Persˇnur og saga

Hva­a stefnu Štli ═sland hef­i teki­, ef a­allei­togi ═slendinga ß sÝ­ari helmingi 19. aldar hef­i ekki heiti­ Jˇn Sigur­sson? – heldur segjum t.d. GrÝmur Thomsen. A­ s÷nnu kom lei­saga GrÝms ekki til greina, til ■ess haf­i hann hvorki metna­ nÚ stu­ning, ■ˇtt hann vŠri ßhrifamikill stjˇrnmßlama­ur og virtur bˇkmenntafrŠ­ingur og skßld. Jˇn Sigur­sson kom Ý rauninni einn til ßlita sem helzti foringi ■jˇ­arinnar ■essi umbrotaßr. En hugsum ■essa hugsun samt til enda: hva­ Štli hef­i gerzt, hef­i GrÝmur Thomsen rß­i­ fer­inni? Spurningin er ÷­rum ■rŠ­i ■essi: skipta einstaklingar mßli fyrir framvindu s÷gunnar? E­a lřtur sagan eigin l÷gmßlum, ßn ■ess a­ einstakir menn fßi r÷nd vi­ reist?

Vi­ ■ekkjum framvinduna Ý ■essu dŠmi: ═sland tˇk fyrsta stˇra skrefi­ inn Ý n˙tÝmann fyrir 150 ßrum, ■egar landi­ hristi af sÚr Švagamlar vi­jar me­ ■vÝ a­ taka upp ˇskora­ verzlunarfrelsi ˙t ß vi­ fyrir frumkvŠ­i Jˇns forseta fyrst og fremst. Frjßlslyndi og lŠrdˇmur Jˇns og lßtlausar fort÷lur hans og nudd Ý brÚfum og greinum ßttu rÝkan ■ßtt Ý ■essum umskiptum. Jˇn lag­i me­ lÝku lagi grunninn a­ sÝ­b˙inni endurheimt sjßlfstŠ­is ■jˇ­arinnar me­ tilkomu heimastjˇrnarinnar 1904, ■ˇtt hann fÚlli frß aldarfjˇr­ungi fyrr.

Hvernig Štli GrÝmur Thomsen hef­i teki­ ß verzlunarmßlinu og sjßlfstŠ­ismßlinu, hef­i hann fari­ fyrir ═slendingum? ŮvÝ ver­ur ekki svara­ me­ nokkurri vissu, en vi­ getum samt reynt a­ gizka Ý ey­urnar. GrÝmur Thomsen var Jˇni Sigur­ssyni innan handar um řmislegt framan af ferli sÝnum, m.a. annars vi­ ˙tgßfu Nřrra fÚlagsrita Ý Kaupmannah÷fn, en hann snerist sÝ­an gegn Jˇni Ý m÷rgum mßlum. GrÝmur var embŠttisma­ur Ý d÷nsku utanrÝkis■jˇnustunni fram undir fimmtugt og ■ˇtti gerast hallur undir Dani, og hann tˇk ekki undir mßlflutning Jˇns forseta Ý frelsisbarßttunni. GrÝmur Thomsen var Ýhaldsma­ur og ˙rt÷luma­ur. Hann virtist vera ■eirrar sko­unar, a­ ˇbreytt ßstand henta­i ═slendingum bara vel. Ůegar sÝmalagning hinga­ heim kom til tals, sag­ist hann aldrei hafa or­i­ ■ess var, a­ ═slendingar hef­u be­i­ tjˇn af ■vÝ a­ ■urfa a­ bÝ­a nokkrar vikur eftir frÚttum utan ˙r heimi. Hann flŠktist fyrir Jˇni forseta ß řmsa lund, jafnvel ˙t yfir gr÷f og dau­a. GrÝmur ßtti mestan ■ßtt Ý ■vÝ, a­ ═slendingar reistu ekki styttu af Jˇni Sigur­ssyni strax a­ honum lßtnum, ■egar Brynjˇlfur Bergslien, einn helzti myndh÷ggvari Noregs, stˇ­ ═slendingum til bo­a. LÝkneski­ reis l÷ngu sÝ­ar, og ■ß var Einar Jˇnsson fenginn til a­ vinna verki­, sem stendur ß Austurvelli.

Hef­u atvikin haga­ ■vÝ svo, a­ GrÝmur Thomsen hef­i fari­ fyrir ═slendingum, hef­u ■ß vi­skiptafrelsi og sÝ­an sjßlfstŠ­i skila­ sÚr til ═slands me­ ■vÝ mˇti, sem raun var­ ß? Ůa­ er ˇm÷gulegt a­ vita. ═haldssemi GrÝms og ˙rt÷lur hef­u hŠglega geta­ tafi­ bŠ­i mßlin. Jˇn Sigur­sson haf­i anna­ upplag en GrÝmur, a­ra lÝfssko­un, annan stÝl. Jˇn segir ß einum sta­: ,,Til a­ bŠgja annm÷rkunum ■arf a­ halda ■eim alltaf skarpt fram og sřna hva­ ska­legir ■eir sÚ Ý alla ßtt. Me­ ■vÝ nŠst um sÝ­ir ■a­, sem ma­ur vill, en ■÷gnin heldur ÷llu Ý status quo – og status quo vitum vi­ er afturf÷r.” Ůannig var Jˇn: ˇ■reytandi. En GrÝmi hefur sennilega fundizt ■etta vera heldur hvimlei­ur mßlflutningur.

T÷kum anna­ dŠmi, frß Indlandi. HÚr er engrar ands÷gu ■÷rf, ■vÝ a­ rßs atbur­anna ber vitni. Indland og Pakistan ur­u sjßlfstŠ­ rÝki, ■egar Bretar hurfu frß Indlandi 1947. Lei­togi m˙slÝma, M˙hame­ AlÝ Jinnah, kraf­ist ■ess, a­ ■eir fengju a­ stofna eigi­ rÝki. Bretar lÚtu undan og einnig GandÝ, lei­togi ■jˇ­frelsishreyfingar Indverja. Ůannig var­ Pakistan til, og sÝ­an einnig Bangladess 1971 a­ loknu blˇ­ugu strÝ­i. Indland hefur veri­ lř­rŠ­isrÝki allar g÷tur frß 1947 og teki­ řmsum framf÷rum, en Pakistan hefur mßtt l˙ta har­skeyttri herstjˇrn ßrum saman og vegna­ verr en Indlandi. Hef­u indverskir m˙slÝmar ßtt framsřnni, mildari og sveigjanlegri lei­toga en Jinnah, einhvern eins og t.d. GandÝ, ■ß hef­u Pakistanar e.t.v. eignazt kost ß lř­rŠ­i, frelsi og fri­i, og ■ß vŠru lÝfskj÷r ■ar n˙ e.t.v. engu lakari en ß Indlandi. Indlandi hefur fleygt fram Ý krafti frjßlslegra umbˇta sÝ­an 1990, en Pakistan hefur hjakka­ Ý sama hjˇlfarinu. Ef landsfa­irinn er einstrengingslegur ofstŠkisma­ur eins og Jinnah var, ■ß er ekki gˇ­s a­ vŠnta um framsˇkn lands og lř­s. En GandÝ lofa­i gˇ­u. Hva­ Štli GrÝmi Thomsen hef­i fundizt um GandÝ?

FrÚttabla­i­, 21. aprÝl 2005.


Til baka