Marshallhjßlpin

Ůegar Harry Truman sendi einkabrÚf af skrifstofu sinni Ý HvÝta h˙sinu, lÝmdi hann utan ß umsl÷gin frÝmerki, sem hann haf­i keypt sjßlfur Ý nŠsta pˇsth˙si. Hann haf­i veri­ kj÷rinn varaforseti 1944, tˇk vi­ forsetaembŠttinu vi­ frßfall Franklins Roosevelt vori­ 1945 og fyrirskipa­i nokkru sÝ­ar kjarnorkußrßsirnar ß HÝrˇsÝma og NakasakÝ til a­ flřta strÝ­slokunum. Japanar gßfust upp, strÝ­inu lauk. Truman kvaddi ■ß George Marshall utanrÝkisrß­herra ß sinn fund og lag­i fyrir hann ߊtlun um endurreisn Evrˇpu ˙r r˙stum strÝ­sins. Ůegar Truman haf­i lřst ߊtluninni, sag­i hann vi­ Marshall: ╔g fel ■Úr a­ hrinda Marshallߊtluninni Ý framkvŠmd. En herra forseti, sag­i Marshall, nafngiftin er r÷ng, ■etta er ■itt verk. Fundi sliti­, sag­i Truman. ŮvÝ eru engin takm÷rk sett, sag­i Truman sÝ­ar, hverju hŠgt er a­ koma til lei­ar Ý stjˇrnmßlum, standi manni ß sama um hverjir fß ■akkirnar. ═ fyrradag, 5. j˙nÝ, voru sextÝu ßr sÝ­an George Marshall lag­i fram Marshallߊtlunina Ý skˇlaslitarŠ­u Ý Harvardhßskˇla. Framlei­sla Ý evrˇpskum landb˙na­i og i­na­i haf­i st÷­vazt e­a ■vÝ sem nŠst, svo a­ hungursney­ blasti vi­ um alla ßlfuna. Hva­ vakti fyrir Truman og ■eim? – anna­ en a­ gera ÷­rum gott. Einkum fernt. ═ fyrsta lagi ■urftu BandarÝkin sjßlf ß ■vÝ a­ halda, a­ Evrˇpa risi upp aftur, ■vÝ a­ Evrˇpul÷ndin h÷f­u veri­ helzti marka­ur fyrir bandarÝskar afur­ir. Og ekki bara ■a­: Ůar stˇ­ vagga ■eirrar menningar, sem er n˙ lÝftaug gj÷rvalls hins mennta­a heims, svo a­ vitna­ sÚ or­rÚtt Ý innlenda samtÝmaheimild um mßli­. ═ annan sta­ hef­u Evrˇpu■jˇ­irnar ß eigin spřtur ef til vill gripi­ til ߊtlunarb˙skapar sem ÷r■rifarß­s eftir strÝ­i­ og me­ ■vÝ mˇti fŠrzt nŠr sovÚzkum b˙skaparhßttum, en SovÚtrÝkin voru n˙ or­in helzti andstŠ­ingur BandarÝkjanna ß al■jˇ­avettvangi. ═ ■ri­ja lagi ■ˇtti Kananum brřnt a­ b˙a svo um hn˙tana, a­ Evrˇpa gŠti af eigin rammleik sta­izt ßsŠlni SovÚtrÝkjanna. Til ■ess ■urfti einkum a­ endurreisa Ůřzkaland, sem haf­i ß­ur veri­ hryggjarstykki­ Ý atvinnulÝfi ßlfunnar og mynda­ mˇtvŠgi vi­ SovÚtrÝkin. ═ fjˇr­a lagi ■ˇtti brřnt a­ hamla gegn ■vÝ, a­ almenningur snerist til komm˙nisma. Marshallhjßlpin var ■vÝ ekki eing÷ngu gˇ­verk, h˙n ■jˇna­i einnig hagsmunum BandarÝkjanna. Ůannig var­ til mesta og ßrangursrÝkasta ■rˇunarߊtlun allra tÝma. HjßlparfÚ­ nam r÷skum 13 millj÷r­um BandarÝkjadollara Ý fj÷gur ßr (1948-52). Mest voru ■etta beinir styrkir, afgangurinn var ˇdřr lßn. FjßrhŠ­in nam tŠpum sex prˇsentum af landsframlei­slu BandarÝkjanna 1947 e­a tŠplega einni og hßlfri prˇsentu af framlei­slu ß ßri ■essi fj÷gur ßr. Ůetta er sj÷ sinnum meira fÚ mi­a­ vi­ landsframlei­slu en BandarÝkin veita n˙ til ■rˇunarhjßlpar, og eru BandarÝkjamenn ■ˇ ■jˇ­a ÷rlßtastir Ý dollurum tali­, en ekki Ý hlutfalli vi­ landsframlei­slu. MarshallfÚnu var dreift til sautjßn Evrˇpulanda til a­ reisa ■au vi­, einkum i­na­, landb˙na­ og verzlun, og til a­ renna styrkum sto­um undir lř­rŠ­i og frelsi. Ella myndu fßtŠkt, atvinnuleysi og ÷rvŠnting me­al almennings veita komm˙nistum byr undir bß­a vŠngi Ý Vestur-Evrˇpu: ■a­ var hugsunin. ═ upphafi ßttu einnig Austur-Evrˇpul÷ndin, ■ar sem Rau­i herinn rÚ­ l÷gum og lofum eftir strÝ­i­, a­ njˇta gˇ­s af Marshallhjßlpinni, en SovÚtrÝkin kŠr­u sig ekki um ■a­. Ůessi l÷nd ■ßgu a­sto­ina: AusturrÝki, BelgÝa, Bretland, Danm÷rk, Frakkland, Grikkland, Holland, ═sland, ═rland, ═talÝa, L˙xemborg, Noregur, Port˙gal, SvÝ■jˇ­, Sviss, Tyrkland og Vestur-Ůřzkaland. Bretar, Frakkar, ═talar og Ůjˇ­verjar fengu mest Ý dollurum tali­, en ═slendingar fengu mest mi­a­ vi­ mannfj÷lda og notu­u fÚ­ til a­ reisa virkjanir og verksmi­jur og kaupa togara. Marshallߊtlunin bar mikinn ßrangur Ý brß­ og lengd. Framlei­sla Ý Evrˇpu jˇkst um 15 til 25 prˇsent um hjßlpartÝmann. Evrˇpskur i­na­ur gekk Ý endurnřjun lÝfdaganna. Truman forseti lag­i Marshallߊtlunina til grundvallar, ■egar BandarÝkin hˇfu ■rˇunarhjßlp Ý stˇrum stÝl handa ■ri­jaheimsl÷ndum 1949. Ůegar Marshallhjßlpinni lauk 1952, var hŠttan ß valdat÷ku komm˙nista Ý Vestur-Evrˇpu li­in hjß, i­na­arframlei­sla ßlfunnar var or­in ■ri­jungi meiri en h˙n haf­i veri­ fyrir strÝ­, og Vestur-Ůřzkaland var Ý ÷rum vexti. Helzti samstarfsvettvangur i­nrÝkjanna Ý efnahagsmßlum, OECD, var­ til Ý beinu framhaldi af Marshallhjßlpinni, og einnig ESB.

 

Hvers vegna hefur ■rˇunara­sto­ handa AfrÝku ekki skila­ jafnmiklum ßrangri? Ůa­ er l÷ng saga; h˙n bÝ­ur. Sumir telja, a­ BandarÝkjastjˇrn hef­i ßtt a­ leggja fram nřja Marshallߊtlun handa R˙ssum eftir 1991 til a­ beina ■eim inn ß rÚttar brautir. Hef­i ■a­ veri­ gert, hef­u BandarÝkjamenn og Evrˇpu■jˇ­irnar kannski minni ßhyggjur af R˙sslandi n˙na og ˇ÷ldinni ■ar. En Kaninn vildi ekki hjßlpa R˙ssum, segja sumir: kannski kaus hann helzt, a­ R˙ssland kŠmist ekki ß fŠtur.

FrÚttabla­i­, 7. j˙nÝ 2007.


Til baka