hagogrett.jpg (40460 bytes) ┌r formßla

Efnisyfirlit

Ritdˇmur

 


┌r formßla

Ůessi bˇk, HagkvŠmni og rÚttlŠti, er ■ri­ja ritger­asafn mitt og jafnframt hi­ sÝ­asta Ý ■essari syrpu. Fyrri s÷fnin tv÷, Almannahagur og HagfrŠ­i, stjˇrnmßl og menning, komu ˙t ßrin 1990 og 1991 me­ svipu­u sni­i og ■essi bˇk, einnig ß vegum Hins Ýslenzka bˇkmenntafÚlags. Ůessum ■rem bˇkum er Štla­ a­ mynda eina heild. ŮŠr fjalla Ý raun og veru allar um sama efni: hagfrŠ­i og Ýslenzk efnahagsmßl Ý al■jˇ­legu samhengi, en me­ řmsum blŠbrig­um ■ˇ. HÚr er enn sem fyrr l÷g­ ßherzla ß a­ ˙tmßla efnahagsvanda Ýslenzku ■jˇ­arinnar fyrir lesandanum. Hjß ■vÝ ver­ur ekki komizt a­ fjalla um lei­ um řmsar veilur Ý hagstjˇrn og hagstjˇrnarfari ß ═slandi m÷rg ßr aftur Ý tÝmann og um aflei­ingar efnahagsstefnunnar og řmissa skipulagsbresta Ý efnahagslÝfinu og landsstjˇrninni fyrir fˇlki­ og fyrirtŠkin Ý landinu. ╔g hef sagt ■a­ ß­ur og segi ■a­ enn: heimabaka­ur efnahagsvandi ■essarar ■jˇ­ar er alvarlegur -- svo alvarlegur, a­ or­i­ kreppa ß ef til vill betur vi­ um ßstandi­ n˙. LÝfskj÷r almennings hÚr heima hafa haldi­ ßfram a­ dragast aftur ˙r kj÷rum fˇlks Ý nßlŠgum l÷ndum m÷rg ßr Ý r÷­ e­a allar g÷tur sÝ­an 1988. Enn sÚr ekki fyrir endann ß ■vÝ. H÷fu­tilgangur bˇkarinnar er a­ breg­a birtu ß ■ennan vanda og benda ß vŠnlegar lei­ir til ˙rbˇta.

K÷flum bˇkarinnar er skipt Ý fimm bßlka eftir efni og innbyr­is samhengi, en hver kafli er ■ˇ sjßlfstŠ­ur, ■annig a­ lesandinn getur Ý rauninni lesi­ kaflana Ý hva­a r÷­ sem er. Fyrsti bßlkurinn heitir sjˇr og vei­i. Ůar er reynt a­ setja stefnu stjˇrnvalda Ý sjßvar˙tvegsmßlum Ý samhengi vi­ a­ra mikilvŠga ■Štti efnahagsstefnunnar, svo sem Ý rÝkisfjßrmßlum, landb˙na­armßlum og gengismßlum, og gera um lei­ grein fyrir ■eim hagkvŠmnis- og rÚttlŠtissjˇnarmi­um, sem hugmyndin um vei­igjald hvÝlir ß. NŠsti bßlkur fjallar um erlendar skuldir, vinnumarka­smßl og gengi krˇnunnar. Ůar er reynt a­ rekja samhengi­ ß milli Ýskyggilegrar skuldas÷fnunar ■jˇ­arinnar erlendis ß sÝ­ustu ßrum og ■eirrar efnahagsstefnu, sem fylgt hefur veri­ um langt skei­. Ůetta lei­ir r÷ksemdafŠrsluna enn og aftur a­ skipulagsmßlum atvinnuveganna, ekki a­eins sjßvar˙tvegs, heldur lÝka landb˙na­ar, og einnig a­ skipulagsvandanum ß vinnumarka­inum, ■ar sem laun eru ßkve­in Ý samningum ß milli nokkurra forustumanna verklř­sfÚlaga og vinnuveitenda ßn fulls tillits til frambo­s og eftirspurnar ß ■essum mikilvŠga marka­i. Ůetta fyrirkomulag er ein af h÷fu­ors÷kum atvinnuleysisins Ý Evrˇpu og einnig hÚr heima.

Ůri­ji bßlkurinn fjallar um einkavŠ­ingu og Evrˇpumßl. Ůar er annars vegar sagt frß s÷lu rÝkisfyrirtŠkja Ý hendur einstaklinga og einkafyrirtŠkja Ý Austur-Evrˇpu Ý tengslum vi­ umskiptin frß mi­stjˇrn til marka­sb˙skapar ■ar eystra og frß ■eim almennu efnahagssjˇnarmi­um, sem b˙a a­ baki fyrirhuga­ri s÷lu rÝkisvi­skiptabankanna hÚr heima eins og vÝ­a erlendis. Hins vegar er fjalla­ Ý ■essum bßlki um vanda okkar ═slendinga andspŠnis Evrˇpubandalaginu Ý ljˇsi ■eirrar sta­reyndar, a­ allar samstarfs■jˇ­ir okkar Ý EFTA hafa n˙ sˇtt um a­ild a­ bandalaginu. Ůarna eru reifa­ir kostir ■ess og gallar a­ ganga e­a ganga ekki Ý Evrˇpubandalagi­ ßsamt hinum EFTA-■jˇ­unum ß nŠstu ßrum.

═ fjˇr­a bßlkinum vendi Úg mÝnu kvŠ­i Ý kross og segi lesandanum s÷gur ˙r řmsum heimshornum: frß R˙sslandi, AlbanÝu, ═talÝu, ArgentÝnu og Nřja-Sjßlandi. Ůessum s÷gum er Štla­ a­ frŠ­a lesandann um efnahagsmßl og řmislegt anna­ Ý ■essum l÷ndum og jafnframt a­ skerpa skilning hans ß eigin umhverfi hÚr heima. Fimmti og sÝ­asti bßlkurinn heitir hagfrŠ­i, skßldskapur og vÝsindi og er af enn ÷­ru tagi. Ůar er fjalla­ um vanda ■ess a­ vera hagfrŠ­ingur auk annars. Ůarna er leitazt vi­ a­ skřra ■a­ fyrir lesandanum, hvers vegna hagfrŠ­ingar eru yfirleitt hlynntir marka­sb˙skap me­ s÷mu r÷kum og sama hugsunarhŠtti og nßtt˙rufrŠ­ingar a­hyllast umhverfisvernd. Lokakaflinn fjallar um spillingu og um lei­ir til a­ draga ˙r henni. Ůa­ er lÝka umhverfisvernd.

 

Hi­ Ýslenzka bˇkmenntafÚlag
ReykjavÝk 1993

 


Efnisyfirlit


I. Sjˇr og vei­i

1. HagkvŠmni og rÚttlŠti
2. Vei­igjald og hagur lßglaunafˇlks
3. Skattlagning vei­ileyfavi­skipta
4. Umskipti: ═ ßf÷ngum e­a einum rykk?
5. Vei­igjald og gengi
6. SÚrhagur gegn samhag
7. Sjˇr og land


II. Skuldir, laun og gengi

8. Versnandi lÝfskj÷r og vi­skiptah÷ft
9. ┴byrg­arleysi
10. Se­labankinn Ý brennipunkti
11. A­ lj˙ga um landb˙na­
12. FŠreyjar: GŠti ■etta gerzt hÚr?
13. V÷xtur Ý skjˇli skulda
14. Fjßrl÷g og fordŠmi
15. Vald og vinna
16. ┴ a­ fella gengi­?
17. Forsendur fastgengisstefnunnar


III. EinkavŠ­ing og Evrˇpumßl

18. EinkavŠ­ing Ý Austur-Evrˇpu
19. Bankar: ┌r rÝkiseigu Ý einkaeign
20. ═sland Ý Evrˇpu
21. AndspŠnis Evrˇpu


IV. Utan ˙r heimi

22. R˙ssland: Rj˙kandi r˙st
23. AlbanÝa
24. Uppreisn ß ═talÝu
25. ArgentÝna: Hva­ brßst?
26. F˙nir innvi­ir
27. Atvinnuleysi­ Ý Evrˇpu
28. Nřja-Sjßland: Me­ allt ß hreinu?


V. HagfrŠ­i, skßldskapur og vÝsindi

29. Landb˙na­ur snertir okkur ÷ll
30. Bl÷­, skßld og vÝsindi
31. A­ vera frjßlslyndur
32. Spilling

 


Ritdˇmur um bˇkina eftir Gu­mund Hei­ar FrÝmannsson, Hßskˇlanum ß Akureyri, birtist Ý Morgunbla­inu 21. desember 1993.

 


Til baka

Back