Heilagar křr

═slendingar hafa ß li­num ßrum leyft sÚr řmislegan muna­. T÷kum landb˙na­inn. Halldˇr Kiljan Laxness, Gylfi Ů. GÝslason, Jˇnas Kristjßnsson, Gu­mundur Ëlafsson og margir menn a­rir hafa hver fram af ÷­rum gagnrřnt b˙verndarstefnu stjˇrnvalda og tali­ hana of dřra fyrir neytendur og skattgrei­endur. Al■ingi hefur alla tÝ­ daufheyrzt vi­ ■essari gagnrřni ß tveim forsendum. Ínnur forsendan hvÝldi ß beinhar­ri og blßkaldri pˇlitÝk: bŠndur h÷f­u meiri ■ingstyrk en neytendur, ■ˇtt neytendur sÚu margfalt fleiri en bŠndur. Hagur neytenda er dreif­ur Ý andst÷­umerkingu vi­ ■jappa­an hag bŠnda. Kj÷rdŠmaskipanin me­ ˇj÷fnu vŠgi atkvŠ­a eftir b˙setu rei­ baggamuninn. Hin forsendan var hagrŠn og kom sÝ­ar til s÷gunnar: menn hugsu­u margir sem svo, a­ eitt rÝkasta land heims hlyti a­ geta leyft sÚr dřra b˙vernd innan um alla jeppana og annan l˙xus. N˙ er sÝ­ari forsendan brostin Ý bili. Ůoturnar eru ■argna­ar. Jepparnir streyma ■˙sundum saman ˙r landi. Tug■˙sundir heimila eiga varla fyrir skuldum ef ■ß ■a­. Fj÷lm÷rg fyrirtŠki berjast Ý b÷kkum. A­ vÝsu munu framlei­sla og tekjur ß mann hÚr heima varla dragast langt aftur ˙r nßlŠgum l÷ndum Ý kreppunni, ef hagspßr Al■jˇ­agjaldeyrissjˇ­sins og innlendra stjˇrnvalda ganga eftir. ŮŠr gera rß­ fyrir tÝu prˇsenta samdrŠtti landsframlei­slunnar hÚr Ý ßr ß mˇti ■riggja prˇsenta samdrŠtti Ý BandarÝkjunum og Evrˇpu og sex prˇsentum Ý Japan. Ůetta segir samt ekki alla s÷guna, ■vÝ a­ h˙n ■arf einnig a­ nß yfir eignir og skuldir heimila og fyrirtŠkja. Aukning erlendra skulda vegna gengisfalls krˇnunnar og stˇrfelld rřrnun eigna heimila og fyrirtŠkja munu Ý■yngja ═slendingum nŠstu ßr. Ůjˇ­arau­urinn ß bak vi­ landsframlei­sluna er n˙ minni a­ v÷xtum en hann var. Til a­ byggja au­inn upp aftur, ■a­ er safna eignum og grynnka ß skuldum, ■arf ■jˇ­in a­ draga ˙r ˙tgj÷ldum. LÝfskj÷r almennings munu ■vÝ rřrna bŠ­i vegna tÝmabundins samdrßttar Ý framlei­slu og tekjum og vegna ■arfarinnar fyrir a­ spara meira en ß­ur til a­ bŠta fyrir eignatjˇni­ af v÷ldum hrunsins. Margir hug­ust nota uppsveifluna til a­ drřgja grunnlÝfeyri ellißranna. Sumir munu kjˇsa a­ bŠta sÚr ekki upp eignamissinn og bera ska­ann sÝ­ar. A­rir munu byrja strax a­ reyna a­ bŠta ska­ann. HÚr blasir vi­ gamall vandi Ý nřrri mynd: lÝfeyririnn lŠtur undan til a­ jafna metin. ┴ fyrri tÝ­ ßt ver­bˇlgan upp lÝfeyri landsmanna. Ver­trygging var ■ß leidd Ý l÷g, svo a­ lÝfeyrissjˇ­ir gßtu eflzt og venjulegt fˇlk ßtti ■ess kost a­ byggja upp vi­bˇtarsparna­. N˙ hefur vi­bˇtarsparna­ur almennings rřrna­ verulega og einnig grunnlÝfeyririnn. Mestu skiptir ■ˇ, a­ mannau­urinn er ˇskertur og einnig framlei­slutŠkin og řmsar au­lindir til sjˇs og sveita. B˙verndin hefur veri­ heil÷g křr. Jafnvel Al■ř­usambandi­ hefur ekki enn fengizt til a­ beita sÚr gegn b˙verndarstefnunni, ■ˇtt h˙n bitni harkalegast ß ■eim, sem lŠgst hafa launin. Heil÷gu křrnar eru fleiri. N˙ ■arf a­ endursko­a ■Šr fordˇmalaust Ý ljˇsi breyttra a­stŠ­na. T÷kum ESB og evruna. Margir andstŠ­ingar a­ildar hafa sagt sem svo, a­ ═slendingar hafi lÝkt og Nor­menn efni ß a­ standa utan ESB. Ůessi forsenda sřnist n˙ brostin. Hruni­ hefur bŠtt tveim nřjum r÷ksemdum Ý safn ■eirra, sem telja, a­ hag ═slands sÚ bezt borgi­ innan ESB. ═ fyrsta lagi h÷fum vi­ ekki lengur s÷mu rß­ og ß­ur ß a­ hafna ■eim hagsbˇtum, sem myndu fylgja inng÷ngu Ý ESB: lŠgra matarver­, meiri samkeppni, lŠgri vextir. Heimilin Ý landinu verja um sj÷ttungi tekna sinna til matarkaupa, og ■au ■urfa n˙ ß grei­um a­gangi a­ ˇdřrum mat a­ halda til a­ nß endum saman. ═ annan sta­ ■urfum vi­ n˙ einnig a­ senda umheiminum skřr bo­ um, a­ vi­ erum f˙s til a­ l˙ta ■eim aga, sem fylgir fullri a­ild a­ ESB: aga Ý fjßrmßlum og peningamßlum og einnig ß ÷­rum svi­um. Lausbeizlu­ hagstjˇrn Ý nafni ˇskora­s fullveldis hefur ekki reynzt vel. Vi­ hˇfum sjßlfstŠtt efnahagslÝf fyrir r÷skum hundra­ ßrum me­ Ýslenzka krˇnu, sem var ■ß jafnvir­i danskrar krˇnu. N˙ er gengi­ 22 Ýslenzkar krˇnur ß mˇti einni danskri, og tˇkum vi­ ■ˇ tv÷ n˙ll aftan af g÷mlu krˇnunni, svo a­ gengi­ n˙ er Ý reyndinni 2200 Ýslenzkar ß mˇti einni danskri. Ůa­ er ekki tr˙ver­ugt, hvorki innan lands nÚ ˙t ß vi­, a­ standa n˙ Ý r˙stunum og strengja ■ess heit einu sinni enn, a­ hÚ­an Ý frß Štlum vi­ ß eigin spřtur a­ halda gengi krˇnunnar st÷­ugu. Taflinu er loki­.

 

FrÚttabla­i­, 9. aprÝl 2009.


Til baka