Kalktta!

Aalrherrann Vestur-Bengal lsir sjlfum sr svo: ,,g er kommnisti og stoltur af v.” Hann heitir v ga nafni Buddhadeb Bhattacharjee, og a er venjulega stutt og jlt nafn ar um slir; einu sinni hafi g nemanda fr Bangladess, ur Austur-Bengal, sem ht svo lngu nafni, a a urfti a skipta v milli lna. Hva um a, kommnistar hafa jafnan haft umtalsvert kjrfylgi Indlandi og eru nna ailar a samsteypustjrn landsvsu undir forustu Kongressflokksins, sem hefur veri leiandi afl indverskum stjrnmlum fr ndveru lkt og Sjlfstisflokkurinn hr heima. Kommnistar hafa stjrna tveim rkjum Indlands rum saman, Kerlu me hlum fr 1957 og Vestur-Bengal samfleytt fr 1977. ar er gamla heimsborgin Kalktta enn strsta borgin og var hborg brezku nlendustjrnarinnar Indlandi fram a sjlfstistkunni 1947. Og hva skyldu n kommarnir vera a bralla Kalkttu? a er saga a segja fr v. eir freista ess n me llum rum a hfa upp hagvxtinn arna austur fr. eir skja fyrirmyndina til Sjangh. ar borg var eitt hhsi fyrir rjtu rum, en n er risvar sinnum meira skrifstofurmi skjakljfum Sjanghborgar en sjlfri New York. riji hver byggingarkrani heimsins er sagur vera Sjangh, og eir hfa upp stl og gler allan slarhringinn. Kna er fleygifer og Indland lka. Indverska alrkisstjrnin fer a snnu seinlegri lei a settu marki, en ekki kommarnir Kalkttu: eim liggur lfi . Vxturinn Vestur-Bengal er n langt yfir landsmealtali. Kommarnir Kalkttu rva efnahagsumbtastarfi Indlandi llu me v a ganga undan me gu fordmi. ,,Vi viljum fjrfestingu,” segja eir, ,,og okkur er sama, hvaan hn kemur.” a arf kjark til a bja indverskum kjsendum upp slkan mlflutning m.a. vegna ess, a Indverjar hafa ekki ga reynslu af erlendu fjrmagni fr fyrri t. Austur-Indaflagi lagi Indland undir sig og fr illa a ri snu, ur en a afhenti landi brezku krnunni til yfirra 1857. En n eru Indverjar loksins a jafna sig nlendusgu sinni, innblsnir og upptendrair af gri reynslu Knverja af strfelldum innflutningi erlends framkvmdafjr. N hefi skra Einari Benediktssyni, bst g vi. Kalktta var lngum og er enn eitt herfilegasta ftktarbli Indlands, og er miki sagt. Hundru sunda bjuggu rsinu, og anna var eftir v: borgin var eitt allsherjarholrsi af allra verstu tegund. Og svo er enn. A stga t r flugvl er eins og a ganga vegg: svo stk er funheit lyktin af ftktinni. rbirgin er a miklu leyti af manna vldum. Kommarnir litu vinnuafl og fjrmagn sem sttanlegar andstur og hrsuu sigri, egar fyrirtki flu svi strum stl undan ofrki verklsflaganna. Hlutdeild Vestur-Bengals inframleislu Indlands minnkai r 10% 1980 5% 1995. En hrun kommnismans Sovtrkjunum og lepprkjum eirra um og eftir 1990 opnai augu kommanna: eir su, a fyrirtkin fluttu vinnuna burt me sr. eir su og skildu, a markasflin, frverzlun og frjlst framtak eru aulindir, sem engin stjrnarvld geta leyft sr a leia hj sr. Kommarnir Kalkttu skiptu um skoun. N taka eir erlendri fjrfestingu opnum rmum. eir eru httir a thrpa tlvur sem ,,atvinnudrpsvlar”. Htknigeirinn vex n um 70% ri. Verklsflgin Kalkttu voru fyrr rum svo hersk, a au umkringdu jafnvel smstvar til a lta ljs samstu me sendisveinum, og anna var eftir essu, en au r eru n liin. N vinna kommarnir a v llum rum a ba haginn fyrir htknirekstur og senda verklsflgunum langt nef, ef au reyna a flkjast fyrir. Kommarnir kunna margir a skammast sn. a er kostur. eir hafa margir hverjir lrt af mistkum fyrri tar. eir hfu rangar hugmyndir um mannrttindi og hagstjrn – hugmyndir, sem hrundu til grunna me falli kommnismans. eir brugust vi fallinu me v a skipta um forrit og temja sr meiri viringu fyrir mannrttindum og betra og heilbrigara bskaparlag. fru saman hjrtu, sem reyndust sl rttum sta, og hyggileg hagstjrn. a er sterk blanda. Buddhadeb Bhattacharjee er samt ekki blindur kommana Kna. Hann brnir fyrir eim nausyn ess a vira mannrttindi, efla lg og rtt og gefa frelsi og lri lausari taum til a treysta efnahagsumbturnar sessi.

 

Frttablai, 3. nvember 2005.


Til baka