Heilbrig­i og hagv÷xtur

Heilbrig­i skiptir sk÷pum fyrir velfer­ almennings um allan heim: ■a­ segir sig sjßlft. Heilbrig­is˙tgj÷ld Ý OECD-l÷ndum nema vÝ­a um 50 ■˙s. kr. ß hverja fj÷gurra manna fj÷lskyldu ß mßnu­i ßri­ um kring. Ůa­ er miki­ fÚ, og mß af ■vÝ rß­a mikilvŠgi heilbrig­ismßlanna. ┌tgj÷ld til menntamßla nema svipa­ri fjßrhŠ­ vÝ­ast hvar, enda skipta menntamßlin einnig miklu fyrir velfer­ fˇlks. Ůess vegna er fˇlk jafnan f˙st a­ grei­a vel fyrir ■jˇnustuna. En ˙tgjaldat÷lur segja ■ˇ ekki allt, sem segja ■arf um vŠgi ■essara tveggja mßlaflokka Ý efnahagslÝfinu. Ůa­ ■arf a­ greina a­f÷ng frß afur­um. ┌tgj÷ld eru a­f÷ng til heilbrig­is■jˇnustu, en afur­in er heilbrig­is■jˇnustan sjßlf, og afur­in skiptir h÷fu­mßli, ekki a­f÷ngin. Sama mßli gegnir um menntun.

Marka­sb˙skapur

┌tgj÷ld til heilbrig­is- og menntamßla myndu a­ miklum lÝkindum nřtast betur, ef kostir marka­sb˙skapar fengju a­ njˇta sÝn Ý rÝkari mŠli en n˙ tÝ­kast. Hverjir eru kostirnir? Marka­sb˙skapur kallar ß ver­lagningu, sem endurspeglar ver­mŠti hlutanna. RÚtt ver­lagning ľ ■a­ er ver­lagning, sem tekur mi­ af frambo­i og eftirspurn ľ stu­lar a­ nŠmari kostna­arvitund bß­um megin bor­s, me­al bŠ­i kaupenda og seljenda, og dregur me­ ■vÝ mˇti ˙r sˇun. Marka­sb˙skapur kallar einnig ß meira svigr˙m handa einkarekstri, sem lei­ir jafnan af sÚr meiri, fj÷lbreyttari og betri ■jˇnustu og meiri samkeppni, og aukin samkeppni stu­lar a­ ■vÝ a­ halda kostna­i Ý skefjum. Ůa­ er ekkert nřtt Ý ■essu anna­ en ■a­, a­ menn hafa hinga­ til yfirleitt veri­ hikandi vi­ a­ hafa ■essi almŠltu sannindi a­ lei­arljˇsi Ý heilbrig­is- og menntamßlum. Ůetta er ekki Ýslenzkur vandi, heldur eiga margar a­rar Evrˇpu■jˇ­ir vi­ sama vanda a­ etja, t.d. Nor­menn.

┌tgj÷ld eru ˇtryggur mŠlikvar­i ß ßrangur, af ■vÝ a­ ■au nřtast misvel. HÚr heima hefur ßtt sÚr sta­ myndarleg ˙tgjaldaaukning Ý heilbrig­ismßlum undangengin ßr, en eigi a­ sÝ­ur skortir miki­ ß, a­ heilbrig­is■jˇnustan fullnŠgi ˇskum og ■÷rfum almennings. Skortinn mß rß­a af l÷ngum bi­r÷­um Ý heilbrig­iskerfinu. Sj˙klingar hÚr heima ■urfa yfirleitt a­ bÝ­a sßr■jß­ir Ý 327 daga eftir mja­maa­ger­, svo a­ dŠmi sÚ teki­: ■etta mun vera Evrˇpumet. Gamalt fˇlk ■arf jafnan a­ bÝ­a Ý 18 mßnu­i eftir plßssi ß dvalarheimilum og ■annig ßfram. Hvers vegna? Skřringin ß bi­r÷­um er Švinlega ein og hin sama: misheppnu­ mi­střring, ÷­ru nafni ߊtlunarb˙skapur. Heilbrig­is■jˇnustan hÚr heima er a­ vÝsu prř­ileg. Um ■a­ vitnar vel m÷nnu­ og menntu­ heilbrig­isstÚtt og einnig gott heilsufar ═slendinga og langlÝfi. En rÝkjandi skipulagi heilbrig­ismßlanna fylgja eigi a­ sÝ­ur řmsir alvarlegir gallar, sem birtast Ý vi­varandi fjßrskorti Ý spÝtalarekstri. ═slendingar eru hŠttir a­ rei­a sig ß mi­střringu ß flestum svi­um. Ůannig fˇr ■jˇ­in a­ ■vÝ a­ hefja sig upp ˙r fßtŠkt fyrri tÝ­ar. Marka­sb˙skapur hefur leyst mi­střringu af hˇlmi vÝ­ast hvar Ý efnahagslÝfinu, en samt ekki Ý heilbrig­ismßlum og ekki heldur Ý menntamßlum. Ůarna er verk a­ vinna.

Ůrj˙ vandamßl

SÚrsta­a heilbrig­ismßlanna er ekki fˇlgin Ý ■vÝ, a­ jafna­arsjˇnarmi­ standi Ý vegi fyrir marka­sb˙skap Ý heilbrig­ismßlum. SÚrsta­an felst m.÷.o. ekki Ý ■vÝ, a­ rÝkisrekstur heilbrig­is■jˇnustu hljˇti a­ bera af einkarekstri, svo a­ ÷llum sÚ trygg­ur a­gangur a­ lŠknishjßlp ˇhß­ efnahag. Jafn a­gangur a­ lŠknishjßlp er ekki Ý fyrsta lagi spurning um heilbrig­is■jˇnustu, heldur um almannatryggingar og tekjuj÷fnun milli borgaranna. SÚrsta­a heilbrig­ismßlanna felst a­allega Ý (a) ˙thrifum, ■vÝ a­ ■a­ er ekki a­ ÷llu leyti einkamßl hvers og eins, hversu heilsufari hans er hßtta­, (b) ˇvissu, sem kallar ß vÝ­tŠkar tryggingar, og (c) ˇsamhverfum upplřsingum.

T÷kum ˙thrifin fyrst. Ůa­ er engin tilviljun, a­ almannavaldi­ hefur mikil umsvif Ý heilbrig­ismßlum um allan heim, einnig Ý BandarÝkjunum, ■ar sem einkaframtaki hefur ■ˇ veri­ veitt meira svigr˙m vi­ hli­ rÝkis og bygg­a en vÝ­ast hvar annars sta­ar. Vandinn er sß, a­ gˇ­ heilsa eins gagnast ÷­rum. HÚr er um tvennt a­ tefla. Me­ ■vÝ a­ lßta bˇlusetja sig gegn smitsj˙kdˇmum eru menn ekki a­eins a­ vernda sjßlfa sig, heldur einnig a­ra: bˇlusetning er ■ess vegna ekki einkamßl hvers og eins. Hitt skiptir einnig mßli, a­ menn hafa yfirleitt a­rar hugmyndir um heilsufar en t.a.m. tekjur a­ ■vÝ leyti, a­ menn sŠtta sig af si­fer­isßstŠ­um sÝ­ur vi­ misskiptingu heilbrig­is en tekna. Gˇ­ger­arstarf einkafyrirtŠkja dugir ekki til a­ leysa vandann, ■ar e­ menn hika stundum vi­ a­ styrkja gˇ­ger­arfÚl÷g, af ■vÝ a­ ■eir halda, a­ a­rir styrki ■au nˇg. Ůessi vandi er ekki bundinn vi­ heilbrig­ismßl: rÝki­ stendur straum af landv÷rnum vegna ■ess, a­ einkageirinn er ˇfŠr um ■a­, ■vÝ a­ menn freistast ■ß til a­ heg­a sÚr eins og laumufar■egar. Ůess vegna vŠri heilbrig­ismßlum og einnig varnarmßlum verr skipa­, ef rÝki­ kŠmi ekki a­ ■eim.

Heilbrig­ismßl eru margvÝslegri ˇvissu undirorpin. Menn vita ekki, hvort ■eir munu veikjast e­a hvenŠr. Menn vita ekki heldur, hva­ ■a­ mun kosta a­ leita sÚr lŠkninga. Heilbrig­istryggingum er Štla­ a­ leysa ■ennan vanda. RÝki­ veitir slÝkar tryggingar millili­alaust Ý Evrˇpu, ■a­ er reglan ■ar, en ekki t.d. Ý BandarÝkjunum, ■ar sem rÝki­ tryggir a­ vÝsu gamalt fˇlk (Medicare) og fßtŠkt (Medicaid) og lŠtur sÚr a­ ÷­ru leyti duga a­ veita vinnuveitendum skattfrÝ­indi fyrir a­ tryggja starfsmenn sÝna. Ůessi skipan ■ar hefur leitt til ■ess, a­ um 40 milljˇnir BandarÝkjamanna vantar tryggingar, auk ■ess sem i­gj÷ld eru yfirleitt Ý litlu samrŠmi vi­ ßhŠttu. ═ Singap˙r er einstaklingum ß hinn bˇginn skylt a­ tryggja sig me­ ■vÝ a­ leggja 6% af tekjum sÝnum Ý sÚrstakan heilbrig­issparisjˇ­. Ůar er enginn ˇtrygg­ur.

Upplřsingavandinn Ý heilbrig­ismßlum er sß, a­ sj˙klingar eru yfirleitt ekki fyllilega upplřstir kaupendur a­ heilbrig­is■jˇnustu, af ■vÝ a­ ■eir hafa ekki skilyr­i til a­ afla sÚr ■eirra upplřsinga, sem til ■ess ■yrfti: lŠknarnir vita alltaf betur e­li mßlsins samkvŠmt. RÝkisafskipti af heilbrig­ismßlum eru nau­synleg m.a. til a­ jafna ■ennan mun. Ůetta er hugsunin ß bak vi­ almennar heilbrig­istryggingar ß hendi almannavaldsins, sem er ■ß eini kaupandi heilbrig­is■jˇnustunnar. En ■egar heilbrig­istryggingar og lŠknis■jˇnusta eru a­ miklu leyti greiddar af annarra fÚ, svo sem algengast er bŠ­i Ý AmerÝku og Evrˇpu vegna mikilla afskipta rÝkisins, ■ß er hŠtt vi­ ■vÝ, a­ kostna­urinn ver­i meiri en ella og hagsřnin minni. Ůess vegna reyna menn oft a­ fara milliveg. RÝki­ grei­ir t.d. ni­ur tannlŠkningar handa b÷rnum og unglingum hÚr heima, en ekki handa fullor­num, af ■vÝ a­ foreldrar hafa minni t÷k ß ■vÝ a­ meta tannheilsu barna sinna en sjßlfra sÝn. Ůessu dŠmi er Štla­ a­ sřna, a­ ■a­ er hŠgt a­ takast ß vi­ upplřsingavandann Ý einst÷kum greinum heilbrig­ismßlanna ßn ■ess a­ hafna einkarekstri og ■eirri hagkvŠmni, sem honum fylgir jafnan, og einnig ßn ■ess a­ vanrŠkja rˇtgrˇin jafna­arsjˇnarmi­, sem vÝ­tŠk sßtt rÝkir um a­ hafa Ý hei­ri Ý heilbrig­ismßlum.

Mannau­ur

Upphafsor­ ■essa mßls voru ■essi: heilbrig­i skiptir sk÷pum fyrir lÝfskj÷r almennings um allan heim.

Skiptir heilbrig­i einnig mßli fyrir v÷xt og vi­gang efnahagslÝfsins? Ůa­ er vita­, a­ mannau­ur er mikilvŠgur gangrß­ur hagvaxtar um heiminn. Ůa­ er einnig vita­, a­ menntun og heilbrig­i efla mannau­inn. Af ■essu lei­ir, a­ menntun og heilbrig­i hljˇta ■ß einnig a­ efla hagv÷xt og bŠta ■ß lÝfskj÷r um lei­, ■vÝ a­ lÝfskj÷r fˇlks rß­ast af hagvexti ß fyrri tÝ­ og engu ÷­ru skv. skilgreiningu. Ůa­, sem er nřtt Ý r÷kfŠrslunni, er ■a­ eitt, a­ heilbrig­i hlřtur a­ efla mannau­ og ■ß um lei­ hagv÷xt alveg eins og menntun.

Ůessum tveim h÷fu­■ßttum mannau­sins, menntun og heilbrig­i, hefur veri­ gert mishßtt undir h÷f­i Ý hagvaxtarrannsˇknum hinga­ til: ßhrif menntunar hafa veri­ athugu­ Ý ■aula, en miklu minna er vita­ um ßhrif heilbrig­is enn sem komi­ er. Ůetta hefur ■ˇ breytzt a­ undanf÷rnu, ekki sÝzt fyrir ■ß s÷k, a­ ˙tbrei­sla HIV-veirunnar og ey­ni hefur h÷ggvi­ dj˙p sk÷r­ Ý efnahagslÝf nokkurra landa Ý AfrÝku og me­ ■vÝ mˇti afhj˙pa­ heilbrig­i sem hagstŠr­. Samt hef­i ■a­ ßtt a­ vera augljˇst alla tÝ­, a­ sj˙kdˇmar draga ˙r hagvexti me­ sama hŠtti og fßfrŠ­i, ■vÝ a­ hvort tveggja dregur ■rˇtt ˙r mannaflanum og rřrir mannau­inn.

Fimm myndir

Athugum n˙ tiltŠkar sta­t÷lur um a­f÷ng og afur­ir heilbrig­iskerfisins og samhengi ■eirra vi­ hagv÷xt um heiminn. T÷lurnar eru sˇttar til Al■jˇ­abankans, World Development Indicators 2003

Fyrsta myndin sřnir opinber ˙tgj÷ld til heilbrig­ismßla Ý a­ildarl÷ndum OECD ßri­ 2000. RÝkis˙tgj÷ld til heilbrig­ismßla hafa aukizt myndarlega ß ═slandi undangengin ßr, svo a­ ═sland skipar anna­ sŠti listans. Ůjˇ­verjar einir v÷r­u hŠrra hlutfalli landsframlei­slu sinnar til heilbrig­ismßla, ef ˙tgj÷ld almannavaldsins ein eru sko­u­. Opinber ˙tgj÷ld til heilbrig­istrygginga eru talin me­, hvort sem ■au koma beint frß almannavaldinu e­a renna Ý gegnum sj˙krasaml÷g. En rÝkis˙tgj÷ldin segja ekki alla s÷guna.

Ínnur myndin sřnir, a­ einka˙tgj÷ld til heilbrig­ismßla ß ═slandi eru me­ minnsta mˇti mi­a­ vi­ ÷nnur OECD-l÷nd. RÝki­ er nŠr alls rß­andi Ý heilbrig­ismßlum ß ═slandi eins og Ý Bretlandi og Noregi, svo a­ fˇlki­ Ý ■essum l÷ndum hefur tilt÷lulega lÝti­ svigr˙m til a­ kaupa sÚr heilbrig­is■jˇnustu fyrir eigin reikning. TannlŠkningar eru taldar me­ einka˙tgj÷ldum til heilbrig­ismßla.

Ůri­ja myndin sřnir, a­ BandarÝkjamenn verja meira fÚ til heilbrig­ismßla en a­rar ■jˇ­ir, e­a 120 ■˙sund krˇnum ß mßnu­i ß hverja fj÷gurra manna fj÷lskyldu ß mˇti 65 ■˙sundum krˇna hÚr heima til samanbur­ar. Einka˙tgj÷ld BandarÝkjamanna og opinber ˙tgj÷ld ■eirra til heilbrig­ismßla skiptast nokkurn veginn til helminga. Svipa­ ß vi­ um Sviss. ═ ÷­rum Evrˇpul÷ndum er algengt, a­ einka˙tgj÷ld nemi um ■ri­jungi e­a fjˇr­ungi af heildar˙tgj÷ldum til heilbrig­ismßla. HÚr heima nema einka˙tgj÷ld ■ˇ a­eins um sj÷ttungi heildar˙tgjalda til heilbrig­ismßla. Einkaframtak hefur ■vÝ hlutfallslega minna svigr˙m Ý heilbrig­ismßlum hÚr heima en Ý flestum ÷­rum Evrˇpul÷ndum, a­ ekki sÚ tala­ um BandarÝkin.  

Fjˇr­a myndin sřnir samhengi­ milli heilbrig­is˙tgjalda mi­a­ vi­ landsframlei­slu 1990-2000 og hagvaxtar ß mann um heiminn 1960-2000 Ý ■eim 163 l÷ndum, sem t÷lur Al■jˇ­abankans nß yfir. Hagvaxtart÷lurnar ß lˇ­rÚtta ßsnum hafa veri­ laga­ar a­ framlei­slu ß mann vi­ upphaf tÝmabilsins me­ ■vÝ a­ draga frß ■ann hluta hagvaxtarins, sem rekja mß til ■rˇunarstigs hvers lands. Ůetta er gert til a­ ey­a grunsemdum, sem kynnu annars a­ vakna, Ý ■ß veru, a­ myndin sÚ villandi: h˙n lřsi ekki ÷­ru en ■vÝ, a­ ˙tgj÷ld til heilbrig­ismßla sÚu meiri mi­a­ vi­ tekjur Ý rÝkum l÷ndum en fßtŠkum og rÝku l÷ndin vaxi ÷rar en hin. (Raunar er hitt nŠr sanni, a­ fßtŠk l÷nd vaxi ÷rar en rÝk, og ■a­ Štti ■ß a­ veikja sambandi­ milli hagvaxtar og heilbrig­is˙tgjalda, en sleppum ■vÝ.) Hver punktur ß myndinni tßknar hvert land. Fylgnin er marktŠk Ý t÷lfrŠ­ilegum skilningi (ra­fylgnin er 0,42) og einnig Ý hagrŠnum skilningi. A­fallslÝnan gegnum punktaskarann bendir til ■ess, a­ aukning heilbrig­is˙tgjalda um 2,5% af landsframlei­slu haldist Ý hendur vi­ aukningu hagvaxtar ß mann um eitt prˇsentustig ß ßri. HÚr er ■ˇ ekkert hŠgt a­ fullyr­a um ors÷k og aflei­ingu. LÝklegast er, a­ rŠkt vi­ heilbrig­is■jˇnustu efli hagv÷xt og hagv÷xturinn glŠ­i svo aftur heilbrig­is■jˇnustuna.

En a­f÷ngin segja ekki alla s÷guna, eins og hÚr hefur veri­ hamra­ ß. Hva­ um afur­irnar? Hvert er sambandi­ milli afur­a heilbrig­is■jˇnustunnar ľ ■.e. heilbrig­is frekar en heilbrig­is˙tgjalda ľ og hagvaxtar um heiminn? Afur­irnar er hŠgt a­ vega og meta me­ řmsu mˇti. HÚr skulum vi­ sko­a fj÷lda barnsfŠ­inga, ■ar sem a­sto­ar lŠknis e­a ljˇsmˇ­ur nřtur vi­, sem hlutfall af heildarfj÷lda fŠ­inga og nota ■etta hlutfall sem mŠlikvar­a ß heilbrig­i. Annar og algengari kvar­i er einfaldlega ŠvilÝkur e­a langlÝfi og lei­ir til s÷mu ni­urst÷­u.

Fimmta og sÝ­asta myndin sřnir samhengi­ milli fŠ­ingarhjßlpar lŠknis e­a ljˇsmˇ­ur 1975-2000 og hagvaxtar ß mann um heiminn 1960-2000 Ý ■eim 157 l÷ndum, sem t÷lurnar nß yfir. Fylgnin er Ývi­ meiri en ß fjˇr­u myndinni (ra­fylgnin er n˙ 0,50), svo sem vi­ var a­ b˙ast, af ■vÝ a­ afur­irnar skipta meira mßli en a­f÷ngin. Sem sagt: lŠknishjßlp ÷rvar hagv÷xt og ÷fugt, og ni­ursta­an helzt ˇbreytt, ■ˇtt ßhrif menntunar og ■rˇunarstigs ß hagv÷xt sÚu einnig tekin me­ Ý reikninginn til a­ draga ˙r lÝkum ■ess, a­ sambandi­ milli lŠknishjßlpar og hagvaxtar sÚ ßvÝsun ß samband ■essara stŠr­a og ekki heilbrig­is vi­ hagv÷xt. Ůa­ sřnir sig, ■egar ÷llu ■rennu er til haga haldi­, a­ heilbrig­i, menntun og ■rˇunarstig orka ß hagv÷xt hvert fyrirbŠri Ý sÝnu lagi. Heilbrig­i borgar sig.

Frß mi­stjˇrn til marka­sb˙skapar

Ůa­ er algeng sko­un, Šttu­ ˙r landb˙na­arsamfÚlagi fyrri tÝ­ar, a­ nßtt˙ran sÚ mikilvŠg undirsta­a efnahagslÝfs og au­s÷fnunar. Hitt er ■ˇ s÷nnu nŠr, a­ mannau­urinn skiptir mestu mßli fyrir lÝfskj÷r almennings til langs tÝma liti­. Ůjˇ­ir, sem gera einkum ˙t ß nßtt˙ruau­lindir, eru flestar fßtŠkar. Ůjˇ­ir, sem hafa lagt nŠga rŠkt vi­ mannau­ sinn, eru allar rÝkar. Menn hafa lengi gert sÚr ljˇst, a­ menntun er snar ■ßttur mannau­sins og er ■vÝ einn helzti gangrß­ur hagvaxtar um heiminn. Hitt hefur ekki veri­ jafnljˇst, a­ lÝku mßli gegnir um heilbrig­i. Ůa­ er ■vÝ brřnt a­ vanda til skipulags heilbrig­ismßla ekki a­eins af heilsufarsßstŠ­um, svo sem augljˇst er, heldur einnig af efnahagsßstŠ­um.

Fyrirkomulag heilbrig­is- og menntamßla ß ═slandi og sums sta­ar annars sta­ar Ý Evrˇpu ß meira skylt vi­ mi­střringu en marka­sb˙skap. Aflei­ingin er s˙, a­ ■eir fjßrmunir, sem ■jˇ­in ver til ■essara mßlaflokka, nřtast ekki nˇgu vel. Mi­střr­ menntastefna gefur stjˇrnv÷ldum fŠri ß a­ gera menntamßlin a­ enn einum anga bygg­astefnunnar me­ ■vÝ t.d. a­ stofna nřja hßskˇla um allt land, enda ■ˇtt hßskˇlarnir, sem fyrir eru, sÚu vannŠr­ir. Svipa­ er um a­ vera Ý heilbrig­ismßlunum. Heilbrig­iskerfi­ hÚr heima er dřrt mi­a­ vi­ m÷rg ÷nnur l÷nd og ß samt Ý miklum fjßrhagserfi­leikum. Ůessu ■arf a­ breyta me­ ■vÝ a­ gefa marka­slausnum og einkaframtaki lausari taum innan heilbrig­iskerfisins, enda ■ˇtt almannavaldi­ haldi ßfram a­ rŠkja brřnt hlutverk sitt Ý heilbrig­is- og tryggingamßlum. Ůa­, sem ■arf, er betra jafnvŠgi Ý verkaskiptingu einkageirans og almannavaldsins. Ůa­, sem ■arf, er a­ skera upp Ý sta­ ■ess a­ skera ni­ur.

VÝsbending, 9. jan˙ar 2004.


Til baka