Kreppur fyrr og n˙

Fjßrmßlakreppur fylgja frjßlsum marka­sb˙skap lÝkt og farsˇttir fylgja m÷nnum. Kreppurnar hafa or­i­ vi­rß­anlegri me­ tÝmanum eftir ■vÝ sem ■ekkingunni ß e­li ■eirra og aflei­ingum og rÚttum vi­br÷g­um vi­ ■eim hefur fari­ fram, en ■Šr eru samt ekki ˙r s÷gunni. LÝtum yfir svi­i­.
   Kreppan mikla 1929-39 hˇfst me­ hruni Ý kauph÷llinni Ý New York. Ver­ hlutabrÚfa fÚll um nŠr helming Ý einni svipan, en ■a­ haf­i a­ vÝsu nŠrri tv÷faldazt frß ßrinu ß­ur. Eignatjˇni­ af v÷ldum kreppunnar var mun minna en eignas÷fnunin Ý uppsveiflunni ßrin nŠst ß undan. Eigi a­ sÝ­ur var­ eftirleikurinn h÷rmulegur, fyrst Ý BandarÝkjunum, ■ar sem framlei­sla minnka­i um nŠr ■ri­jung og atvinnuleysi grˇf um sig, og sÝ­an einnig Ý Evrˇpu me­ svipu­um aflei­ingum. Ůessum h÷rmungum ollu einkum r÷ng vi­br÷g­ stjˇrnvalda vi­ kreppunni. Se­labanki BandarÝkjanna horf­i upp ß ■a­ a­ger­arlaus, a­ peningamagn drˇst saman um fjˇr­ung 1929-33. Ůß vissu menn ekki, a­ aukning peningamagns – peningaprentun – gŠti ÷rva­ atvinnulÝfi­. RÝkis˙tgj÷ld voru lßtin standa Ý sta­, enda vissu menn ■ß ekki heldur, a­ aukin ˙tgj÷ld og hallarekstur rÝkisins vinna gegn samdrŠtti framlei­slu og auknu atvinnuleysi. Vi­ ■etta bŠttist, a­ BandarÝkja■ing ßkva­ a­ hŠkka tolla af innflutningi um helming og kalla­i ß  verndartollahŠkkun til mˇtvŠgis af hßlfu vi­skipta■jˇ­a BandarÝkjanna, svo a­ erlend vi­skipti og fjßrmagnsflutningar drˇgust saman og dřpku­u kreppuna. Menn vissu ekki ■ß, a­ erlend vi­skipti eru lyftist÷ng undir framlei­slu og atvinnu Ý brß­ og lengd.
N˙ vita menn meira e­a ■ykjast vita me­ reynslu fyrri tÝ­ar a­ lei­arljˇsi, og ■ess vegna er a­ minni hyggju engin ßstŠ­a til a­ ˇttast, a­ sagan frß 1929-39 endurtaki sig. Vi­br÷g­ stjˇrnvalda vestan hafs og Ý Evrˇpu vi­ fjßrmßlakreppunni n˙ eru Ý a­alatri­um rÚtt, ■ˇtt deila megi um tÝmasetningar og Šskilega stŠr­ lyfjaskammtanna. Stjˇrnv÷ld reyna a­ tryggja, a­ peningamagn skreppi ekki saman heldur aukist, svo a­ bankar eigi laust fÚ til a­ lßna vi­skiptavinum sÝnum. HÚr er a­ vÝsu vi­ ■ann vanda a­ glÝma, a­ vextir eru n˙ vÝ­a erlendis svo lßgir, a­ frekari vaxtalŠkkun dugir ekki til a­ ÷rva lßnt÷kur. Ůetta er kalla­ lausafjßrgildra og lřsir sÚr ■annig, a­ fˇlk og fyrirtŠki kjˇsa a­ geyma laust fÚ frekar en a­ verja ■vÝ til framkvŠmda, ■ar e­ ■Šr eru ekki Ý svipinn taldar skila neinum umtalsver­um ßvinningi. Ůannig hßtta­i til Ý Japan ß třnda ßratugnum ■ar 1990-2000. Ein lei­ til a­ losna ˙r lausafjßrgildru er a­ řta undir ver­bˇlgu til a­ koma raunv÷xtum ni­ur fyrir n˙lli­, en Se­labanki Japans var tregur til a­ hlÝta ■vÝ rß­i Ý ljˇsi ska­ans af v÷ldum ver­bˇlgu ß fyrri tÝ­. Undir ■essum kringumstŠ­um er nŠrtŠkast a­ grÝpa til ÷rvandi a­ger­a Ý fjßrmßlum rÝkis og bygg­a me­ ■vÝ a­ auka ˙tgj÷ld, lŠkka skatta og umbera hallarekstur almannavaldsins um skei­, svo sem Japanar hafa gert, og vinda sÝ­an ofan af hallanum, ■egar um hŠgist og hŠttan er li­in hjß. ┴form um slÝkar a­ger­ir eru n˙ uppi Ý BandarÝkjunum og Evrˇpu. Indland, Japan og KÝna ■urfa a­ leggjast ß s÷mu sveif. Telja mß vÝst, a­ nř rÝkisstjˇrn Baracks Obama fari ■essa lei­, enda ■arfnast BandarÝkin endurnřjunar ß vanrŠktum innvi­um, einkum vegum og br˙m. N˙ er rÚtti tÝminn til a­ rß­ast Ý slÝkar endurbŠtur til a­ sporna gegn samdrŠtti og atvinnuleysi. Evrˇpul÷ndin hafa minni ■÷rf fyrir slÝkar umbŠtur, svo a­ skattalŠkkun ■ar gŠti ■ˇtt eiga betur vi­. Ein helzta hŠttan fram undan er, a­ samrŠmdar a­ger­ir Ý rÝkisfjßrmßlum lßti ß sÚr standa vegna innbyr­is ˇsamkomulags um ßherzlur og ˙tfŠrslur. En reynslan var­ar veginn. RÚtt vi­br÷g­ stjˇrnvalda sßu til ■ess, a­ ver­brÚfahruni­ Ý New York 1987 var­ ekki a­ kreppu. RÚtt vi­br÷g­ stjˇrnvalda ger­u sitt til a­ stytta tÝmann, sem ■a­ tˇk Nor­url÷nd og sÝ­an AsÝul÷nd a­ rÚtta ˙r k˙tnum eftir fjßrmßlakreppurnar ■ar  fyrir 10-20 ßrum. Ef undirsta­an er sterk, ■arf bilun Ý yfirbyggingunni ekki a­ skipta sk÷pum. Stjˇrnv÷ld ■urfa a­ gera meira en a­ ÷rva heimsb˙skapinn Ý brß­ til a­ kŠfa kreppuna. Ůau ■urfa einnig a­ styrkja innvi­i fjßrmßlakerfisins til a­ draga ˙r lÝkum ■ess, a­ atbur­ir sÝ­ustu mßna­a og missera endurtaki sig. Ů÷rf er ß nřrri l÷ggj÷f gegn vafas÷mum vi­skiptahßttum Ý b÷nkum og ÷­rum fjßrmßlastofnunum Ý anda gildandi laga gegn skottulŠkningum og einnig ß hertu fjßrmßlaeftirliti.

FrÚttabla­i­, 27. nˇvember 2008.


Til baka