Sagnfesta e­a bˇkfesta?

Vinur minn einn segist hafa rß­i­ Einari Kßrasyni rith÷fundi frß ■vÝ a­ reyna a­ skrifa Jˇnsbˇk me­ ■eim r÷kum, a­ efnivi­urinn vŠri svo margslunginn, a­ ■a­ vŠri ekki vinnandi vegur a­ nß utan um hann Ý sanns÷gulegu riti. Hann segist hafa sagt vi­ Einar: Skrifa­u heldur skßlds÷gu, og ■ß nŠr­u betur utan um efni­ og getur teki­ ■Úr frelsi, sem sanns÷guleg efnist÷k veita ■Úr ekki fŠri ß. ╔g skil ■au svo ■essi varna­aror­ ˙r munni manns, sem er ÷llum hn˙tum kunnugur Ý vi­skiptalÝfi landsmanna marga ßratugi aftur Ý tÝmann, a­ hann telji, a­ skßldsaga um Jˇn Ëlafsson kaupsřslumann hef­i Ý einhverjum skilningi geta­ or­i­ sannari og ■ß um lei­ gagnlegri en s˙ Jˇnsbˇk, sem birtist lesendum fyrir sÝ­ustu jˇl. HÚr er hreyft vi­ grundvallaratri­i Ý sagnaritun ■jˇ­ar. Athugum mßli­. Forfe­ur okkar og mŠ­ur litu svo ß ═slendingas÷gur Ý sj÷ hundru­ ßr, a­ ■Šr vŠru sannor­ar frßsagnir af raunverulegum atbur­um og raunverulegu fˇlki af holdi og blˇ­i: ■etta er kjarninn Ý sagnfestukenningunni. ┴ ofanver­ri 19. ÷ld tefldi Konrad Maurer prˇfessor Ý MŘnchen, virktavinur Jˇns Sigur­ssonar forseta og annarra ═slendinga, fyrstur manna fram ■eirri dj÷rfu hugmynd, a­ s÷gurnar bŠri lÝklega heldur a­ sko­a sem skßldverk en sagnfrŠ­i: ˇ■ekktir h÷fundar ■eirra vŠru ekki annßlaritarar, heldur skßld, enda bŠru s÷gurnar řmis einkenni skßldskapar frekar en skrauf■urra annßla, ■ˇtt ■Šr styddust tr˙lega Ý řmsum greinum vi­ g÷mul munnmŠli. Alls vŠri ■vÝ ˇvÝst, hvort Njßll ß Berg■ˇrshvoli, Gunnar ß HlÝ­arenda og Egill SkallagrÝmsson hafi nokkurn tÝmann gengi­ um grŠnar sveitir Su­urlands og Borgarfjar­ar e­a ÷nnur plßss.

Skiptir ■a­ mßli fyrir s÷gu lands og ■jˇ­ar, hvor kenningin er rÚtt? Varla. S÷gurnar eru sennilega sÝzt lakari heimildir um s÷gu landsins ß ■jˇ­veldis÷ld, ■ˇtt bˇkfestukenningin hafi řtt sagnfestukenningunni til hli­ar. Aldarfarslřsing skßldanna, sem skrß­u s÷gurnar ß ßrunum 1200 til 1350, er tr˙lega rÚtt Ý a­alatri­um, hvort sem s÷guhetjurnar eru upplognar og einstakir atbur­ir e­a ekki. Lřsingin ß lÝfi og hugarheimi forfe­ra okkar og formŠ­ra er sennilega rÚtt Ý grˇfum drßttum. Ef vi­ Šttum eintˇma annßla aftan ˙r forn÷ld og engan skßldskap, vissi ■jˇ­in vŠntanlega minna um uppruna sinn og s÷gu en h˙n gerir n˙. Skřringin blasir vi­: skrautlegar skßlds÷gur eiga vÝsari a­gang a­ m÷rgum lesendum en vind■urrka­ir annßlar. Ůannig getur skßldskapur opna­ m÷nnum dyr og glugga, sem ■urr sagnfrŠ­i megnar ekki a­ lj˙ka upp. Gˇ­ sagnfrŠ­i getur a­ s÷nnu veri­ svo safarÝk, a­ h˙n slagi hßtt upp Ý gˇ­an skßldskap, og mß ■ß vart ß milli sjß, en ■a­ er anna­ mßl. ═slendingas÷gur eru ekki einu bŠkurnar, sem svo er ßstatt um, a­ sumir velkjast enn Ý vafa um bˇkstaflegt sannleiksgildi textans. Bˇkstafstr˙armenn telja sagnfestukenninguna eiga vi­ um biblÝuna. Gildi biblÝunnar rřrnar ■ˇ ekki vi­ ■a­, a­ h˙n sÚ sko­u­ ÷­rum ■rŠ­i sem skßldrit eftir bˇkfestukenningunni lÝkt og ═slendingas÷gur.

Sagnaritun n˙tÝmans ■arfnast bŠ­i sagnfrŠ­i og skßldskapar Ý hŠfilegum hlutf÷llum ekki sÝ­ur en sagnaritun ß fyrri tÝ­. SagnfrŠ­i er gˇ­ra gjalda ver­, vÝst er ■a­, en h˙n dugir samt ekki ein sÚr til a­ halda til haga s÷gu lands og ■jˇ­ar. Ljˇsmyndir duga ekki heldur einar sÚr e­a raunsŠismßlverk til a­ veita m÷nnum fullan skilning ß kyrralÝfi, landslagi e­a lifandi fˇlki. Til ■ess ■arf fj÷lbreytt efnist÷k, margbrotna myndlist. Me­ ■vÝ a­ afbaka fyrirmyndir sÝnar eftir k˙nstarinnar reglum veita myndlistarmenn okkur nřja sřn, stundum sannari og skarpari, ß lÝfi­ og tilveruna. Fegur­ Ůingvalla er meiri Ý augum margra ═slendinga fyrir ■ann skilning ß landslaginu ■ar, sem Jˇhannes Kjarval veitti ■jˇ­inni Ý verkum sÝnum. Og ■ess vegna hei­ra menn gjarnan hverjir a­ra, ■egar miki­ liggur vi­, me­ ■vÝ a­ lßta mßla af ■eim myndir frekar en a­ senda ■ß til ljˇsmyndara. Ljˇsmyndasmi­ir, raunsŠismßlarar, expressjˇnistar og a­rir bŠta Ý ey­urnar hvorir hjß ÷­rum og b˙a ■annig til fyllri og sannari mynd af řmsu ■vÝ, sem fyrir augu okkar ber. Me­ lÝku lagi ■urfum vi­ bŠ­i ß sagnfrŠ­i og s÷gulegum skßldskap a­ halda til a­ hafa sem heillegasta og sannasta mynd af lÝfi og s÷gu ■jˇ­arinnar. Ůess vegna er fengur bŠ­i a­ samtÝmasagnfrŠ­iritum eins og Jˇnsbˇk Einars Kßrasonar og samtÝmas÷gulegum skßldverkum Ůrßins Bertelssonar, Dau­ans ˇvissi tÝmi (2004) og Valkyrjur (2005).

FrÚttabla­i­, 23. febr˙ar 2006.


Til baka