Peningar og ver­bˇlga

Peningar eru smurolÝa efnahagslÝfsins. Hagkerfi ßn peninga (■.e. v÷ruskiptakerfi) er eins og olÝulaus vÚl og getur ekki skila­ ßrangri. LenÝn lÚt sig dreyma um ■ess hßttar hagkerfi, af ■vÝ a­ hann vissi ekki betur: hann haf­i ekki lesi­ (e­a a­ minnsta kosti ekki skili­) verk klassÝsku hagfrŠ­inganna.

Se­labankastjˇri R˙sslands ßtti vi­ ÷ndver­an vanda a­ etja fyrir nokkrum ßrum: hann skildi ekki, a­ of mikil peningaprentun lei­ir Švinlega til ver­bˇlgu. Jeffrey Sachs, hagfrŠ­iprˇfessor ß Harvard, segir s÷gu af ■vÝ, ■egar hann reyndi a­ koma bankastjˇranum Ý skilning um ■etta alkunna samhengi. Hann sat yfir bankastjˇranum Ý hßlfa a­ra klukkustund og kom sÝ­an ˙t af fundinum Ý ÷ngum sÝnum og sag­i: ,,Hann nß­i ■vÝ ekki!” Bankastjˇrinn var haldinn ■eirri meinloku, a­ peningaprentun handa ,,gˇ­um” fyrirtŠkjum myndi ÷rva frambo­ a­ minnsta kosti jafnmiki­ og eftirspurn, svo a­ peningaprentunin myndi ■ß draga ˙r ver­bˇlgu, ef eitthva­ vŠri. Og hann var svo viss Ý sinni s÷k, a­ hann prenta­i peninga handa ■essum ,,gˇ­u” fyrirtŠkjum Ý stˇrum stÝl, og ver­bˇlgan rauk nßtt˙rlega upp ˙r ÷llu valdi. Hann hr÷kkla­ist burt ˙r bankanum, en er n˙ reyndar kominn ■anga­ aftur, reynslunni rÝkari.

 

SmurolÝa hagkerfisins

Ein helzta ßstŠ­a ■ess, a­ ver­bˇlga er ˇŠskileg, er einmitt s˙, a­ ver­bˇlga rřrir ver­gildi peninga og refsar m÷nnum me­ ■vÝ mˇti fyrir a­ hafa handbŠrt fÚ til a­ grei­a fyrir framlei­slu og vi­skiptum. Ver­bˇlga dregur ■vÝ ˙r eftirspurn fˇlks og fyrirtŠkja eftir peningum, svo a­ efnahagsvÚlin er ■ß vansmur­ og byrjar a­ h÷kta. St÷­ugt ver­lag var­veitir ver­gildi peninga, svo a­ menn sjß sÚr ■ß hag Ý ■vÝ a­ smyrja efnahagslÝfi­ eftir ■÷rfum.

T÷kum dŠmi. Bˇndi notar drßttarvÚl og ■arf a­ hafa handbŠrt fÚ til a­ halda henni gangandi: til a­ kaupa eldsneyti og varahluti, sem ganga ˙r skaftinu. N˙ rřkur ver­bˇlgan upp ß vi­, svo a­ bˇndinn sÚr sÚr ■ß hag Ý a­ kaupa sÚr sjˇnvarpstŠki frekar en a­ lßta rei­ufÚ sitt brenna ß ver­bˇlgubßlinu. NŠst, ■egar varahlutur gefur sig Ý drßttarvÚlinni, ß bˇndinn ekki laust fÚ til a­ kaupa nřjan hlut Ý vÚlina og ver­ur ■vÝ a­ leggja henni. Ůannig stendur ß dau­um drßttarvÚlum ˙ti um allar jar­ir Ý l÷ndum, ■ar sem ver­bˇlga er mikil. Ůetta er sem sagt dŠmi um ■a­, hvernig ver­bˇlga getur raska­ framlei­slu og spillt hagvexti, af ■vÝ a­ hagkerfi­ vantar smurolÝu.

 

Peningamagn Ý umfer­

Hversu vel hagkerfi­ er smurt, mß rß­a af ■vÝ, hversu miki­ peningamagn er Ý umfer­ mi­a­ vi­ landsframlei­slu. SÚ hlutfall peningamagns og landsframlei­slu lßgt, eins og raunin er vÝ­a Ý ■rˇunarl÷ndum, me­al annars vegna ■ess, a­ ver­bˇlgan ■ar er yfirleitt mikil mi­a­ vi­ ÷nnur l÷nd, ■ß ver­ur grˇskan Ý efnahagslÝfinu minni en ella fyrir viki­. ═ i­nrÝkjum er peningahlutfalli­ ß hinn bˇginn yfirleitt nokku­ hßtt og hefur fari­ hŠkkandi undangengna ßratugi. Fram■rˇun heilbrig­s efnahagslÝfs lřsir sÚr me­al annars Ý meiri notkun peninga ■rßtt fyrir tilur­ krÝtarkorta og annarrar n˙tÝmagrei­slumi­lunar.

Mynd 1 sřnir, a­ hlutfall peningamagns Ý vÝ­um skilningi (M3) og landsframlei­slu er yfirleitt ß bilinu 50-70% Ý Evrˇpul÷ndum: ■a­ nŠr frß r÷sklega 50% Ý Finnlandi og Noregi upp undir 70% Ý Frakklandi og Danm÷rku. Sviss sker sig ˙r: ■ar er peningahlutfalli­ nŠstum 140%, enda hefur ver­bˇlga ■ar Ý landi nßnast engin veri­ undanfarna ßratugi. ═ l÷ndum, sem mikil ver­bˇlga hefur herja­ ß, er peningahlutfalli­ yfirleitt miklu lŠgra. R˙ssland og ArgentÝna eru dŠmi um ■etta, svo sem sjß mß ne­st ß myndinni. Ůar getur ■a­ teki­ almenning langan tÝma a­ byrja a­ treysta peningum, ˙r ■vÝ a­ stjˇrnv÷ld fyrirger­u ■vÝ trausti me­ ■vÝ hleypa ver­bˇlgunni upp ˙r ÷llu valdi. Peningahlutfalli­ hÚr heima er a­ vÝsu miklu hŠrra en Ý R˙sslandi og ArgentÝnu og ÷­rum mi­lungs- og lßgtekjul÷ndum, en samt mun lŠgra en annars sta­ar Ý Evrˇpu. Ůetta er arfur ver­bˇlgunnar frß fyrri tÝ­ og heldur aftur af hagkvŠmni Ý ■jˇ­arb˙skapnum hÚr heima.

wpe8.jpg (39977 bytes)

 

Peningahlutfalli­

Ver­bˇlga dregur ˙r eftirspurn eftir peningum, eins og reynsla fj÷lmargra landa vÝ­s vegar um heiminn vitnar um. ═sland er engin undantekning frß ■essari reglu. Mynd 2 sřnir annars vegar hlutfall peningamagns Ý umfer­ (M3) og landsframlei­slu og hins vegar ver­bˇlgu (hŠkkun neyzluv÷ruver­s ß ßri) sÝ­an 1966. Peningahlutfalli­ var nßlŠgt 40% ß sj÷unda ßratugnum, en hrundi sÝ­an ni­ur Ý 20% af v÷ldum ver­bˇlgunnar ß ßttunda ßratugnum. Ůegar ver­bˇlgan hja­na­i ß nř, byrja­i peningahlutfalli­ aftur a­ hŠkka, en ■a­ hefur ■ˇ ekki enn komizt upp fyrir 40%. SÝ­ustu ßr hefur peningahlutfalli­ raunar sta­na­ e­a jafnvel lŠkka­, vŠntanlega vegna aukinnar ver­bˇlgu sÝ­an 1994.

wpe9.jpg (52116 bytes)

Aukin peningaprentun er ekki vŠnleg lei­ til ■ess a­ hŠkka peningahlutfalli­. Ůa­ stafar af ■vÝ, ■ˇtt undarlegt megi vir­ast, a­ aukning peningamagns kyndir undir ver­bˇlgu og dregur ■annig ˙r eftirspurn eftir peningum. VŠnlegasta lei­in til a­ auka hlutfall peningamagns og landsframlei­slu til langframa og grei­a me­ ■vÝ mˇti fyrir framlei­slu og vi­skiptum er ■vert ß mˇti a­ gŠta a­halds Ý peningamßlum til a­ halda ver­bˇlgu Ý skefjum. Ůannig helzt hagkerfi­ vel smurt, vex og dafnar.

 

VÝsbending, 14. aprÝl 2000.


Myndirnar a­ ofan er einnig a­ finna ß krÝtart÷flunni (sjß myndir 35 og 36).

Aftur heim