Menntun, j÷fnu­ur og hagv÷xtur III

H÷ldum n˙ ßfram, ■ar sem frß var horfi­. Vi­ h÷fum sÚ­ Ý fyrri greinum, a­ meiri ˙tgj÷ld almannavaldsins til menntamßla haldast yfirleitt Ý hendur vi­ hvort tveggja Ý senn, minni ˇj÷fnu­ og meiri hagv÷xt, ■egar heimurinn er sko­a­ur Ý heild. Athugum n˙ a­ra mŠlikvar­a ß menntun.

Framhaldsskˇlasˇkn

Mynd 4 lřsir sambandi framhaldsskˇlasˇknar, sem er annar algengur mŠlikvar­i ß menntun ■jˇ­anna, og ˇjafna­ar. Myndin nŠr yfir 75 l÷nd og sřnir, a­ aukning framhaldsskˇlasˇknar um fimm prˇsentustig frß einum sta­ til annars helzt Ý hendur vi­ lŠkkun Ginistu­ulsins um eitt stig. Fylgnin er marktŠk sem fyrr (ra­fylgnin er -0,54). Sem sagt: meiri framhaldsskˇlasˇkn kallar ß meiri j÷fnu­, og ÷fugt.  

 

 

 

 

Og meiri framhaldsskˇlasˇkn kallar einnig ß meiri hagv÷xt og ÷fugt, eins og sřnt er ß mynd 5. L÷ndin ß myndinni eru 87. Taki­ eftir ■vÝ, a­ bogin lÝna fellur betur a­ g÷gnunum en bein lÝna. Ůetta er til marks um minnkandi afk÷st menntunar Ý ■eim skilningi, a­ menntunin skilar mestum hagvaxtarauka, ■egar h˙n er lÝtil fyrir, en ßbatinn minnkar hlutfallslega eftir ■vÝ sem menntunin eykst. Ef vi­ sko­um me­allandi­, ■ar sem 44% af hverjum ßrgangi sŠkja framhaldsskˇla, ■ß helzt aukning framhaldsskˇlasˇknar um r÷sklega 30% af hverjum ßrgangi Ý hendur vi­ aukningu hagvaxtar ß mann um eitt prˇsentustig ß ßri, svo sem fram kemur Ý grein minni ,,Menntun, grˇska og marka­urö (VÝsbending, 1. desember 2000), en ■ar var s÷mu g÷gnum um samband skˇlasˇknar og hagvaxtar lřst me­ beinni lÝnu til einf÷ldunar.

 

 

 

 

 

Lengd skˇlag÷ngu

Sko­um einn kvar­a enn, ß­ur en vi­ hŠttum. Mynd 6 sřnir sambandi­ ß milli lengdar skˇlag÷ngu st˙lkna frß 1980 til 1997 og ˇjafna­ar Ý 46 l÷ndum (fleiri mŠlingar eru ekki til). Ůessum mŠlikvar­a ß skˇlag÷ngu er Štla­ a­ endurspegla ,,menntunarmagni­ö, mŠlt Ý skˇlaßrum, sem st˙lkur geta vŠnzt af skˇlakerfinu um Švina, e­a ■rˇunarstig skˇlakerfisins. A­fallslÝnuna gegnum punktana ß myndinni mß t˙lka ■annig, a­ lenging ■eirrar skˇlag÷ngu, sem st˙lkur geta vŠnzt, ■egar ■Šr byrja Ý skˇla, um eitt ßr frß einu landi til annars haldist Ý hendur vi­ undanhald ˇjafna­ar um nŠstum eitt stig ß Ginikvar­a. Sambandi­ er t÷lfrŠ­ilega marktŠkt (ra­fylgnin er -0,49). Sambandi­ milli lengdar skˇlag÷ngu drengja 1980-1997 og ˇjafna­ar er svipa­ og sřnt er ß mynd 6.  

 

 

 

 

 

Sambandi­ milli lengdar skˇlag÷ngu st˙lkna og hagvaxtar er sřnt ß mynd 7. N˙ eru l÷ndin 49. HÚr sjßum vi­, a­ lenging skˇlag÷ngu st˙lkna um fj÷gur ßr a­ jafna­i frß einum sta­ til annars fer saman vi­ aukningu hagvaxtar um eitt prˇsentustig ß ßri. Ůa­ er ekkert smßrŠ­i Ý ljˇsi ■ess, a­ me­alhagv÷xtur ß mann um heiminn sÝ­an 1965 hefur veri­ nßlŠgt 1Ż% ß ßri. Sambandi­ er marktŠkt (ra­fylgnin er 0,50). Sambandi­ milli lengdar skˇlag÷ngu drengja 1980-1997 og hagvaxtar er svo a­ segja hi­ sama og sřnt er ß mynd 7. Menntun skiptir mßli.

 

 

 

 

 

Ëj÷fnu­ur, menntun og hagv÷xtur

N˙ er kominn tÝmi til a­ draga saman helztu ni­urst÷­ur ■essara huglei­inga.

Vi­ h÷fum sÚ­, a­ efling menntunar frß einu landi til annars helzt jafnan Ý hendur vi­ hvort tveggja Ý senn, minni ˇj÷fnu­ og meiri hagv÷xt, og gildir ■ß einu, hva­a mŠlikvar­i er nota­ur ß menntun: (a) rÝkis˙tgj÷ld til menntamßla mi­a­ vi­ ■jˇ­arframlei­slu, (b) framhaldsskˇlasˇkn sem hlutfall af stŠr­ hvers ßrgangs Šskufˇlks e­a (c) lengd skˇlag÷ngu st˙lkna mŠld Ý ßrum. HÚr ver­ur ■ˇ ekkert fullyrt a­ svo st÷ddu um orsakir og aflei­ingar. Ein t˙lkun ■ess munsturs, sem myndirnar lřsa, er ß ■ß lei­, a­ meiri og betri menntun efli bŠ­i j÷fnu­ og hagv÷xt og ■vÝ sÚ ■ess a­ vŠnta, a­ g÷gnin sřni ÷fugt samband ˇjafna­ar og hagvaxtar vÝ­s vegar um heiminn. Gera g÷gnin ■a­?

Mynd 8 sřnir, a­ hagv÷xtur um heiminn stendur Ý ÷fugu sambandi vi­ ˇj÷fnu­. A­fallslÝnan gegnum punktana 75 ß myndinni bendir til ■ess, a­ hŠkkun Ginistu­ulsins um 12 punkta frß einu landi til annars fari saman vi­ samdrßtt Ý hagvexti um eitt prˇsentustig ß ßri. Sambandi­ er t÷lfrŠ­ilega marktŠkt (ra­fylgnin er -0,50). SÚu rÝk l÷nd og fßtŠk sko­u­ hvor Ý sÝnu lagi, birtist svipa­ mynstur Ý hvorum hˇp fyrir sig.

 

 

 

 

 

Getum vi­ ßlykta­ sem svo, a­ almannavaldi­ eigi ■ß undir ÷llum kringumstŠ­um a­ auka j÷fnu­ sem mest til a­ ÷rva hagv÷xt? Nei, ekki endilega. RÚtt svar vi­ spurningunni vir­ist rß­ast af upphafsst÷­unni. Ef ˇj÷fnu­ur er mikill fyrir Ý landinu (Ginistu­ullinn Ý BrasilÝu er 60!), ■ß getur aukinn j÷fnu­ur ľ t.d. Ý gegnum aukna skattheimtu Ý ■vÝ skyni a­ efla velfer­ar- og menntakerfi­ ľ hŠglega glŠtt hagv÷xt. En ef ˇj÷fnu­urinn er lÝtill ß heimsvÝsu, eins og hann er til dŠmis ß Nor­url÷ndum, ■ß vir­ist enn aukinn j÷fnu­ur lÝklegur til a­ slŠva framtak og vinnuvilja og ■ß um lei­ hagv÷xtinn. Vi­ ■Šr a­stŠ­ur vir­ist mÚr ■vÝ vŠnlegra a­ glŠ­a menntakerfi­ me­ skipulagsumbˇtum, til dŠmis me­ ■vÝ a­ veita einkarekstri og samkeppni auki­ svigr˙m Ý skˇlastarfi, svo sem til a­ mynda KÝnverjar leggja n˙ miki­ kapp ß. JafnrÚtti­ mß ekki ganga ˙t yfir frelsi­ og brŠ­ralagi­. Vi­ ■urfum allt ■rennt.

Og svo er eitt enn a­ endingu ľ au­vita­. Ůa­ er hugsanlegt, a­ mynd 8 sÚ einfaldlega til marks um ■a­, a­ hagv÷xtur dragi yfirleitt ˙r ˇj÷fnu­i frekar en ÷fugt. Hitt sřnist mÚr ■ˇ lÝklegast, a­ hvort tveggja sÚ ß sey­i Ý senn: a­ sŠmilegur j÷fnu­ur stu­li allajafna a­ ÷rum hagvexti og ÷fugt. Ůa­ er yfirleitt ■annig Ý ■essum frŠ­um, a­ ors÷k og aflei­ing orka hvor ß a­ra.

 VÝsbending, 29. j˙nÝ 2001.

 

═ ■essari greinasyrpu hef Úg stu­zt vi­ rannsˇknir, sem Úg er a­ vinna a­ ßsamt dr. Gylfa ZoŰga, dˇsent Ý Birkbeck College Ý London.



Til baka