Hverjum var bo­i­?

BandarÝska rannsˇknastofnunin The Conference Board hefur um 90 ßra skei­ sÚ­ fyrirtŠkjum um allan heim fyrir hagnřtum upplřsingum um rekstur og afkomu fyrirtŠkja og ■jˇ­a. Stofnunin hefur nokkur undangengin ßr fengi­ hagfrŠ­inga Ý Hßskˇlanum Ý Groningen Ý Hollandi til a­ taka saman t÷lur um vinnustundir Ý ˇlÝkum l÷ndum til a­ geta birt al■jˇ­lega sambŠrilegar t÷lur um ■rˇun landsframlei­slu ß vinnustund, ÷­ru nafni vinnuframlei­ni, sem er skßsti tiltŠki mŠlikvar­inn ß efnahagsßrangur ■jˇ­a, afk÷st og lÝfskj÷r. Ůa­ er vandalaust a­ meta framlei­slu ß mann: ■a­ er gert me­ ■vÝ a­ taka framlei­sluna ˙r ■jˇ­hagsreikningum og deila Ý hana me­ fˇlksfj÷ldanum, sem er au­fundinn ß Hagstofunni. Erfi­ara er a­ reikna landsframlei­slu ß hverja vinnustund, ■ar e­ vinnustundir eru taldar me­ řmsum hŠtti Ý ˇlÝkum l÷ndum (sumir telja til dŠmis matartÝmana me­, a­rir ekki). Framlag hagfrŠ­inganna Ý Groningen er a­ birta samrŠmdar vinnutÝmat÷lur fyrir m÷rg l÷nd til a­ geta slegi­ mßli ß landsframlei­slu ß vinnustund. Nřlega birtu ■eir t÷lur um 2007. Kaupmßttur landsframlei­slu ß hverja vinnustund ß ═slandi 2007 var 36 BandarÝkjadollarar samkvŠmt nřju skřrslunni frß Groningen ß mˇti 44, 45 og 46 dollurum Ý Finnlandi, Danm÷rku og SvÝ■jˇ­ og 70 dollurum Ý Noregi. Ůetta er uppskeran eftir atgang, raup og rosta sÝ­ustu ßra. Bili­ milli okkar og hinna vir­ist munu breikka ß ■essu ßri og nŠsta eins og n˙ horfir Ý efnahagslÝfinu. Ůessi ni­ursta­a ■arf ekki a­ koma neinum ß ˇvart. ═slendingar ■urfa enn sem fyrr a­ bur­ast me­ aflei­ingar řmislegrar ˇhagkvŠmni, sem stjˇrnv÷ldum hefur reynzt um megn e­a ■au hafa vanrŠkt a­ upprŠta: svimandi hßtt matarver­, himinhßa vexti og ■annig ßfram. Hßtt ver­ og hßir vextir rřra kaupmßtt heimilanna og knřja launafˇlk til a­ vinna myrkranna ß milli til a­ nß endum saman, og hßir vextir Ý■yngja einnig atvinnulÝfinu. Ůessi slagsÝ­a er ■ung r÷ksemd fyrir inng÷ngu ═slands Ý Evrˇpusambandi­ ßn frekari tafar. ═ ■eim fÚlagsskap yr­i ═sland a­ taka sÚr tak eins og Úg lřsti Ý bˇk minni SÝ­ustu forv÷­ 1995. Hvers vegna er vinnuframlei­ni mun minni ß ═slandi en annars sta­ar um Nor­url÷nd? Hvers vegna er h˙n minni en alls sta­ar annars sta­ar Ý Vestur-Evrˇpu nema Ý Port˙gal? – svo sem sjß mß ß krÝtart÷flunni ß vefsetrinu mÝnu www.hi.is/~gylfason. Til ■essa vir­ast liggja ■rjßr h÷fu­ßstŠ­ur. ═ fyrsta lagi er fjßrfesting hÚr of lÝtil og nřtist of illa. Vinnandi fˇlk hefur ■vÝ ekki nŠgan tŠkjab˙na­ Ý h÷ndunum til a­ flřta sem mest fyrir sÚr vi­ vinnu sÝna. Ůetta stafar ÷­rum ■rŠ­i af ■vÝ, a­ h˙sbyggingar hafa teki­ til sÝn stˇran hluta fjßrfestingar og dregi­ ˙r hlut atvinnuveganna Ý heildarfjßrfestingu. Fjßrfesting Ý Ýb˙­arh˙snŠ­i og mannvirkjum hefur tv÷faldazt mi­a­ vi­ landsframlei­slu frß 1995. Hlutdeild fjßrfestingar Ý vÚlum og tŠkjum Ý heildarfjßrfestingu hefur minnka­ ˙r tŠpum helmingi 1990 ni­ur Ý ■ri­jung 2007 og dregi­ ˙r vinnuframlei­ni. Vi­ ■essa slagsÝ­u bŠtast gamalgrˇin vandamßl Ý sjßvar˙tvegi. Fiskiskipaflotinn hefur ekki minnka­ a­ neinu marki, ■ˇtt aflinn minnki ßr frß ßri – tr˙lega m.a. vegna ofvei­i, brottkasts og l÷ndunar fram hjß vigt lÝkt og annars sta­ar Ý ßlfunni, ef marka mß frßsagnir sjˇmanna, og vegna dj˙pstŠ­s ßgreinings um skiptingu sjßvarrentunnar og tengdra mannrÚttindabrota a­ dˇmi MannrÚttindanefndar Sameinu­u ■jˇ­anna. Aflasamdrßttur a­ ˇbreyttu fjßrmagni og vinnuafli ■ř­ir minni framlei­ni Ý sjßvar˙tvegi. ═ annan sta­ hafa stjˇrnv÷ld ekki gefi­ nŠgan gaum a­ mikilvŠgi menntunar Ý atvinnulÝfinu ■rßtt fyrir auknar fjßrveitingar til menntamßla sÝ­ustu ßr. Gamlar vanrŠkslusyndir draga dilk ß eftir sÚr. Hlutfall vinnandi fˇlks me­ framhaldsskˇlaprˇf er fjˇr­ungi lŠgra hÚr en Ý Danm÷rku. ┴rslaun kennara voru tŠpum ■ri­jungi lŠgri hÚr en Ý Danm÷rku 2005, segir OECD. Vi­ ■etta bŠtast a­rar b˙sifjar, svo sem ■÷rfin fyrir mikla vinnu til a­ nß endum saman Ý rekstri heimilanna. Of miki­ vinnußlag vir­ist lÝklegt til a­ draga ˙r afk÷stum og rřra almenn lÝfsgŠ­i. ═ ■ri­ja lagi voru řmsar efnahagsumbŠtur ß li­num ßrum ekki vel ˙tfŠr­ar. Bankarnir uxu efnahagslÝfinu yfir h÷fu­ ß ÷rskotshra­a og b˙a eins og sakir standa vi­ skert lßnstraust erlendis, enda hafa stjˇrnv÷ld lÝti­ a­hafzt til a­ tryggja ■eim e­lilegt starfsumhverfi. ═slendingar ■urfa enn sem fyrr a­ gera sÚr a­ gˇ­u mun lakari lÝfskj÷r en Danir. Veizlunni er loki­. Var ■Úr bo­i­?

FrÚttabla­i­, 10. j˙lÝ 2008.


Til baka