Allt hefur sinn tÝma

Er eitthvert vit Ý ■essum risav÷xnu virkjunarframkvŠmdum, sem stjˇrnv÷ld eru n˙ a­ b˙ast til a­ rß­ast Ý fyrir austan og annars sta­ar um landi­? Ůessi spurning brennur heitt ß landsm÷nnum um ■essar mundir, ■ˇtt ekki vŠri nema vegna ■ess, a­ framkvŠmdirnar eru svo dřrar, umhverfisraski­ svo miki­ og ßvinningurinn svo ˇljˇs til langs tÝma liti­. HÚr er ekki lÝti­ Ý h˙fi. Hva­ ß fˇlki a­ finnast? Hva­ finnst mÚr?

Byrjum ß byrjuninni.

Fossavirkjunarßform Einars Benediktssonar skiptu ■jˇ­inni Ý tvŠr andstŠ­ar fylkingar ß sinni tÝ­. Skemmst er frß ■vÝ a­ segja, a­ fylking Einars var­ undir. Ůa­ er stundum sagt um Einar Benediktsson, a­ hann hafi veri­ ß undan samtÝ­ sinni. Hitt sřnist mÚr vera nŠr sanni, a­ Einar haf­i hßrrÚtt tÝmaskyn: hann sß enga ßstŠ­u til ■ess, a­ ═slendingar hÚldu a­ sÚr h÷ndum Ý orkumßlum, ß me­an frŠndur okkar Nor­menn helltu sÚr af alefli ˙t Ý virkjunarframkvŠmdir. Enda voru řmsir helztu samverkamenn Einars Ý fossamßlunum einmitt norskir virkjunarmenn. Ůeim tˇkst Štlunarverki­ Ý Noregi, en ekki ß ═slandi. Einar Benediktsson var ekki ß undan tÝmanum; andstŠ­ingar hans voru ß eftir tÝmanum.

Ůetta var rÚtti tÝminn, ßrin kringum 1920. Hef­um vi­ ■ß strax hafizt handa um a­ virkja fossana hÚr heima, ■ß vŠrum vi­ n˙ vŠntanlega ß lei­inni ˙t ˙r orkufrekri stˇri­ju og sigldum hra­byri inn Ý nřjan heim hßtŠkni, verzlunar og ■jˇnustu. Mß Úg minna lesandann ß ■a­, a­ Ý Noregi vinna miklu fleiri vi­ forritun en fiskvei­ar og vinnslu? Nor­ur-AtlantshafssvŠ­i­ vir­ist henta vel til hugb˙na­arframlei­slu: frŠndur okkar ═rar og Skotar eru Ý fararbroddi Ý ■eirri grein ß heimsvÝsu. ╔g er a­ gera a­ gamni mÝnu: landfrŠ­ilegan skiptir ═ra og Skota au­vita­ engu mßli Ý ■essu vi­fangi, heldur skiptir menntun mannaflans h÷fu­mßli. Atvinnu■rˇun ═slands hef­i or­i­ ÷nnur en h˙n var­, hef­um vi­ byrja­ a­ virkja fossana Ý tŠkan tÝma: ■ß vŠri ■jˇ­in vŠntanlega ekki skuldum vafin vegna langvarandi hallarekstrar ■jˇ­arb˙sins, heldur Šttum vi­ n˙ vŠnar eignir Ý ˙tl÷ndum eins og Nor­menn.

Vi­ kusum a­ hafna stˇri­ju, ■egar h˙n var tÝmabŠr, og gera sjßvar˙tveg heldur a­ a­al˙tflutningsatvinnuvegi ■jˇ­arinnar. Og n˙ er vŠgi ˙tvegsins Ý efnahagslÝfinu ß ni­urlei­, svo sem fyrirsjßanlegt var ľ og fyrirsÚ­. Og ■ß eru vi­br÷g­in ■essi: a­ byrja n˙ loksins ß atvinnurekstri, sem a­rar ■jˇ­ir me­ svipa­ar tekjur eru a­ draga sig ˙t ˙r. BandarÝska ßlfyrirtŠki­ Alcoa er a­ b˙a sig undir a­ loka tveim ßlverum ■ar vestra, eins og fram hefur komi­ Ý frÚttum, af ■vÝ a­ ■a­ borgar sig betur fyrir ■ß a­ hafa slÝka framlei­slu Ý AfrÝku og vÝ­ar og kannski einnig ß ═slandi; ■a­ kemur Ý ljˇs innan tÝ­ar. ═ AfrÝku skeyta menn yfirleitt ekki mj÷g um umhverfisspj÷ll, ■eir telja sig ekki hafa efni ß ■vÝ.

Ůessu ver­i gj÷ldum vi­ ■ess n˙, a­ forfe­rum okkar tˇkst a­ keyra virkjunarßform Einars Benediktssonar Ý kaf ß sÝnum tÝma. Hva­ gekk ■eim til? Ůa­ er l÷ng saga. Efasemdir umhverfisverndarmanna um ßgŠti stˇri­ju h÷f­u sitt a­ segja, eins og e­lilegt er. ═ ■essum hˇpi var Ůorsteinn Erlingsson. Grundvallarßgreiningur um atvinnumßl vˇ ■ˇ tr˙lega ■yngra. Talsmenn landb˙na­ar litu svo ß, a­ orkufrekur stˇrrekstur ˇgna­i hef­bundnum landb˙na­i og sveitamenningu. Talsmenn sjßvar˙tvegs, sem var a­ vaxa ˙r grasi vi­ hli­ landb˙na­ar, litu i­na­ einnig hornauga me­ svipu­u hugarfari, a­ ■vÝ er vir­ist. ŮvÝ ■arf engum a­ koma ■a­ ß ˇvart eftir ß a­ hyggja, a­ bŠ­i Jˇnas Jˇnsson frß Hriflu og Ëlafur Thors voru ß ÷ndver­um mei­i vi­ Einar Benediktsson Ý fossamßlunum og ßttu sinn ■ßtt Ý a­ keyra ßform hans endanlega Ý kaf ß al■ingi. ŮvÝ fˇr sem fˇr: vi­ byrju­um ekki a­ virkja fossana a­ neinu rß­i fyrr en ß vi­reisnarßrunum eftir 1960 ľ 40 ßrum of seint, sřnist mÚr, en ■ˇ kannski ekki allt of seint.

Vi­ t÷pu­um tÝma. Talsver­ur hluti ■jˇ­arinnar vandist ■eirri hugsun, a­ menn ■urfi helzt a­ drepa sÚr til matar. Land og sjˇr ur­u okkar Šr og křr; ■etta stˇ­ miklu lengur en efni stˇ­u til ľ og stendur jafnvel enn, myndu sumir segja. Og n˙, ■egar ˙tvegurinn er ß undanhaldi, ■ß reynist samband ■jˇ­arinnar vi­ j÷r­ina břsna seigt: ef vi­ getum ekki lengur stunda­ land og sjˇ, segja menn, ■ß ver­um vi­ a­ sn˙a okkur a­ ■vÝ a­ beizla orkuna og b˙a til ßl og a­ra mßlma, eitthva­ ß■reifanlegt. I­na­ur skal ■a­ ■ß vera. Sem sagt: vi­ Štlum a­ halda ßfram a­ yrkja j÷r­ina, hva­ sem ■a­ kostar. Undangenginn mannsaldur hafa i­nrÝkin ■ˇ veri­ a­ draga sig ˙t ˙r i­na­i til a­ rřma fyrir verzlun og ■jˇnustu. Ůjˇnusta af řmsu tagi stendur n˙ ß bak vi­ tvo ■ri­ju hluta efnahagslÝfsins Ý i­nrÝkjunum: tveir af hverjum ■rem vinna vi­ ■jˇnustu. Hlutdeild ■jˇnustunnar Ý atvinnulÝfinu ß eftir a­ aukast enn frekar Ý l÷ndunum Ý kringum okkur nŠstu ßr. Vi­ stefnum Ý ÷fuga ßtt.

Vi­ eigum ■a­ ■ar a­ auki ß hŠttu, a­ ˇtÝmabŠr ßherzla ß stˇri­ju, sem er dvÝnandi atvinnuvegur ˙ti Ý heimi, standi Ý vegi fyrir fram■rˇun verzlunar og ■jˇnustu me­ lÝkum hŠtti og ofrÝki fyrir h÷nd landb˙na­ar og sjßvar˙tvegs stˇ­ Ý vegi fyrir Šskilegri i­nvŠ­ingu landsins ß sinni tÝ­. Hitt er ■ˇ einnig hugsanlegt, a­ stˇri­ja glŠ­i verzlun og ■jˇnustu, ■egar frß lÝ­ur.

Svo er anna­: vi­ ■urfum a­ gera skřran greinarmun ß skerfi vŠntanlegra virkjunar- og stˇri­juframkvŠmda til ■jˇ­arb˙sins og vŠntanlegum skerfi stˇri­junnar, sem veri­ er a­ stofna til. ┴ ■vÝ er vitaskuld enginn vafi, a­ framkvŠmdirnar munu hleypa fj÷ri Ý efnahagslÝfi­ ß byggingartÝmanum, vonandi ■ˇ ßn ■ess a­ setja allt ß annan endann me­ gamla laginu, en ■Šr eru ■ˇ ■vÝ a­eins rÚttlŠtanlegar, a­ stˇri­jan geti bori­ vi­unandi ar­ til langs tÝma liti­. M÷nnum hŠttir til a­ rugla ■essu tvennu saman, e­a svo hefur mÚr sřnzt: ■eir rÚttlŠta sumir i­nvŠ­inguna j÷fnum h÷ndum me­ framkvŠmdafj÷rinu ß byggingartÝmanum og ar­inum af stˇri­junni, ■egar upp er sta­i­. Ůetta er r÷ng hugsun: enginn h˙sbyggjandi me­ rÚttu rß­i telur byggingarkostna­inn sÚr til tekna, enda ■ˇtt ■eir, sem vinna verki­, hafi tekjur af smÝ­inni um byggingartÝmann.

Svo er eitt enn: ■a­ er engin lei­ a­ vita, hvort vŠntanleg stˇri­ja ver­ur okkur heimam÷nnum hagkvŠm e­a ekki, nema ljˇst sÚ, ß hva­a ver­i vi­ Štlum a­ selja orkuna til stˇri­junnar. Upplřsingar um ver­i­ liggja ekki fyrir. Orkulindin er ■jˇ­areign, en s÷luver­ hennar er leyndarmßl. Helzt Šttum vi­ au­vita­ ekki a­ selja orkuna undir heimsmarka­sver­i e­a ■vÝ sem nŠst. N˙tÝminn gerir ■ar a­ auki kall og kr÷fu til ■ess, a­ vi­unandi bŠtur komi fyrir umhverfisspj÷ll. Ekki ver­ur sÚ­, a­ til standi a­ koma til mˇts vi­ ■etta sanngjarna sjˇnarmi­. Hvort tveggja er til ■ess falli­ a­ vekja tortryggni og efasemdir um, a­ stˇri­junni sÚ Štla­ a­ ■rÝfast ß vi­teknum marka­sb˙skaparforsendum, enda eru miklir stjˇrnmßlahagsmunir Ý h˙fi. Ůar stendur hnÝfurinn Ý k˙nni.

Eigum vi­ ■ß a­ hŠtta vi­ allt saman? ŮvÝ er vandsvara­, eins og allt er Ý pottinn b˙i­. Vi­ skulum Ý ÷llu falli reyna a­ sko­a mßli­ Ý samhengi vi­ s÷gu landsins. Vi­ skulum einnig velta ■vÝ fyrir okkur, hvort ■a­ vŠri ekki hŠgt a­ byggja upp bj÷rgulegt atvinnulÝf um landsins brei­u bygg­ me­ ■vÝ a­ efla menntun fˇlksins og skapa me­ ■vÝ mˇti skilyr­i til blˇmlegrar verzlunar og ■jˇnustu Ý sßtt vi­ landi­, bŠ­i umhverfi og efnahag. Hef­um vi­ hugsa­ fyrir ■essu Ý tŠka tÝ­, ■ß ■yrftum vi­ ef til vill ekki ß stˇri­ju a­ halda, ■vÝ a­ heimurinn hefur breytzt.

Lesbˇk Morgunbla­sins, 17. ßg˙st 2002.


Til baka