13

Veldi stjˇrnmßlaflokkanna

 

Ůjˇ­fÚlag okkar ═slendinga er frßbrug­i­ ■jˇ­fÚl÷gum nßgranna okkar a­ řmsu leyti, ■ˇtt samfÚlagsger­in sÚ hin sama Ý megindrßttum. Sumt af ■vÝ, sem ber ß milli, er okkur til sˇma og gŠti veri­ ÷­rum ■jˇ­um til fyrirmyndar. Um ■a­ mŠtti hafa langt mßl ß gˇ­ri stund. Ůa­ Štla Úg ■ˇ ekki a­ gera a­ ■essu sinni, heldur langar mig a­ vekja mßls ß einu sÚrkenni samfÚlags okkar, sem mÚr vir­ist hafa valdi­ okkur umtalsver­um ska­a ß l÷ngum tÝma. ╔g ß vi­ veldi stjˇrnmßlaflokkanna og hollustu ■eirra vi­ řmis hagsmunasamt÷k Ý blˇra vi­ almannahag. Ůessi vandi er mikill a­ mÝnum dˇmi: hann vŠri einn sÚr efni Ý bˇk. ═ ■essari grein og tveim til vi­bˇtar ver­ur lßti­ nŠgja a­ stikla ß stˇru, enda er annars ekki kostur Ý bla­agrein.

Vandinn er ■essi. Stjˇrnmßlaflokkar og stjˇrnmßlamenn hafa meiri sjßanleg Ýt÷k Ý Ýslenzku ■jˇ­lÝfi en tÝ­kast Ý nokkru nßlŠgu landi. ═t÷k ■eirra teygja anga sÝna vÝ­a. Ůau eru ekki bundin vi­ atvinnulÝfi­, ■ˇtt ■au sÚu a­ s÷nnu Šrin ß ■eim vettvangi, heldur nß ■au einnig til řmissa annarra ■ßtta ■jˇ­lÝfsins, ■ar sem ■au eiga ekki heldur vi­ Ý n˙tÝmarÝki. Ůjˇ­fÚlagi­ er gagnsřrt af sjˇnarmi­um stjˇrnmßlaflokka og hugsunarhŠtti stjˇrnmßlamanna. Ůessu flokkaveldi ■arf a­ hnekkja. ┴stŠ­an er ekki s˙, a­ stjˇrnmßlaflokkarnir hafi ekki sta­i­ Ý stykkinu, ■ˇtt vissulega megi fŠra ■ung r÷k a­ ■vÝ. Nei, ßstŠ­an er fyrst og fremst s˙, a­ ofurveldi stjˇrnmßlaflokkanna stendur Ý vegi fyrir ■ess hßttar valddreifingu, sem er nau­synleg til a­ tryggja hag almennings Ý heilbrig­u lř­rŠ­isrÝki.

 

1. Fj÷lmi­lar

TvŠr s÷gur get Úg sagt vi­ upphaf ■essa mßls, svo a­ lesandinn sjßi undir eins, hva­ Úg hef Ý huga. Fyrir nokkrum ßrum var rß­inn nřr frÚttama­ur a­ RÝkis˙tvarpinu. Ůa­ ■ˇtti frÚttnŠmt, og ■a­ var tala­ vi­ manninn Ý bl÷­unum af ■essu tilefni. Hann var spur­ur a­ ■vÝ, hva­ honum vŠri efst Ý huga, ■egar hann tŠki vi­ ■essu ßbyrg­armikla starfi. Svari­ kom umsvifalaust: sameining jafna­armanna og samvinnumanna Ý einn flokk! FrÚttaflutningur ˙tvarps og sjˇnvarps ber merki ■essa tilsvars a­ řmsu leyti fram ß ■ennan dag. Lßtum ■a­ vera, a­ rÝkis˙tvarp og sjˇnvarp dragi dßm af h˙sbŠndum sÝnum. Ůa­ er a­ vÝsu hvorki e­lilegt nÚ Šskilegt, en ■a­ er skiljanlegt. Hitt er undarlegt, a­ einkasjˇnvarp og ˙tvarp vir­ast hafa falli­ Ý s÷mu gryfju, en ■ˇ kannski ekki alveg til botns. ┴ ■eim vettvangi er enginn fri­ur heldur fyrir endalausum stjˇrnmßlafrÚttum ß kostna­ annars efnis e­a fyrir vi­t÷lum vi­ stjˇrnmßlamenn, sem lßta mˇ­an mßsa um hug­arefni sÝn og hver um annan. Ůa­ er stundum eins og frÚttamennirnir haldi, a­ ■a­ sÚ engu lÝfi lifa­ Ý landinu utan veggja Stjˇrnarrß­sins.

Hin sagan er s÷mu Šttar. H˙n er af starfsbrˇ­ur mÝnum einum, prˇfessor vi­ Hßskˇlann. Hann var bla­ama­ur Ý afleysingum, ■egar hann var Ý nßmi. Honum var fali­ ■a­ verkefni einn daginn a­ gera lesendum bla­sins grein fyrir ■vÝ, hverju ■a­ sŠtti, a­ allar b˙­ir bŠjarins voru fullar af myglu­um kart÷flum og anna­ var ekki a­ fß. Hann kanna­i mßli­ og komst a­ ■vÝ, a­ kart÷fluuppskeran haf­i ÷ll veri­ sett Ý eina hr˙gu e­a ■vÝ sem nŠst, og svo var veitt ˙r hr˙gunni Ý b˙­irnar smßm saman. Skemmst er frß ■vÝ a­ segja, a­ kart÷flurnar b÷tnu­u ekki, eftir ■vÝ sem tÝminn lei­ og ne­ar drˇ Ý hr˙gunni. Frß ■essu sag­i bla­ama­urinn ungi samvizkusamlega Ý vanda­ri grein ß gˇ­um sta­ Ý bla­inu. Ůa­ skipti engum togum, a­ kv÷rtunum rigndi yfir ritstjˇrn bla­sins ˙r herb˙­um bŠnda vegna ■essara skrifa. Og ■annig vir­ist afsta­a margra stjˇrnmßlamanna og erindreka hagsmunasamtaka til fj÷lmi­lanna vera enn ■ann dag Ý dag: ■eir beita ritstjˇrana ■rřstingi, ef fundi­ er a­ forrÚttindum hagsmunahˇpanna Ý bla­inu. Ůetta ■ekkist vÝ­ar en hÚr. Ritstjˇri Izvestiu hefur sagt frß ■vÝ fja­rafoki, sem var­, ■egar hann ßrŠddi ■a­ fyrir nokkru (a­ h÷f­u samrß­i vi­ Gorbatsjov forseta) a­ birta frÚttir Ý bla­inu af fjßrmßlaspillingu undir handarja­ri borgaryfirvalda Ý Moskvu. Stjˇrnmßlamenn hringdu Šfir ß ritstjˇrn bla­sins hver af ÷­rum og spur­u allir s÷mu spurningar: Hver gaf leyfi til ■ess a­ birta ■essi skrif? (ŮvÝ mß bŠta vi­ kart÷flus÷guna a­ framan, a­ l÷ngu sÝ­ar s÷g­u kart÷flubŠndur sig ˙r l÷gum vi­ GrŠnmetisverzlunina einmitt vegna skorts ß fullnŠgjandi kŠligeymslum. Ůa­ hefur ■ˇ ekki duga­ til -- samanber auglřsingu, sem birtist Ý bl÷­unum nřlega: Allar Ý pottinn! Engin Ý rusli­!)

Dagbl÷­in hÚr heima eru kapÝtuli ˙t af fyrir sig. Ůau eru sex, ■ar af eitt ß Nor­urlandi. Fj÷gur ■eirra eru flokksmßlg÷gn. Ůau myndu ßrei­anlega lÝ­a undir lok ß sk÷mmum tÝma, ef rÝki­ hŠtti a­ dŠla fÚ Ý ■au ˙r vasa almennings. Ůa­ ■ekkist hvergi Ý nßlŠgum l÷ndum, a­ rÝki­ reki dagbl÷­ me­ ■essum hŠtti, ■ˇtt bla­astyrkir tÝ­kist a­ vÝsu innan hˇflegra marka til dŠmis ß ÷­rum Nor­url÷ndum. Fimmta bla­i­ er lÝka nßtengt stjˇrnmßlaflokki, en ■a­ andmŠlir honum ■ˇ kr÷ftuglega vi­ og vi­ Ý řmsum mikilvŠgum mßlum. Hinu sj÷tta er ritstřrt af fyrrverandi al■ingismanni vi­ annan mann. Yfirbrag­ bla­anna og ritstjˇrnarstefna dregur ˇhjßkvŠmilega dßm af ■essum tengslum vi­ stjˇrnmßlaflokkana.

Almenningi getur stafa­ hßski af ■essum hagsmunatengslum. Setjum svo til dŠmis, a­ grunur lÚki ß fjßrmßlamisferli Ý stjˇrnmßlaflokkunum ÷llum. SlÝk mßl eru alltaf a­ koma upp anna­ veifi­ Ý l÷ndunum Ý kringum okkur, n˙ sÝ­ast Ý Frakklandi og ß Spßni, ■ar sem stjˇrnarflokkarnir hafa or­i­ uppvÝsir a­ ■vÝ a­ ■iggja stˇrfÚ af fyrirtŠkjum og veita ■vÝ Ý kosningasjˇ­i sÝna. VŠri Ýslenzkum dagbl÷­um treystandi til a­ afhj˙pa slÝkt hneyksli hÚr heima e­a segja frß ■vÝ vafningalaust ß hlutlausan hßtt? Ůessu ver­ur hver a­ svara eftir sÝnu h÷f­i. Hitt er deginum ljˇsara, a­ fj÷lmi­lar geta ekki rŠkt til fullnustu ■ß h÷fu­skyldu sÝna a­ veita stjˇrnv÷ldum heilbrigt a­hald og almenningi ˇvilhallar upplřsingar, ef ■eir telja sig ■urfa a­ taka tillit til ˇska stjˇrnvalda e­a beygja sig undir vilja ■eirra.

T÷kum anna­ dŠmi til enn frekari skřringar. Ofvei­i undan str÷ndum BandarÝkjanna hefur valdi­ vaxandi ßhyggjum ■ar Ý landi ß li­num ßrum. Vi­skiptarß­uneyti­ Ý Washington brßst vi­ ■essum vanda nřlega me­ ■vÝ a­ ˙thluta aflakvˇtum til fiskiskipa ßn endurgjalds. Ůa­ er ekki nř bˇla ■ar Ý landi, a­ stjˇrnv÷ld taki ■r÷nga sÚrhagsmuni fram yfir dreif­an hag almennings. HagfrŠ­ingar vi­ hßskˇla ■ar vestra mˇtmŠltu ■essari rß­st÷fun. Eins og hendi vŠri veifa­ slˇst New York Times Ý hˇpinn og mˇtmŠlti ■eirri ˇhagkvŠmni og mismunun, sem felst Ý ■vÝ a­ afhenda fßum ˙tv÷ldum ver­mŠta sameign, sem ■eir geta sÝ­an selt fyrir fjallhßar f˙lgur Ý au­gunarskyni, ef ■eir vilja. Ůannig eiga bl÷­ a­ vera. Sama mßli gegnir um brezka vikuriti­ Economist og einnig Financial Times Ý London. Ůessi bl÷­ hafa mŠlt me­ s÷lu vei­ileyfa og annarra sameignargŠ­a Ý sta­ ˇkeypis ˙thlutunar, hvenŠr sem slÝk mßl hefur bori­ ß gˇma. Ůau taka almannahag fram yfir hagsmuni ˙tger­arinnar Ý Hull og Grimsby. HÚr heima ■urftu hagfrŠ­ingar og raunvÝsindamenn a­ berjast fyrir ■vÝ ßrum saman a­ afla skilnings ß ■essu sjˇnarmi­i, ß­ur en bl÷­in tˇku vi­ sÚr. N˙ eru ■rj˙ dagbl÷­ Ý landinu af sex hlynnt vei­ileyfas÷lu. Hin ■rj˙ eru flokksbl÷­. Ůau eru eins og Pravda og Izvestia voru: ■au hafa aldrei andmŠlt yfirbo­urum sÝnum Ý stjˇrnmßlaflokkunum, svo a­ Úg viti.

 

2. Bankar

N˙ vÝkur s÷gunni a­ vini mÝnum einum. Konan hans eigna­ist bankabˇk Ý einum rÝkisbankanum ß barnsaldri. Ůegar h˙n var or­in fullor­in og ■urfti a­ festa kaup ß hljˇ­fŠri, fˇr h˙n ß bankastjˇrafund Ý fyrsta (og sÝ­asta) sinn og fala­ist eftir lßni. Mßli sÝnu til stu­nings benti h˙n bankastjˇranum gˇ­f˙slega ß ■ß sta­reynd, a­ sparifÚ hennar haf­i rřrna­ Ý v÷rzlu bankans um margfalda ■ß fjßrhŠ­, sem h˙n ■urfti n˙ a­ fß a­ lßni til a­ kaupa hljˇ­fŠri­. Bankastjˇrinn lÚt sÚr fßtt um finnast. Hann sag­i: Fa­ir ■inn er gˇ­ur flokksma­ur. Ů˙ fŠr­ lßni­.

Ůessi saga ß ekki a­ ■urfa a­ koma neinum ß ˇvart. RÝkisbankakerfi­ hefur veri­ stjˇrnmßlam÷nnum jafnfast Ý hendi og raun ber vitni einmitt vegna ■ess ˇheyrilega sk÷mmtunarvalds, sem ■a­ hefur veitt ■eim Ý skjˇli mikillar ver­bˇlgu og veitir ■eim sumpart enn. ┴standi­ Ý landinu var ■annig ßratugum saman, a­ venjulegt fˇlk, sem ßtti ekki sÚrstakan a­gang a­ bankastjˇrum, var­ a­ kaupa sÚr gjaldeyri ß uppsprengdu ver­i ß sv÷rtum marka­i til a­ komast til ˙tlanda Ý sumarfrÝ. Flestir sßtu heima. Allir vissu, a­ hßmarksyfirfŠrsla bankanna dug­i varla fyrir tjaldstŠ­i Ý ˙tl÷ndum. Stjˇrnmßlamennirnir lÚtu ■a­ samt undir h÷fu­ leggjast um ßratugabil a­ upprŠta ■essa meinsemd me­ ■vÝ a­ auka frelsi Ý gjaldeyrisvi­skiptum e­a gefa ■au alveg frjßls, enda gßtu ■eir ßrei­anlega komizt yfir allan ■ann gjaldeyri, sem ■eir vildu, handa sjßlfum sÚr.

Svipu­u mßli gegndi um bankalßn, sÚrstaklega ß­ur en vÝsit÷lubinding lßnsfjßr var tekin upp fyrir nokkrum ßrum. Fram a­ ■eim tÝma sßtu stjˇrnmßlamenn og erindrekar ■eirra a­ b÷nkum og sjˇ­um og sk÷mmtu­u stˇrkostlega ni­urgreitt lßnsfÚ til ˙tvalinna vi­skiptavina. Fj÷lmi­larnir ■÷g­u ■unnu hljˇ­i. NŠrri mß geta, hvÝlÝkt ge­■ˇttavald yfir afkomu einstaklinga og fyrirtŠkja ■essi skipan fŠr­i stjˇrnmßlam÷nnum.

Sk÷mmtun af ■essu tagi bř­ur Švinlega upp ß bŠ­i sˇun og spillingu. Sˇunin felst Ý ■vÝ, a­ heilbrig­ vi­skiptasjˇnarmi­ ■urfa i­ulega a­ vÝkja fyrir annarlegum stjˇrnmßlasjˇnarmi­um vi­ mˇtun lßnastefnunnar og jafnvel vi­ einstakar lßnveitingar. Spillingin kemur Ý kj÷lfari­. H˙n getur birzt Ý řmsum myndum. Ůa­ gat til dŠmis veri­ dřrt spaug a­ vera utan flokka vi­ ■essar a­stŠ­ur. Fj÷ldi fˇlks, sem ella hef­i engin afskipti haft af stjˇrnmßlum, hefur tr˙lega la­azt a­ stjˇrnmßlaflokkunum gegnum tÝ­ina til a­ tryggja sÚr a­gang a­ lßnsfÚ og gjaldeyri, ■ˇtt hitt sÚ au­vita­ algengt hÚr eins og Ý ÷­rum l÷ndum, a­ menn gangi til li­s vi­ stjˇrnmßlaflokka til ■ess a­ reyna a­ lßta gott af sÚr lei­a og ekki til ■ess a­ hagnast ß ■vÝ ß kostna­ annarra. Margir a­rir hafa ßrei­anlega for­azt stjˇrnmßlaflokka einmitt af ■essum ßstŠ­um.

Talsvert vantar enn ß ■a­, a­ allir ■essir gallar hafi veri­ sni­nir af rÝkisbankakerfinu. A­ vÝsu eru gjaldeyrisvi­skipti n˙ loksins Ý ■ann veginn a­ ver­a frjßls, og heilbrig­ ar­semissjˇnarmi­ eru smßm saman a­ leysa ˙relt stjˇrnmßlasjˇnarmi­ af hˇlmi Ý skjˇli vaxtafrelsis og aukinnar samkeppni ß lßnamarka­i. Engu a­ sÝ­ur heldur sparifÚ almennings ßfram a­ rřrna verulega Ý vi­skiptab÷nkunum vegna ˇfullnŠgjandi ver­tryggingar. Margir stjˇrnmßlamenn hafa barizt gegn ver­tryggingu lßnsfjßr einmitt til a­ missa ekki spˇn ˙r eigin aski. Bankalßn eru ■vÝ enn■ß ni­urgreidd a­ nokkru leyti ß kostna­ almennings. Svo lengi sem s˙ skipan stendur, munu margir stjˇrnmßlamenn ■rßast vi­ a­ sleppa hendinni af rÝkisb÷nkunum og fjßrfestingarsjˇ­akerfinu og streitast ß mˇti ■vÝ, a­ erlendri samkeppni sÚ veitt inn Ý bankakerfi­.

Ůrßi stjˇrnmßlamannanna er samt ekki bundinn einv÷r­ungu vi­ l÷ngun ■eirra til a­ geta haft ßhrif ß mˇtun lßnastefnunnar, lßnveitingar og lßnskj÷r me­ gamla laginu, heldur lÝka vi­ skilyr­i ■eirra til a­ rß­stafa vel launu­um banka- og ˙tib˙stjˇrast÷rfum til dyggra stu­ningsmanna flokkanna. Stjˇrnmßlamenn hafa ekki enn horfi­ frß ■eim si­ a­ velja bankastjˇra og bankarß­smenn ˙r eigin r÷­um, i­ulega ßn tillits til reynslu og ■ekkingar ß svi­i bankamßla og efnahagsmßla yfirleitt, jafnvel ■ˇtt nau­synlegt sÚ a­ gera mj÷g strangar hŠfniskr÷fur til yfirstjˇrnenda banka og annarra fjßrmßlastofnana hÚr heima ekki sÝ­ur en Ý ÷­rum l÷ndum. Ůetta hßttalag stjˇrnmßlamanna hefur veikt bankakerfi­ Ý landinu og sta­i­ ■vÝ fyrir ■rifum.

Ůa­ var a­ vissu leyti skiljanlegt ß sk÷mmtunarßrunum, a­ stjˇrnmßlaflokkarnir vildu fylgjast hver me­ ÷­rum Ý b÷nkum og sjˇ­um og skipta bankakerfinu ß milli sÝn, enda var ■jˇ­fÚlagi­ allt miklu frumstŠ­ara ■ß en n˙. N˙, ■egar skipan mßla ß peningamarka­i hefur gerbreytzt Ý frjßlsrŠ­isßtt og marka­sb˙skapur hefur leyst sk÷mmtunarb˙skap af hˇlmi a­ verulegu leyti, er hins vegar engin skynsamleg ßstŠ­a til ■ess lengur, a­ stjˇrnmßlamenn skipti sÚr af bankarekstri. Ůa­ tÝ­kast ekki nokkurs sta­ar Ý nßlŠgum l÷ndum, a­ stjˇrnmßlaflokkar og stjˇrnmßlamenn eigi svo mikil Ýt÷k Ý b÷nkum og ÷­rum fjßrmßlastofnunum sem hÚr. Bankakerfi­ er mikilvŠgur hlekkur Ý efnahagslÝfi ■jˇ­ar. Ůar ver­ur a­ vera valinn ma­ur Ý hverju r˙mi. Vi­ eigum marga reynda og vel mennta­a menn, sem gŠtu stjˇrna­ b÷nkum og sjˇ­um miklu betur en stjˇrnmßlamenn. Ůess vegna ver­a stjˇrnmßlamennirnir a­ hverfa frß ■eim si­ a­ skipa hver annan Ý bankastjˇrast÷­ur og bankarß­. Ůa­ er lÝka ÷ruggasta lei­in til a­ la­a ungt hŠfileikarÝkt fˇlk til forustustarfa Ý b÷nkunum.

 

3. EmbŠttaveitingar

Ůessi vandi brennur vÝ­ar en Ý bankakerfinu. Allir ■ekkja dŠmi ■ess, a­ stu­ningsmenn stjˇrnmßlaflokka hafi gengi­ fyrir ÷­rum hŠfari m÷nnum vi­ embŠttaveitingar og a­rar rß­ningar ß vegum rÝkis og sveitarfÚlaga ß li­num ßrum. Mismunun af ■essu tagi er ekki a­eins ranglßt gagnvart ■eim einstaklingum, sem ver­a fyrir henni, heldur veikir h˙n ■Šr stofnanir, sem eiga Ý hlut. Til dŠmis vŠri utanrÝkis■jˇnusta okkar ßrei­anlega betur Ý stakk b˙in a­ takast ß vi­ mikilvŠg verkefni Ý Evrˇpu og annars sta­ar en h˙n er n˙, hef­u hŠfileikarÝkir og reyndir kunnßttumenn ß ■eim vettvangi (og ■eir eru margir) ekki ■urft a­ vÝkja oftar en einu sinni fyrir stjˇrnmßlam÷nnum e­a stu­ningsm÷nnum, sem flokkarnir ■urftu a­ koma fyrir. Ůa­ vŠri lÝka hŠgt a­ sŠkja dŠmi um ■etta Ý dˇmskerfi­. Jafnvel Hßskˇlinn hefur or­i­ fyrir bar­inu ß mismunun af ■essu tagi, en slÝkt vŠri ˇhugsandi Ý nokkru nßlŠgu landi (nema ß ═talÝu, ■ar sem rˇtgrˇin stjˇrnmßlaspilling hefur veri­ landlŠg um langan aldur), en n˙ hefur sem betur fer veri­ girt fyrir ■a­ Ý l÷gum, a­ anna­ eins geti gerzt hÚr ß nř. (═talÝa: vel ß minnzt. Stjˇrnmßlaßstandi­ ■ar sy­ra sřnir okkur ■a­, a­ miklu veldi stjˇrnmßlaflokka ■arf hvorki a­ fylgja mßttur nÚ dřr­. Ůar Ý landi hafa or­i­ stjˇrnarskipti ß ellefu mßna­a fresti a­ me­altali sÝ­an 1945. Ůar hafa s÷mu mennirnir Ý s÷mu flokkunum (a­allega Kristilega lř­rŠ­isflokknum) skipzt ß a­ taka vi­ ■rotab˙i hver af ÷­rum, eins og ■eir or­a ■a­ sjßlfir ßn ■ess a­ blikna. Ůeim hefur fundizt ■a­ duga a­ skipta um grÝmur ß milli atri­a eins og Ý Ýt÷lsku mi­aldaleikh˙si.)

N˙ vil Úg au­vita­ ekki gera lÝti­ ˙r afkomuvanda fyrrverandi stjˇrnmßlamanna og annarra stu­ningsmanna stjˇrnmßlaflokka, en ■ennan vanda ver­a ■eir ■ˇ helzt a­ geta leyst af eigin ramleik eins og flest anna­ fˇlk. Ef ■eir geta ■a­ ekki og stjˇrnv÷ld telja sig ■urfa a­ lßta mßli­ til sÝn taka, ver­a ■au a­ finna lei­ til a­ leysa vandann ßn ■ess beita a­ra ˇrÚtti og ßn ■ess a­ veikja mikilvŠgar stofnanir rÝkisins um lei­. A­rar ■jˇ­ir hafa řmsan hßtt ß Ý ■essu skyni. Bretar hafa lßvar­adeild Ý l÷ggjafar■inginu Ý London. SvÝar halda landsh÷f­ingja ˙ti um allar sveitir. Japanir fŠra sÚr reynslu (og samb÷nd!) fyrrverandi stjˇrnmßlamanna Ý nyt Ý stjˇrnum einkafyrirtŠkja. Vi­ ■urfum a­ taka okkur eitthva­ af ■essu til fyrirmyndar me­ einhverjum hentugum hŠtti, sem hŠgt er a­ fella sig vi­. Vi­ megum ekki senda ungu fˇlki ■au skilabo­, a­ tryggasta lei­in til a­ komast ßfram Ý starfi ß vegum rÝkis og sveitarfÚlaga liggi Ý gegnum stjˇrnmßlaflokkana, ■vÝ a­ ■ß er hŠtt vi­ ■vÝ, a­ vir­ing slÝkra starfa ■verri mj÷g me­ tÝmanum og mannvali­ versni eftir ■vÝ. Ungt fˇlk ver­ur a­ geta gengi­ a­ ■vÝ vÝsu, a­ verk ■ess sÚu metin a­ ver­leikum, en ekki eftir flokkshollustu.

 

4. Rekstur fyrirtŠkja

Samsetning atvinnulÝfsins Ý landinu hefur ˇhjßkvŠmilega dregi­ dßm af skipulagi bankakerfisins gegnum tÝ­ina og gerir ■a­ enn. Hver rÝkisstjˇrnin ß eftir annarri hefur a­ vÝsu heiti­ ■vÝ a­ stu­la a­ aukinni fj÷lbreytni Ý atvinnulÝfinu. Samt hafa stjˇrnv÷ld dregi­ taum landb˙na­ar og sjßvar˙tvegs ljˇst og leynt ßratugum saman ß kostna­ annarra atvinnugreina og almennings og beitt bankakerfinu fyrir sig Ý ■essu skyni auk annars. Nafngiftir bankanna segja sÝna s÷gu: I­na­arbankinn og Verzlunarbankinn voru stofna­ir ß sinni tÝ­ einmitt vegna ■ess, a­ fyrirtŠki Ý ■essum greinum t÷ldu sig ekki eiga nˇgu grei­an a­gang a­ rÝkisb÷nkunum ■rem, sem fyrir voru, en tveir ■eirra drˇgu n÷fn sÝn af forgangsatvinnuvegunum og bßru ■au me­ rentu (B˙na­arbankinn og ┌tvegsbankinn).

Vi­ ■etta bŠtist, a­ ■a­ er n˙ fyrst ß allra sÝ­ustu ßrum, a­ fyrirtŠki hafa ßtt ■ess kost a­ afla fjßr ß ver­brÚfamarka­i Ý samkeppni vi­ bankakerfi­, eins og tÝ­kast Ý nßlŠgum l÷ndum. Fram a­ ■vÝ voru bankar og sjˇ­ir eina meiri hßttar uppspretta fjßrmagns til reksturs og uppbyggingar Ý atvinnulÝfinu. Ůannig haf­i rÝkisvaldi­ atvinnu■rˇun landsins Ý hendi sinni Ý raun og veru. AtvinnulÝf ■jˇ­arinnar vŠri fj÷lbreyttara en ■a­ er n˙, hef­u fyrirtŠki ßtt jafnari a­gang a­ lßnsfÚ og grei­ari a­gang a­ hlutafÚ en raun var ß. Og lÝfskj÷r almennings vŠru betri, ■vÝ a­ ar­bŠr fyrirtŠki af řmsu tagi hef­u ■ß geta­ nß­ traustri fˇtfestu Ý landinu, skila­ gˇ­um hagna­i og greitt starfsm÷nnum sÝnum hß laun. N˙ er ■etta loksins a­ breytast. Ír v÷xtur og vi­gangur ver­brÚfavi­skipta sÝ­ustu ßr hefur dregi­ ˙r mi­střringarvaldi rÝkisins og me­fylgjandi mismunun ß peningamarka­num. ┴ ver­brÚfamarka­num hafa m÷rg prř­ileg atvinnufyrirtŠki, sem komu a­ luktum dyrum Ý b÷nkunum, ßtt kost ß fjßrmagni til reksturs og framkvŠmda. ═ ■essu ljˇsi ber a­ sko­a tortryggni margra stjˇrnmßlamanna gagnvart ver­brÚfafyrirtŠkjum landsins ß li­num ßrum, en n˙ hafa bß­ir rÝkisvi­skiptabankarnir ■ˇ hasla­ sÚr v÷ll ß ver­brÚfamarka­i til hagsbˇta fyrir vi­skiptavini sÝna.

Ůa­ er umhugsunarvert Ý ■essu vi­fangi, a­ mikilvŠgasti atvinnuvegur heims Ý krˇnum tali­, fer­a■jˇnusta, hefur ekki enn nß­ verulegum styrk hÚr ß landi, jafnvel ■ˇtt nßtt˙rufegur­ landsins sÚ mj÷g vel til ■ess fallin a­ la­a erlenda fer­amenn hinga­ heim. Ein mikilvŠgasta ßstŠ­an til ■essa er s˙, a­ gengi krˇnunnar hefur um langt ßrabil veri­ skrß­ me­ tilliti til hagsmuna sjßvar˙tvegsins fyrst og fremst. Vi­ ■vÝ gengi hafa a­rir atvinnuvegir ßtt erfitt uppdrßttar. Ůetta er g÷mul saga. Vi­ h÷fum glata­ gullnum tŠkifŠrum. Enn bˇlar ■ˇ ekki ß ■vÝ, a­ ■essu ver­i breytt, enda myndi gengisskrßning Ý fullu samrŠmi vi­ e­lilegar ■arfir ■jˇ­arb˙sins Ý heild skapa ˇe­lilegan hagna­ Ý sjßvar˙tvegi vi­ n˙verandi a­stŠ­ur vegna ■ess, a­ ˙tvegsfyrirtŠkin fß enn■ß ˇkeypis hrßefni ˙r sjˇ. Kyrrsta­an Ý gengismßlum og sjßvar˙tvegsmßlum stafar me­al annars af ■vÝ, a­ i­na­ur, verzlun og ■jˇnusta hafa ekki nß­ ■eim styrk ß vettvangi stjˇrnmßlanna, sem ■arf til a­ breyta ■essu. Ůetta er merkilegt Ý ljˇsi ■ess, a­ yfir 80% ■jˇ­arinnar vinna n˙ vi­ i­na­, verzlun og ■jˇnustu Ý vÝ­um skilningi. Dreif­ur hagur almennings hefur veri­ borinn fyrir bor­.

Ëjafn atkvŠ­isrÚttur eftir b˙setu ß a­ sjßlfs÷g­u mikinn ■ßtt Ý ■essu. Stjˇrnmßlaflokkarnir bera ßbyrg­ ß ■eim ˇj÷fnu­i. Og vi­, fˇlki­ Ý landinu, berum ßbyrg­ ß stjˇrnmßlaflokkunum -- e­a hva­? Mßli­ er samt ekki alveg svo einfalt, ef a­ er gß­. Ůa­ er ekki alltaf sanngjarnt a­ kenna kjˇsendum um lÚlegt stjˇrnarfar Ý lř­rŠ­isrÝkjum, ■ˇtt ■eir beri ßbyrg­ ß ■eirri rÝkisstjˇrn, sem situr vi­ v÷ld ß hverjum tÝma. Ůa­ er og ß a­ vera erfitt a­ breyta stjˇrnarskrß og ÷­rum helztu innvi­um lř­rŠ­isrÝkis. En stjˇrnarskrßin og innvi­irnir mega ekki heldur ver­a vi­skila vi­ yfirvega­an vilja fˇlksins og framfarahug. Ůess vegna getur ■a­ teki­ tÝma og kosta­ mikla ■olinmŠ­i a­ koma řmsum vi­urhlutamiklum framfaramßlum Ý h÷fn, en ■a­ hefst ß endanum. Lř­rŠ­i­ tryggir ■a­. Vandinn hÚr er ■ˇ sß, a­ stjˇrnmßlamenn, sem eru kj÷rnir eftir meing÷llu­um kosningal÷gum, hafa breytingar ■essara s÷mu laga Ý hendi sÚr. Ůessa sjßlfheldu ver­ur a­ rj˙fa me­ einhverjum hŠtti. En ■etta er ekki allt. Vi­ ═slendingar gj÷ldum ■ess lÝka, hversu skammur tÝmi er li­inn, sÝ­an vi­ ur­um sjßlfstŠ­ ■jˇ­: lř­veldi okkar er ungt og ˇ■roska­ bori­ saman vi­ ■Šr lř­rŠ­is■jˇ­ir Ý Evrˇpu og AmerÝku, sem vi­ eigum mest samskipti vi­.

┴hrif stjˇrnvalda og um lei­ stjˇrnmßlaflokka ß atvinnulÝfi­ birtast Ý řmsum ÷­rum myndum. Ůess eru m÷rg dŠmi frß li­num ßrum, eins og allir vita, a­ stjˇrnv÷ld hafi veri­ kv÷dd til a­ bjarga fyrirtŠkjum ˙r fjßrhagskr÷ggum me­ ■vÝ til dŠmis a­ gangast Ý ßbyrg­ fyrir ■au e­a gefa ■eim eftir skuldir. Ůessi hßttur stjˇrnvalda hefur eflaust dregi­ ˙r fyrirhyggju og sjßlfsßbyrg­artilfinningu Ý rekstri fyrirtŠkja og fjßrfestingu: fyrirtŠkin hafa geta­ gengi­ a­ ■vÝ vÝsu Ý ljˇsi reynslunnar, a­ rÝki­ kŠmi til hjßlpar, ef ■eim hlekktist ß. Sum fyrirtŠki hafa ßtt grei­ari a­gang a­ rÝkisvaldinu en ÷nnur. Sum vir­ast beinlÝnis hafa gert ˙t ß ■essa grei­vikni. Ínnur hafa aldrei ßtt sÚr vi­reisnar von vegna hlunninda, sem rÝkisvaldi­ skammta­i keppinautum ■eirra. Ůessi mismunun hefur ekki a­eins veri­ ranglßt, heldur hefur h˙n skekkt undirst÷­ur og innvi­i atvinnulÝfsins og dregi­ ˙r afkastagetu ■ess me­ ■vÝ mˇti og skert lÝfskj÷r almennings Ý landinu um lei­.

Ůetta er ekki allt. Stjˇrnv÷ld hafa ekki a­eins haft afkomu heilla atvinnugreina og einstakra fyrirtŠkja Ý hendi sÚr, heldur hafa ■au lÝka mˇta­ starfsumhverfi atvinnulÝfsins langt umfram ■a­, sem ■ekkist Ý nßlŠgum l÷ndum. Samkeppnish÷mlur af řmsu tagi eru til dŠmis landlŠgar hÚr Ý řmsum greinum. SlÝkar h÷mlur birtast nŠstum alltaf Ý hŠrra v÷ruver­i og lakari lÝfskj÷rum almennings en ella. Og ■Šr bitna nŠstum alltaf ß fyrirtŠkjunum sjßlfum, ■egar upp er sta­i­, ■vÝ a­ fyrirtŠki sljˇvgast ßn ÷flugs a­halds og har­rar og heilbrig­rar samkeppni. Of mikil rÝkisafskipti hneigjast i­ulega til a­ slŠva skapandi framtak Ý rekstri fyrirtŠkja. Ůetta kann a­ vera hluti skřringarinnar ß ■vÝ, hvers vegna Ýslenzk fyrirtŠki skila yfirleitt mun minni ar­i en erlend fyrirtŠki, eins og dr. Sigur­ur B. Stefßnsson framkvŠmdastjˇri hefur bent ß, en řmislegt anna­ kemur ■ˇ vi­ ■essa s÷gu, til dŠmis smŠ­ flestra Ýslenzkra fyrirtŠkja ß alheimsmŠlikvar­a.

Vi­ ■essar a­stŠ­ur hefur m÷rgum stjˇrnendum fyrirtŠkja og erindrekum hagsmunasamtaka lŠrzt ■a­ af reynslunni, a­ ■a­ getur skila­ betri ßrangri a­ koma ßr sinni vel fyrir bor­ Ý Stjˇrnarrß­inu en a­ ey­a tÝma, fÚ og orku Ý bŠttan rekstur. Ůa­ getur til a­ mynda borga­ sig betur a­ komast Ý a­st÷­u til a­ geta fengi­ stjˇrnv÷ld til a­ hefta innflutning ß tilteknum v÷rum e­a veita undan■ßgu frß opinberum heilbrig­iskr÷fum en a­ hagrŠ­a Ý rekstri e­a gera hreint. Grei­ur a­gangur hagsmunasamtaka landb˙na­ar og sjßvar˙tvegs a­ stjˇrnv÷ldum lřsir sÚr me­al annars Ý ■vÝ, a­ rß­herrar landb˙na­armßla og sjßvar˙tvegsmßla hafa oftar en einu sinni vali­ sÚr a­sto­arrß­herra ˙r r÷­um erindreka hagsmunasamtakanna. Ůannig hafa stjˇrnv÷ld sent fˇlkinu Ý landinu skřr skilabo­ ■ess efnis, a­ rß­uneytin gŠti hagsmuna atvinnuveganna gagnvart almenningi, en ekki ÷fugt. Ůetta er sannarlega ekki sÚrÝslenzkt fyrirbrig­i, heldur er ■etta al■ekkt ˙ti Ý heimi. Til dŠmis eru veruleg br÷g­ a­ ■essu Ý Japan, ■ar sem fyrirtŠki hafa noti­ verndar rÝkisvaldsins gagnvart erlendri samkeppni ß kostna­ almennings. Japanir hafa ■ˇ bori­ gŠfu til ■ess a­ skapa skilyr­i til frjßlsrar og heilbrig­rar samkeppni ß milli innlendra fyrirtŠkja ß heimamarka­i. H÷r­ samkeppni inn ß vi­ er lykillinn a­ ■eim ßrangri, sem Japanir hafa nß­ Ý efnahagsmßlum ß li­num ßrum, ■rßtt fyrir ˇhagkvŠman haftab˙skap ˙t ß vi­.

Mikil afskipti rÝkisvaldsins af atvinnulÝfinu hÚr heima hafa haft ßhrif ß afst÷­u manna til atvinnurekstrar ß řmsan hßtt. Vi­ ═slendingar eigum vissulega m÷rgum ˙rvalsathafnam÷nnum og fŠrum stjˇrnendum fyrirtŠkja ß a­ skipa -- m÷nnum, sem myndu sˇma sÚr mj÷g vel Ý vi­skiptalÝfi stˇr■jˇ­anna. Ůrßtt fyrir ■a­ hefur hˇpur manna vanizt ■vÝ ß undanf÷rnum ßrum a­ reka fyrirtŠki ß rammsk÷kkum grundvelli og ■ekkir varla anna­ af eigin raun. Ůess vegna me­al annars rßku sumir stjˇrnendur fyrirtŠkja upp ramakvein, ■egar ■eir ■urftu loksins a­ grei­a lßnsfÚ til baka, eftir a­ vÝsit÷lubinding lßnsfjßr var leidd Ý l÷g ß sÝnum tÝma, en ■a­ var gert til a­ rÚtta hlut almennings, sem var b˙inn a­ tapa stjarnfrŠ­ilegum fjßrhŠ­um ß vi­skiptum sÝnum vi­ bankana vegna ver­bˇlgu. Og ■ess vegna me­al annars hefur ■a­ reynzt jafnerfitt og raun ber vitni a­ draga ˙r Ýt÷kum stjˇrnmßlamanna Ý b÷nkum og sjˇ­um, a­ ekki sÚ tala­ um einkavŠ­ingu rÝkisbankanna, fŠkkun og sameiningu fjßrfestingarsjˇ­a og erlenda samkeppni ß peningamarka­i. Sumum stjˇrnendum fyrirtŠkja vir­ist hrjˇsa hugur vi­ ■vÝ a­ ■urfa a­ keppa um lßnsfÚ ß frjßlsum marka­i ßn millig÷ngu stjˇrnvalda e­a vinveittra stjˇrnmßlamanna. H÷fu­kostur frjßlsrar og heilbrig­rar samkeppni ß peningamarka­i er hins vegar einmitt sß, a­ h˙n beinir lßnsfÚ a­ ■eim verkefnum, sem skila mestum ßrangri og tryggja eigendum fjßrins, fˇlkinu Ý landinu, mestan ßvinning me­ ■vÝ mˇti, og h˙n dregur jafnframt ˙r freistingu stjˇrnmßlamanna og embŠttismanna til a­ mismuna atvinnugreinum, fyrirtŠkjum og einstaklingum.

 

5. Velfer­ almennings

Vald spillir, hefur vitur ma­ur sagt, og algert vald gerspillir. Ůessi g÷mlu sannindi eru ein mikilvŠgasta r÷ksemdin fyrir marka­sb˙skap og me­fylgjandi valddreifingu Ý lř­rŠ­isrÝkjum n˙tÝmans. Valddreifing er ˇa­skiljanlegur hluti lř­rŠ­is. ┴n hennar geta sterkir hagsmunahˇpar s÷lsa­ undir sig au­ og v÷ld ß kostna­ almennings. Íllum ■ykir ■a­ sjßlfsagt ß okkar d÷gum, a­ dˇmsvaldi sÚ haldi­ a­skildu frß framkvŠmdavaldi og a­ dˇmstˇlar sÚu ˇhß­ir stjˇrnv÷ldum, ■vÝ a­ dˇmstˇlarnir eiga me­al annars a­ gŠta rÚttar almennings gagnvart yfirv÷ldum. Samt eru ekki nema nokkrir ßratugir sÝ­an Ýslenzkir dˇmsmßlarß­herrar gßtu beitt ßkŠruvaldi rÝkisins til a­ ofsŠkja stjˇrnmßlaandstŠ­inga sÝna til dŠmis. Ůa­ er ekki sÝ­ur mikilvŠgt a­ mÝnum dˇmi, a­ fj÷lmi­lar og bankar sÚu ˇhß­ir stjˇrnv÷ldum og stjˇrnmßlaflokkum. Ein alvarlegasta meinsemdin Ý komm˙nistarÝkjum Austur-Evrˇpu, sem n˙ eru ÷ll li­in undir lok nema SovÚtrÝkin og AlbanÝa, var einmitt fˇlgin Ý forrÚttindum valdastÚttarinnar, sem haf­i alla ■rŠ­i ■jˇ­lÝfsins Ý hendi sÚr og komst ■annig Ý a­st÷­u til a­ ey­ileggja efnahagslÝfi­ Ý ■essum l÷ndum og leggja lÝf heillar kynslˇ­ar Ý r˙st.

Frjßls og heilbrig­ur marka­sb˙skapur er laus vi­ ■ennan galla, sÚ ■ess gŠtt a­ b˙a svo um hn˙tana Ý l÷gum og reglum, a­ fjßrsterkir einkaa­ilar komist ekki Ý einokunara­st÷­u og a­ hagur hinna verst settu Ý samfÚlaginu sÚ trygg­ur me­ sanngj÷rnum hŠtti. Marka­sb˙skapur er ekki takmark Ý sjßlfum sÚr, heldur tŠki til a­ tryggja velfer­ almennings og vi­unandi ■jˇ­fÚlagsrÚttlŠti.


Morgunbla­i­
, 5., 6. og 9. j˙lÝ 1991.


Til baka