Brn engin fyrirstaa

Einn munurinn rkum jum og ftkum er s, a rku jirnar hafa rmri fjrr. Fleira hangir sptunni en fjrrin ein. Annar munur rkidmi og ftkt er s, a flk rkum lndum lifir jafnan lengi litlum fjlskyldum og flk ftkum lndum lifir stutt strum fjlskyldum. Tkum dmi. Nftt barn slandi getur vnzt ess a n 81 rs aldri, en nftt barn Msambk getur vnzt ess a n 42 ra aldri. vir slendinga hafa lengzt um rj til fjra mnui ri san 1975; gat slenzkur hvtvoungur vnzt ess a n 72 ra aldri. vilkur flksins Msambk hafa batna mun hgar, ea um tvo mnui ri san 1960, en a r gat nftt barn Msambk vnzt ess a n 35 ra aldri. Hvernig fara jir a v a hefja sig fr rbirg til allsngta? a er lng saga. Hr tla g a einskora frsgnina vi eitt atrii, sem fir gefa gaum. Frri barnsfingar ftkum lndum stula jafnan a meiri hagvexti og velfer, tt undarlegt megi virast. Brn eru rum ri eins og hver nnur fjrfesting. Fkkun barneigna gerir foreldrum kleift a ba betur a hverju barni, veita v meiri og betri menntun og betri skilyri til a hafa eitthva fram a fra vinnumarkai anna en vvaafli eitt. ftkum lndum hleur flk niur brnum eirri von, a eitt eirra veri kannski eftir heima hj foreldrunum og lti eftir eim ellinni. meginni er annig tla a koma sta almannatrygginga. Foreldrunum er a flestum um megn a koma llum brnum snum til mennta, svo a oft er a elzti sonurinn einn, sem ntur sklagngu umfram lgbona skyldu, hin brnin sitja hakanum. Fkkun barnsfinga slandi hefur haldizt hendur vi batnandi menntun jarinnar. N fir hver kona slandi a jafnai 2,1 barn. essi fingartala heldur flksfjldanum fstum. Flksfjlgun slandi um essar mundir stafar af innflutningi flks utan r heimi, ekki af barnsfingum. slandi fddi hver kona a jafnai 4,3 brn 1960. Msambk fir hver kona n a mealtali 5,3 brn mti 6,5 brnum 1960. Fst essara barna eiga kost sklagngu umfram skyldunm. Flest eirra eru dmd til ftktar. Vart m milli sj, hvort fr verr me etta volaa land, Msambk, borgarastri 1980-92 ea bskaparlagi, sem var lengi anda Marx og Lenns. N rkir aftur lri um landi, og markasbskapur hefur leyst marxska mistjrn af hlmi. En tt Msambk hafi ekki teki miklum framfrum, hefur runarlndum heildina liti fleygt fram san 1960. etta vill stundum gleymast. Nftt barn runarlndunum getur n vnzt ess a n 65 ra aldri mti 45 rum 1960. annig hefur mealvin lengzt um fimm mnui ri rija heiminum san 1960. a er rari framfr en hr heima. Nftt barn htekjulndum heimsins getur n vnzt ess a n 79 ra aldri mti 69 rum 1960. Af essu sst, a ftku lndunum hefur rtt fyrir margvslegt mtlti og mikla ney tekizt a draga verulega rku lndin. Hver kona runarlndunum fir n a jafnai 2,7 brn mti fimm brnum 1960. a er framfr. Hver kona htekjulndunum fir n a jafnai 1,7 brn mti rem brnum 1960. a er afturfr, v a talan 1,7 er langt undir 2,1, sem yrfti til a halda flksfjldanum horfinu. Tyrkland (2,2), Bandarkin (2,1) og sland (2,1) eru einu OECD-lndin, ar sem barnsfingar duga til a halda mannfjldanum vi. ll nnur OECD-lnd ba vi nttrulega flksfkkun, sem au bta sr upp me innflutningi flks annars staar a. Mealfingartala ESB-landanna er 1,5 og ir mikla flksfkkun ar. Flksfkkun htekjulndunum mun trlega hafa msar skyggilegar afleiingar fr me sr, ef ekki tekst a sna henni vi. Mealaldur mannfjldans mun hkka til muna. N er hlutfall eldri borgara (65 ra og eldri) og flks vinnualdri (25-64 ra) nlgt fimmtungi htekjulndunum. etta hlutfall stefnir a breyttu rijung Bandarkjunum 2050, helming Evrpusambandinu og 70 prsent Japan. Fari svo, mun ldrun mannfjldans htekjulndunum leggja ungar byrar heilbrigisjnustu og lfeyrissji. Japan eru n 25 sund manns komin yfir trtt; talan stefnir milljn 2050. a r munu Msambk og Jemen stta af fleira flki samtals en Rssland, ef svo fer sem horfir. Ftkar jir urfa a fjlga sr hgar til a lyfta af sr oki ftktarinnar, og rkar jir urfa a sna flksfkkun hflega flksfjlgun til a troast ekki undir.

Frttablai, 5. jl 2007.


Til baka