Mannlegt e­li og allsnŠgtir

Framlei­sla lands er ˇfullkominn mŠlikvar­i ß ßrangur ■ess Ý efnahagsmßlum, en h˙n er samt yfirleitt notu­ Ý hßlfger­ri ney­, ■vÝ a­ a­rir skßrri kvar­ar eru ekki ß hverju strßi. Landsframlei­slan er ˇfullkominn kvar­i af ■rem h÷fu­ßstŠ­um. Skrß­ landsframlei­sla nŠr Ý fyrsta lagi ekki yfir alla framlei­slu lands. H˙n nŠr til dŠmis ekki yfir ˇlauna­ framlag heimavinnandi fˇlks e­a ■eirra, sem dylja framlei­slu sÝna til a­ skjˇta sÚr undan skattgrei­slum e­a landsl÷gum. Ne­anjar­arhagkerfinu var a­ vÝsu kippt inn Ý Ýtalska ■jˇ­hagsreikninga fyrir allm÷rgum ßrum, til ■essu ■urfti lÝflegt Ýmyndunarafl, og skrß­ landsframlei­sla ß mann ß ═talÝu skauzt ■ß upp fyrir framlei­slu ß mann ß Bretlandi; Bretum var ekki skemmt. Ekki hefur enn tekizt a­ finna sambŠrilega lei­ til a­ koma ˇmŠldu vinnuframlagi Ýtalskra mŠ­ra til fulls inn Ý ■jˇ­arbˇkhaldi­ ■arna su­ur frß, en vi­ ■a­ myndi landsframlei­sla ═talÝu tr˙lega taka annan fj÷rkipp.

 

═ annan sta­ segir landsframlei­slan okkur ekki neitt um fyrirh÷fnina ß bak vi­ framlei­sluna. Sumar ■jˇ­ir skila mikilli framlei­slu og afla eftir ■vÝ mikilla tekna me­ ■vÝ a­ ■rŠla sÚr ˙t myrkranna ß milli og vanrŠkja b÷rnin sÝn e­a me­ ■vÝ a­ spilla nßtt˙runni, ganga ß a­rar au­lindir sÝnar e­a safna skuldum Ý ˙tl÷ndum. A­rar ■jˇ­ir skila s÷mu framlei­slu og tekjum me­ minni fyrirh÷fn og ßn ■ess a­ ganga ß eignir sÝnar e­a safna skuldum. Ůjˇ­arbˇkhaldi­ nŠr ekki a­ greina ■arna ß milli. Ůarna skilur ■ˇ milli feigs og ˇfeigs, ■vÝ a­ flestir kysu a­ vinna minna og rřra hvorki eigur sÝnar nÚ safna skuldum, Šttu ■eir kost ß ■vÝ a­ ˇbreyttum tekjum. Framlei­sla ß vinnustund er skßrri kvar­i en framlei­sla ß mann a­ ■vÝ leyti, a­ framlei­sla ß vinnustund tekur fyrirh÷fnina me­ Ý reikninginn. Ekki hefur enn tekizt a­ b˙a til grŠna ■jˇ­hagsreikninga, en me­ ■vÝ er ßtt vi­ almennt nothŠfan mŠlikvar­a ß varanlega framlei­slu ■jˇ­a a­ ˇbreyttum eignum ■eirra og skuldum til langs tÝma liti­ og ˇspjalla­ri nßtt˙ru. Vinnan heldur ßfram. ═ ■ri­ja lagi ber opinberum t÷lum um landsframlei­slu ekki vel saman vi­ nřlegar athuganir sßlfrŠ­inga og annarra ß hamingju manna, ■vÝ a­ hana er n˙ or­i­ hŠgt a­ mŠla me­ ■vÝ a­ hlusta ß fˇlk og bera lřsingar ■ess ß lÝ­an sinni vi­ skjßlftamŠlingar ß rafstraumum Ý heilafrumum fˇlksins. Og ■ß kemur ■etta Ý ljˇs: hamingja fˇlks Ý fßtŠkum l÷ndum stendur a­ s÷nnu Ý beinu sambandi vi­ tekjur ■ess, hagv÷xturinn ■ar er sums sta­ar spurning beinlÝnis um lÝf og dau­a, en Ý rÝkum l÷ndum er sambandi­ milli tekna og skrß­rar hamingju svo veikt, a­ ■a­ er varla sřnilegt. Landsframlei­sla BandarÝkjanna, Evrˇpu og Japans hefur til a­ mynda margfaldazt sÝ­an sÝ­ari heimsstyrj÷ldinni lauk 1945, en hamingja fˇlksins, sem byggir ■essi l÷nd, vir­ist eigi a­ sÝ­ur hafa sta­i­ Ý sta­. Var ■ß allur ■essi v÷xtur til einskis? Nei, ÷­ru nŠr. Hamingja fˇlks – vellÝ­an ■ess Ý vÝ­um skilningi, lÝfsgle­in – fer ÷­rum ■rŠ­i eftir tekjum ■ess me­ hli­sjˇn af tekjum annarra. Karl Marx kunni skil ß ■essu. Hann segir einhvers sta­ar: ,,H˙s getur eftir atvikum veri­ stˇrt e­a lÝti­, ■a­ skiptir ekki ÷llu mßli, ef ÷nnur h˙s Ý nŠsta nßgrenni eru svipu­ a­ stŠr­. En ef h÷ll er reist vi­ hli­ lÝtils h˙ss, ■ß breytist litla h˙si­ Ý kofa.” Rannsˇknir sßlfrŠ­inga renna sto­um undir ■essa sko­un Marx ß mannlegu e­li. Ef m÷nnum er bo­i­ a­ velja ß milli tveggja kosta: (a) fimmtÝu ■˙sund krˇna kaupauka vi­ ˇbreyttum launum annarra og (b) hundra­ ■˙sund krˇna kaupauka a­ ■vÝ gefnu, a­ vinnufÚlagarnir fßi ■ß tv÷ hundru­ ■˙sund krˇna kaupauka, ■ß kjˇsa flestir heldur fyrri kostinn. Ůannig birtist rˇtgrˇin rÚttlŠtiskennd manna Ý tilraunum atferlissßlfrŠ­inga og Ý lÝfinu sjßlfu. Ëjafna­armenn geta kalla­ ■etta ÷fund, ef ■eir vilja, en ■a­ gerir engum gagn. NŠr vŠri a­ nota or­i­ ÷fund heldur um ■ß, sem ganga lengra en flestir a­rir Ý samanbur­i eigin kjara vi­ annarra kj÷r, og ÷rlŠti um ■ß, sem ganga skemmra. Mannlegt e­li kallar ß eftirsˇkn eftir hŠfilegum j÷fnu­i milli manna. Hamingja manna rŠ­st ■vÝ bŠ­i af eigin hag og annarra Ý řmsum hlutf÷llum. Ůetta ß ekkert skylt vi­ a­ gle­jast yfir ˇf÷rum annarra; ■a­ gera fŠstir. Hamingja manna fer eftir lÝ­an ■eirra Ý sÝnu nßnasta umhverfi. Heimurinn er a­ minnka, svo a­ menn vita sÝfellt meira hver um annars kj÷r. Aukinn ˇj÷fnu­ur innan um allsnŠgtir dregur ˙r gle­i manna yfir gˇ­um ßrangri.

FrÚttabla­i­, 28. september 2006.


Til baka