Menntun, jfnuur og hagvxtur II

 

Menntun er til margra hluta nytsamleg. Eitt gagni, sem hn gerir ea virist gera, er a efla jfnu jflaginu og stula um lei a stt og samlyndi meal egnanna. Hvers vegna? Ein stan virist vera s, a vel upplst flk lur ekki mikinn jfnu og leyfir honum v ekki a vigangast. Upplstu flki ofbur rgandi ftkt innan um allsngtir. a gerir v uppreisn kjrklefanum, eigi a kost v: a greiir atkvi me hrri skttum til a efla velferarkerfi og jafna kjr flks og einnig til a efla og bta menntun barna sinna. Hungursney hefur aldrei tt sr sta lrisrki. annig gerist a, a menntun flksins batnar og jfnuur eykst, ea a er allavega hugmyndin. etta er samt ekki allt. Meiri og betri menntun eflir hagvxt me v a auka vinnuafkst mannaflans. Getur a veri, a meiri og betri menntun rvi hagvxtinn einnig me v a draga r jfnui og stti samflaginu? Hva segir reynslan okkur um etta?

 

Menntatgjld og jfnuur

Mynd 2 lsir sambandinu milli jafnaar mlikvara Ginis, svo sem honum var lst fyrri grein, og rkistgjalda til menntunarmla mia vi jarframleislu rin 1980-1997 samkvmt upplsingum UNESCO (heimild: Aljabankinn, World Development Indicators, 2000, tafla 2.9). N eru rkistgjld a vsu ekki alls kostar reianlegur mlikvari stand menntamla, ekki szt vegna ess, a jir verja mismiklu f til einkasklahalds. Vi etta btist a, a rkistgjld til menntamla eru yfirleitt kvein framboshli sklakerfisins, ea ,,ofan fr, svo a gi menntunarinnar hneigjast til a sitja hakanum og sklagangan kemur ef til vill ekki a fullu gagni vi a efla hagkvmni, jfnu og hagvxt. Einkatgjld til menntamla eru hinn bginn yfirleitt knin fram af eftirspurn, ea ,,nean fr, og kunna v a vera lklegri til a leia til betri og skilvirkari menntunar en ella a ru jfnu. Hva sem essu lur, m tla, a rkistgjld til menntamla endurspegli a einhverju leyti hug janna ea a minnsta kosti rkisvaldsins til menntunar.

 

 

 

 

 

Afallslnan gegnum punktaskarann mynd 2, ar sem hver punktur tknar eitt land af 74, bendir til ess, a aukning rkistgjalda til menntamla um 1% af jarframleislu fr einu landi til annars haldist hendur vi lkkun Ginistuulsins um 2,3 stig. Fylgnin er marktk tlfrilegum skilningi (rafylgnin er -0,36). Er etta mikill munur ea ltill? Til samanburar er 11 stiga munur Ginistulinum Bretlandi (36 stig) og Svj (25 stig). Af v m sj, a hvert Ginistig jafngildir nr einum tunda af eim talsvera mun, sem er jfnui tekjuskiptingu meal Breta og Sva. etta ir, a menntun virist hafa umtalsver hrif tt til aukins jafnaar. Og : mynd 2 kemur einnig heim og saman vi hugmynd, a aukinn jfnuur leii til meiri rkistgjalda til menntamla. En a skiptir ekki hfumli hr, hvort menntun eykur jfnu ea fugt. Aalatrii er a, a meiri og betri menntun og aukinn samflagsjfnuur virast haldast hendur.

 

Menntatgjld og hagvxtur

Hva um hagvxt? Mynd 3 snir sambandi milli vaxtar jarframleislu mann ri 1965-1998 lrttum s og rkistgjalda til menntamla mia vi jarframleislu 1980-1997 lrttum s og nr yfir 87 lnd um allan heim. Hagvaxtartlurnar lrtta snum hafa veri lagaar a jarframleislu mann vi upphaf tmabilsins me v a draga fr ann hluta hagvaxtarins, sem rekja m til runarstigs hvers lands. etta er gert til a bregast vi grunsemdum veru, a myndin lsi ekki ru en v, a tgjld til menntamla su meiri rkum lndum en snauum og rku lndin vaxi rar en hin. (Hitt er nr sanni, a ftk lnd vaxi rar en rk, og a tti a veikja sambandi milli hagvaxtar og menntunar, en vi skulum ekki fst um a hr. Raunar eru mrg ftkralnd rija heimsins fremstu r tgjldum almannavaldsins til menntamla hlutfalli vi jartekjur.) Vi getum tlka afallslnuna gegnum punktaskarann annig, a aukning tgjalda til menntunarmla um 3% af jarframleislu fr einu landi til annars haldist hendur vi aukningu hagvaxtar mann ri um eitt prsentustig. Fylgnin milli hagvaxtar og menntatgjalda myndinni er tlfrilega marktk, tt hn s ekki sterk (rafylgnin er 0,29).

 

 

Og hva um ara og ef til vill reianlegri mlikvara menntunarstig janna? Segja eir smu sgu? Um a fjallar sasta greinin essari syrpu.

 

Vsbending, 22. jn 2001.


Til baka