DvÝnandi afli Ý Evrˇpu

Evrˇpusambandi­ var Ý ÷ndver­u reist ß ■eirri snj÷llu hugmynd, a­ millilandaßt÷k um nßtt˙ruau­lindir, einkum kol og stßl, hef­u haft svo h÷rmulegar aflei­ingar Ý ßlfunni, ■ar ß me­al ■rjßr styrjaldir ß sj÷tÝu ßrum, a­ nau­syn bŠri til a­ fŠra ■essar au­lindir undir sameiginlega yfirstjˇrn til a­ koma Ý veg fyrir frekari strÝ­sßt÷k Ý Evrˇpu. Ůessi hugsjˇn um samstjˇrn ß herna­arlega mikilvŠgum au­lindum gafst svo vel, a­ Evrˇpa hefur Š sÝ­an lifa­ Ý fri­i vi­ sjßlfa sig. VŠri s÷mu hyggindum til a­ dreifa Ý Austurl÷ndum nŠr, vŠri n˙ fri­vŠnlegra ■ar, en lßtum ■a­ vera a­ sinni. HÚr langar mig a­ velta upp ÷­ru mßli: Hverju sŠtir ■a­, a­ efnahags- og myntbandalagi, sem var reist ß hugsjˇn um sameiginleg umrß­ yfir mikilvŠgum nßtt˙ruau­lindum, hafi veri­ svo mislag­ar hendur sem raun ber vitni um stjˇrn mikilvŠgrar, en ■ˇ ekki herna­arlega mikilvŠgrar, nßtt˙ruau­lindar? – fisks. Sameiginleg fiskvei­istefna ESB er flopp. H÷fu­markmi­ hennar var frß upphafi 1983 a­ var­veita fiskstofna ß evrˇpskum hafsvŠ­um me­ sjßlfbŠrri fiskvei­istjˇrn, en ■a­ hefur mistekizt herfilega. Ůessi brestur ■arf ekki a­ koma ß ˇvart, ■vÝ a­ fiskvei­istefnan er skilgeti­ afkvŠmi sameiginlegrar landb˙na­arstefnu, sem heldur ßfram a­ kosta evrˇpska neytendur og skattgrei­endur miki­ fÚ. Landb˙na­arstefna ESB kostar a­ vÝsu minna n˙ en h˙n ger­i fyrir tuttugu ßrum, e­a r÷sklega eitt prˇsent af landsframlei­slu ESB n˙ ß mˇti tveim til ■rem prˇsentum ■ß. Ůessi samdrßttur stafar einkum af ■vÝ, a­ hlutur landb˙na­ar Ý landsframlei­slu ßlfunnar hefur ß sama tÝma minnka­ ˙r fjˇrum prˇsentum Ý tv÷ prˇsent. Evrˇpskur landb˙na­ur mun ßrei­anlega komast af, ■ˇtt tŠkniframfarir og frekari umbŠtur ß b˙verndarstefnunni haldi ßfram a­ draga ˙r vinnuafls■÷rf Ý landb˙na­i. FramtÝ­ evrˇpsks sjßvar˙tvegs er meiri ˇvissu undirorpin, ■vÝ a­ ■ar veltur allt ß sjßlfbŠrum b˙skap. Margir fiskstofnar Ý l÷gs÷gu ESB-landanna hafa rřrna­ og ramba ß barmi ˙trřmingar ■rßtt fyrir mřgr˙t laga og reglna til a­ hamla sjˇsˇkn og styrkja ˙tger­. Ge­klofinn Ý fiskvei­istjˇrninni blasir vi­: stjˇrnmßlamenn reyna me­ annarri hendinni a­ hefta sjˇsˇkn og ni­urgrei­a ˙tveginn me­ hinni. Ůorskstofninn Ý Nor­ursjˇ hefur skroppi­ saman um ■rjß fjˇr­u sÝ­ustu ■rjßtÝu ßr. T˙nfiskstofninn Ý Mi­jar­arhafi vir­ist hafa fari­ s÷mu lei­. Kvˇtakerfi ESB er Ý a­alatri­um eins og Ýslenzka kvˇtakerfi­ a­ ÷­ru leyti en ■vÝ, a­ framsal aflaheimilda er ekki frjßlst og vei­igjald hefur ekki heldur veri­ leitt Ý l÷g til mßlamynda. Vandinn ■ar er Ý grˇfum drßttum hinn sami og hÚr: sjßvar˙tvegsrß­herrar ESB-rÝkjanna ßkve­a Ý sameiningu ßrlegt aflamark einstakra tegunda ß ˇlÝkum hafsvŠ­um Ý ljˇsi stofnmats fiskifrŠ­inga og ˇska ˙tvegsins, og ■ß hallar ß ■orskinn. Heimam÷nnum Ý hverju landi er sÝ­an fali­ a­ skipta kvˇtanum ß milli sÝn. L÷nd geta skipzt ß kvˇtum, ef ■au vilja. Sameiginleg fiskvei­istefna ESB hefur a­ minni hyggju fjˇra mikilvŠga galla og hlaut ■vÝ a­ missa marks. ═ fyrsta lagi eru sjßvar˙tvegsrß­herrar a­ildarlandanna samkvŠmt langri hef­ yfirleitt svo nßtengdir ˙tveginum, a­ kvˇtarnir, sem ■eir ßkve­a, eru oftast nŠr mun meiri en fiskifrŠ­ingar telja stofnana ■ola. FiskifrŠ­ingum er uppßlagt a­ mi­a vei­irß­gj÷f vi­ ßstand stofnanna langt fram Ý tÝmann ßn tillits til annarra hagsmuna, en stjˇrnmßlamenn hugsa einnig um hag ˙tvegsins fram a­ nŠstu kosningum, og einst÷kum ˙tger­um er skiljanlega mest Ý mun a­ nß til sÝn sem mestum hluta kvˇtans. ═ annan sta­ er kvˇtum ESB ˙thluta­ ˇkeypis til a­ildarlanda, sem dreifa ■eim sÝ­an til einstakra ˙tvegsfyrirtŠkja heima fyrir, einnig ßn endurgjalds. Ůetta fyrirkomulag jafngildir grÝ­arlegum fjßrstyrk til evrˇpskrar ˙tger­ar og dregur ■rˇtt ˙r henni. ═ ■ri­ja lagi geta kvˇtarnir ekki gengi­ kaupum og s÷lum og gera ■a­ yfirleitt ekki, ■ˇtt l÷nd geti skipzt ß kvˇtum. ═ fjˇr­a lagi hvetur endurgjaldslaus ˙thlutun aflakvˇta til brottkasts, sem ESB sjßlft telur nema nßlŠgt helmingi heildaraflans ß fiskimi­um a­ildarlandanna. Hva­ er ■ß til rß­a? Meira nŠst.

 FrÚttabla­i­, 3. jan˙ar 2008.


Til baka