Ůjˇ­legur uppblßstur

TvÝskinningur er a­alsmerki Ýslenzkra stjˇrnmßla. Nei, bÝ­um vi­, Úg Štla a­ byrja aftur. TvÝskinningur og fÝflagangur eru a­alsmerki Ýslenzkra stjˇrnmßla. Margir berjast enn af alefli gegn innflutningi landb˙na­arafur­a og bera vi­ heilbrig­isßstŠ­um, en Štlast samt til, a­ ˙tlendingar kaupi Ýslenzkar b˙v÷rur. A­rir berjast gegn erlendri stˇri­ju og bera vi­ umhverfisverndarßstŠ­um, en hafa samt aldrei lagzt ß sveif me­ ■eim, sem vilja hefta lausag÷ngu b˙fjßr og hrossa til a­ st÷­va uppblßstur landsins. Vinstri hreyfingin – grŠnt frambo­ (VG), umhverfisflokkurinn, hefur n˙ střrt bŠ­i umhverfisrß­uneytinu og landb˙na­arrß­uneytinu Ý hßlft anna­ ßr og lyftir samt ekki litla fingri gegn grˇ­urey­ingunni. Ůau vir­ast lÝta svo ß, a­ ■jˇ­legur uppblßstur vegna lausag÷ngu b˙fjßr og hrossa sÚ Ý gˇ­u lagi. Uppblßsturinn heldur ■vÝ ßfram Ý bo­i VG, sem sty­ur einnig hvalvei­ar, einn evrˇpskra umhverfisflokka, og ber n˙ stjˇrnskipulega ßbyrg­ ß hvaladrßpinu eins og til a­ bÝta h÷fu­i­ af sk÷mminni.

LandgrŠ­sla rÝkisins var stofnu­ me­ l÷gum um „skˇgrŠkt og varnir gegn uppblŠstri lands“ 1907 og hÚt ■ß SandgrŠ­sla eftir endalausu moldroki ˙r rofab÷r­um. H˙n mun vera ein elzta stofnun sinnar tegundar Ý heiminum. „Enn ß sÚr ■ˇ sta­ hra­fara ey­ing grˇ­urs og jar­vegs ß ═slandi“, segir ß vefsetri LandgrŠ­slunnar eftir 103 ßra barßttu. Stjˇrnmßlaflokkarnir fßst ekki enn til a­ rß­ast a­ rˇtum vandans me­ ■vÝ a­ skylda bŠndur a­ l÷gum til a­ loka sau­fÚ og hross inni Ý beitarhˇlfum og bŠta ska­ann af v÷ldum lausgangandi b˙fjßr og hrossa utan gir­ingar. Enginn umhverfisrß­herra hefur nokkru sinni Ý 17 ßra s÷gu rß­uneytisins ■ora­ a­ stugga vi­ sau­kindinni og sendiherrum hennar. Stjˇrnmßlaflokkarnir kjˇsa allir sem einn a­ halda ßfram a­ brenna upp skattfÚ almennings Ý vonlausri barßttu vi­ lausgangandi b˙pening og hross, sem eira engum grˇ­ri. N˙  hillir ■ˇ undir, a­ landb˙na­arrß­uneyti­, taugami­st÷­ lausag÷ngunnar, ver­i lagt ni­ur og sameina­ ÷­rum rß­uneytum eins og Úg lag­i til Ý Morgunbla­inu  31. ßg˙st 1993, en ■a­ mßl gŠti ■ˇ enn siglt Ý strand.

 

Fyrsti sandgrŠ­slustjˇrinn, Gunnlaugur Kristmundsson, birti grein um ßstandi­ 1923. Ůar stendur: „Landi­ ... talar allssta­ar sama ßs÷kunarrˇminum. Rßnb˙skapur eigingjarnra, ■ekkingarsnau­ra og hir­ulausra manna, sem landi­ hafa byggt.“ Annar landgrŠ­slustjˇri, Runˇlfur Sveinsson, sag­i Ý ˙tvarpserindi 1947: „Ef reka ß sau­fjßrrŠkt hÚr ß landi sem rŠktunarb˙skap og ekki sem rßnyrkju og hßlfger­an hir­ingjab˙skap, ■ß ■arf a­ hafa sau­fÚ­ Ý gir­ingum og a­ einhverju leyti ß rŠktu­u landi.“ Margir a­rir hafa Š sÝ­an og Ýtreka­ vara­ vi­ ßhrifum rßnyrkjunnar ß grˇ­ur landsins, ■ar ß me­al Halldˇr Kiljan Laxness ß sinni tÝ­ (Herna­urinn gegn landinu, Morgunbla­i­, 31. desember 1970), HerdÝs Ůorvaldsdˇttir leikkona Ý m÷rgum bla­agreinum og brß­um einnig ß kvikmynd og Ingvi Ůorsteinsson nßtt˙rufrŠ­ingur. En allt kemur fyrir ekki: sau­kindin fer sÝnu fram sem fyrr Ý bo­i stjˇrnmßlastÚttarinnar.

Hvers vegna halda stjˇrnmßlaflokkarnir verndarhendi yfir herna­inum gegn landinu? Kannski stjˇrnast ■eir af ˇttanum vi­ a­ missa atkvŠ­i til sveita, vŠri hrˇfla­ vi­ rßnyrkjunni, og velta ■vÝ sÝauknum vanda ß her­ar komandi kynslˇ­a. Vi­ bŠtist ■jappa­ur hagur bŠnda og b˙ali­s gegn dreif­um hag almennings. Kannski er vandinn ■ˇ meiri en svo. Kannski vill meiri hluti ■jˇ­arinnar Ý raun og veru ganga ß grˇ­ur landsins. SÚ svo, og ■etta vitum vi­ ekki enn, hva­a von er ■ß til ■ess, a­ umgengni ˙tger­arinnar um fiskimi­in vitni um meiri vir­ingu fyrir sameignarau­lindinni til sjˇs? HvÝ skyldi ■jˇ­, sem rřrir gŠ­i landsins vitandi vits ßr fram af ßri, dembir ˙rgangi ß g÷tur ReykjavÝkur um hverja helgi, mis■yrmir saklausum vegfarendum Ý stˇrum stÝl og heldur samt l÷greglunni Ý fjßrsvelti, hvÝ skyldi h˙n ekki me­ lÝku lagi nÝ­a ni­ur fiskimi­in? Fiskstofnar ß ═slandsmi­um hafa rřrna­ um helming e­a tvo ■ri­ju, sumpart vegna ofvei­i. Margir sjˇmenn vitna Ý einkasamt÷lum um miklu meira brottkast til sjˇs gegnum tÝ­ina en stjˇrnv÷ld hafa fengizt til a­ vi­urkenna. Undirrˇtin vir­ist Ý bß­um dŠmum vera skeytingarleysi um almannahag og framtÝ­ina. ═ ■essu ljˇsi ■arf einnig a­ sko­a ˇstjˇrnina Ý efnahagsmßlum langt aftur Ý tÝmann og aflei­ingar hennar, n˙ sÝ­ast bankahruni­. Uppblßstur landsins, rřrnun fiskstofna, tÝ­ar lÝkamsßrßsir og ßstand efnahagslÝfsins eru kannski angar ß einum og sama mei­i.

FrÚttabla­i­, 5. ßg˙st 2010.


Til baka