A­ byrja ß ÷fugum enda

Arfur ■jˇ­ar birtist henni Ý m÷rgum myndum. Vi­teknar hugmyndir um fyrirkomulag landb˙na­ar ß ═slandi og um Šskilegt jafnvŠgi Ý bygg­ landsins eru sˇttar aftur Ý tÝmann til fßbrotins bŠnda■jˇ­fÚlags, sem var mj÷g frßbrug­i­ ═slandi n˙tÝmans. Ůessar  hugmyndir hef­u m÷rgum hugsandi m÷nnum a­ vÝsu ■ˇtt frßleitar um aldamˇtin 1900; ■jˇ­skßldin ortu ■ß um nau­syn n˙tÝmavŠ­ingar og ■Úttbřlismyndunar. Flytjum saman, byggjum bŠi, bŠir skˇpu hverja ■jˇ­, segir t.d. Ý Aldarhv÷t sÚra MatthÝasar Jochumssonar frß 1900. Hugsjˇnin um yfirbur­i sveitanna yfir borgir og bŠi og um var­veizlu fornra gilda og var­st÷­u gegn n˙tÝmanum kom fram sÝ­ar, ■egar mesti aldamˇtamˇ­urinn var runnin af landsm÷nnum. Ůessi hugmynd og framkvŠmd hennar voru ÷­rum ■rŠ­i leikur Ý har­vÝtugu valdatafli, ■ar sem bŠndur neyttu aflsmunar ß stjˇrnmßlavettvangi til a­ halda aftur af ■Úttbřlismyndun og hefta a­ra atvinnuvegi Ý eiginhagsmunaskyni, m.a. til a­ tryggja sÚr ßfram a­gang a­ ˇdřru vinnuafli. Íflugasti talsma­ur ■essarar sveitahugsjˇnar var Jˇnas Jˇnsson frß Hriflu. Hugmyndir hans og samherja hans um landb˙na­ og landsbygg­ hafa reynzt ■jˇ­inni dřrar fram ß ■ennan dag og dregi­ ni­ur lÝfskj÷rin, einkum kj÷r fßtŠks fˇlks og bŠnda.

Vandinn vi­ hugsjˇnina um yfirbur­i sveitanna umfram ■Úttbřli birtist m.a. Ý ■vÝ, a­ b˙v÷ruframlei­slan hefur veri­ hugsu­ frß ÷fugum enda. Fyrst kemur b˙j÷r­in, sem vilji stendur til a­ halda Ý bygg­. Til ■ess ■arf fj÷lskyldu, sem ß heima ß j÷r­inni. Og ■ß vantar eitthva­ handa fj÷lskyldunni a­ lifa ß. Ůar fyrst kemur framlei­slan til skjalanna, og fyrir hana ■arf helzt einhvern marka­. Og sÝ­an ■arf ■jˇnustu, samg÷ngur og anna­, svo a­ lÝfvŠnlegt sÚ fyrir fj÷lskyldurnar a­ b˙a ß j÷r­unum. Marka­urinn – ■.e. hugmyndin um, a­ ˇskir og ■arfir neytenda sitji Ý fyrirr˙mi og framlei­endur lagi sig a­ ■eim – er m.÷.o. aukaatri­i, eins og allt er Ý pottinn b˙i­. Ůetta er Ý rauninni lřsing ß mi­stjˇrn eins og Ý SovÚtrÝkjunum sßlugu.

Ínnur framlei­sla Ý marka­shagkerfi er hugsu­ frß hinum endanum. Fyrst ■arf marka­, svo a­ framlei­slan geti bori­ ar­. SÝ­an ■urfa menn a­ koma framlei­slunni ■annig fyrir, a­ h˙n beri sem mestan ar­ og kostna­i sÚ haldi­ Ý lßgmarki. SÝ­an ■arf a­ finna fˇlk til a­ vinna verkin. Hvar ■etta fˇlk kemur fj÷lskyldum sÝnum fyrir, ■a­ kemur sÝ­ast. HÚr er marka­urinn sem sagt Ý fyrirr˙mi, og framlei­endur laga sig a­ honum. Ůetta er eitt helzta kennimerki marka­sb˙skapar og skilur hann frß mi­střr­um ߊtlunarb˙skap, ■ar sem framlei­endur sitja Ý ÷ndvegi og neytendur ■urfa a­ laga sig a­ ■÷rfum og ˇskum framlei­enda.

HeimfŠrum n˙ marka­sb˙skaparhugsunina upp ß landb˙na­inn. T÷kum dŠmi. Hugsum okkur, a­ fjarlŠg­arvernd geri Ýslenzkan heimamarka­ ßlitlegan fyrir mjˇlkurframlei­slu. Ůß vaknar Ý fyrsta lagi spurningin um hagkvŠmar framlei­slueiningar, og h˙n snřst um ■rennt: sta­setningu, stŠr­ og sÚrhŠfingu. Gˇ­ sta­setning ■ř­ir ˇdřrt landrřmi, og ■a­ ˙tilokar nßnasta nßgrenni ■Úttbřlis og eftirsˇtt sumarb˙sta­al÷nd. Gˇ­ sta­setning kallar einnig ß grei­ar samg÷ngulei­ir og grei­an a­gang a­ vinnuafli, og nŠgt vinnuafl er helzt a­ finna Ý ■Úttbřli. Hentug stŠr­ kallar ß vel nřtta fjßrfestingu Ý mjaltab˙na­i, og křrnar mega helzt ekki vera fleiri en svo, a­ hŠgt sÚ a­ hafa sŠmilega sumarhaga innan g÷ngufŠris. Spurningin um sÚrhŠfingu snřst helzt um ■a­, hvort ■a­ hentar a­ rŠkta eigi­ fˇ­ur og ala upp eigin kßlfa, ■vÝ a­ ■a­ er ekki gefi­, a­ k˙ab˙ Ý hagkvŠmri stŠr­ henti einnig vel til fˇ­urframlei­slu og undaneldis. A­ ■vÝ loknu kemur a­ vinnuafls■÷rfinni og hvernig henni skuli fullnŠgt, og Ý ■vÝ samhengi loksins a­ b˙setu eigandans og annarra starfsmanna og fj÷lskyldna ■eirra. 

VŠri landb˙na­ur skipulag­ur ß ■ennan hßtt, vŠri enginn grundvallarmunur ß honum og ÷­rum atvinnurekstri: hann hef­i ■ß svipu­ skilyr­i og a­rir atvinnuvegir til ■ess a­ standa ß eigin fˇtum og bera ar­. BŠndur myndu au­gast. Marka­sb˙skapur hefur ■ˇ ekki fengi­ fŠri ß a­ njˇta sÝn Ý Ýslenzkum landb˙na­i, af ■vÝ a­ ■ar byrja menn ß ÷fugum enda.

En n˙ er ■etta byrja­ a­ breytast. Sveitafˇlk ß or­i­ svo m÷rg erindi a­ heiman (b÷rnin eru Ý skˇla, m.a.s. leikskˇla, fˇlk sŠkir verzlun og ■jˇnustu, talsvert af fullor­na fˇlkinu vinnur utan heimilis o.s.frv.), a­ sveitalÝf n˙tÝmans kallar ß ■yrpingar, ■ar sem heimilin eru Ý grennd vi­ ■jˇnustuna og atvinnutŠkifŠrin, en b˙in eru vinnusta­ir, ■anga­ sem menn aka ß morgnana og aftur heim ß kv÷ldin. E­a hvers vegna skyldi ma­ur, sem ß anna­ bor­ ß beljur, ■urfa a­ lßta b÷rnin sÝn sofa Ý ■riggja mÝn˙tna g÷ngufŠri vi­ fjˇsi­? E­a tÝu mÝn˙tna gang frß fjßrh˙sinu? – ef hann ß Šr.

FrÚttabla­i­, 2. september 2004.


Til baka