Ůri­ja stÚttin rÝs upp

Fyrir 250 ßrum var svo komi­ fyrir Fr÷kkum, a­ a­alsm÷nnum og klerkum, sem voru a­ s÷nnu sßrafßir, haf­i tekizt a­ skjˇta sÚr a­ mestu undan skattgrei­slum til konungs. Allur ■orri almennings – ■ri­ja stÚttin – bar hins vegar ■unga skattbyr­i. A­ ■vÝ hlaut a­ koma, a­ ■ri­ja stÚttin missti ■olinmŠ­ina og risi upp gegn ranglŠtinu. Ůa­ ger­ist 1789, og hausarnir fuku Ý allar ßttir. Ůa­ var fljˇtlegt a­ velja hausa Ý gßlgana, ■vÝ a­ sjßlftekin forrÚttindi a­alsins og klerkastÚttarinnar langtÝmum saman birtust me­al annars Ý ■vÝ, a­ forrÚttindastÚttirnar voru yfirleitt or­nar h÷f­inu hŠrri en ■ri­ja stÚttin. Hva­ um ■a­, eftir byltinguna var fyrirkomulagi skattheimtunnar breytt Ý Frakklandi og ÷­rum Evrˇpul÷ndum ß ■ann veg, a­ allir greiddu sama skatt sem hlutfall af tekjum. Ůannig fŠddist hugmyndin um flatan skatt, einn skatt handa ÷llum. Ůetta var jafna­arhugmynd: henni var Štla­ a­ draga ˙r ˇj÷fnu­i og ranglŠti frß fyrri tÝ­. Ůa­ tˇkst. SÝ­ar gengu menn skrefi lengra og tˇku upp stighŠkkandi skatta og sÚrstaka hßtekjuskatta til a­ jafna kj÷r skattgrei­enda enn frekar, og aukin rÝkis˙tgj÷ld til velfer­armßla l÷g­ust ß s÷mu sveif. SÝ­ustu ßr hefur pend˙llinn sums sta­ar sveiflazt til baka. HÚr heima var skattal÷gum breytt ß ■ann veg, a­ tekjuskattur er n˙ 10% af fjßrmagnstekjum og 37% af launatekjum, ■ar af 24% til rÝkisins og 13% Ý ˙tsvar til sveitarfÚlaga (fyrra hlutfalli­ mun innan tÝ­ar lŠkka Ý 22%, nema l÷gunum ver­i breytt). Ůessi munur ß skattlagningu fjßrmagnstekna og launatekna er meiri hÚr en Ý ÷­rum OECD-l÷ndum. ═ BandarÝkjunum eru fjßrmagnstekjur skattlag­ar svo a­ segja alveg eins og launatekjur; munurinn ß skatthlutf÷llunum er eitt prˇsentustig. Svipu­u mßli gegnir um Danm÷rku, ═rland og Sviss: ■ar leikur fjßrmagnstekjuskattshlutfalli­ ß bilinu 40% til 43%. ═ Finnlandi, Noregi og SvÝ■jˇ­ er fjßrmagnstekjuskattshlutfalli­ 28% til 30%, helmingi lŠgra en launatekjuskattshlutfalli­. Ekkert land innan OECD nema ═sland hefur křlt fjßrmagnstekjuskattshlutfalli­ ni­ur Ý 10%. Enginn vafi leikur ß ■vÝ, a­ ■essi breyting ß skattal÷gunum hefur řtt undir ■ann ˇj÷fnu­, sem setur mark sitt ß samfÚlagi­ Ý sÝauknum mŠli. ┴ hinn bˇginn vir­ist ■a­ einnig lÝklegt, a­ lŠkkun fjßrmagnstekjuskatts hafi leitt til betri skattskila, ÷rva­ sparna­ og la­a­ meira fjßrmagn til landsins erlendis frß en ella, og ■a­ var h÷fu­tilgangurinn. Hva­ er til rß­a? Stjˇrnarandst÷­uflokkarnir hafa allir kve­i­ upp her÷r gegn auknum ˇj÷fnu­i og b˙ast til a­ mynda nřja rÝkisstjˇrn – frjßlslynda jafna­arstjˇrn, velfer­arstjˇrn – a­ loknum al■ingiskosningum 2007. Ůa­ er skiljanleg afsta­a frß ■eirra bŠjardyrum sÚ­, svo mj÷g sem ˇj÷fnu­ur hefur fŠrzt Ý aukana ß ═slandi sÝ­an 1994 samkvŠmt nřjum upplřsingum rÝkisskattstjˇra. Ůa­ er ■vÝ ljˇst, a­ stjˇrnarandst÷­uflokkarnir hyggjast breyta skattal÷gunum, nßi ■eir meiri hluta ß Al■ingi a­ loknum kosningum. Hyggilegast vŠri ■ß a­ samrŠma tekjuskattinn ß ■ann veg, a­ ÷llum vŠri me­ nřjum skattal÷gum gert a­ grei­a sama hlutfall tekna sinna umfram tilteki­ lßgmark Ý skatt, ˇhß­ ■vÝ hvort tekjurnar eru launatekjur e­a fjßrmagnstekjur. ═ ■essu fŠlist veruleg skattalŠkkun fyrir mikinn hluta laun■ega og skattahŠkkun fyrir miklu fßmennari hˇp fjßrmagnseigenda. Ůetta vŠri engin sÚrst÷k nřlunda. Flatir tekjuskattar tˇku a­ ry­ja sÚr til r˙ms Ý Evrˇpu ß nř um mi­jan sÝ­asta ßratug. Eistar ri­u ß va­i­ me­ 24% flatan tekjuskatt 1994. Lettar og Lithßar fylgdu fordŠmi granna sinna, og sÝ­an hafa nokkur ÷nnur l÷nd Ý austanver­ri og sunnanver­ri Evrˇpu bŠtzt Ý hˇpinn. Kristilegir demˇkratar Ý Ůřzkalandi l÷g­u til flatan tekjuskatt (25%) fyrir kosningarnar 2005, en ■eir komu till÷gunni samt ekki inn Ý stjˇrnarsßttmßla stˇru samsteypunnar eftir kosningar vegna andst÷­u jafna­armanna. Flatur tekjuskattur ■arf ■ˇ ekki a­ ■ř­a ■a­, a­ au­ma­urinn grei­i sama hlutfall tekna sinna Ý skatt til rÝkisins og ÷rorkubˇta■eginn. Ef skatturinn er lag­ur ß tekjur umfram tilteki­ frÝtekjumark, eykst skattbyr­in me­ tekjum manna, svo sem flestum finnst rÚttlßtt. Flatur skattur hefur řmsa kosti: hann einfaldar skattkerfi­ og dregur ˙r freistingunni til undanskota og skattsvika. Vi­ n˙verandi a­stŠ­ur hÚr heima myndi flatur tekjuskattur lei­a til jafnari skiptingar skattbyr­arinnar en n˙ tÝ­kast. H÷fu­andbßran Ý ÷­rum l÷ndum er s˙, a­ flatur skattur lei­i til aukins ˇjafna­ar, en h˙n ß ekki lengur vi­ hÚr. N˙ er lag.

FrÚttabla­i­, 21. september 2006.


Til baka