A­ njˇta sannmŠlis

Ţmsir hafa minnzt Hannesar Hafstein rß­herra ß hundra­ ßra afmŠli heimastjˇrnarinnar. Ůa­ er a­ vonum og ver­leikum, ■vÝ a­ Hannes var glŠsilegur og farsŠll stjˇrnmßlaforingi og gott skßld. En saga landsins er samt ekki skrß­ Ý rÚttum hlutf÷llum, nema hinn h÷fu­lei­togi ■jˇ­arinnar um aldamˇtin 1900, Valtřr Gu­mundsson, fßi einnig a­ njˇta sannmŠlis. ┴ ■a­ hefur vanta­ fram til ■essa, svo sem oft vill ver­a, ■vÝ a­ meginathyglin Ý skrß­ri s÷gu lands og ■jˇ­ar beinist yfirleitt a­ ■eim, sem fara me­ formleg v÷ld, frekar en a­ hinum, sem ry­ja veginn. Ůannig var Valtřr: hann hratt af sta­ ■eirri atbur­arßs, sem enda­i me­ heimastjˇrn ßri­ 1904. Hannes Hafstein ßtti Ý raun og veru lÝtinn hlut a­ ■vÝ mßli, ■ˇtt hann veldist til forustu, ■egar til ßtti a­ taka. Ůessum hluta ■jˇ­ars÷gunnar er vert a­ halda til haga.

Kjarni Valtřskunnar

Ůßttum ˙r stjˇrnmßlas÷gu ═slands 1896-1918 segir Ůorsteinn GÝslason ritstjˇri frß fj÷lmennri jˇlaveizlu heima hjß Valtř Gu­mundssyni dˇsent Ý Kaupmannah÷fn 1894. Ůß haf­i hvorki gengi­ nÚ reki­ um langt skei­ Ý stjˇrnlagadeilu ═slendinga vi­ d÷nsku stjˇrnina. Valtřr var nřsetztur ß Al■ingi og ger­i gestum sÝnum grein fyrir ■eim mßlum, sem hann hug­ist ■ar helzt lßta til sÝn taka. Hann taldi brřnt a­ gera hlutina Ý rÚttri r÷­: fyrst kŠmu framfarir Ý atvinnuhßttum, einkum samg÷ngubŠtur, og sÝ­an kŠmi vaxandi velmegun, fˇlksfj÷lgun, grˇska Ý menntun, vÝsindum og listum, og loks yxu frelsi og sjßlfstŠ­i fram sem ßv÷xtur af ÷llu hinu. ═ ■essum anda haf­i Valtřr lagt h÷fu­ßherzlu ß lagningu jßrnbrautar um landi­ ß ■inginu sumari­ 1894. En n˙ – ■etta var sem sagt um jˇlin 1894 – sag­ist Valtřr Štla sÚr a­ leggja meginßherzlu ß stjˇrnarbŠtur, ■vÝ a­ ■Šr vŠru lykillinn a­ verklegum framf÷rum. Hann ger­i sÚr m.÷.o. grein fyrir ■vÝ, a­ framfarir ˙theimta frelsi og ÷fugt. Valtřr hÚlt ■vÝ fram, a­ hyggilegt vŠri a­ slß af řtrustu stjˇrnskipunarkr÷fum Ý sjßlfstŠ­isbarßttunni til a­ skapa frjˇ skilyr­i til framsˇknar Ý samg÷ngum og ÷­rum atvinnuhßttum.

Valtřr naut s÷mu sÚrst÷­u og Jˇn Sigur­sson haf­i noti­ ß undan honum: hann bjˇ Ý Kaupmannah÷fn og ■ekkti vel til ■ar og var ■vÝ Ý gˇ­ri a­st÷­u til a­ vega og meta ■au kj÷r, sem ═slendingum bu­ust, og mˇta raunhŠfar kr÷fur ß hendur d÷nsku stjˇrninni Ý sta­ ■eirra ßlyktana og frumvarpa, sem Al■ingi haf­i sent frß sÚr ßrin ß undan og danska stjˇrnin haf­i jafnhar­an og fyrirsjßanlega hafna­. Ůessi mßlami­lun – a­ slß af str÷ngustu kr÷fum um stjˇrnskipuleg formsatri­i til a­ rj˙fa kyrrst÷­una Ý efnahagslÝfi landsins – ■etta var kjarni Valtřskunnar, sem Al■ingi ger­i a­ sinni stefnu 1901 eftir sex ßra ■ˇf. Valtřr haf­i sigra­.

Ůßttur Hannesar Hafstein

Hannes Hafstein var fyrst kj÷rinn ß ■ing aldamˇtaßri­ 1900, ßri ß­ur en frumvarp Valtřs nß­i fram a­ ganga Ý ■inginu. Hannes skipa­i sÚr Ý sveit me­ andstŠ­ingum Valtřs, en ■eir voru ■ß frekar sundurleit hj÷r­. Ůarna voru fylgismenn Benedikts Sveinssonar sřslumanns, sem haf­i falli­ frß ßri­ ß­ur, 1899, ■vermˇ­skir ■jˇ­rŠknismenn a­ dˇmi Valtřs. Ůarna voru einnig sex konungkj÷rnir ■ingmenn, handgengnir Magn˙si Stephensen landsh÷f­ingja, rˇtgrˇi­ Ýhald e­a afturhald. Og ■arna voru forvÝgismenn kaupfÚlagshreyfingarinnar, sem var a­ vaxa ˙r grasi. Ůa­ var skiljanlegt, a­ Hannes slŠgist Ý ■ennan hˇp, ■vÝ a­ hann haf­i veri­ landsh÷f­ingjaritari frß 1889 og var ■vÝ nßinn samverkama­ur Magn˙sar landsh÷f­ingja. Hannes var einnig skjˇlstŠ­ingur og nßfrŠndi Tryggva Gunnarssonar bankastjˇra, eins helzta samherja landsh÷f­ingja. Ůetta voru kyrrst÷­u÷flin, sem Valtřr og samherjar hans t÷ldu brřnt a­ svipta meirihlutavaldi ß Al■ingi til a­ b˙a Ý haginn fyrir nřja framfarasˇkn. Og ■a­ tˇkst: sigur Valtřs ß ■inginu 1901 var jafnframt ˇsigur Hannesar.

En ■ß ger­ist ■a­, a­ Kristjßn IX lÚt til lei­ast a­ skipa vinstri stjˇrn Ý Danm÷rku Ý sta­ hŠgri stjˇrnarinnar, sem haf­i ■verteki­ fyrir heimastjˇrn ß ═slandi. Nřja stjˇrnin bau­ n˙ ═slendingum heimastjˇrn a­ fyrra brag­i og stakk – eftir nokkurt ■ˇf, ■vÝ a­ andstŠ­ingar Valtřs komu sÚr ekki saman – upp ß Hannesi sem rß­herraefni, ˙r ■vÝ a­ heimastjˇrnarkrafa minni hlutans frß 1901 haf­i nß­ fram a­ ganga. Valtř gruna­i, a­ landsh÷f­inginn og menn hans hef­u teki­ Hannes fram yfir sig m.a. vegna ■ess, a­ ■eir t÷ldu Hannes mundu ver­a ■eim au­sveipur ß rß­herrastˇli. En Hannes rŠkti starfi­ vel. Valtřr ßtti umtalsver­an ■ßtt Ý ■eirri velgengni, ■vÝ a­ hann haf­i lagt drj˙gan skerf til lagningar sÝmans til landsins og stofnunar ═slandsbanka, en ■a­ voru ■au h÷fu­mßl, sem Hannes kom fram Ý fyrri stjˇrnartÝ­ sinni 1904-1909.

FrÚttabla­i­, 5. febr˙ar 2004.


Til baka