Hafi­ hugann dregur

MÚr er h˙n minnisstŠ­ sagan af br˙­kaupinu Ý einu fiskiplßssinu ˙ti ß landi fyrir fßeinum ßrum ľ e­a var ■a­ fermingarveizla? Nema einn pr˙­b˙inn bo­sgesturinn sag­i fermingarsystur sinni ■au tÝ­indi Ý ˇspur­um frÚttum, a­ hann hef­i gefi­ ÷llum barnab÷rnunum sÝnum jeppa bara svona til a­ gle­ja litlu skinnin. Fermingarsystirin var fljˇt a­ reikna: fimmtßn barnab÷rn, fjˇrar milljˇnir stykki­, ■a­ gerir sextÝu milljˇnir samtals ß einu bretti ľ og ■a­ skipti engum togum, a­ veizlan leystist upp me­ brauki og bramli.

Og hva­ me­ ■a­? ┴hangendur kvˇtakerfisins munu tr˙lega segja sem svo, a­ upphlaupi­ Ý veizlunni hafi stafa­ af einskŠrri ÷fund. Vi­, sem h÷fum vara­ vi­ aflei­ingum kvˇtakerfisins frß upphafi, lÝtum mßli­ ÷­rum augum: sagan sřnir okkur, a­ ranglŠti af hendi l÷ggjafarvaldsins er annars e­lis en ranglŠti af hreinni tilviljun. RanglŠti af hßlfu rÝkisvaldsins řtir undir sundrungu, ˇj÷fnu­ og ˙lf˙­ og ˇgnar efnahagslÝfinu me­ ■vÝ mˇti og splundrar fj÷lskyldum og bygg­arl÷gum um lei­. Ůa­ er eitt, ef fj÷lskylda finnur olÝu ß landareign sinni fyrir tilviljun og au­gast ß ■vÝ langt umfram flest anna­ fˇlk. Ůa­ er anna­, ef rÝkisvaldi­ fŠrir fßeinum ˙tv÷ldum au­ og v÷ld me­ ■vÝ a­ afhenda ■eim fÚmŠta sameign ■jˇ­ar. Ůa­ ■arf ■vÝ ekki a­ koma neinum ß ˇvart, a­ Texas hefur vegna­ vel Ý tÝmans rßs, en Sßdi-ArabÝu illa. OlÝuau­ur einstakra fj÷lskyldna Ý Texas fÚll ■eim Ý skaut a­ miklu leyti fyrir tilviljun; ■ar rÝkir fri­ur ľ e­a ■annig. OlÝuau­ur konungsfj÷lskyldunnar Ý Sßdi-ArabÝu er ß hinn bˇginn illa fenginn ľ og me­ illum aflei­ingum: einrŠ­i­, au­nuleysi­, ofstŠki­, fßfrŠ­in, spillingin og vitleysan Ý landinu ■vÝ eru ein helzta undirrˇt ˇfri­arins Ý Austurl÷ndum nŠr og ˇgnun vi­ heimsfri­inn. Hvernig Štli vŠri n˙ umhorfs Ý Texas, ef K˙ Kl˙x Klan hef­i komizt yfir olÝulindirnar ■ar og nota­ tekjurnar til a­ hla­a undir vinveitt stjˇrnmßla÷fl og stofna tr˙arskˇla um allar trissur til a­ brei­a ˙t bo­skapinn Ý gu­s nafni?

Aftur hinga­ heim: kvikmyndin Hafi­ eftir Baltasar Kormßk og Ëlaf Hauk SÝmonarson eftir samnefndu leikriti Ëlafs Hauks segir sundrungars÷gu af fj÷lskyldu vegna ßtaka um rß­st÷fun kvˇtans, sem fj÷lskyldufa­irinn rŠ­ur yfir. ١tt flestir ═slendingar viti, um hva­ mßli­ snřst, er hŠtt vi­ ■vÝ, a­ ˙tlendingar eigi erfitt me­ a­ ßtta sig ß myndinni: ■eir fß enga skřringu ß ■vÝ, hva­ kvˇti er, hvernig hann er til kominn og hva­a ■ř­ingu hann hefur. MÚr ■ykir myndin prř­ileg a­ ÷­ru leyti en ■vÝ, a­ h˙n gerir ■essum ■Štti vi­fangsefnisins ekki nˇgu rŠkileg skil. Kvikmynd er a­ s÷nnu knappur mi­ill, en ■arna hef­i samt ■urft a­ fjalla nßnar um samhengi hlutanna til a­ for­ast misskilning. Spurningin, sem myndin vekur um fj÷lskylduharmleikinn, sem frß er sagt, er ■essi: Er kvˇtanum einum um a­ kenna? Hvert er svari­?

Íldum saman var ß ═slandi lÝkt og Ý ÷­rum l÷ndum liti­ ß sjßvar˙tveg sem eina tegund landb˙na­ar. Svo er enn vÝ­ast hvar, og ■a­ fer a­ řmsu leyti vel ß ■vÝ, ■ar e­ ■essir tveir atvinnuvegir eru nßskyldir og nau­alÝkir. Ůrßfelldur vandi landb˙na­ar og sjßvar˙tvegs um allan heim er ■essi: tŠkniframfarir valda ■vÝ, a­ sÝfellt fŠrri vinnandi hendur ■arf til a­ framlei­a landb˙na­arafur­ir og vei­a og vinna fisk. Stjˇrnv÷ld streitast ß mˇti me­ ■vÝ a­ styrkja landb˙na­ og ˙tveg af almannafÚ: b˙verndarstefna OECD-rÝkjanna kostar neytendur og skattgrei­endur ■ar ß hverju ßri fjßrhŠ­, sem er jafnvir­i gervallrar landsframlei­slu AfrÝku. ┌tvegurinn er eins og landb˙na­ur ni­urgreiddur leynt og ljˇst, bak og brjˇst. RÝkisstu­ningurinn hefur ■ˇ teki­ řmsum breytingum me­ tÝmanum. Fram til ßrsins 1959 var ˙tvegurinn hÚr heima ß beinu rÝkisframfŠri. RÝkis˙tgj÷ld til ˙tvegsins voru ■ß skorin ni­ur ˙r 43% af rÝkis˙tgj÷ldum Ý heild Ý 3% ß a­eins tveim ßrum (■etta er ekki prentvilla). FÚ­, sem ■annig var losa­, var nota­ til a­ auka framl÷g til menntamßla, heilbrig­ismßla, tryggingamßla og ľ ■˙ gizka­ir rÚtt! ľ landb˙na­armßla. ┴ mˇti var gengi krˇnunnar fellt, svo a­ ˙tvegurinn hÚlt a­ vonum velli. Eftir ■etta var gengi­ fellt nßnast eftir smekk og ■÷rfum ˙tger­arinnar, svo a­ h˙n ■urfti ekki a­ hafa miklar fjßrhagsßhyggjur upp frß ■vÝ, enda ßtti h˙n einnig grei­an a­gang a­ ni­urgreiddu lßnsfÚ Ý bankakerfinu. Ůessi skipan kynti undir ver­bˇlgu og skuldas÷fnun ■jˇ­arinnar Ý ˙tl÷ndum.

Ůar kom ■ˇ, a­ menn hŠttu a­ fella gengi krˇnunnar eftir p÷ntun og byrju­u a­ draga ˙r nŠr sjßlfvirkum lßnveitingum bankakerfisins til ˙tvegsfyrirtŠkja, en ■etta ger­ist ■ˇ ekki fyrr en eftir a­ kvˇtakerfinu haf­i veri­ komi­ ß. SÝ­an hefur ˙tvegurinn veri­ styrktur me­ ˇkeypis afhendingu aflaheimilda, sem hafa me­al annars gert řmsum fyrirtŠkjum kleift a­ standa skil ß skuldum sÝnum vi­ bankana og fara sÚr hŠgt Ý hagrŠ­ingu. Um ■etta segir Ý skřrslu Ůjˇ­hagsstofnunar frß ßrinu 2000: ,, ... er ߊtla­ a­ ver­mŠti rÚttinda til a­ sŠkja sjˇ vi­ ═sland hafi numi­ 23-24 millj÷r­um krˇna ß fiskvei­ißrinu 1996/97. Ef ■essi ver­mŠti hef­u veri­ fŠr­ sem kostna­ur, ■ß hef­i ekki veri­ 3 milljar­a krˇna hagna­ur af sjßvar˙tvegi ß ßrinu 1996 heldur 20 milljar­a tap, ■.e. tap sem nemur um ■ri­jungi af tekjum greinarinnar!!ö Kvˇtakerfi­ hefur flřtt fyrir hagrŠ­ingu Ý ˙tvegi mi­a­ vi­ frjßlsar vei­ar, rÚtt er ■a­, en ■a­ hefur tafi­ og torvelda­ hagrŠ­inguna mi­a­ vi­ ■ann ßrangur, sem hef­i geta­ nß­st me­ vel ˙tfŠr­u vei­igjaldi. ┴stŠ­an er einf÷ld: rÝkisstyrkir draga ■rˇtt ˙r atvinnurekstri. Ůessi lřsing ß vel vi­ ˙tger­arfyrirtŠki­, sem lřst er Ý Hafinu: ˙tger­in er ˇhagkvŠm og ˙relt, segja b÷rnin, en kvˇtinn heldur henni gangandi. Eftirsˇkn barnanna Ý myndinni eftir arfinum eftir mˇ­ur ■eirra er ■ess vegna ßsˇkn Ý kvˇta, en ekki ßsˇkn Ý ˇvissan afrakstur af Švistarfi f÷­urins, ˙tger­armannsins.

Hvernig hef­i s÷gunni viki­ vi­, hef­i sˇkninni ß mi­in veri­ střrt me­ vei­igjaldi Ý sta­ kvˇta sÝ­an 1984? Ůß hef­u a­ minni hyggju skapazt vŠnlegri skilyr­i til a­ halda ßv÷xtum hagrŠ­ingarinnar heima Ý plßssinu, einkum ef vei­igjaldstekjurnar hef­u veri­ nřttar a­ hluta til a­ efla menntun ß landsbygg­inni og hvetja me­ ■vÝ mˇti til aukinnar fj÷lbreytni Ý atvinnuhßttum, svo sem vi­ vei­igjaldsmenn h÷fum margir mŠlt me­. Eigi a­ sÝ­ur er fŠkkun fˇlks Ý ˙tvegi ˇumflřjanleg eins og Ý landb˙na­i, af ■vÝ a­ tŠkniframfarir leysa vinnandi hendur af hˇlmi. Ůa­ ■ř­ir ■ˇ ekki endilega, a­ fˇlkinu ■urfi a­ fŠkka ß landsbygg­inni: ■a­ er hŠgt a­ vinna vi­ fleira ■ar en land og sjˇ. En hafi menn vanrŠkt a­ b˙a Ý haginn fyrir bygg­irnar me­ ■vÝ a­ leggja rŠkt vi­ menntun fˇlksins, svo a­ fˇlki sÚ frjßlst og gerlegt a­ velja sÚr atvinnu eftir eigin h÷f­i frekar en eftir uppskriftum ■r÷ngsřnna stjˇrnmßlamanna, ■ß hlřtur fˇlki­ a­ fara burt ľ su­ur. Ůetta er byrja­ a­ gerast og ß eftir a­ ßgerast, ˙r ■vÝ sem komi­ er. Og ■a­ ver­ur Š erfi­ara a­ bŠta ska­ann, sem b˙i­ er a­ vinna.

Lesbˇk Morgunbla­sins, 19. oktˇber 2002.


Til baka