Tannvara e­a va­mßl?

Hverju sŠtir ■a­, a­ ˙tkjßlkamenn uppi ß ═slandi skrifu­u bŠkur, sem ßttu engan sinn lÝka annars sta­ar um heiminn ß sinni tÝ­? ═slendingas÷gur eru einsdŠmi: a­rar ■jˇ­ir eiga engar sambŠrilegar rita­ar heimildir um s÷gu sÝna, engan sambŠrilegan skßldskap. Gunnar Karlsson prˇfessor gerir gl÷gga grein fyrir ■essari sÚrst÷­u Ý bˇk sinni Go­amenning (2004).

Helgi Gu­mundsson prˇfessor hefur sett fram nřstßrlega kenningu um uppsprettur menningar ß ═slandi til forna. ═ bˇk sinni Um haf innan (1997) og svo aftur Ý greinasafninu Land ˙r landi (2002) vekur Helgi mßls ß ■vÝ, a­ hßmenning um heiminn eins og t.a.m. bˇkmenning ═slendinga til forna hefur hvergi or­i­ til vi­ b˙skap ß sveitabŠjum. Fyrri h÷fundar eins og t.d. Sigur­ur Nordal (═slenzk menning, 1942) settu ■etta atri­i ekki fyrir sig. Ůeir leitu­u skřringar ß fornmenningu ═slendinga fyrst og fremst Ý menningunni sjßlfri. Ůrß­urinn var ■essi: Snorri Sturluson skrifa­i bŠkur sÝnar ß Ýslenzku, ekki ß latÝnu eins og tÝ­ka­ist Ý ÷­rum l÷ndum. HÚr var ßlitlegur hluti al■ř­u manna lŠs ß eigin tungu, svo a­ Snorri og a­rir h÷fundar ßttu grei­an a­gang a­ lesendum. Tungan skipti sk÷pum, h˙n batt ■jˇ­ina saman og bjˇ til marka­ fyrir bŠkurnar. Har­břli­ neyddi menn til ˙trßsar. Ůessar skřringar eru tr˙legar, svo langt sem ■Šr nß. Helgi Gu­mundsson gengur skrefi lengra. Hann setur mßli­ Ý al■jˇ­legt samhengi og dregur s÷mu ßlyktun og erlendir hags÷gufrŠ­ingar: ,,Hßmenning ver­ur til ■ar sem er verzlun, au­myndun, nßi­ samband vi­ ˙tl÷nd, umfer­ fˇlks vÝ­a a­ og menntun.”

Helgi fjallar um efnahagshli­ ■essa mikla mßls og segir: ,,Menning kostar of fjßr. Ůa­ vill stundum gleymast. En ■a­ er undantekningarlaus regla, a­ rÝkidŠmi er undanfari og undirsta­a menningar.” Hann lřsir ■vÝ, hvernig lŠr­ir menn Ýslenzkir dv÷ldust Ý ˙tl÷ndum ßrum saman, keyptu bŠkur og forfr÷mu­ust og fluttu me­ sÚr heim. Ůa­ var dřrt. Helgi sÚr ■a­ Ý hendi sÚr, a­ til ■ess a­ standa straum af menntun og menningu ■urfti ˙tflutning. Hann dregur Ý efa fyrri kenningar um erlend vi­skipti ═slendinga Ý forn÷ld – ■ß vi­teknu hugmynd, a­ va­mßl hafi veri­ helzta ˙tflutningsafur­ landsmanna. Va­mßlskenningin getur varla sta­izt, segir Helgi, til ■ess var va­mßl of ver­lÝti­ og vandme­fari­. Ůa­ ■urfti t.d. a­ fleygja ■vÝ fyrir bor­, ef ■a­ blotna­i Ý hafi, ■vÝ a­ ella hef­u skipin sokki­.

Hlustum ßfram: ,,Til ■ess a­ skřra ■ß hßmenningu, sem var­ til ß ═slandi, ver­ur a­ sřna fram ß verzlun me­ dřrar v÷rur, au­myndun, menntun, sem barst ˙r m÷rgum ßttum, umfer­ ˙tlendra manna og siglingar til margra landa, einkum utan Nor­urlanda. Svipast mß eftir einhverju, sem gat sta­i­ undir au­myndun ß ═slandi. Ekki ver­ur sÚ­, a­ neinn innlendur varningur komi ■ar til greina. Ůß ver­ur a­ leita til ˙tlanda. Varla hafa ═slendingar au­gazt ß verzlun me­ v÷rur innan Evrˇpu. Leita ver­ur Ý a­ra ßtt. Ůar getur a­eins veri­ um eitt a­ rŠ­a. Ůa­ er AmerÝkuverzlunin, verzlun Evrˇpub˙a vi­ GrŠnland og Kanada. Ůar var Eldorado og Klondyke ■essa tÝma. Svo vildi til, a­ ═slendingar bjuggu ■ar um ■jˇ­braut ■vera. Ůeir voru millili­ir Ý ■essari verzlun. ... GrŠnlenzkur varningur [dřr, skinn og tennur, innskot mitt] var l˙xusvarningur.” Au­menn og h÷f­ingjar sˇttust eftir grŠnlenzkum v÷rum, segir Helgi, va­mßl var handa alm˙ganum. Au­menn ßttu gnŠg­ fjßr, alm˙ginn var blßfßtŠkur. Og ■arna, bŠtir hann vi­, er h˙n kannski lifandi komin skřringin ß ■vÝ, hvers vegna Ýslenzkum skßldum hÚlzt uppi a­ ■ylja langar drßpur yfir erlendum konungum, sem h÷f­u engin skilyr­i til a­ skilja svo torrŠ­an kve­skap: skßldin Ýslenzku komu fŠrandi hendi ˙r hafi me­ gˇss frß GrŠnlandi, svo a­ kˇngar og jarlar lÚtu sig ■ß hafa drßpurnar. Ůetta kalla Úg bˇkmenntahagfrŠ­i af beztu sort.

Helgi Gu­mundsson leggur ■unga ■raut fyrir sagnfrŠ­inga. Um GrŠnlandsverzlunina til forna ver­ur engum ˇrŠkum vitnisbur­um vi­ komi­, ˙r ■vÝ a­ tannv÷ruvi­skiptin, sem Helgi gizkar ß og rekur řmis dŠmi um, voru ekki skrß­ ß skinn. Ůa­ er ˇgerlegt a­ kortleggja ■essi vi­skipti og meta umfang ■eirra ■˙sund ßrum sÝ­ar. Menn ver­a ■ß heldur a­ rei­a sig ß r÷krŠnt samhengi hlutanna og eigi­ innsŠi og Ýmyndunarafl. Ůar skilur milli feigs og ˇfeigs Ý frŠ­um og vÝsindum. GrŠnlandskenning Helga Gu­mundssonar breg­ur ˇvŠntri birtu ß s÷gu ═slands me­ ■vÝ a­ afhj˙pa ˇsamrŠmi Ý eldri hugmyndum og stinga Ý sta­inn upp ß hagrŠnni skřringu, sem rÝmar vel vi­ rannsˇknir hags÷gufrŠ­inga.

FrÚttabla­i­, 6. jan˙ar 2005.


Til baka