Krˇnan og evran: ┌tsřn yfir landslagi­


Frjßlsir fjßrmagnsflutningar milli landa hafa kalla­ ß nř vi­horf Ý efnahags- og gengismßlum Ý Evrˇpu og annars sta­ar. Hverju breytir s˙ sta­a, sem upp er komin, fyrir okkur ═slendinga?

Me­fylgjandi tafla lřsir landslagi gengismßlanna Ý ßlfunni.


Evrˇpa: Fjˇrir flokkar landa

EMU 11

EU 4

BIđSTOFAN

EFTA 3

AusturrÝki

Bretland

Pˇlland

Sviss

BelgÝa

Danm÷rk

TÚkkland

Noregur

Finnland

SvÝ■jˇ­

Ungverjaland

═sland

Frakkland

Grikkland

Eistland

 

Holland

 

SlˇvenÝa

 

═rland

 

Křpur

 

═talÝa

 

Malta

 

L˙xemborg

 

Lettland

 

Port˙gal

 

Lithßen

 

Spßnn

 

SlˇvakÝa

 

Ůřzkaland

 

B˙lgarÝa

 

 

 

R˙menÝa

 

 

 

Tyrkland

 


═ fyrsta dßlkinum sjßum vi­ ■au 11 l÷nd, sem eru Ý Myntbandalagi Evrˇpu (EMU) og eru ■egar b˙in a­ geirnegla gengi gjaldmi­la sinni og munu taka evruna Ý notkun 1. j˙lÝ 2002 og leggja ■ß eigin gjaldmi­la til hli­ar um lei­. Taki­ eftir ■vÝ, a­ bŠ­i Finnar og ═rar eru Ý ■essum hˇpi. A­ ˇreyndu hef­u menn ef til vill Štla­, a­ ˙tkjßlka■jˇ­ir ßrŠddu varla a­ taka upp erlendan gjaldmi­il Ý sta­ eigin ■jˇ­myntar, en svo er ■ˇ ekki alltaf. Finnum hefur reitt vel af Ý Evrˇpusambandinu, e­a svo finnst ■eim a­ minnsta kosti sjßlfum. Eftir inng÷nguna Ý Sambandi­ ßri­ 1995 lŠkka­i matv÷ruver­ Ý Finnlandi verulega, af ■vÝ a­ landb˙na­arstefna Finna sjßlfra haf­i veri­ enn ˇhagkvŠmari en b˙verndarstefna Evrˇpusambandsins. Mikil lŠkkun matarver­s Ý kj÷lfar inng÷ngunnar jˇk kaupmßtt almennings til muna, svo a­ hagkerfi Finnlands tˇk fj÷rkipp og atvinnuleysi minnka­i. Margt anna­ lag­ist ß s÷mu sveif. Finnland i­ar n˙ af grˇsku eins og ═rland. Nokia er ver­mŠtasta fyrirtŠki Ý allri Evrˇpu.

Annar dßlkur sřnir ■au fj÷gur Evrˇpusambandsl÷nd, sem eru ekki Ý Myntbandalaginu. Bretland, Danm÷rk og SvÝ■jˇ­ eru ekki me­, af ■vÝ a­ ■au treysta sÚr ekki til ■ess a­ svo st÷ddu. Bretland hefur ■ß sÚrst÷­u me­al Sambandslandanna, a­ stŠrsti stjˇrnarandst÷­uflokkurinn (═haldsflokkurinn) er andvÝgur ■vÝ a­ leggja sterlingspundi­ ni­ur. ═ ÷llum ÷­rum Sambandsl÷ndum rÝkir sŠmilegur einhugur me­al stjˇrnar og stjˇrnarandst÷­u um mßli­, svo sem Šskilegt er um mßl af ■essu tagi. SvÝar og Danir hafa hinga­ til fari­ sÚr hŠgt, en ■eir sřna ■ˇ řmis merki ■ess, a­ ■eir Štli sÚr a­ taka upp evruna eins og a­rir a­ nokkrum tÝma li­num. N˙ eru sŠnskir jafna­armenn til a­ mynda nřb˙nir a­ taka af skari­ (■eir eru n˙ Ý rÝkisstjˇrn), en borgaraflokkarnir Ý stjˇrnarandst÷­unni voru l÷ngu b˙nir a­ gera ■etta upp vi­ sig. Grikkir eru sÚr ß bßti: ■eir vilja ˇlmir vera me­ Ý Myntbandalaginu, en ■eir fß ■a­ ekki, fyrr en ■eir hafa komi­ efnahagsmßlum sÝnum Ý betra horf.

Ůri­ji dßlkurinn sřnir ■au 13 l÷nd, sem eru řmist ■egar byrju­ e­a eru Ý ■ann veginn a­ byrja a­ semja um a­ild a­ Evrˇpusambandinu Ý nŠstu umfer­, 10 fyrrverandi komm˙nistal÷nd Ý austanver­ri ßlfunni og tv÷ ÷rlÝtil eyrÝki Ý Mi­jar­arhafi auk Tyrklands. Fyrst nefndu l÷ndin sex eru ■egar byrju­ a­ semja vi­ Sambandi­ um inng÷ngukj÷r sÝn, hin sj÷ eru nŠst Ý r÷­inni. Ůessi l÷nd b˙ast ÷ll til a­ taka evruna Ý notkun vi­ fyrsta tŠkifŠri: ■au Štla sÚr fulla a­ild og engar refjar. Evrˇpusambandi­ hefur fyrir sitt leyti fullan hug ß a­ taka vi­ ■eim. ┌tvÝkkun Sambandsins til austurs, sem hefur veri­ lokatakmark umbˇtamanna Ý komm˙nistal÷ndunum fyrrverandi ß ■yrnum strß­ri lei­ ■eirra frß mi­stjˇrn til marka­sb˙skapar, hefur a­ undanf÷rnu fengi­ nřjan byr undir bß­a vŠngi. Afsta­a Sambandsins til Tyrklands hefur mřkzt verulega upp ß sÝ­kasti­. Margir Tyrkir telja sig ■urfa mj÷g ß a­ild a­ halda, svo a­ frjßlslyndir umbˇtamenn nßi nŠgum styrk og njˇti verndar fÚlaga sinna Ý ÷­rum Sambandsl÷ndum Ý ßt÷kum sÝnum vi­ bˇkstafstr˙armenn og anna­ afturhald ß heimaslˇ­um. Albanar vilja einnig fyrir alla muni komast inn, en Evrˇpusambandi­ telur ■a­ ekki tÝmabŠrt. L÷ndin, sem voru sameinu­ Ý J˙gˇslavÝu ß­ur fyrr, standa utan vi­ ■essa atbur­arßs vegna ■eirrar ˇvissu, sem enn umlykur efnahagshorfurnar ß Balkanskaga. 

Og ■ß er ■a­ fjˇr­i og sÝ­asti dßlkurinn me­ EFTA-l÷ndunum ■rem (sleppum Liechtenstein). Svissland er kapÝtuli ˙t af fyrir sig. Landi­ er ekki einu sinni a­ili a­ Sameinu­u ■jˇ­unum. ١ eru helztu stjˇrnmßlaflokkar landsins fylgjandi a­ild a­ Evrˇpusambandinu. Umsˇkn Sviss um a­ild var ekki dregin til baka, ■egar Svisslendingar h÷fnu­u a­ild a­ Evrˇpska efnahagssvŠ­inu (EEA) Ý ■jˇ­aratkvŠ­agrei­slu ß sÝnum tÝma, heldur var umsˇknin l÷g­ ß Ýs. Stjˇrnv÷ld bÝ­a lags til a­ taka mßli­ upp a­ nřju.

LÝku mßli gegnir um Noreg. Helztu stjˇrnmßlaflokkar landsins sty­ja a­ild a­ Evrˇpusambandinu og myndu vŠntanlega kjˇsa ˇskora­a a­ild, me­ evrunni og ÷llu saman, lÝkt og SvÝar og Danir, ef ß reyndi. Nor­menn geta ekki me­ gˇ­u mˇti, a­ minnsta kosti ekki til lengdar, fylgt fastgengisstefnu, ■ar sem eina akkeri­ er ßsetningur ■eirra sjßlfra a­ halda gengi norsku krˇnunnar f÷stu. OlÝu˙tger­in gefur a­ vÝsu af sÚr miklar gjaldeyristekjur, sem draga um sinn ˙r lÝkum ■ess, a­ norska krˇnan lendi undir verulegum ■rřstingi. Bankakreppan Ý Noregi fyrir nokkrum ßrum sřnir ■ˇ, a­ olÝuau­urinn veitir Nor­m÷nnum enga allsherjarvernd gegn efnahagsßf÷llum. Ůegar allt kemur til alls, ■urfa Nor­menn anna­hvort a­ festa gengi krˇnunar kyrfilega me­ ■vÝ a­ taka upp evruna (e­a myntrß­ a­ minnsta kosti) e­a ■ß a­ lßta krˇnuna fljˇta ßn Ýhlutunar.* ┴kv÷r­un ■eirra hlřtur a­ rß­ast me­al annars af ■vÝ, hversu hagsveiflan Ý Noregi fylgir hagsveiflunni ß meginlandinu. Mikil fylgni ß milli hagsveiflunnar heima og erlendis rennir sto­um undir uppt÷ku evrunnar, en lÝtil fylgni getur a­ sÝnu leyti ■ˇtt mŠla heldur me­ fljˇtandi gengi.

Hva­ um ═sland? HÚr fßst stjˇrnmßlamenn ekki einu sinni til a­ rŠ­a kosti og galla a­ildar a­ Evrˇpusambandinu Ý alv÷ru, ekki enn. Einn kostur a­ildar vŠri sß, a­ h˙n myndi styrkja frjßlslynda umbˇtamenn hÚr heima gegn kyrrst÷­u÷flunum lÝkt og Ý Tyrklandi — og mß af ■vÝ rß­a treg­u flestra Ýhaldsmanna til a­ rŠ­a mßli­. A­ svo st÷ddu er ekki heldur mikil von til ■ess, a­ evran komist ß dagskrß. Ůa­ bŠtir ekki ˙r skßk, a­ bankastjˇrn Se­labanka ═slands, sem Štti a­ rÚttu lagi a­ hafa frumkvŠ­i Ý umfj÷llun um efnahags■ßtt mßlsins, brestur faglegar forsendur, eins og h˙n er n˙ skipu­, til a­ gegna ■vÝ hlutverki.

Undan ■vÝ ver­ur ■ˇ ekki vikizt til lengdar a­ velja ß milli evrunnar og krˇnunnar, ■a­ er ß milli fasts og fljˇtandi gengis. TÝmi millilausna er senn ß enda. Ëbreytt skipan jafngildir ■vÝ Ý raun og veru yfirlřsingu stjˇrnvalda um ■a­, a­ fastgengisstefnan ver­i lßtin vÝkja fyrir fljˇtandi gengi.

 

______________________________________

* Afst÷­u Noregs til evrunnar er ßgŠtlega lřst Ý Arne Jon Isachsen, Felles mynt i Europa? ěkonomiske og politiske vurderinger, Bedriftsekonomens Forlag, Oslo 1994, og Arne Jon Isachsen og Ole Bj°rn R°ste (ritstj.), Euroen og den norske kronens skjebne, Fagbokforlaget, Bergen, 1999.

 

VÝsbending, 18. febr˙ar 2000.


Til baka