einkavŠ­ing bankanna og řmis mßl tengd sparisjˇ­unum, en ■ingmenn vir­ast ■ˇ ekki hafa hug ß ■vÝ. Hugsanleg s÷k rß­herra vegna einkavŠ­ingar bankanna 2002 er l÷ngu fyrnd samkvŠmt l÷gum um rß­herraßbyrg­, en hugsanleg s÷k rß­herra og embŠttismanna til dŠmis vegna au­gunarbrota, innherjasvika e­a umbo­ssvika fyrnist ß tÝu ßrum. Enn er lag.

MŠttu ■eir rß­a, myndu vinir hrunsins tr˙lega sˇpa ÷llu saman undir teppi, svo sem lřsing Jˇns Baldvins ß brennuv÷rgunum řjar a­. Ůess vegna er ßstŠ­a til a­ varast fyrningu brota vegna tafa Ý framgangi rÚttvÝsinnar. Anna­ eins hefur gerzt Ý okkar samfÚlagi. ═ einu mesta fjßrsvikamßli lř­veldiss÷gunnar var Vilhjßlmur ١r se­labankastjˇri fundinn sekur Ý HŠstarÚtti fyrir hßlfri ÷ld, en s÷k hans var fyrnd. Saga olÝumßlsins og ■ßttar Vilhjßlms ١r Ý ■vÝ mß ekki endurtaka sig. Undanbrag­alaust uppgj÷r olÝumßlsins ß sinni tÝ­ hef­i tr˙lega dregi­ ˙r vi­gangi ■eirrar spillingar, sem ßsamt ÷­ru lag­i ═sland ß hli­ina 2008. Aldrei gefst vel a­ b˙a um ˇhrein sßr. Fjßrmßlahrun ═slands er ß řmsa vi­tekna kvar­a mesta hrun, sem mŠlzt hefur. HÚr ß Úg ekki vi­ kerfishrun eins og fall SovÚtrÝkjanna, heldur fjßrmßlarhrun. ═ fyrsta lagi nam fjßrtjˇni­, sem bankarnir Ýslenzku l÷g­u ß hluthafa, lßnardrottna og vi­skiptavini utan lands og innan, um sj÷faldri landsframlei­slu ═slands, sem er heimsmet. ═ annan sta­ kŠmist gjald■rot bankanna ■riggja – Glitnis, Kaup■ings og Landsbankans – ß listann yfir tÝu mestu gjald■rot BandarÝkjanna, hef­u ■eir veri­ bandarÝskir bankar. SÚu bankarnir ■rÝr sko­a­ir sem ein heild, er gjald■rot ■eirra samkvŠmt samantekt FME ■ri­ja mesta gjald■rot s÷gunnar ß bandarÝskan kvar­a, nŠst ß eftir gjald■rotum fjßrmßlafyrirtŠkjanna Lehman Brothers og Washington Mutual. ═ ■ri­ja lagi nam kostna­ur rÝkisins, ■a­ er a­ segja skattgrei­enda, vi­ a­ hreinsa til eftir bankahruni­ hÚr heima 64 prˇsent af landsframlei­slu. Fyrra heimsmet ßtti IndˇnesÝa eftir fjßrmßlakreppuna ■ar 1997-98, e­a 53 prˇsent samkvŠmt upplřsingum Al■jˇ­agjaldeyrissjˇ­sins (AGS). Hvergi ß bygg­u bˇli hefur hlutabrÚfamarka­ur ■urrkazt ˙t nema hÚr. Landsframlei­sla og atvinna hafa ekki minnka­ meira hÚr heima en raun var­ ß einkum vegna ■ess, a­ AGS og Nor­url÷nd komu til bjargar og l÷g­u ß rß­in um skynsamlega endurreisnarߊtlun me­ a­haldi Ý rÝkisb˙skapnum og  tÝmabundnum gjaldeyrish÷ftum til a­ firra krˇnuna frekara gengisfalli, og fÚll gengi krˇnunnar ■ˇ um helming Ý kringum hruni­. Vi­ bŠtist, a­ hluti fjßrins, sem ˙tlendingar t÷pu­u ß vi­skiptum vi­ bankana, skila­i sÚr hinga­ heim og birtist me­al annars Ý hßlfreistum h˙sum, til dŠmis H÷rpu. Ůetta skilja ˙tlendingar. Ůess vegna me­al annars hrundi or­spor ═slands. ═rar fˇru ÷­ruvÝsi a­. Ůar er atvinnuleysi­ meira en hÚr og or­stÝrinn betri ˙t ß vi­, ■vÝ a­ ═rar reyna me­ erfi­ismunum a­ standa skil ß erlendum skuldbindingum sÝnum. Sß kostur stˇ­ ═slandi ekki til bo­a, ■ar e­ hruni­ hÚr olli tjˇni, sem ekki var vinnandi vegur a­ bŠta. Hagsaga ═slands er sneisafull af dŠmum um h÷ft og sk÷mmtun og vi­leitni fˇlks og fyrirtŠkja til a­ fara Ý kringum slÝk bo­ og b÷nn, stundum Ý blˇra vi­ l÷g. FrÝvŠ­ing vi­skipta eftir 1960 og fjßrmagnsflutninga eftir 1990 spratt af langri reynslu af ni­urdrepandi haftab˙skap. H÷ft og sk÷mmtun skekkja og ska­a grundv÷ll efnahagslÝfsins og spilla vi­skiptasi­fer­i og smßm saman einnig ÷­ru si­fer­i, einkum ■egar h÷ftin ver­a langvinnari en brřn nau­syn krefur. RolexvÝsitalan – fj÷ldi seldra dřrra armbands˙ra ß mann – er s÷g­ hß ß ═slandi. Ůa­ stafar ■ˇ ekki a­eins af ■vÝ, a­ efnam÷nnum vegnar vel, heldur einnig af hinu, a­ venjulegt fˇlk hefur ekki a­gang a­ erlendum gjaldeyri umfram 350.000 krˇnur ß mßnu­i til fer­alaga og naumar ˙ttektarheimildir me­ krÝtarkortum. Af ■vÝ sprettur ■÷rfin fyrir a­ kaupa dřr ˙r til endurs÷lu me­ aff÷llum erlendis. Einmitt ■annig var ßstandi­ fyrir 1960. Ůessu ■arf a­ linna sem fyrst.

FrÚttabla­i­, 9. j˙nÝ 2011.


Til baka