B˙vernd og ver­bˇlga

B˙verndarvandinn er ˇleystur enn.

LÝtum yfir vettvanginn. Beinn og ˇbeinn stu­ningur stjˇrnvalda vi­ landb˙na­ nam 17.000 dollurum ß hvert ßrsverk Ý landb˙na­i Ý Evrˇpusambandinu 1999, 21.000 dollurum ß hvert ßrsverk Ý BandarÝkjunum og 36.000 dollurum hÚr heima (mynd 1). Ůa­ gerir um 2,9 milljˇnir krˇna ß hvert ßrsverk Ý sveitinni e­a um 240.000 krˇnur ß mßnu­i. Ůetta er au­vita­ engin hemja. Ůa­ hefur a­ vÝsu dregi­ nokku­ ˙r b˙verndinni sÝ­ustu ßr Ý krˇnum tali­, en ■a­ hefur gerzt nŠr eing÷ngu fyrir fŠkkun Ý bŠndastÚtt, svo a­ b˙stu­ningurinn ß hvert ßrsverk hefur aukizt vÝ­ast hvar. Vi­ ═slendingar eigum heimsmeti­. NŠstmestur er b˙stu­ningurinn Ý Noregi og Sviss: ■eir vir­ast stundum telja sig hafa efni ß nßnast hverju sem er.

wpe8.jpg (43700 bytes)

Reynsla Nřsjßlendinga og ┴strala sřnir ß hinn bˇginn, a­ ■a­ ber enga brřna nau­syn til ■ess a­ ausa fÚ Ý landb˙na­, ■vÝ a­ landb˙na­urinn ■arna su­ur frß gengur prř­ilega ßn rÝkisstyrkja. Afnßm fjallhßrra styrkja til nřsjßlenzks landb˙na­ar svo a­ segja Ý einu vetfangi ßri­ 1984 leysti bŠndur ˙r lŠ­ingi, lÚtti ■ungum byr­um af neytendum og skattgrei­endum og reyndist stu­la a­ stˇrfelldri nřsk÷pun Ý b˙rekstri auk verulegrar hagrŠ­ingar. Eigi a­ sÝ­ur hnÝga haldbŠr menningar- og umhverfisr÷k a­ ■vÝ, a­ almannavaldi­ styrki landb˙na­ a­ einhverju marki, en ■ˇ hˇflega. Taki­ einnig eftir ■vÝ, a­ b˙verndarstefna Evrˇpusambandsins kostar miklu minna ß hvert ßrsverk Ý landb˙na­i en b˙verndin hÚr heima. Vi­ eigum enn■ß langt Ý land.

A­rir mŠlikvar­ar ß b˙stu­ninginn segja svipa­a s÷gu. Mynd 2 sřnir t÷lur um b˙verndarkostna­inn Ý OECD-l÷ndum mŠldan Ý BandarÝkjadollurum ß mann. ═slenzkur landb˙na­ur var ■yngstur ß fˇ­rum innan OECD ßrin 1986-1988, en ■oka­ist eftir ■a­ ni­ur Ý anna­ sŠti­ 1999. Svisslendingar skipa fyrsta sŠti­ ß listanum og Nor­menn ■ri­ja. LŠkkun b˙verndarkostna­arins Ý krˇnum tali­ e­a dollurum stafar ■ˇ ekki nema a­ tilt÷lulega litlu leyti af minni b˙vernd vegna GATT-samkomulagsins e­a betri b˙stefnu hÚr heima, heldur stafar h˙n a­allega af fŠkkun bŠnda. Gagnrřnin ß landb˙na­arstefnuna hÚr heima um og eftir mi­jan nÝunda ßratuginn vir­ist ■ˇ hafa bori­ hagnřtan ßrangur a­ ■vÝ leyti, a­ stjˇrnv÷ld hafa ef til vill gert minna en ella til ■ess a­ sporna gegn samdrŠtti Ý landb˙na­i. SÚ svo, mß segja, a­ ■essi gagnrřni hafi spara­ fˇlkinu Ý landinu miki­ fÚ.

wpe9.jpg (37497 bytes)

En betur mß, ef duga skal. B˙verndarkostna­urinn er enn■ß mikill: hann nam 644 dollurum ß mann hÚr heima 1999, eins og mynd 2 sřnir, e­a r÷sklega 200.000 krˇnum ß hverja fj÷gurra manna fj÷lskyldu. Ůa­ gerir 17.000 krˇnur ß mßnu­i ß hverja fj÷lskyldu um landi­. Ůessi kostna­ur skřrist Ý nokkurn veginn j÷fnum hlutf÷llum af beinum ˙tlßtum skattgrei­enda vegna ni­urgrei­slna og annarra styrkja og af ˇbeinum kostna­i, sem stafar af řmsum samkeppnis- og vi­skiptah÷mlum og birtist Ý hŠrra matv÷ruver­i til neytenda.

Mynd 3 sřnir t÷lur um b˙verndarkostna­inn Ý OECD-l÷ndum sem hlutfall af landsframlei­slu. ┴ ■ennan kvar­a hefur b˙stu­ningurinn minnka­ hÚr heima ˙r 5% af landsframlei­slu 1986-1988 Ý 2% 1999. Ůa­ er a­ s÷nnu framf÷r, en ■ß ■arf a­ hafa Ý huga, a­ hlutdeild landb˙na­arins Ý landsframlei­slunni er komin ni­ur Ý 2%. Vir­isaukinn Ý landb˙na­i er me­ ÷­rum or­um enginn. Svo ■yrfti ■ˇ ekki a­ vera, ■vÝ a­ ═sland er a­ m÷rgu leyti tilvali­ landb˙na­arland. Meinsemdin er s˙, a­ landb˙na­urinn hefur um ßratuga skei­ ver­i reyr­ur Ý fj÷tra, sem ska­a ekki a­eins neytendur og skattgrei­endur, heldur einnig bŠndur sjßlfa. Taki­ eftir ■vÝ, a­ Evrˇpusambandi­ hefur einnig teki­ sig ß: ■ar hefur b˙verndarkostna­urinn minnka­ ˙r 2Ż% af landsframlei­slu 1986-1988 Ý 1Ż% 1999. Svipa­ ß vi­ um Japan og um OECD-l÷ndin Ý heild. BandarÝkin hafa gengi­ lengra Ý s÷mu ßtt, ■vÝ a­ ■ar hefur b˙verndarkostna­urinn minnka­ ˙r 1Ż% af landsframlei­slu 1986-1988 Ý 1% 1999. Heimur batnandi fer.

wpeA.jpg (40119 bytes)

Eitt enn a­ endingu. Ver­bˇlgan er n˙ meiri ß ═slandi en annars sta­ar Ý Evrˇpu a­ Tyrklandi einu undanskildu. Gengi krˇnunnar hefur lŠkka­ a­ undanf÷rnu, og Se­labankinn hefur ■urft a­ taka mikil lßn Ý ˙tl÷ndum til a­ verja krˇnuna frekara falli. Hvers vegna lßn? J˙, ■a­ stafar af ■vÝ, a­ gjaldeyrisfor­inn er svo rřr, a­ hann mß helzt ekki snerta. Kjarasamningar eru Ý uppnßmi, og ■eim ver­ur nŠr ÷rugglega sagt lausum, ef gengi­ fellur umtalsvert umfram ■a­, sem or­i­ er. Fari svo, ■ß eykst ver­bˇlgan enn.

Og hva­ er ■ß til rß­a? Ůß er rÚtti tÝminn – og ■ˇtt fyrr hef­i veri­! – til a­ lŠkka matarver­ verulega me­ auknum innflutningi matvŠla ßn ofurtolla. Ůannig er hŠgt a­ leyfa genginu a­ falla og auka kaupmßtt heimilanna um lei­ ßn ■ess a­ hleypa ver­bˇlgunni ß skri­. Hitt vir­ist ■ˇ lÝklegra Ý ljˇsi reynslunnar, a­ stjˇrnv÷ld kjˇsi heldur aukna ver­bˇlgu en breytta b˙verndarstefnu. Ůegar ver­bˇlga fer ˙r b÷ndum, ■ß er ßstŠ­an Švinlega s˙, a­ ■annig vilja menn hafa ■a­. Ůar liggur hundurinn grafinn.

VÝsbending, 4. ßg˙st 2000.


Til baka