14

═rland:

Me­ pßlmann Ý h÷ndunum

 

,,═rland er ekki til einskis, svo lengi sem synir ■ess hafa vit ß a­ flřja," sag­i George Bernard Shaw, Nˇbelsver­launaskßldi­, og bjˇ sjßlfur lengstum Ý London eins og Oscar Wilde, en Samuel Beckett og James Joyce bjuggu Ý ParÝs. Ůannig var eyjan grŠna: ■jˇ­skßldin fl˙­u land eins og fj÷lmargir a­rir. Fˇlkinu fŠkka­i ˙r 8 milljˇnum fyrir mi­ja sÝ­ustu ÷ld Ý 3Ż milljˇn n˙. Bretum fj÷lga­i ˙r 16 milljˇnum Ý 58 ß sama tÝma.

Hnignun ═rlands ßtti sÚr skiljanlega skřringu. ═rar fylgdu ˇskynsamlegri stefnu Ý efnahagsmßlum fyrr ß ÷ldinni. Ůeir reyr­u efnahagslÝf sitt Ý alls kyns fj÷tra, einkum ßrin 1930-1960, sem var einmitt tÝmi har­svÝru­ustu haftanna hÚr heima, og ■eir hlˇ­u um lei­ mj÷g undir řmsa sÚrhagsmunahˇpa. Ůeir k˙gu­u hverjir a­ra, en skelltu skuldinni ß Breta. Ůessar heimatilb˙nu vi­jar hafa reynzt lÝfseigar og a­ sama skapi dřrkeyptar. Um langt ßrabil var ÷llum far■egaflugvÚlum frß Nor­ur-AmerÝku t. d. gert a­ lenda ß Shannonflugvelli Ý vesturhluta landsins, margra klukkustunda akstur frß h÷fu­borginni ß austurstr÷ndinni, fyrir tilstilli heimamanna Ý nßgrenni flugvallarins. Ůetta ßtti a­ tryggja betra jafnvŠgi Ý bygg­ landsins. Anna­ var eftir ■essu.

Landb˙na­ur var a­alatvinnuvegur ═ra lengur en flestra annarra ■jˇ­a Ý Evrˇpu. BŠndur drˇgu mj÷g ˙r framsˇkn ═ra til n˙tÝmalegri atvinnuhßtta. SveitalÝfi­ einkenndist af fßfrŠ­i, fßtŠkt, Ýhaldssemi og sundur■ykkju auk ■rŠldˇms, sem ja­ra­i stundum vi­ ■rŠlahald. Vi­ ■etta bŠttist ÷flug, Ýhaldss÷m ka■ˇlsk kirkja, sem hefur einnig a­ řmsu leyti haft ˇheilbrig­ ßhrif ß Ýrskt ■jˇ­fÚlag, en h˙n hefur misst vindinn ˙r seglunum hin sÝ­ustu ßr. Um ■etta allt er hŠgt a­ fjalla feimnislaust n˙, ■vÝ a­ Ýrskir n˙tÝmasagnfrŠ­ingar hafa rŠkt skyldur sÝnar me­ sˇma: ■eir hafa umskrifa­ s÷gu landsins, svo a­ margt af ■vÝ, sem ß­ur var tali­ gott og gilt, hefur n˙ veri­ endursko­a­ Ý ljˇsi skarpari skilnings ß samhengi atbur­anna Ý Ýrskri s÷gu. Ljˇminn er farinn af fortÝ­inni.

═rar hafa teki­ sig ß. Ůeir byrju­u a­ lyfta h÷mlunum af erlendum og innlendum vi­skiptum upp ˙r 1960 eins og vi­ ═slendingar, en ■eir h÷f­u snarari handt÷k. Ůeir gengu ■annig ˇtrau­ir Ý Evrˇpusambandi­ ßri­ 1973. Ůeir hafa noti­ gˇ­s af ■vÝ, ekki fyrst og fremst fyrir fßtŠkrastyrkinn, sem ■eir hafa fengi­ (hann hefur numi­ um 5% af landsframlei­slu ═ra sÝ­ustu ßr), heldur ÷llu fremur fyrir skjˇli­, sem a­ildin a­ Sambandinu veitti ■eim til a­ hrinda řmsum nau­synlegum umbˇtum Ý framkvŠmd og opna hagkerfi­ ˙t ß vi­. ═rum hefur tekizt a­ auka ˙tflutning sinn til mikilla muna. ┴ri­ 1960 nam ˙tflutningur ß v÷rum og ■jˇnustu frß ═rlandi tŠpum ■ri­jungi af landsframlei­slu. ┴ri­ 1994 haf­i ˙tflutningshlutfalli­ rÝflega tv÷faldazt og var komi­ upp fyrir tvo ■ri­ju af landsframlei­slu. Til samanbur­ar hefur hlutfall ˙tflutnings af landsframlei­slu okkar ═slendinga sta­i­ nokkurn veginn Ý sta­, nßlŠgt ■ri­jungi, sÝ­an 1945.

En ═rar lÚtu ■etta ekki nŠgja. Ůeim hefur einnig tekizt a­ la­a erlenda fjßrfestingu til landsins Ý stˇrum stÝl, m.a. me­ skattaÝvilnunum handa erlendum fjßrfestum. Ůetta hefur skila­ sÚr Ý miklum hagvexti. Einmitt ■etta hefur okkur ═slendingum ■vÝ mi­ur mistekizt: vi­ h÷fum beinlÝnis flŠmt erlenda fjßrfesta frß okkur, řmist ˇvart e­a vÝsvitandi, ef frß eru talin fßein stˇri­jufyrirtŠki. Okkur ■ykir sjßlfsagt a­ flytja ˙t v÷rur og ■jˇnustu, en fjßrmagn (■.e. hlutabrÚf Ý fyrirtŠkjum) h÷fum vi­ ekki vilja­ flytja ˙t a­ neinu rß­i af ˇtta vi­ erlend yfirrß­, heldur h÷fum vi­ steypt okkur Ý skuldir. Hva­ um ■a­, erlend fjßrfesting hefur ßsamt ÷­ru gert ═rland a­ stˇrveldi Ý hugb˙na­arframlei­slu. ═rar eru n˙ sag­ir framlei­a um 60% af ÷llum vi­skiptahugb˙na­i Ý Evrˇpu og um 40% af ÷llum einkat÷lvuhugb˙na­i. Ungt fˇlk, sem var ß­ur ein helzta ˙tflutningsvara ═rlands, streymir n˙ aftur heim.

Ůjˇ­arframlei­sla ß mann ß ═rlandi hefur vaxi­ um 5Ż% ß ßri sÝ­an um mi­jan sÝ­asta ßratug. Ůetta er mikill v÷xtur og dugir til a­ tv÷falda tekjur ß mann ß a­eins 13 ßrum. Einmitt ■etta hefur ═rum tekizt.

Einn li­ur umskiptanna ß ═rlandi var umbylting Ý menntamßlum, ekki sÝzt til sveita. B÷rnum ß bŠjunum var gert kleift a­ ganga Ý skˇla, m.a. me­ ■vÝ a­ koma ß grei­um samg÷ngum ß milli strjßlla bŠndabřla og hÚra­sskˇla. Margir ■eirra, sem vinna n˙ fyrir hßum launum vi­ hugb˙na­arframlei­slu og řmiss konar ■jˇnustu Ý Dublin og ÷­rum borgum og bŠjum, hef­u ella seti­ eftir Ý sveitinni vi­ hin kr÷ppustu kj÷r. ═rar la­a einnig til sÝn erlenda fer­amenn Ý stˇrum stÝl, e­a um 4Ż milljˇn manns ß ßri, langt umfram eigin fˇlksfj÷lda.

═ fyrra, 1996, ger­ist svo ■a­, sem margir ═rar hafa be­i­ eftir me­ ˇ■reyju: ■jˇ­arframlei­sla ß mann ß ═rlandi fˇr fram ˙r framlei­slu ß mann ß Bretlandi (ß svo nefndan kaupmßttarkvar­a, sem er skßsti mŠlikvar­inn ß lÝfskj÷r fˇlks; ■essar t÷lur er a­ finna Ý nřrri skřrslu frß Evrˇpusambandinu). ═rland—gamla fßtŠktarbŠli­!—er sem sagt komi­ upp fyrir mˇ­urlandi­ og ■ß um lei­ komi­ upp fyrir me­altal Sambandslandanna. Me­ sama ßframhaldi ver­ur ═rland or­i­ talsvert au­ugra en Bretland eftir fßein ßr, ■vÝ a­ hagv÷xturinn ß ═rlandi hefur veri­ og er enn miklu ÷rari en handan vi­ sundi­. ┴ hinn bˇginn hefur Bretum tekizt a­ bŠta vinnumarka­ sinn me­ ■vÝ m.a. a­ leysa hann ˙r vi­jum voldugra hagsmunasamtaka og draga me­ ■vÝ mˇti mj÷g ˙r atvinnuleysi. ═rar eiga ■etta eftir og b˙a ■vÝ enn vi­ miki­ atvinnuleysi. ═rland minnir okkur ß, a­ mikill hagv÷xtur er engin trygging fyrir fullri atvinnu, ef vinnumarka­urinn er eftir sem ß­ur ˇfrjßls og hß­ur alls kyns h÷mlum.

Ůa­ hefur veri­ sagt um ═ra, a­ ■eir sÚu fri­lausir, nema ■eir eigi Ý ˇfri­i. ═rska efnahagsundri­ getur ß hinn bˇginn skapa­ skilyr­i til ■ess a­ stilla loksins til fri­ar Ý landinu. Ůa­ er skiljanlegt, a­ Nor­ur-═rum hafi hinga­ til ekki ■ˇtt fřsilegt a­ segja skili­ vi­ Bretland og lßta innlima sig Ý ═rska lř­veldi­, miklu fßtŠkara land. En n˙ er dŠmi­ sem sagt a­ sn˙ast vi­. Ef svo fer sem horfir, getur ■ess veri­ tilt÷lulega skammt a­ bÝ­a, a­ Nor­ur-═rum sn˙ist hugur, ■egar ■eir Ýhuga sameiningu vi­ nřtt, au­ugt ═rland. Ůß fj÷lgar Ýb˙um ═rska lř­veldisins ß einu bretti ˙r 3Ż milljˇn Ý 5.

Morgunbla­i­, 16. aprÝl 1997.


Til baka

Aftur ß heimasÝ­u