Al■jˇ­asinninn og hagfrelsishetjan

Ums÷gn eftir Eggert ١r Bernhar­sson

Ů┴TTARÍđ

RÝkissjˇnvarpi­

Ađ BYGGJA LAND

 

Undirtitill er Brautry­jandinn. H÷fundur texta og ■ulur Ý ■essari ■ßttar÷­ er Ůorvaldur Gylfason prˇfessor en hann er jafnframt framlei­andi og valdi tˇnlistina. Myndhandrit ger­i Jˇn Egill Berg■ˇrsson en hann er einnig h÷fundur leikmyndar ßsamt Vigni Jˇhannssyni. Sunnudagur 8. nˇvember.

 

SJ┴LFSTĂđISHETJAN gˇ­a Jˇn Sigur­sson, sˇmi ═slands, sver­ ■ess og skj÷ldur, var aldeilis Ý svi­sljˇsinu um sÝ­ustu helgi. ┴ laugardag var hinn ßrlegi Minningarfyrirlestur Jˇns Sigur­ssonar ß vegum SagnfrŠ­istofnunar Hßskˇla ═slands, ß sunnudagskv÷ld var sÝ­an frumsřnd Ý Sjˇnvarpinu fyrsta myndin af ■remur Ý ■ßttar÷­inni A­ byggja land en ■ar var Jˇn Sigur­sson Ý forgrunni. Me­ minningarfyrirlestri sÝnum vill SagnfrŠ­istofnun halda nafni sagnfrŠ­ingsins Jˇns Sigur­ssonar ß lofti en Ý sjˇnvarpsmyndinni var ■a­ hagfrŠ­ingurinn og hagfrelsishetjan Jˇn sem fˇlk kynntist betur. Vart kemur ß ˇvart a­ hŠgt sÚ a­ fjalla um manninn frß m÷rgum hli­um ■vÝ eigi var hann einhamur.

 

═ kynningu ß ■ßttar÷­inni sag­i a­ h˙n fjalla­i um hagstjˇrnarhugmyndas÷gu ═slendinga ß 19. og 20. ÷ld "Ý gegnum samfellda frßs÷gn" af ■eim Jˇni Sigur­ssyni, Einari Benediktssyni og Halldˇri Laxness. Ůß var sagt a­ inn Ý frßs÷gnina yr­i flÚtta­ ,,řmsu efnahags- og menningars÷gulegu efni sem var­ar ■essa menn og hagstjˇrnarhugmyndir ■eirra." HÚr er farin athyglisver­ lei­ til a­ koma hugmyndas÷gu ß framfŠri en almennt er tali­ vandaverk a­ fjalla um mj÷g huglŠg atri­i Ý lifandi myndum vegna e­lis mi­ilsins. Ůannig er lÝf einstaklingsins sjßlfs ekki endilega a­alatri­i­ heldur er s÷gupersˇnan lßtin spegla stŠrra svi­, Ý gegnum hana er reynt a­ kynna ßhorfandanum rÝkjandi hugmyndir Ý samfÚlaginu, nřjar hugmyndir, vi­br÷g­ annarra vi­ ■eim o.s.frv.

 

Undirtitill ■ßttarins um Jˇn Sigur­sson er Brautry­jandinn. Vissulega er ■a­ heiti vi­ hŠfi ■vÝ Jˇn var sannkalla­ur frumherji ■ˇtt ekki tŠkist honum a­ koma ÷llu ■vÝ til lei­ar sem hann vildi. SamfÚlagi­ var vanb˙i­ a­ taka vi­ řmsum frjßlslyndum hugmyndum hans sem mˇtu­ust a­ mestu Ý heimsborginni Kaupmannah÷fn, Ý umhverfi sem var um flest ˇlÝkt ■vÝ sem tÝ­ka­ist ß ═slandi en Jˇn sigldi til nßms Ý H÷fn hausti­ 1833 og bjˇ ■ar til dau­adags 1879. Og ■rßtt fyrir a­ Jˇn vŠri elska­ur og dß­ur af l÷ndum sÝnum lenti hann kr÷ftuglega upp ß kant vi­ ■ß stundum, einkum Ý fjßrklß­amßlinu ■ar sem hann vildi fara a­rar lei­ir en stˇr hˇpur Ýslenskra bŠnda og fylgdi d÷nsku stjˇrninni a­ mßlum. Vegna afst÷­u sinnar var jafnvel gengi­ svo langt a­ lÝkja honum vi­ J˙das og nokkur ßr tˇk a­ grŠ­a sßrin. En Jˇn Sigur­sson kom tvÝefldur til leiks.

 

Ůßtturinn Brautry­jandinn skiptist Ý sj÷ kafla, mislanga. ═ ■eim fyrsta, ,,Endurminning um sˇlarlag", er rifja­ upp hva­ samtÝmamenn ritu­u ■egar Jˇn var allur og hver Ýmynd hans var me­al ■jˇ­arinnar Ý kringum lř­veldisstofnunina. Annar kafli nefnist ,,Dřrafjar­armßli­". ┴ sj÷tta ßratug 19. aldar f÷lu­ust Frakkar eftir a­st÷­u til a­ reisa fiskverkunarst÷­ ß ═slandi og bŠta skilyr­i til ˙tger­ar og var tala­ um Dřrafj÷r­ sem ßgŠtan sta­ fyrir ■essa bŠkist÷­. Bei­nin var mj÷g umt÷lu­ ß ═slandi og um hana deilt. ═ bŠnarskrßm til Al■ingis kom m.a. fram ˇtti um a­ ■jˇ­erni ═slendinga gŠti veri­ hŠtta b˙in og Ý bla­agreinum var lřst ßhyggjum yfir ■vÝ a­ franska fiskih÷fnin gŠti jafnvel or­i­ a­ herbŠkist÷­. Jˇn forseti beitti sÚr lÝti­ opinberlega Ý mßlinu vegna ■ess a­ hann vildi ekki styggja stu­ningsmenn sÝna. ═ sjˇnvarps■Šttinum kemur fram a­ hann hafi veri­ opinn fyrir hugmyndinni enda ,,f˙s a­ grÝpa ■au tŠkifŠri sem gßfust til a­ opna ═sland fyrir erlendum vi­skiptum og fjßrfestingu." Auk ■ess hef­i hann lagt ßherslu ß a­ ═slendingar lŠr­u af ÷­rum ■jˇ­um. Hins vegar hefur ■vÝ veri­ haldi­ fram ß prenti a­ Jˇn forseti hafi veri­ andsn˙inn ˇskum Frakka og tala­ gegn ■eim ß ■ingi. HÚr er gamall misskilningur ß fer­ ■vÝ ■a­ var alnafni hans ß Al■ingi, Jˇn Sigur­sson Ý Tandraseli, sem tjß­i sig um Dřrafjar­armßli­ eins og fleiri hafa bent ß. Ůessi gamli rangskilningur ß afst÷­u Jˇns forseta gefur handritsh÷fundi einmitt tilefni til a­ velta nßnar fyrir sÚr hugmyndum Jˇns og varpa fram einni af grunnspurningum ■ßttarins: ,,Hva­a sko­anir haf­i Jˇn Sigur­sson ß erlendum vi­skiptum og erlendri fjßrfestingu?"

 

Ůri­ji kaflinn, ,,Bo­skapur Jˇns forseta", er a­ m÷rgu leyti ■ungami­ja ■ßttarins. Ůar stÝgur Jˇn m.a. sjßlfur fram ß svi­i­ Ý gervi Pßlma Gestssonar leikara og talar til samtÝmans. Mßlflutningurinn er skeleggur og rÝk ßhersla l÷g­ ß ■ß sko­un Jˇns a­ ,,verslunin sÚ sem frjßlsust". Jafnframt er vÝsa­ til ■ess a­ hann hafi veri­ fyrsti ma­urinn sem lag­i kr÷ftuga ßherslu ß gildi og framtÝ­ ReykjavÝkur enda talsma­ur ■Úttbřlismyndunar Ý hinu ni­urnj÷rva­a Ýslenska sveitasamfÚlagi. Ůorvaldur Gylfason telur mßlflutning Jˇns forseta eiga brřnt erindi vi­ ═slendinga enn Ý dag og hann er ˇragur vi­ a­ tengja mßl hans samtÝmaumrŠ­u. Ůannig er t.d. velt v÷ngum yfir ■vÝ hva­a sko­un Jˇn Sigur­sson hef­i haft ß hugsanlegri inng÷ngu ═slendinga Ý Evrˇpusambandi­ ß okkar d÷gum, um lei­ er bent ß a­ um ■a­ sÚ ekkert hŠgt a­ fullyr­a ■vÝ Jˇn forseti hafi ekki sta­i­ frammi fyrir ■eim vanda ß sinni tÝ­. En sÝ­an eru dregin fram řmis r÷k vi­skiptafrelsissinnans Jˇns Sigur­ssonar sem taldi a­ landsmenn ■yrftu ekki a­ ˇttast verslunarfrelsi. Eftir fßeinar mÝn˙tur getur ßhorfandi vart dregi­ a­ra ßlyktun en Jˇn hef­i veri­ hli­hollur a­ild a­ Evrˇpusambandinu, a.m.k. hef­i hann vilja­ sko­a mßli­ alvarlega. Ůetta er ekki eina dŠmi­ Ý myndinni um vekjandi samtÝmaskÝrskotun, t.d. er rŠtt um bann vi­ innflutningi landb˙na­arafur­a ■rßtt fyrir GATT-samkomulag og me­ hli­sjˇn af mßlflutningi Jˇns er misvitrum stjˇrnmßlam÷nnum 20. aldarinnar sagt til syndanna fyrir a­ standa Ý vegi fyrir frjßlsum marka­sb˙skap ß ═slandi. HÚr er engin lognmolla ß fer­ og vafalaust fellur fˇlki ■essi a­fer­ misjafnlega Ý ge­, finnst mßl einf÷ldu­ um of enda sko­anir Jˇns settar fram Ý ÷­ru samhengi, e­a finnst jafnvel mßlflutningurinn hreinlega ßrˇ­urskenndur. En framsetningin er ÷grandi. H˙n hristir upp Ý ßhorfandanum og vekur hann til umhugsunar.

 

Fjˇr­i kafli Brautry­jandans nefnist ,,Svipmyndir". Ůar er komi­ vÝ­a vi­, m.a. fjalla­ um starf Jˇns Sigur­ssonar Ý Kaupmannah÷fn, misheppna­ar tilraunir hans til a­ fß st÷­u ß ═slandi, setu ß Al■ingi og lei­s÷gu- og uppeldishlutverk me­al ■jˇ­arinnar. ═ ■vÝ efni skipti framlag hans Ý Nřjum fÚlagsritum ekki sÝst mßli en ■eim hÚlt hann ˙ti Ý nŠrri ■rjßtÝu ßr og skrifa­i Ý ■au ˇgrynni greina og ritger­a sem voru bŠ­i frŠ­andi, hvetjandi og lei­beinandi. Reyndar er me­ ˇlÝkindum hva­ ma­urinn komst yfir a­ gera ß sinni Švi.

 

═ fimmta kafla myndarinnar, ,,Fyrsti Ýslenzki hagfrŠ­ingurinn", eru fŠr­ r÷k fyrir ■vÝ a­ Jˇn eigi skili­ a­ vera kalla­ur fyrsti Ýslenski hagfrŠ­ingurinn en ekki Arnljˇtur Ëlafsson sem gaf ˙t Au­frŠ­i sÝna ßri­ 1880 og ■vÝ talinn h÷fundur fyrsta hagfrŠ­iritsins ß Ýslensku. HagfrŠ­ingurinn Ůorvaldur Gylfason bendir hins vegar ß a­ Jˇn Sigur­sson hafi veri­ farinn a­ rita um hagfrŠ­ileg efni nokkrum ßratugum fyrr og nefnir m.a. til s÷gunnar hina ■ekktu ritger­ um verslun ß ═slandi frß ßrinu 1843. Ůß bendir hann m.a. ß Litla fiskibˇk og Litla varningsbˇk, grein um verslun og verslunarsamt÷k sem og hagfrŠ­iskrif Ý d÷nsk bl÷­. Ůorvaldur telur a­ ■essi skrif beri vitni sta­gˇ­ri ■ekkingu Jˇns ß hagfrŠ­i og s÷gu sÝns tÝma og hann Štti ■vÝ a­ teljast fyrsti Ýslenski hagfrŠ­ingurinn. Vafalaust er Jˇn vel a­ ■essum titli kominn og reyndar er fundi­ a­ ■vÝ Ý ■Šttinum a­ ■essari hli­ hans hafi lÝtt veri­ haldi­ fram, allt of mikil ßhersla hafi t.d. veri­ l÷g­ ß ■jˇ­frelsishetjuna og ■jˇ­ernissinnann Ý nßmsefni en of lÝti­ sagt um al■jˇ­asinnann og hagfrelsishetjuna Jˇn Sigur­sson.

 

Sj÷tti kafli myndarinnar kallast ,,Af Jˇni sjßlfum" og ■ar er skyggnst undir yfirbor­i­, reynt a­ kanna hvers konar mann Jˇn Sigur­sson haf­i a­ geyma. Var hann skemmtilegur, alv÷rugefinn, skartma­ur, fj÷rkßlfur, fer­alangur? Sv÷r liggja ekki alveg ß lausu. Flestir vir­ast ■ˇ ß ■vÝ a­ hann hafi veri­ mikill mannkostama­ur og fremur alv÷rugefinn. ═ lok ■essa kafla er dregin fram frßs÷gn af dularfullri konu sem birtist ˇvŠnt vi­ minningarath÷fnina Ý Kaupmannah÷fn Ý ßrslok 1879 og gat ekki leynt harmi sÝnum. Enginn ■ekkti hana og heimildir um ■essa konu eru břsna fßskr˙­ugar, en me­ ■vÝ a­ nefna hana til s÷gu er řja­ a­ ■vÝ a­ Jˇn hafi jafnvel ßtt hjßkonu. Hins vegar vekur athygli a­ ekki er einu or­i minnst ß eiginkonu Jˇns Ý ■Šttinum, Ingibj÷rgu Einarsdˇttur, sem stˇ­ ■ˇ vi­ hli­ manns sÝns og fylgdi honum Ý gegnum s˙rt og sŠtt.

 

Lokakaflinn nefnist ,,Misjafn ßrangur". Reynt er a­ meta ßv÷xtinn af starfi Jˇns, hva­a ßhrif hugmyndir hans og kenningar h÷f­u. Vissulega var hann forystuma­ur ═slendinga Ý sjßlfstŠ­isbarßttunni, ■jˇ­frelsishetja, en Ý řmsum innanlandsmßlum ßorka­i hann minna en hann hef­i vafalaust ˇska­. ═ verslunarmßlunum var­ honum nokku­ vel ßgengt, ekki sÝst var­andi vi­skiptin vi­ ˙tl÷nd.

 

Umgj÷r­ ■ßttarins Brautry­jandinn er sÚrst÷k og um margt ˇlÝk ■vÝ sem venja er Ý Ýslenskum heimildamyndum um s÷guleg efni. ┴horfandinn fylgist me­ Vigni Jˇhannssyni myndlistarmanni b˙a til myndverk ß vegg ■ar sem hin og ■essi brot ˙r lÝfi Jˇns eru a­ lokum r÷mmu­ inn. ═ fyrstu veit ßhorfandinn varla hva­ er a­ gerast en smßtt og smßtt ra­ast hlutarnir saman Ý samhengi vi­ ■ulartexta. Ůß eru kaflaskil Ý ■Šttinum nřstßrleg. Vi­ hvern nřjan kafla er geisladiskur, ■ar sem sÚst hva­a tˇnlist er notu­, settur Ý spilara og sÝ­an er talsnŠlda me­ heiti kaflans sett Ý segulband. Engin hef­bundin vi­t÷l eru Ý ■Šttinum e­a utana­komandi innsl÷g. Myndin gerist ■annig ÷ll Ý einu rřmi ■ar sem eru listama­urinn, veggurinn, t÷lvur og ÷nnur tŠki sem notu­ eru vi­ a­ hanna myndverki­ og ■ar me­ ytri ramma ■ßttarins. Til a­ auka myndrŠn ßhrif eru tiltekin atri­i dregin sÚrstaklega fram me­ texta ß t÷lvuskjß e­a ÷­rum hŠtti. Ůegar kemur a­ ■vÝ a­ spila beina tilvitnun Ý fyrrverandi ˙tvarpsstjˇra er t.d. gamall hßtalari hengdur ß vegginn og ■a­an heyrist r÷dd flytja textann; ■egar sagt er frß ßt÷kunum um fjßrklß­ann er bla­ me­ mynd af Jˇni krumpa­ saman og ■vÝ kasta­ Ý ruslaf÷tu; ■egar greint er frß fjarveru Jˇns ß ■jˇ­hßtÝ­inni 1874 er bˇk um ■essa hßtÝ­ skellt ß bor­ me­ nokkrum ■jˇsti. Ůannig eru nota­ar řmsar skemmtilegar lausnir innan ■ess tilt÷lulega ■r÷nga ramma sem svi­smyndin er. Og me­ ■vÝ a­ flÚtta t÷lvum og ÷­rum hßtŠknigrŠjum saman vi­ myndir af řmsu tagi frß fyrri tÝ­ eru n˙tÝminn og fortÝ­in lßtin kallast ß, lÝkt og textah÷fundur gerir Ý sÝnu mßli.

 

═ nŠsta ■Štti ver­ur fjalla­ um ofurhugann Einar Benediktsson og ver­ur frˇ­legt a­ sjß hvernig umfj÷llunin um hann ver­ur sett fram.

 

 

 

Ofurhuginn Einar Benediktsson

Ums÷gn eftir Eggert ١r Bernhar­sson

SJËNVARPSŮ┴TTUR

RÝkissjˇnvarpi­

Ađ BYGGJA LAND

2. ■ßttur. Ofurhuginn. H÷fundur texta og ■ulur: Ůorvaldur Gylfason prˇfessor en hann er jafnframt framlei­andi og valdi tˇnlistina. Myndhandrit: Jˇn Egill Berg■ˇrsson. H÷fundur leikmyndar: Vignir Jˇhannsson og Jˇn Egill Berg■ˇrsson.

 

ANNAR ■ßtturinn Ý r÷­inni A­ byggja land var sřndur Ý Sjˇnvarpinu ß sunnudagskv÷ld. RŠtt er um hagstjˇrnarhugmyndas÷gu ═slendinga ß 19. og 20. ÷ld me­ hli­sjˇn af ■remur einstaklingum, ■eim Jˇni Sigur­ssyni, Einari Benediktssyni og Halldˇri Laxness og flÚtta­ inn Ý frßs÷gnina ,,řmsu efnahags- og menningars÷gulegu efni sem var­ar ■essa menn og hagstjˇrnarhugmyndir ■eirra" eins og segir Ý dagskrßrkynningu. Ůßtturinn um helgina fjalla­i um framfarasinnan, athafnamanninn og stˇrskßldi­ Einar Benediktsson og nefnist Ofurhuginn.

 

Einar Benediktsson var ß unglingsaldri ■egar Jˇn Sigur­sson lÚst ßri­ 1879. Fa­ir Einars, Benedikt Sveinsson al■ingisma­ur og sřsluma­ur Ůingeyinga, var­ ■ß einn helsti lei­togi ═slendinga Ý sjßlfstŠ­isbarßttunni en haf­i ekki sama hagstjˇrnarskilning og Jˇn Sigur­sson og telur Ůorvaldur Gylfason smßm saman hafa fyrnst yfir hina ■ungu ßherslu sem Jˇn forseti lag­i ß frjßls vi­skipti og nau­syn erlends fjßrmagns til framkvŠmda. En Einar Benediktsson hafi veri­ annarrar sko­unar og hafi­ hagfrelsismerki Jˇns forseta hßtt ß loft a­ nřju, hafi vilja­ berjast fyrir efnalegri og andlegri vi­reisn Ýslensku ■jˇ­arinnar enda svei­ honum sßrt hve ═slendingar voru skammt ß veg komnir Ý fjßrhags- og framfaramßlum Ý samanbur­i vi­ řmsar nßgranna■jˇ­ir.

 

Reyndar er i­ulega vÝsa­ til Jˇns forseta Ý Ofurhuganum og ■eir Einar bornir saman, t.d. er vitna­ til ■ess a­ skapger­ ■eirra hafi veri­ um margt břsna ˇlÝk. Einar hafi oft veri­ illskeyttur og ˇmildur Ý dˇmum um menn og mßlefni og ■vÝ eignast marga andstŠ­inga. ١tt Jˇn Sigur­sson gŠti veri­ har­ur Ý horn a­ taka hafi hann kosta­ kapps um a­ lßta menn njˇta sannmŠlis og ■akka ■eim vel unnin st÷rf enda eigna­ist hann marga dygga samherja. Ůorvaldur Gylfason telur a­ tr˙lega hafi ˇvŠgni Einars og hranalegur mßlflutningur veri­ honum fj÷tur um fˇt Ý hinu smßa Ýslenska samfÚlagi, dregi­ ˙r sannfŠringarkrafti hans og gert a­ verkum a­ honum var­ lÝtt ßgengt um helstu ßhugamßl sÝn. Bß­ir hafi ■eir veri­ einar­ir ■jˇ­ernissinnar en ekki sÝ­ur eindregnir al■jˇ­asinnar, Einar hafi ■ˇ veri­ meiri heimsborgari en Jˇn og mun vÝ­f÷rulli. S÷gulegur og menningarlegur metna­ur fyrir h÷nd ■jˇ­ar sinnar hafi kn˙i­ ■ß ßfram og bß­ir hafi kunna­ miki­ fyrir sÚr Ý hagfrŠ­i, raunar telur hagfrŠ­ingurinn Ůorvaldur Gylfason margt benda til ■ess a­ Einar hafi kunna­ hagfrŠ­i umfram flesta samtÝ­armenn sÝna ■ˇtt engar heimildir sÚu til marks um ■a­ a­ hann hafi lŠrt ■au frŠ­i af bˇkum. Einar Benediktsson hafi hins vegar veri­ gerˇlÝkur Jˇni Sigur­ssyni a­ ■vÝ leyti a­ Einar fˇr gjarnan ˇtro­nar slˇ­ir og var hvergi banginn vi­ a­ berjast ■ˇtt ß brattann vŠri a­ sŠkja, Jˇn hafi ß hinn bˇginn yfirleitt teki­ minni ßhŠttu. Hvort sem menn sam■ykkja ■essa greiningu e­ur ei ■ß gerir samanbur­urinn ■a­ a­ verkum a­ ßhorfandinn finnur gl÷ggt a­ hÚr er ■ßttar÷­ ß fer­ en ekki einangra­ir sjˇnvarps■Šttir, efni­ kallast ß og vinnur jafnvel saman ß k÷flum. Undir lok Ofurhugans er sÝ­an tengt vi­ Halldˇr Laxness en loka■ßtturinn hefur hann einmitt Ý forgrunni.

 

Ofurhuginn er Ý stˇrum drßttum bygg­ur lÝkt upp og sß um brautry­jandann Jˇn Sigur­sson. Ůßtturinn skiptist Ý sj÷ kafla ■ar sem fjalla­ er um tiltekin atri­i Ý hugmyndum og lÝfi Einars Benediktssonar og tengt vi­ samtÝ­ hans og n˙tÝmann. ═ ■eim fyrsta, ,,Stˇrskßld smß■jˇ­ar", er dvalist stuttlega vi­ lokaßr Einars ■ar sem hann lifir Ý hßlfger­ri einangrun frß umheiminum Ý HerdÝsarvÝk, ma­urinn sem bar­ist einmitt ÷tullega gegn einangrun lands og ■jˇ­ar. Upprifjun ß hßtÝ­ardagskrß ˙tvarpsins ß 75 ßra afmŠli hans fßeinum mßnu­um fyrir andlßti­ og vÝsun Ý minningargreinar ■ar sem meira var rŠtt um skßldi­ en athafnamanninn Einar Benediktsson gefur handritsh÷fundi tilefni til a­ huga nßnar a­ vi­horfi hans til efnahags- og atvinnumßla. ═ ÷­rum kafla, ,,Arftaki Jˇns forseta", er m.a. fjalla­ um skrif Einars Ý bla­ sitt Dagskrß, fyrsta dagbla­ ß ═slandi, ■ar sem hann benti ß řmsar nřjungar til atvinnusk÷punar og tˇk virkan ■ßtt Ý stjˇrnmßlaumrŠ­unni.

 

═ ■ri­ja kafla, ,,Jafna­arma­ur", kynnast ßhorfendur barßttu Einars fyrir bŠttri fßtŠkral÷ggj÷f sem hann taldi ˇmann˙­lega, ■jˇ­fÚlaginu til ˇmetanlegs tjˇns og bŠla ni­ur framfarir ■jˇ­arinnar. VÝsa­ er til ■ess a­ SteingrÝmur J. Ůorsteinsson, fyrsti Švis÷guritari Einars, hafi komist a­ ■eirri ni­urst÷­u a­ Einar hafi or­i­ afhuga jafna­arstefnu, ßhuginn ß eflingu efnahags hafi or­i­ a­ au­hyggju en umhyggjan fyrir al■ř­unni hja­na­ fljˇtt enda rist grunnt. Ůessu vi­horfi vÝsar Ůorvaldur Gylfason ß bug, segir Einar vissulega hafa hafna­ ■jˇ­nřtingu framlei­sluafla en telur hann ekki hafa veri­ minni jafna­armann fyrir ■vÝ. Einar hafi einfaldlega veri­ langt ß undan sinni samtÝ­ og vÝsar til ■ess a­ ■řskir jafna­armenn hafi sagt skili­ vi­ rÝkiseigna- og ■jˇ­nřtingarstefnu upp ˙r mi­ri 20. ÷ld og teki­ upp marka­sb˙skaparstefnu, breskir jafna­armenn hafi fari­ svipa­a lei­ enn sÝ­ar. Og Ůorvaldur skirrist ekki vi­ a­ vÝsa til samtÝmans frekar en Ý ■Šttinum um Jˇn Sigur­sson, hann segir: ,,RÚttlŠtis- og hagsŠldarhugsjˇn Einars Benediktssonar um j÷fnu­ Ý skjˇli fjßrmagns hefur aldrei veri­ Ý fyllra samrŠmi vi­ stefnu evrˇpskra jafna­armanna en einmitt n˙ ß d÷gum." Ekki er vÝst a­ allir sÚu rei­ub˙nir til a­ skrifa upp ß ■a­ a­ Einar teljist "n˙tÝmajafna­arma­ur" og n˙tÝmahugt÷k geta veri­ vandme­farin ■egar fjalla­ er um fortÝ­arfyrirbŠri ■vÝ ■au geta ßtt misjafnlega vi­ fyrri tÝ­. Hitt er vÝst a­ Einar Benediktsson var framsřnn ß fj÷lm÷rgum svi­um, og Ůorvaldur Gylfason bendir einnig ß a­ kve­skapur hans beri vitni um dj˙pa sam˙­ me­ ■eim sem standa h÷llum fŠti.

 

═ fjˇr­a kafla, ,,Afl ■eirra hluta sem gj÷ra skal", er fjalla­ um athafnasemi Einars, sem bjˇ erlendis 1907-1921 og kom vÝ­a vi­, fyrirtŠki sem hann tengdist, fossavi­skipti hans ß ═slandi, virkjunarhugmyndir og verksmi­jußform, ■ß sem reyndu a­ leggja stein Ý g÷tu hans og afdrif řmissa mßla. Ţmsar hugmyndir hans eru settar fram Ý tilvitnunum sem Einar mŠlir sjßlfur Ý gervi Pßlma Gestssonar leikara. RŠ­urnar eru eldheitar og augljˇst a­ afsta­a hans til erlends fjßrmagns er afar jßkvŠ­. Tengt er vi­ stˇrpˇlitÝsk mßl Ý n˙tÝmanum, deilur um vei­igjald fyrir afnotarÚtt af fiskimi­unum og erlenda fjßrfestingu Ý Ýslenskum ˙tvegsfyrirtŠkjum, og ■annig hrist upp Ý ßhorfandanum ■ˇtt vafalaust finnist einhverjum slÝku efni ofauki­ Ý s÷gulegum ■Štti.

═ fimmta kafla, ,,Endurreisn Ýslensku Ý Nor­urßlfu", og ■eim sj÷tta, ,,Herg÷gn og hebreska", er m.a. fjalla­ um li­sinni Einars vi­ Jˇhannes Kjarval og Jˇn Helgason prˇfessor ß nßmsßrum ■eirra og hinn sÝkvika hug Einars en hann var jafnvel uppfinningama­ur. ═ lokakaflanum, ,,Raunheimar, ˇskheimar", kemur fram a­ hann hafi veri­ h÷fu­skßld ■jˇ­arinnar sÝ­ustu tuttugu ßr Švinnar. ┴rangur hans Ý veraldlegri umsřslu hafi hins vegar veri­ minni en hugur stˇ­ til og hann hafi be­i­ lŠgri hlut Ý nßnast ÷llum helstu hug­armßlum sÝnum. En sigur hans kom sÝ­ar enda er ■a­ rau­i ■rß­urinn Ý ■Šttinum a­ Einar Benediktsson hafi veri­ ß undan sinni samtÝ­, stundum langt ß undan. Nřjungama­ur Ý hugsun og vi­horfum.

 

═ leikmynd Ofurhugans er farin svipu­ lei­ og Ý fyrsta ■Šttinum, ßhorfandinn fylgist me­ Vigni Jˇhannssyni hanna myndverk ß vegg Ý samhengi vi­ texta handritsh÷fundar. Eftir fyrsta ■ßttinn kemur ■essi a­fer­ ekki eins miki­ ß ˇvart og ß­ur, ßhorfandinn er betur me­ ß nˇtunum frß upphafi. En řmsar skemmtilegar lausnir er a­ finna innan ■essa ramma og eins og ß­ur kallast ß n˙tÝmi og fortÝ­ ■ar sem er hi­ tŠknivŠdda umhverfi listamannsins og munir frß fyrri tÝ­ sem hann vinnur me­ ß řmsan hßtt. ═ lok ■ßttarins er smi­sh÷ggi­ ß myndverki­ reki­ me­ eins konar "br˙" milli Einars, e­a ÷llu heldur mßlverks af honum, og ßhorfandans sem ver­ur ■vÝ greinilegri eftir ■vÝ sem myndavÚlin fjarlŠgist vegginn, "br˙" sem tengir saman n˙tÝ­ og fortÝ­ lÝkt og hugmyndir Einars Benediktssonar Ý upphafi aldar tengjast n˙tÝmanum.

 

 

 

Gagnrřnandinn

Ums÷gn eftir Eggert ١r Bernhar­sson

Ů┴TTARÍđ

RÝkissjˇnvarpi­

Ađ BYGGJA LAND

3. ■ßttur. H÷fundur texta og ■ulur er Ůorvaldur Gylfason prˇfessor en hann er jafnframt framlei­andi og valdi tˇnlistina. Myndhandrit: Jˇn Egill Berg■ˇrsson. Leikmynd: Jˇn Egill Berg■ˇrsson og Vigni Jˇhannssyni.

 

ŮRIđJI og sÝ­asti ■ßtturinn Ý r÷­inni A­ byggja land eftir ■ß Ůorvald Gylfason og Jˇn Egil Berg■ˇrsson var ß dagskrß Sjˇnvarpsins ß sunnudagskv÷ld. ═ ■etta sinn var Halldˇr Laxness Ý svi­sljˇsinu, hagstjˇrnarhugmyndir hans, gagnrřni og umbˇtavi­leitni. ┴­ur haf­i kastljˇsinu veri­ beint a­ sko­unum Jˇns Sigur­ssonar og Einars Benediktssonar ß efnahagsmßlum. ═ ■essum loka■Štti er vÝ­a tengt vi­ fyrri ■Štti, hugmyndir Jˇns forseta en ■ˇ einkum Einars Benediktssonar, og ■annig reynt a­ mynda eina efnislega heild. Svipu­ framsetning og uppbygging bindur ■Šttina einnig saman.

 

Gagnrřnandinn skiptist Ý sj÷ kafla lÝkt og fyrri ■Šttir. ═ ■eim fyrsta, ,,Al■ř­ufrŠ­ari", er m.a. undrast hversu lÝtill gaumur hafi veri­ gefinn a­ ritger­as÷fnum Halldˇrs mi­a­ vi­ skßldverk hans. ١ hafi umbˇtaßstrÝ­an ekki sÝ­ur veri­ rÝk Ý honum en listhneig­in. Hann var hvass ■jˇ­fÚlagsrřnir, vissulega umdeildur en ma­ur sem hlusta­ var ß og teki­ eftir. Fram kemur a­ Halldˇr hafi veri­ brennandi ßhugama­ur um b˙na­armßl og b˙sumbŠtur og liti­ ß ■Šr sem lykilinn a­ almennum efnahagsumbˇtum. VÝsa­ er til ■ess a­ ß uppvaxtarßrum hans hafi fj÷rug kaupmennska og frjßls innflutningur sett rÝkan svip ß ReykjavÝk og svo hafi sta­i­ fram undir 1930, meira a­ segja hafi landb˙na­arv÷rur streymt inn Ý landi­. Ůegar Halldˇr Laxness hafi sest a­ Ý h÷fu­sta­ ═slands eftir langa ˙tivist hafi andr˙mslofti­ Ý bŠnum hins vegar veri­ or­i­ anna­. Kreppan var gengin Ý gar­ og lag­i lamandi h÷nd yfir landi­, haftastefnan rei­ h˙sum og verslunin var ekki lengur frjßls. ,,┴stand ■jˇ­lÝfsins bar ■ess merki a­ hagfrelsis- og framfarahugsjˇnir Jˇns Sigur­ssonar og Einars Benediktssonar h÷f­u loti­ Ý lŠgra haldi ß vettvangi stjˇrnmßlanna," eins og Ůorvaldur Gylfason or­ar ■a­. ١tt h÷ftin hafi ßtt a­ vera tÝmabundin kreppurß­st÷fun stˇ­ haftatÝminn nßnast ˇsliti­ til 1960 e­a ■ar til rÝkisstjˇrnin sem aflÚtti ßvaxtabanni greip til rˇttŠkra efnahagsa­ger­a. Ůetta hafi veri­ ßrin sem stjˇrnmßla- og embŠttismenn sk÷mmtu­u lßnsfÚ eftir ge­■ˇtta til ■eirra verkefna sem ■eir h÷f­u vel■ˇknun ß, anna­ hafi veri­ lßti­ sitja ß hakanum. Ţmiss konar spilling hafi grafi­ um sig og brei­st ˙t enda Švinlega og alls sta­ar fylgifiskur haftab˙skapar. En řmsir streittust ■ˇ gegn ■essari ■rˇun. Ůorvaldur Gylfason telur a­ enginn hafi samt lyft hagfrelsismerki Jˇns forseta og Einars Benediktssonar hŠrra en Halldˇr Laxness me­ gagnrřni sinni ß haftastefnuna. ═ huga Halldˇrs hafi b˙v÷ruvi­skiptah÷ftin ekki veri­ einangra­ fyrirbrig­i heldur aldarfarseinkenni.

 

═ ÷­rum og ■ri­ja kafla, ,,Raflřsing sveitanna" og ,,Sjßlfsag­ir hlutir", eru hagstjˇrnarhugmyndir Halldˇrs Laxness Ý brennidepli. Einkum er lagt ˙t af afst÷­u hans til landb˙na­armßla ■egar kemur a­ hagfrŠ­ilegu hli­inni og vitna­ til skrifa hans um 1930 og sÝ­an margra beittra bla­agreina ß fimmta ßratugnum ■ar sem innflutningsverndin og a­rir angar b˙verndarstefnunnar eru gagnrřndir. Ůorvaldur Gylfason segir a­ Halldˇr hafi sÚ­ ■a­ Ý hendi sÚr a­ ˇnˇg samkeppni hlyti a­ bitna ß ver­i, gŠ­um og hollustu matarins ß bor­um landsmanna og ■ß ß lÝfskj÷rum fˇlksins um lei­, og ■ß ekki sÝst ß bŠndum sjßlfum. Mßlflutningur Halldˇrs var li­ur Ý barßttu hans fyrir bŠttum kj÷rum fßtŠks fˇlks ß sinni tÝ­ en Ůorvaldur telur hann a­ m÷rgu leyti eiga jafn vel vi­ ß okkar d÷gum. Og Halldˇr talar beint til ßhorfenda Ý gervi Pßlma Gestssonar leikara sem leggur sig jafnframt fram um a­ lÝkja eftir r÷dd skßldsins og sumum eftirminnilegum t÷ktum. SamtÝmaskÝrskotun Ůorvaldar Gylfasonar tengist m.a. innflutningi landb˙na­arv÷ru og eftir a­ hafa hlusta­ ß valda kafla ˙r skrifum Halldˇrs Štti ßhorfandinn vart a­ fara Ý grafg÷tur um hagkvŠmni slÝks innflutnings. Raunar telur Ůorvaldur a­ gagnrřni Halldˇrs Laxness ß innflutningsverndina sřni a­ hann hafi haft gott vald ß hagfrŠ­i enda hafi talsm÷nnum innflutningshafta ekki tekist a­ hrekja r÷k hans ß ■eim grundvelli. Einnig er Ý ■Šttinum tengt vi­ stŠr­ og fj÷lda břla ß ═slandi og svo vir­ist sem gagnrřni Halldˇrs Laxness um mi­jan fimmta ßratuginn sÚ notu­ til a­ setja ˙t ß rekstur Ýslensks landb˙na­ar Ý dag, enn sÚ nau­synlegt a­ fŠkka b˙um og stŠkka ■au. LÝkt og Ý fyrri ■ßttum er ßhorfandinn ■annig rŠkilega minntur ß n˙tÝmann ■ˇtt vafalaust sÚu ■essar samtÝmatengingar ekki ÷llum a­ skapi.

 

═ fjˇr­a kafla, ,,Vettvangur dagsins", er m.a. rŠtt um vi­br÷g­in vi­ umv÷ndunum Halldˇrs Laxness en bo­skapurinn vakti oft and˙­ ■ˇtt skßldi­ hafi einnig ßtt marga dygga a­dßendur og stu­ningsmenn. ═ ■eim fimmta, ,,Innblßstur a­ utan", er ■vÝ haldi­ fram a­ Halldˇr Laxness hafi veri­ mestur heimsma­ur Ýslenskra skßlda, ßsamt Einari Benediktssyni, en ˙tivistin hafi ■ˇ gert hann a­ enn meiri ═slendingi. Bent er ß mikilvŠgi ■ess a­ kynnast umheiminum og hvernig borgarmenningin frjˇvgar og au­gar andann. Og Ý sj÷tta kafla, ,,SˇsÝalisti fŠr sřn", er ßhugi Halldˇrs og ■ßtttaka Ý stjˇrnmßlum ger­ a­ umtalsefni, rŠtt um afst÷­u hans til SovÚtrÝkjanna og sinnaskipti hans Ý ■eim efnum og sagt a­ ■jˇ­fÚlagsumbˇtaßstrÝ­a og sam˙­ me­ fßtŠku fˇlki renni eins og rau­ur ■rß­ur Ý gegnum verk hans ÷ll. ═ lokakaflanum, ,,A­ byggja land", eru sÝ­an dregnar ßlyktanir af efni ■ßttara­arinnar Ý heild og rŠtt um ■ß Jˇn Sigur­sson, Einar Benediktsson og Halldˇr Laxness Ý samhengi, meira ber ■ˇ ß samanbur­i ß Einari og Halldˇri. Allir ßttu ■a­ ■ˇ sameiginlegt a­ vera framsřnir og berjast gegn ofureflinu, og allir vildu reyna a­ fŠra ═sland og Ýslenska ■jˇ­ nŠr n˙tÝmanum.

 

Umgj÷r­ ■ßttarins og leikmynd er me­ sams konar sni­i og ß­ur. Myndlistarma­urinn Vignir Jˇhannsson hannar myndverk ß vegg Ý tilt÷lulega ■r÷ngu rřmi me­ svipu­um hŠtti og fyrr, rammar inn lÝf Halldˇrs me­ hli­sjˇn af ■ulartexta. A­fer­in kemur ekki lengur mj÷g ß ˇvart en inni ß milli eru skemmtilegar ˙tfŠrslur, t.d. ■egar rŠtt er um efnalega afkomu Halldˇrs Laxness og Einars Benediktssonar. Ůß eru bŠkur hins fyrrtalda teknar ˙r hillu og bak vi­ ■Šr leynast gamlir peningase­lar ßsamt myndum af skßldunum. Einnig eru ßvextir ß vÝ­ og dreif um vinnustofu myndlistarmannsins en ■eir eru ein tßknmynd haftanna. Mi­a­ vi­ fyrri ■Štti ber talsvert meira ß beinum tilvitnunum Ý ■essum. Alls er Pßlmi Gestsson nŠstum tuttugu mÝn˙tur Ý mynd, e­a nŠrri hßlfan ■ßttinn, og talar til ßhorfenda kjarnyrtu mßli Halldˇrs. RŠ­urnar eru mislangar og ■egar lengstu kaflarnir eru leiknir dregur myndlistarma­urinn sig Ý hlÚ, kemur sÚr ■Šgilega fyrir Ý stˇl og fylgist me­ lÝkt og ßhorfandinn heima Ý stofu. Breg­ur sÚr ■annig Ý hlutverk ßhorfandans.

Vart fer framhjß nokkrum a­ Ůorvaldur Gylfason leggur miki­ upp ˙r ■vÝ a­ tengja hagstjˇrnarhugmyndir ■eirra Jˇns forseta, Einars Benediktssonar og Halldˇrs Laxness vi­ n˙tÝmann. Hann talar ˇhika­ til samtÝmans, skammast stundum dßlÝti­ ˙t Ý fortÝ­ina og segir stjˇrnv÷ldum fyrri tÝ­ar til syndanna. ┴horfendur eru ekki vanir ■vÝ a­ Ý s÷gulegum ■ßttum sÚ tengt me­ jafn afdrßttarlausum hŠtti vi­ mßl Ý samtÝmanum, sum afar umdeild og stˇrpˇlitÝsk. Sko­anir eru ÷rugglega skiptar um svo ÷grandi framsetningu. ┴ me­an einum finnst rÚtt a­ hrista upp Ý ßhorfandanum og vekja hann til umhugsunar me­ samtÝmaskÝrskotun telur annar a­ mßl sÚu einf÷ldu­ um of, ■au hafi veri­ sett fram Ý ÷­ru samhengi og ß ÷­rum tÝma og eigi ■vÝ ekki vel vi­ Ý n˙tÝmanum. En lokaskilabo­ Ůorvaldar Gylfasonar eru skřr. Ůrßtt fyrir a­ ■eir Jˇn Sigur­sson, Einar Benediktsson og Halldˇr Laxness hafi nŠr ßvallt veri­ Ý minnihluta Ý innanlandsmßlum standi ,,■eir n˙ allir ■rÝr me­ pßlmann Ý h÷ndunum vi­ upphaf nřrrar aldar. Vi­horf ■eirra til marka­sb˙skapar, millilandavi­skipta og erlendrar fjßrfestingar Ý framfaraskyni hefur heimsbygg­in nŠr ÷ll gert a­ sÝnu sjˇnarmi­i hin sÝ­ustu ßr me­ r÷k og langa reynslu a­ lei­arljˇsi." 

 

Morgunbla­i­, 11., 18. og 25. nˇvember 1998.


Til baka